Georgia Maria Louise Schouw

1828-68, kunstbroderer.

• 27.9.1828 i Kbh., †15.7.1868 smst.

Forældre: professor ◊Joachim Frederik Schouw (1789-1852) og Susanne Marie Augustine Peschier Dalgas (1798-1844).

~3.9.1851 med maler ◊Peter Christian Thamsen S., *4.4.1817 på Hammershus, Store Tåstrup sg., †13.4.1875 i Kbh., s. af distriktskommissær Tham Masmann S. og Cathrine Elisabeth Aggersborg. Børn: ◊Joakim (1856), ◊Niels (1858), ◊•Suzette (g. Holten, 1863).

GSs familie tilhørte den kbh.ske kulturelite af liberal grundtvigsk observans, og videnskabsmænd, politikere og kunstnere som fx maleren ◊J.Th. Lundbye kom i hjemmet. GS var en intelligent, selvstændig, tavs og religiøs ung pige, der værdsatte det intellektuelle selskab. Broderi lærte hun som en del af opdragelsen, og tegning og akvarel var i botanikerhjemmet kendt som både arbejdsredskaber og kunstneriske udtryksmidler. Begge dele kom hun til at dyrke til perfektion, især efter giftermålet med maleren P.C. S. i 1851. Vielsen, der blev forestået af ◊N.F.S. Grundtvig, fandt sted i hjemmet, embedsboligen på Charlottenborg. Brudesløret havde GS selv broderet efter ægtefællens tegning af vilde kaprifolier og markblomster, og parrets samarbejde kom til at vare livet ud, idet han og andre af kredsens kunstnere hjalp hende med at lave udkast til broderierne. GSs kunstneriske evner manifesterede sig i skitsebøger, bl.a. fra en fælles rejse i Italien 1854-55. Både klassiske geometriske borter og naturalistiske motiver blev her gengivet med kraft og frisk oprindelighed. Farverne i broderiet diskuterede ægtefællerne jævnligt, og P.C. S. kunne som den erfarne maler være den mest dristige i sammenstillingerne. Arbejderne var påskønnede og beundrede i den store skare af familie og venner og fandt også vej til kunder uden for kredsen.

Til det skandinaviske studentermøde i Kbh. 1862 syede GS og hendes assistenter fire faner som gave fra danske kvinder til studenterforeningerne. Flere unge broderiassistenter stod her i god lære, først og fremmest •Kristiane Konstantin-Hansen, der senere åbnede en forretning sammen med ◊•Johanne Bindesbøll. GS indførte den vilde danske flora i broderiet og grundlagde hermed en tradition, der i 1900-tallet blev taget op og videreudviklet af ◊•Gerda Bengtsson. Ægtefællen var kendt for sine dyretegninger, hvoraf flere med held blev omsat til broderiforlæg. Blandt de mest populære var svanen, delfinen, duen med oliegrenen og hjorten, der endnu kan ses på sofapuder, solgt i årtier gennem ◊•Clara Wævers forretning. Samarbejdet med malerne og tegnerne ◊Constantin Hansen, ◊Georg Hilker og ◊Lorenz Frølich samt mange af tidens øvrige kunstnere udviklede sig i retning af klassicistiske motiver, ofte med pompeiansk inspiration.

GS er af eftertiden betegnet som grundlæggeren af det danske kunstbroderi, her forstået som selvstændigt opfattet smukt broderi efter forlæg af gode danske kunstnere, som gerne ville påvirke smagen i hjemmenes indretning. Teknikken, der med små sting som penselstrøg maler et motiv frem ved hjælp af uld og silke, beherskede hun også til fuldkommenhed. Det blev imidlertid motiver i de mere enkle korssting i uld på stramaj, der blev de mest udbredte, bl.a. til slidstærke møbelbetræk, kakkelovnsskærme og puder. Dette frie naturalistiske broderi stillede store kunstneriske krav til udøveren. I påklædningen viste GS sit tilhørsforhold til kunstnerkredsen og den grundtvigske højskole, idet hun, længe før reformdragten diskuteredes, klædte sig enkelt i løse, lige nedhængende kjoler med et bælte eller en snor om livet. Et stille, beskedent menneske, men med en stor gennemslagskraft. Ved sin tidlige død som 40-årig efterlod hun sig tre børn ◊Niels S., ◊Joakim S. og ◊•Suzette Holten, der alle blev kendte kunstnere.

Tegn. fra 1850’erne af P.C. Skovgaard i Kobberstiksaml. Tegn. af Joakim Skovgaard i Kobberstiksaml. Foto i KB.

Mirjam Gelfer-Jørgensen (red.): Herculanum paa Sjælland, 1988. Højskolebladet 51-52/1931. Skønvirke, 1917.

Lone Egeberg