Gothard Braëm

• Gothard Braem, Gødert Braem, 26.7.1649-11.7.1702, militær forvaltningsembedsmand. Født i Kbh, død på Lindholm, begravet i Gevninge. Efter handelsuddannelse i udlandet blev B. 20.5.1676 krigskommissær. 1679–93 var han landkommissær. 12.5.1688 blev han kammerråd og overkrigskommissær, en toppost inden for den landmilitære centraladministration. Lige til sin død blev han et meget benyttet og meget initiativrigt medlem af en række vigtige kommissioner til ordning af militære, militær- og landøkonomiske og sociale forhold, således 1685 til undersøgelse og ophjælpning af rytterbøndernes økonomiske forhold, 1689 til overvejelse af det geworbne infanteris forlægning i landet i lighed med rytteriet, 1693 til udarbejdelse af en ny lempeligere forordning om ryttergodset (forordn. 1695). 10.2.1694 blev B. meddeputeret i landmilitsens kommissariat i sager ryttergodset og mønstringerne vedkommende, men gav aldrig møde. Efter felttoget 1700 indgav hærens generalissimus hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg forslag om oprettelse af et udskrevet infanteri og i forbindelse hermed en ændret form for rytterhold. Til behandling heraf nedsattes s.å. under hertugens forsæde en kommission, hvoraf B. blev medlem. Straks på det første møde blev der udarbejdet referat og resumé af de faldne udtalelser og en slags forslag, men da kommissoriet havde været holdt i meget svævende udtryk afveg udtalelserne meget fra hverandre, hvad der også prægede forslaget. Et par dage efter fremsatte B. imidlertid alene skriftligt en række "uforgribelige Erindringer" til kongen der nu beordrede et underudvalg af kommissionen, bestående af gehejmeråd, stiftamtmand Otte Krabbe, B.s nabogodsejer, og B. til at udarbejde de endelige projekter til forordningen. Efter at projekterne havde været drøftet i den samlede kommission, og kongen meget indgående havde arbejdet med dem, blev de grundlaget for de overordentlig vigtige landmilitsforordninger af 22.2., 27. og 31.12.1701: Frederik den fjerdes landmilits, vornedskabets ophævelse. Som oberkrigskommissarius ledede B. herefter forordningernes gennemførelse i det sydjyske distrikt og blev medlem af en afsluttende kommission til at bearbejde det ude i landet indvundne materiale; men inden den afsluttende, forordning af 30.12.1702 udkom var han død. B. havde en årrække det store krongods Ringsted kloster i forpagtning og boede her; men 1690 købte han godset Lindholm ved Roskilde og boede her fra 1695. – Sønnen Christian Braem (6.4.1683–19.8.1752) blev student 1700, kommerceassessor 1704, justitiarius i højesteret 1726 og var 1736–47 præsident i Kbh. Han synes i sin embedsførelse at have været en frygtløs og viljestærk personlighed. Justitsråd 1720, etatsråd 1726, konferensråd 1743. Adlet 1731. Han ejede Nørtorp i Thy 1729–49.

Familie

Forældre: købmand Gødert B. (1601–55, gift 1. gang 1637 med Anna Brun(s), 1608–1642, gift 1. gang 1632 med toldskriver, senere rådmand i Helsingør Abraham Meckelborg, død 1635) og Dorthe Christiansdatter (Davidsen) (ca. 1617–77, gift 2. gang med toldskriver i Helsingør Anders Nielsen Bøgvad, død 1687). Gift 1. gang 9.8.1676 i Kbh. (Frue) med Kårne Lange Villumsdatter, født 19.3.1656 i Kbh., død 4.5.1694, d. af landsdommer i Viborg, godsejer Villum Lange (1624–82) og Anne Resen (død 1691). Gift 2. gang 5.4.1695 i Gevninge med Anna Cathrine Werdelmann, begr. 25.4.1728 i Gevninge (gift 2. gang 1704 med højesteretsassessor, justitsråd Severin Wildschütz, død 1726), d. af købmand i Kbh. Frederik W. (ca. 1635–87, gift 2. gang 1674 med Margrethe Wilder, 1646–1708) og Cathrine Walter (ca. 1642–70). – Bror til Johan B. (1648–1713).

Ikonografi

Mal. af A. Brünniche, 1743 (Fr.borg), kopi (Lungholm). Miniature. -Justitsråd 1697. Etatsråd 1701.

Bibliografi

K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale hær II, 1916. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration 1660–1763 II, 1976. Samme: Den landmilitære centraladministrations embedsetat 1660–1763, 1976 23f.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2c_j...