Gustaf Munch-Petersen

http://sv.wikipedia.org/wiki/Gustaf_Munch-

http://adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?nnoc=a...

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Gustaf_Munch-Petersen

Gustaf Munch-Petersen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gustaf Munch-Petersen Aktiv 20. århundrede Område: Dansk litteratur Født: 18. februar 1912

Død: 2. april 1938

Genre(r): digte

Litterær bevægelse: surrealisme

Har påvirket: Michael Strunge

Gustaf Munch-Petersen (18. februar 1912 – 2. april 1938 – dødsdagen er ikke verificeret[1]%29 var dansk forfatter og maler. Han skrev surrealistiske prosadigte, der var banebrydende i lyrikken, og som har påvirket flere forfattere. Hans digt det underste land fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen. Indholdsfortegnelse • 1 Biografi • 2 Bibliografi • 3 Betydning • 4 Henvisninger • 5 Eksterne kilder Biografi Gustaf Munch-Petersen voksede op i et velstillet og liberalt hjem som søn af Valfrid Palmgren, svenskfødt lektor i svensk ved Københavns Universitet, og Jon Julius Munch-Petersen, professor i ingeniørvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt. Han blev student i 1930 og påbegyndte flere akademiske uddannelser, der dog ikke kunne fastholde hans interesse. I stedet koncentrerede han sig med støtte af forældrene om kunst og digtning, og han debuterede med bogen det nøgne menneske i 1932. Han fik ligeledes udstillet malerier på flere udstillinger. I 1935 flyttede han til Bornholm, hvor han i 1936 blev gift med keramikeren Lisbeth Hjorth. I 1937 meldte han sig frivilligt på Folkefrontens side i Den spanske borgerkrig, hvor han faldt i kamp året efter. I sine breve fra Spanien fremstiller Gustaf Munch-Petersen kampen som en videreførelse af sit kunstneriske arbejde. Hans fætter, Arne Munch-Petersen, var kendt som kommunist og omkom under Stalins udrensninger i Moskva i 1940. Bibliografi • det nøgne menneske (digte, 1932) • simon begynder (roman, 1933) • det underste land (digte, 1933) • mod jerusalem (digte, 1934) • nitten digte (digte, 1937) • Udvalgte digte (udgivet posthumt, 1938) • Udvalgte digte (antologi, 1946) • Samlede skrifter (1959) Betydning Omstændighederne ved Gustaf Munch-Petersens død betød bredere interesse for hans digte, og kort efter hans død udkom en antologi, Udvalgte Digte, der blev solgt i større oplag end de bøger, der udkom, mens han levede. Efter afslutningen af anden verdenskrig blev han betragtet som en helt, der faldt under kampen mod den internationale fascisme – en forløber for modstandskæmperne under den danske besættelse. Hans modernistiske forfatterskab har haft betydning for nyere lyrikere som Michael Strunge. Henvisninger 1. „2. april” i Svend Dahl/Poul Engelstoft: Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900–1950, bd. 2, København 1960, s. 316. „Omkring 2. april” i Dansk biografisk leksikon, bd. 10, København 1982, s. 100. „28. marts” i Virpi Zuck: Dictionary of Scandinavian Literature, Chicago 1990, s. 422. Eksterne kilder • Forfatterportræt på Litteratursiden.dk • Gustaf Munch-Petersen på Litteraturpriser.dk • Gustaf Munch-Petersen på Gravsted.dk • Gustaf Munch-Petersen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon [skjul] s•d•r Litteratur i Kulturkanonen

Enkeltværker Jammers Minde (Leonora Christina) • Præsten i Vejlbye (Steen Steensen Blicher) • Den lille Havfrue (H.C. Andersen) • Enten - Eller (Søren Kierkegaard) • Fru Marie Grubbe (J.P. Jacobsen) • Ved Vejen (Herman Bang) • Lykke-Per (Henrik Pontoppidan) • Kongens Fald (Johannes V. Jensen) • Vinter-Eventyr (Karen Blixen) • Og andre historier (Klaus Rifbjerg) • Sommerfugledalen (Inger Christensen)

Lyrikantologi Folkevise (Ebbe Skammelsøn) • Folkevise (Germand Gladensvend) • Hver har sin skæbne (Thomas Kingo) • Den yndigste Rose er funden (H.A. Brorson) • Til Siælen (Johs. Ewald) • Indvielsen (A.W. Schack V. Staffeldt) • Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge (Adam Oehlenschläger) • De levendes Land (N.F.S. Grundtvig) • Rosa unica (Chr. Winther) • Paa Sneen (Emil Aarestrup) • Jeg hører i Natten den vuggende Lyd (Holger Drachmann) • Ekbatana (Sophus Claussen) • Aften (Stille, Hjerte, Sol gaar ned) (Jeppe Aakjær) • Den danske Sommer (Thøger Larsen) • Det er Knud, som er død (Tom Kristensen) • Læren om staten (Jens August Schade) • det underste land (Gustaf Munch-Petersen) • Anubis (Thorkild Bjørnvig) • Regnmaaleren (Ole Sarvig) • Øjeblik (Morten Nielsen) • Sidenius i Esbjerg (Frank Jæger) • Myggesang (Ivan Malinowski) • Personen på toppen (Per Højholt) • Violinbyggernes by (Henrik Nordbrandt)

   Print

   Upassende

   Direkte link

Indholdsfortegnelse Gustaf Munch-Petersen (1912-1938). Foto 1931.

