Hans Christophersen von Schack, Lensgreve

://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/schack-hans-1609-1676-lensgreve-og-feltmarskal

Dansk adelsmand i 1658 og greve i 1671. Hans Schack fik i 1661 af kongen overdraget Møgeltønderhus, som blev til Schackenborg.

• *

Hans lensgreve Schack til Grevskabet Schackenborg og til Gisselfeld, Gram & Hasselthal

Dansk lensgreve, rigsråd og rigsfeltherre.

Født 28 Okt 1609 paa godset Unevad i Angel, døde 27 Feb 1676 i København, begr. sst. (Trin.). Forældre: Christoph S. (d. ca. 1615) og Anne von Deden fra godset Unevad i Angel,(d. tidligst 1626). Gift 31. Aug. 1648 paa Giiltzow med Anna Blome, f. 25. Juni 1632, d. 28. Febr. 1688 i Kiel, D. af gottorpsk Jægermester Otto B. (1589—1645) og Dorothea Sehested (1606—40).

En af de første, Christian 5. udnævnte til greve, var feltherren Hans Schack til Schackenborg. Grevepatentet af 25.5.1671, der nu ligger i Rigsarkivet, er udfærdiget på pergament og til dels skrevet med guldbogstaver. I midten er grevevåbnet gengivet; forneden hænger kongens guldsegl.

