Godslev Budde, Lord of Nessow

• Ejerhistorie Gunderupgaard,

Gunderupgaards første kendte ejer var Ture Ranke, hvis enke i 1470 afstod gården til Farsø Kirke. Kirken overdrog i 1477 Gunderupgaard til Vitskøl kloster, der ejede den de næste 60 år.

Efter Reformationen i 1536 blev klostrets gods inddraget under kronen. I 1573 byttede Bjørn Andersen Bjørn sig til klostrets gods, og dermed overtog han også Gunderupgaard. Bjørn Andersen Bjørn var medlem af rigsrådet og lensmand på såvel Aarhusgaard som Aalborghus, der var Jyllands største len. Han var også en af de største godsejere i Nordjylland, og det tidligere krongods omkring Vitskøl lå godt i forhold til Aalborghus len.

Det var Bjørn Andersen Bjørns svigersøn, Godslev Budde, der sikrede Gunderupgaard hovedgårdsprivilegier omkring 1600. Godt hundrede år senere sørgede den daværende ejer Thøger Hofmann i 1683 for, at gården fik status som komplet herregård. Gennem opkøb af fæstegods sikrede han, at Gunderupgaard fik et jordtilliggende på mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for en radius af 15 km fra herregården og dermed blev gården skattefri.

Gunderupgaards historie i 1800-tallet var præget af hyppige ejerskift, og under landbrugskrisen i 1880'erne blev Gunderupgaard solgt på auktion til Landmandsbanken i København. Landmandsbanken beplantede store dele af gårdens hedearealer med skov. Netop skovdriften blev i slutningen af 1800-tallet en lukrativ indtægtskilde på mange herregårde - og således også på Gunderupgaard.

Omkring 1900 blev store dele af jorden frasolgt til omkringboende husmænd.

I 2011 var gården ejet af Dorte Klitgaard Bak.

http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/g/gunderupgaard/ejerhis...

*

http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/bsb00000345/images/index.ht...

25. februar 1588 blev Godslev Budde gift på Haderslevhus med Sidsel Bjørn. Han var kongelig munkskænk og nu lensmand på Børglum. Frederik den 2. indbød "formedelst indtrufne omstændigheder" kun nogle få gæster. Kongen led af en ondartet lungesygdom,som muligvis førte til hans død. (170)

1596 faldt der dom i skiftet efter Sidsel far Bjørn Andersen. Her mødte Godslev Budde, der var lensmand af Børglum Kloster på hendes vegne i sagen om birkeretten. (166).

22. oktober 1601 Godslev Budde, der nu skrev sig til Rødslet, repræsenterede sin hustru Sidsel, ved skiftet paa Vaar efter hendes mor, Karen Friis. Godslev Budde og hans hustru Sidsel Bjørn fik nu Gunderupgaard som hovedgaard og dertil Strandby sogn. I Bjørnsholm sogn fik de Kærgaarde og næsby, og i Malle sogn Lendrup, Svenstrup og Vansted. Uden for birket fik de yo gaade i Løgsted, to i Ravnstrup og en i Tolstrup. (168)

Kilde: Vor mand og raad af Karl Nielsen, side 166, 168, 170.

• Budde, Godslef, –1622, hørte til en oprindelig tysk Adelsslægt, men hans Forældre vare bosatte paa Øsel, og G. B. skrev sig til Nessow, der formodentlig ogsaa laa paa denne Ø. Alt 1571 var han Hofsinde her i Danmark, skjønt det siges, at han og hans Broder Matthias først kom her til Landet i Dronning Sophies Følge. Han vedblev at tjene ved Hove, 1573 blev han Kammerjunker, 1577 var han Skjænk og fik da Ventebrev paa Dalby Kloster, men inden dette blev ledigt, forlenedes han 1579 med Børglum og fratraadte da sin Hoftjeneste; Børglum beholdt han til sin Død. Han maatte oftere ledsage Kongerne Frederik II og Christian IV paa Rejser til Udlandet og stod navnlig i Yndest hos den førstnævnte, der bekostede begge hans Bryllupper, 1. i Kolding 30. Juni 1580 med Dorthe Hansdatter Skinkel (d. 1585), 2. paa Haderslevhus 25. Febr. 1588 med Sidsel Bjørn til Gunderup (f. 30. Marts 1568 d. 3. Febr. 1619). G. B. blev 25. Okt. 1622 bisat i St. Bodils Kirke i Aalborg og senere begraven hos sine Hustruer i Vadum Kirke ved sin Hovedgaard Rødslet.

Thiset.

http://runeberg.org/dbl/3/0233.html

• 1621

Arvelod udlagt Dorthe Budde efter moderen, Sidsel Bjørn, enke efter Gjordslev Budde til Rødslet. 

Arvelodden solgtes 1648 til Knud Sefeld og omfattende fiskestader på Nørrelaae i Limfjorden ud for Nibe, idet staderne 1621 var bortfæstet som følger:

Femte lænke vesten Pøtten: Nr. 1 Mads Andersen i Stavn. Nr. 2 Jens Jensen. Nr. 3 Peder Christensen i Stavn. Nr. 4 Anders Christensen i Stavn. Nr. 5 Maren Jensdatter i Aalborg. Nr. 6 Peder Christensen. Nr. 7 Rasmus Pedersen. Nr. 8 Peder Rørbech i Nibe, Nr. 9 Christen Rørbech i Nibe. Nr. 10 do. Nr. 11 Christen Pedersen i Valsted. Nr. 12 Christen Nielsen Rørbech.

Nør Møllelænke fra grunden: Nr. 24 Jens Fisker i Nibe. Nr.25 Las Gied i Nibe. Nr. 28 hlr. Peder i Farstrup. Nr. 29 do. Nr. 30-34, bruges af Gjordslev Budde til Rødslet.:

Søndre Møllelænke fra grunden: Nr. 1 Christen Sørensen i Stavn.

Gammel Sjette lænke fra grunden: Nr. 7 Peder Hofmand. Nr. 13 Jens Nielsen Sebbersund i Nibe.

Nye Sjette lænke næst dybet: Nr. 15 Anders Hansen. Nr. 20 Haagen Christensen.

Anden lænk østen Pøtten fra grunden: Nr.20 Michel Jensen.

RA, Dokumenter og stadebøger vedr. limfjordsfiskeriet 1695-1750, nr. 45 litra H jf. H. Rasmussen, Limfjordsfiskeriet, s. 333.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

• til Sindbjerggaard Morsø: 1579-1622 Godslev Budde

Børglum Herredsting 1609

• * Christen i Marigård på sin husbond Godslev Buddes vegne stævnede alle sønder Vrå og Stenvads bymænd for dom, om de i kk e bør den bro færdig at gøre og ved magt at holde, som kaldes Stenvads bro. sagen blev opsat 4 uger.