© Gyldendal

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938). Foto 1931.

Gustaf Munch-Petersen, 1912-38, dansk forfatter, søn af Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Jon Julius Munch-Petersen, g.m. Lisbeth Munch-Petersen 1936.

I sit korte liv var Gustaf Much-Petersen uforstået som digter og efter sin død som frivillig i Den Spanske Borgerkrig i kampen mod fascismen en myte.

Med den lyriske debut, det nøgne menneske (1932), hvis titel signalerede vitalisme, fandt han, også som maler, ind i kunstnergruppen og tidsskrifterne Linien (1934) og Konkretion (1935-36) og den internationale orientering mod surrealismen.

Efter den spinkle, impressionistiske udviklingsroman simon begynder (1933) udformede han i surrealistisk formsprog revolutionære drømme om et nyt menneske, en ny verden, en frigørelse af fællesskabet i det underste land, som det med programmæssig tydelighed hedder i digtsamlingen 1933, inspireret også af psykoanalysen.

Den følgende, mod jerusalem (1934), skildrer i ekstatiske "kompositioner" og religiøse billeder drømmen om det jordiske paradis med en radikalitet, der næppe før er set på dansk.

Den posthume samling solen finns, skrevet på hans svenske modersmål, udpeger Edith Södergran som et stadigt forbillede, mens D.H. Lawrences driftsmystik præger hans black god's stone, begge først trykt i Samlede skrifter, 1/2 (1959).

Gustaf Munch-Petersens urolige, omtumlede liv fandt i Gudhjem før det sidste opbrud en forbavsende kunstnerisk afklaring i de rensede natur- og sindsstemninger i nitten digte (1937), hvor ikke mindst angsten for ikke at sætte sig spor i livet er mærkbar. Var han miskendt, blev han siden rehabiliteret som modernismen, der søgte at gøre eksistens og kunst til ét.

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litte...

Biografi Gustaf Munch-Petersen växte upp i ett liberalt och akademiskt hem som son till professorn och civilingenjören Jon Julius Munch-Petersen och filologen Valfrid Palmgren Munch-Petersen.[1] Han tog studentexamen från Henrik Madsens skole 1930 och studerade därefter psykologi och filosofi på Köpenhamns universitet samt konsthistoria på Lunds universitet.[1] Han avbröt studierna 1932 för att resa till Grönland, där han arbetade med kryolitbrytning i Ivittuut.[1] Han reste sedan runt i Europa som vagabond 1933-1934, bl.a. med ett längre uppehåll på Sicilien.[1] Han återvände sedan till Danmark och slog sig ned i Gudhjem på Bornholm, och försörjde sig genom fiske och med stöd från föräldrarna.[1] I november 1937 reste han illegalt till Spanien för att som frivillig strida på republikanernas sida mot general Francos fascister i inbördeskriget där han stupade 1938. Från 1936 var han gift med keramikern Lisbeth Hjorth och fick tillsammans med henne dottern Ursula Munch-Petersen (f. 1937).[2]

Munch-Petersens författardebut kom 1932 med diktsamlingen Det nøgne menneske, i vilken jagets anarkistiska frihetskamp skildras.[1] Året därpå kom den självbiografiska romanen Simon begynder, där huvudpersonens uppror och uppbrott skildras.[1] 1933-1935 var Munch-Petersen knuten till surrealismen och deltog i konstnärkollegornas Vilhelm Bjerke-Petersens-, Ejler Billes och Richard Mortensens kulturrevolutionära aktiviteter.[1] Vid denna tid skapade han ett dussin akvareller som han lät ställa ut på en internationell surrealistutställning i januari 1935.[1] Hans andra diktsamling, Det underste land, gavs ut 1933 och skildrar drömmar och förvandlingar.[1] Den följdes upp av diktsamlingen mod Jerusalem 1934. 1934-1935 författade han flera dikter på både svenska och engelska. Till hans litterära inspirationskällor fanns Harry Martinson, Artur Lundkvist, Elmer Diktonius och Edith Södergran och flera av hans konstnärliga inspirationskällor ingick i Halmstadgruppen.[1] Han sista diktsamling, Nitten digte, gavs ut 1937 och skildrar det bornholmska landskapet. Samlingen Udvalgte Digte utgavs postumt 1938.

Gustaf Munch-Petersen var kusin till Arne Munch-Petersen, som var verksam inom Komintern och bodde i Moskva. I juli 1937 arresterades han av NKVD och fördes till Butyrkafängelset, där han dog i tuberkulos tre år senare.[3]

https://sv.wikipedia.org/wiki/Gustaf_Munch-Petersen