Fra sit 12. Aar var H. S. Page hos Cai Ahlefeldt, Amtmand i Flensborg, 1627—29 Rytter i Christian IV.s Hær i Tyskland, var som Fanejunker og Løjtnant i svensk Tjeneste fra 1630 og fra 1636 som Kaptajnløjtnant og Ritmester i Josias Rantzaus Regiment i fransk Tjeneste, blev 1638 Oberstløjtnant i et Fodregiment, 1642 Oberst og Chef for et Rytterregiment, hvormed han til 1647 deltog i en Række Felttog i Italien, Spanien, Flandern m. m., 1647—48 hvervede han i sin fædrene Hjemstavn Sachsen-Lauenburg et Fodregiment og havde Lejlighed til at blive personlig bekendt med Prins Frederik (III.)- 1649—50 var han som Generalmajor atter i fransk Tjeneste og deltog med Udmærkelse i Krigen i Flandern, hvorpaa han uden egentlig Afsked rejste hjem. 1649 havde han en Tid været arresteret i Paris som mistænkt for Deltagelse i Stridighederne mellem Mazarin ogFronden. Han søgte nu Ansættelse i Danmark, men modtog 1652 Udnævnelse til Overamtmand i Sachsen- Lauenburg, fra 1656 i Staden Hamburgs Tjeneste som Kommandant og Oberst (Generalmajor). S. A. havde Rigsraadet overvejet at faa ham i dansk Tjeneste, men Forhandlingerne herom strandede paa hans store Fordringer. Okt. 1657 indledtes nye Forhandlinger; H. S. slog noget af paa sine Fordringer, Nytaar 1658 kom han til Kbh. med et stateligt Tjenerskab og traadte fra 6. Jan. i Tjeneste som Generalløjtnant, Regimentschef, med Løfte om et Len (Riberhus og Møgeltønder) for Livstid og Naturalisation som dansk adelig. Han købte straks en Ejendom ved Børsen, og 8. Jan. var han Medforslagstiller om Oprettelse af et »Krigs-Raad«. — Da Karl Gustaf Febr. 1658 marcherede mod Kbh., var H. S. Kommandant her. I og uden for Staden raadede man over et betydeligt Antal gode Afdelinger under Kommando af H. S. og v. Eberstein, men der synes ikke at have hersket Enighed om at vove en Afgørelse. De faa Maaneder til den anden Krig fik H. S. gennemført Forbedring af Stadens Fæstningsværker, og i hans Haand løb alle Traade sammen under Belejringen, for saa vidt de berørte militære Spørgsmaal; med overlegen Ro og Myndighed, stærkt støttet af Kongen, traf han alle Anordninger til det aktive og passive Forsvar og afviste alle Indblandinger i sit Omraade. Stormnatten 10.—II. Febr. 1659 v a r n a n tn" Stede paa de afgørende Punkter, og hans Anordninger viste, at han fuldt ud beherskede, hvad der hørte til en Fæstnings Forsvar. Hans kølige, tilbageholdne, barske Soldatervæsen, fri for al Poseren, skaffede ham ikke nogen god »Presse« i Samtiden, og af Eftertiden er hans Betydning i disse for Danmarks Fremtid saa afgørende Øjeblikke ej heller vurderet efter Fortjeneste. Dog vedtog Kbh.s Magistrat og de 32 Mænd 1660 at skænke ham 4000 Rdl. — Allerede Jan. 1659 var han udnævnt til Feltmarskal. Senere s. A. var han udset til at lede et Undsætningsforetagende til det belejrede Nakskov, men inden de nødvendige Skibsrum kunde skaffes til Stede, faldt denne By. Sept. s. A. fik han Instruks om under Dækning af hollandske Orlogsskibe at gaa til Kiel og indtage Tropper til et Foretagende, hvis Maal hemmeligholdtes; han havde fuldstændig frie Hænder og skulde være ansvarsfri, hvis Foretagendet mislykkedes, v. Eberstein skulde tage Del i Toget, og i Eckernførde traf de Aftale om Samvirken. Efter en Demonstration foran Nyborg 29. Okt. gennemførtes hurtigt Landgang ved Kerteminde, H. S. selv i Spidsen for den forreste Baadkolonne; en Uge senere satte v. Eberstein over Lille Bælt, og ved udsendte Spejdere m. fl. fik H. S. Forbindelse med ham. Ved de to Føreres Møde i Odense følte v. Eberstein, der var ældst i Rang, sig med Grund saaret over H. S.s Mangel paa Hensyntagen til sin Kampfælle, og Misstemningen mellem dem tiltog yderligere, da H. S. foreløbig vilde forskanse sig og se Forholdene an, medens v. Eberstein ubetinget vilde gaa til Angreb straks; men endelig føjede H. S. sig. I Slaget ved Nyborg 14. Nov. angreb v. Eberstein først, og Kampen bølgede frem og tilbage, indtil H. S. greb ind med sin Hærafdeling og fuldendte Sejren. Med nogen Ret er det udtalt, at H. S. ikke fuldt loyalt støttede v. Eberstein og koldsindigt for længe saa til. Det blev dog H. S., der mest høstede Æren og Byttet. Han skulde dernæst lede et Felttog Syd for Elben, men paa en Overfart til Kbh. i April n. A. faldt han i Fangenskab. Endnu før den svenske Hær ifølge Fredstraktaten havde forladt Sjælland, behandlede Krigsraadet det vigtige Spørgsmaal om Hærens Reduktion og den fremtidige Værneforfatning, hvorom H. S. fremlagde Forslag. Rigsraadet, af hvilket H. S. blev Medlem Aug. 1660, fandt imidlertid ikke disse vidtgaaende nok og krævede omtrent fuldstændig Afrustning, men efter fortsatte Forhandlinger mellem de to Parter greb Kongen ind og befalede en foreløbig Reduktion under H. S.s Ledelse. Det ser mærkeligt ud, at H. S. var Medunderskriver af et af Rigsraadets radikale Afrustningsforslag. Han forstod ganske vist ikke Dansk, men har naturligvis vidst, hvad han satte Navn under. Maaske har han ment, at Forslaget var betydningsløst. Under Kampen om den fremtidige Regeringsform Efteraar 