Hans Henriksen Bang

• 15. 1600 [Rtr. Od. 91–94] Hans Henriksen Bang; [1616 Besser-O.; see der].

https://wiberg-net.dk/621-23-Kbh.Hel.G.htm#HansBang

4. 1616. [Kbh. Hel. G. K. 00] Hans Henriksen Bang, f. Middelf. 60; F. H. Olufsen B., Bgmstr.; M. Karen Bang; St. 90; Rtr. Od. 91–94; udenlands; Pr. 16; ~ Margrethe Iversdtr. Bartolin af Stege, levede 38 i Fattigdom, og laa fra 51 i Strid med Nr. 6 om den Pension, som Nr. 5 havde forpligtet sig at yde hende, men han blev frifundet paa Rettertinget 6/5 1653; 3 B.; [%E2%80%A0 1620; W. 1/61; N. 35].

FS nr. 379 (»Johannes Bang«); F-P s. 112; EM 1, s. 227; KS 2:5 (1869-71), s. 150 (Sokkelund hrd.); 3:2 (1877-80), s. 758; 6:2 (1936-38), s. 463; KR nr. 6756.

https://wiberg-net.dk/102-03-Besser.htm#HansBang

Bang, Hans Henriksen, 1560-1620, Præst. Han er født i Middelfart, hvor Faderen, Henrik B., var Borgmester. 1590 blev han Student. 1591-93 nævnes han som Rektor ved Odense Skole. 1593 blev han Bakkalavr og rejste 1594 udenlands som Hovmester for Otte Axelsen Brahe til Elved, med hvem han besøgte flere Universiteter i Tyskland og Frankrig. Efter sin Hjemkomst blev han 1600 udnævnt til Sognepræst ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn og maa i forholdsvis kort Tid have vundet et anset Navn iblandt sine Standsfæller; thi allerede 1609 valgte Kjøbstadspræsterne i Aalborg Stift ham til deres Biskop. Kongen tog dog intet Hensyn til Valget, men satte en Professor ved Universitetet paa Bispestolen. Under Kalmarkrigen digtede han «en liden Krigssang», som udkom 1611, ligesom der ogsaa tillægges ham flere Salmer, og 1611-12 udgav han Ligprædikener over Otte Axelsen Brahe, Steen Rosensparre og Henr. Gjøe. 1614 blev han valgt ind i den Provsteret, som skulde dømme i den bekjendte Præst Oluf Kocks Sag, men da han var en Ven af denne, nedlagde Dr. Hans Resen Indsigelse imod hans Valg, og han maatte derfor atter udtræde. 1616 blev han udnævnt til Præst i Besser og Onsberg og Provst paa Samsø, men døde allerede 4 Aar efter. Hans Hustru Margrethe, der var en Datter af Abbed Iver Bertelsen og Else Mule, overlevede ham i mange Aar i yderste Fattigdom.

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 2, 346 ff.

S. M. Gjellerup. Dansk biografisk leksikon