Gottfrid von Wedderkop

Kilde: Rosekamp: Wedderkop (Wedderkopp), Gottfried, 1693—1741, Diplomat. F. 1693, d. 25. Jan. 1741. Forældre: Gottorpsk Gehejmeraad Magnus W. (s. d.) og Hustru. Gift 1713 med Fredrika Amalia Pincier, Baronesse v. Konigstein, f. 1697, begr. 20. Jan. 1757 i Stockholm (gift 2° med Overkammerherre, Konferensraad Johan Adolf v. Roepsdorff, 1674—1735), D. af gottorpsk Gehejmeraad, senere kgl. dansk Amtmand Johann Ludwig P., Friherre v. Konigstein (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. G. W. blev 1710 Kammerjunker hos Kong Frederik IV., 1713 Amtmand i Tremsbiittel, 1716 Landraad i Slesvig og Holsten. Skønt han var Son af den Mand, som engang havde været Hovedforkæmper for Gottorps Uafhængighed af den danske Konge, nærede Frederik IV. efterhaanden saa stor Tillid til hans Sindelag, at han 1724 sendte ham som Envoyé til Paris for at paavirke den franske Regering til Gunst for Danmark i Spørgsmaalet om det af Hertug Carl Frederik krævede Vederlag for den hertugelige Del af Slesvig og i det hele over for Gottorperne og deres Beskytter Rusland. Da de politiske Forhold fremkaldte Ønsker hos den franske Regering om en Tilnærmelse til Danmark, fandt man dog i Kbh. ikke G. W. egnet til at føre Forhandlingerne. Han fik Sept. 1726 Tilladelse til at rejse hjem og Maj 1727 Afsked. Det var i Kbh., de Underhandlinger førtes, som afsluttedes med Undertegnelsen af det dansk-fransk-engelske Forbund af April 1727. G. W. Wedderkop, Gottfried. 173 gik herefter i braunschweig-wolfenbuttelsk Tjeneste som Gehejmeraad og Overhofmester. Fra Faderen arvede han Moisling, men tillige havde Magnus W. 1717 overdraget ham Steinhorst Gods. 1719 testamenterede han og hans Broder dette til Frederik IV., naar deres Mandslinie uddøde. Som Motiv angaves Taknemlighed over for Kongen for dennes Velgerninger mod Faderen, men det synes tillige at have spillet ind, at Kurfyrsten af Hannover ønskede at erhverve Godset, som tidligere havde hørt til det under hans Herredømme staaende Lauenburg. G. W. blev efterhaanden stærkt forgældet og laante betydelige Summer baade af Kong Christian VI. og Hannovers Kurfyrste, Kong Georg II. af England, som ad denne Vej stræbte at bringe Godset paa sine Hænder. Rygter om hemmelige Aftaler mellem G. W. og Hannover naaede til Kbh., og det hed sig desuden, at Georg havde Planer om at købe flere Amter i det gottorpske Holsten. Under den herved opstaaede stærke Spænding mellem de to Hoffer lod den danske Resident i den nedersachsiske Kreds v. Johnn Nov. 1738 en Afdeling Dragoner besætte Steinhorst. Dec. s. A. lod Georg II. sine Tropper drive dem ud. Frankrig og Sverige tilbød Danmark Hjælp, men baade Walpoles Ministerium og den hannoveranske Ministerpræsident Munchhausen var imod et Fredsbrud, og efter Grev C. E. Stolbergs Mellemkomst bilagdes Striden Marts 1739 ved et af J. H. E. Bernstorff afsluttet Forlig i Hannover, hvorved Georg II. beholdt Godset mod at betale Christian VI. 70 000 Rdl. i Vederlag. P. V. Kobbc: Gesch. und Landesbeschreibung.