1660 traadte H. S. frem i forreste Række sammen med Hannibal Sehested og var Medlem af det Udvalg, der vedtog Haandfæstningens Tilintetgørelse. Han udnævntes til »Feltherre«, blev Præsident i det udelukkende militære Krigskollegium, der afløste det hidtidige halvt civile Krigsraad, Medlem af Statskollegiet og Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift. Nytaar 1661 fremsatte Krigskollegiet Forslag om den fremtidige Hær: Enevoldsmagtens. Den hurtigt paafølgende kgl. Resolution nedsatte vel den foreslaaede Styrke noget, men der skulde dog i Kongeriget foreløbig holdes tre Rytter- og fem Fodregimenter — alle hvervede. Gennemførelsen lagdes ganske i H. S.s Haand. Allerede Marts s. A. overvejedes en yderligere Reduktion, da Undersaatterne klagede haardt over Byrden af Hærens Underhold, og i Nov. forhandledes der i Krigskollegiet under Kongens Forsæde herom. H. S. udtalte, at det var ham, som fremmed i Landet, ubekendt, om Byrden var for tung; den nuværende Styrke var nødvendig; man kunde dog nok reducere Fodregimenterne noget og til Gengæld oprette fire Landregimenter. En saadan Reduktion, den sidste større i Frederik III.s Tid, blev vedtaget og straks gennemført. Sammen med Regimenterne i Hertugdømmerne talte Hæren herefter 12 000 Mand hvervede Tropper. Der blev dog ikke endnu Ro om de militære Forhold, thi i de følgende Aar udfægtede Krigskollegiet (H. S.) haarde Kampe med Kammerkollegiet (Hannibal Sehested og Gabel), der til det yderste støttedes af store Dele af Adelen samt Borgerskabet, og Krigskollegiet, navnlig H. S. personlig, var Genstand for almindelig Misfornøjelse og Uvillie. Skønt H. S. ønskede Landregimenterne oprettet, var han for lidt kendt med Landets Forhold, for indolent til at sætte sig ind i Landmilitsens mangesidige Forhold og var stærkt optaget af Erhvervelse af Gods og dettes Administration. Først da man fra 1664 behøvede Militsens effektive og billige Arbejdskraft ved de store Fæstningsarbejder i Riget, beskæftigede han sig for Alvor dermed og fik den oprettet. For Rigets Befæstningsvæsen under de saa grundigt forandrede militærpolitiske Forhold viste H. S. dyb Forstaaelse og virksom Interesse. I Aarene før 1673, indtil GrifFenfeld efterhaanden havde draget mere og mere af Militærvæsenet ind under sig, medens H. S.s Helbred blev vaklende, var H. S. den ledende Mand paa det militære Omraade og øvede yderligere som Medlem af Statskollegiet meget betydelig Indflydelse i alle Statens indre Anliggender. Enkelte andre Mænd, Gabel og Schumacher bl. a., traadte vel i nærmere personligt Samarbejde med de to Konger og øvede i Perioder afgørende Indflydelse, men i den kloge, kølige H. S., der aldrig trængte sig paa, havde Kongerne stadig en støt, selvstændig Raadgiver, uafhængig i enhver Henseende udad- og indadtil. Under hans Ledelse behandlede Krigskollegiet hurtigt og klart de fra Kongen eller de andre Kollegier forelagte Sager. H. S.s Voteringer, altid korte, bestemte, afgivne sidst, var som Regel afgørende. Kollegiet fungerede tillige som Krigskancelli og som Overkrigsret, hvis Forhandlinger lededes af H. S. soldatermæssig kort og djærvt. Ud over enkelte, særlig paalagte Hverv gav H. S. sig saa lidt af med den ydre Politik, at det ikke kan afgøres, om han personlig var fransk- eller østrigsk-indstillet. Ved den store Hærudvidelse 1670—71 udførte H. S. det vigtigste Arbejde med Planlæggelsen og Gennemføringen, og særlig de betydelige Gods- og Pengetransaktioner ved det nye Ryttergods ordnede han med fast Haand, klogt og dygtigt, mest muligt fordelagtigt for Kronen, uden, som adskillige andre, at søge sig selv nogen Fordel derved. De krigsmæssige Lejrøvelser 1673 ved Almind havde han planlagt og ledede selv en Belejringsmanøvre. — H. S. var en meget dygtig Økonom og blev stor Godsejer. For Forstrækninger til Kronen under Krigen 1658—60 fik han 1661 Møgeltønder som Ejendom, 1664 erhvervede han Gram Gods, senere Gisselfeld. 1671 optoges han i Grevestanden og var fra 1670 Medlem af Gehejmekonseillet. — De to sidste Leveaar tilbragte han stille og tilbagetrukket, men af Breve til ham ser man, at hans Tanker i Krigen 1675 stadig fulgte den ved hans kraftige Medarbejde skabte fortrinlige Hær. Han fik en pragtfuld, officielt fastlagt militær Begravelse, og over hans Grav rejstes et meget smukt Marmormonument. Han har efterladt et stort Arkiv, nu i Rigsarkivet, navnlig indkomne Breve vedrørende militære Forhold. Fra hans egen Haand kendes næsten alene nogle lakoniske med Rødkridt eller Bly nedkradsede Bemærkninger. — Bl. R. 1663. — Maleri af Abr. Wuchters (Fr.borg — Litografi derefter fra Em. Bærentzen 1867 — og Giesegaard 1672). Maleri paa Schackenborg og i Ribe Domkirke, af Wolfgang Heimbach paa Kletkamp, samt paa Steensgaard paa Langeland. Epitafium fra A. Quellinus' Værksted i Trin. K. i Kbh. Portrætteret paa Heinr. Hansens Maleri (1879 —80) af Arvehyldingen 1660 (Fr.borg) og paa F. C. Lunds (1887) af Stormen paa Kbh. 1659 (sst.). Stik 1662 af J . F a l c k efter Maleri af Karel van Mander og 1673 efter Abr. Wuchters.

Hverv og titler

Under den nyindførte enevælde var han selvskreven til nogle indflydelsesrige poster og titler:

• I november 1660 blev han udnævnt til rigsfeltherre, præsident i krigskollegiet og medlem af statskollegiet.
• Han fik nyt lensbrev på Riberhus og Møgeltønder len i januar 1661 og blev desuden stiftsbefalingsmand over Ribe stift. Disse embeder beholdt han til 1674, hvor han afløstes af sin søn Otto Diderik Schack.
• Fra 1661-63 var han inspektionshavende over Lundenæs Amt.
• I oktober 1663 blev han Ridder af Elefanten.
• I 1670 medlem af gehejmekonseilet.
• Udnævnt til greve den 25. maj 1671.
• Ridder af Dannebrog i oktober 1671.

Danmarks Adels Aarbog, XLIX, 1932, II, S. 61 f. Universitetsprogram 1676. H. v. Schack: Beitråge zur Gcschichte der Grafen und Herren v. Schack, III: tfberblick uber die Geschichte des Geschlechts. Der dån. Reichsfeldherr Graf Hans Schack, 1922. A. Larsen (Liljefalk): Dansk-norske Heltehistorier 1648—1700, 1894, S. 45—68. Dsk. Herregaarde ved 1920, III, 1923, S. 707—10. L. F. la Cour m. fl.: Mindeskrift for Stormen paa Kbh. 1659, 1909, S. 55—71. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, S. 477 ff. og passim. S. A. Sørensen: Kjøbenhavns Belejring og Fyens Gjenerobring, 1896. Museum, 1896, I. Dsk. Mag., 5. Rk., V, 1904; VI, 1909. Hist. Tidsskr., 5. Rk., III, 1881—82. J. Lindbæk: Aktstykker og Oplysninger til Statskol Iegiets Historie 1660—1676, I, 1903—04. Aarsberetninger fra Gehejmearkivet, VI, 1876—82, S. 249—56. E. A. v. Ebersteins Kriegsberichte hersg. v. L. F. Freih. v. Eberstein, 2. Ausg., 1891. Sammes Kriegsthaten, 2. Ausg., 1892. L. Bobé: Ditl. Ahlefeldts Memoirer, 1895. Aarsskrift for Svendborg Amts hist. Samfund, II, 1909. Milit. Tidsskr., XXXIX, 1910, Sp. 400—04, 450—53, 463—68; sst., Sp. 413—27. Dsk. Saml., 1. Rk., VI, 1870—71; 2. Rk., II, 1872—73. O. F. C. Rasmussen: Optegnelser over Gisselfeld, 1868, S. 136 f., 141—45. K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær i Danmark, I—II, 1909—16. C. O. Bøggild Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936. F. Ahlefeldt Laurvig: Storkansleren, I, 1934, S. 199 f., 261 og passim. Rockstroh

1. www.rosekamp.dk
2. Dansk biografisk Lexikon - XV. Bind. Scalabrini - Skanke - 21 (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
3. da.wikipedia.org Hans lensgreve Schack
4. Schack, Hans, 1609-1676, lensgreve og feltmarskal

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hans count Schack til Grevskabet Schackenborg og til Gisselfeld, Gram & Hasselthal (1609-76)

Danish Count, Councillor and the imperial commander.

Born 28 Oct 1609 at godset Unevad i Angel. Died 27 Feb 1676 in Copenhagen, sst. (Trin.). Parents: Christoph von Schack (d. ca. 1615) and Anna von Deden (d. early 1626). Married 31 August 1648 at Giiltzow with Anna Blom, b. 25th June 1632, 28th Feb. 1688 in Kiel, D. of Gottorp Hunter Champion Otto B. (1589-1645) and Dorothea Sehested (1606-40).

One of the first Christian V appointments to count, was field master Hans Schack to Schackenborg. Grevepatentet af 25.5.1671, which now lies in the National Archives, is drawn on vellum and partly written in gold letters. In the middle Count weapon reproduced; bottom hangs the kings gold seal.

From his 12th Year had HS Page at Cai Ahlefeldt, magistrate in Flensburg, 1627-29 Horseman of Christian IV's army in Germany was as Sergeant and Lieutenant in the Swedish Service from 1630 and from 1636 as Captain and Lieutenant in Captain Josias Rantzau Regiment in French Service was 1638 Lieutenant Colonel in a Fodregiment, 1642 Colonel and head of a cavalry regiment with which he to 1647 participated in a series of campaigns in Italy, Spain, Flanders, etc., 1647-48 enlisted in his ancestral homeland of Saxony-Lauenburg a Fodregiment and had the opportunity to to become personally acquainted with Prince Frederick (III.) - 1649-50 he was again as Major General in the French Service, and participated with distinction in the war in Flanders, which he without actually parting went home. 1649, he had one time been arrested in Paris on suspicion of participation in hostilities between Mazarin and Fronden. He looked for employment in Denmark, but received a 1652 appointment to the Upper governor of Saxony-Lauenburg, from 1656 in the city of Hamburg's service as Commandant and Colonel (Major General). Councillor SA had been considering getting him in the Danish service, but Negotiations stranded on his big claims. October 1657 new negotiations; HS struck some of its claims, new year 1658 he came to Copenhagen with a stately servants and came from sixth January in service as Lieutenant General, regimental commander, with the promise of a County (Riberhus and Møgeltønder) for life and Naturalization as a Danish nobleman. He immediately bought an estate on the Stock Exchange, and 8 January He was Medforslagstiller establishing a 'war council'. - When Karl Gustaf Feb. 1658 marched against Copenhagen was Commandant HS here. In and out of the city advised Mon over a considerable number of good divisions under the command of HS and von Eberstein, but there seems to be consensus on a daring decision. The few months of the second war was HS implemented the Improvement of city fortifications, and in his hand, ran all the threads together under siege in so far as they affected military question; with superior Ro and Authority, strongly supported by the king, he met all devices the active and passive defense and denied any interference in its sphere. Storm Night 10.-II. Feb. 1659 varnan tn "took place at the crucial points, and his statutes showed that he fully mastered what belonged to a Fortress defense. His cool, reticent, tough Soldiers Being free from all the posturing, got him no good ' Press' of contemporaries and of posterity is his importance in those for Denmark's future as crucial moments nor evaluated according to merit. Dog adopted Copenhagen's Municipal Corporation and the 32 men of 1660 to give him 4000 Rdl. - Already in January 1659 he was appointed to Field Marshal. Later, P. A. He was appointed to lead an undertaking the rescue of the besieged Nakskov, but before the necessary chambers could be obtained on the spot, fell this city. Sept. P. A. he received instructions on the Cover of Dutch Warships to go to Kiel and taken by troops to an enterprise whose goal was kept secret: he had complete freedom of hands and would be liable if the operator failed, von Eberstein was to take part in the procession, and Eckernfoerde took the Agreement on interaction. After a Demonstration front Nyborg 29. Oct. implemented quickly landing near Kerteminde, HS himself at the head of the front Baadkolonne; a week later sat von Eberstein over the Little Belt, and sent spies and others. got HS with him. When the two drivers Meeting in Odense felt v. Eberstein, who was the eldest in rank, with reason wounded over HSS lack of consideration of his comrades, and bad feelings between them grew further as HS interim would entrench itself and see the conditions the way, while von Eberstein unconditional was going to attack immediately, but finally added the HS itself. At the Battle of Nyborg on November 14. The attacks von Eberstein first, and the battle went back and forth until HS interfered with his Hærafdeling and complete victory. With no right is held that HS is not fully supported loyally von Eberstein and cold sedately long looked for. It was, however, HS, most reaped the glory and spoils. He would then lead an expedition south of the Elbe, but on a crossing to Copenhagen in April n. A. he fell into captivity. Even before the Swedish Army under the treaty of peace had left Zealand, considered the council of war, the important question of the Army Reduction and future Uphold Constitution, on which the HS presented the proposal. Privy Council, of which HS joined in August 1660, did not these far-reaching enough and demanded roughly complete disarmament, but after continued negotiations between the two parties took the king in and ordered a preliminary reduction of HSS Management. It looks strange that HS co-signed by a Councillor radical Afrustningsforslag. He understood, although not Danish, but has obviously knew what he put name below. Perhaps he felt that the proposal was meaningless. During the fight over the future form of government autumn 1660 came HS out in the front row along with Hannibal Sehested and was a member of the Committee, which adopted charter Destruction. He was appointed 'Commander', was president of the purely military war college, which replaced the previous half-civilian council of war, Member of State College and Diocesan commander of Ribe Diocese. New Year 1661 made the War College Proposals for the Future Army: absolute despotism. The rapidly succeeding Royal. Resolution reduced well the proposed strength somewhat, but there might be in the Kingdom so far held three horsemen and five Fodregiment - all enlisted. The implementation was laid entirely at HSS hand. Already in March P. A. contemplated a further reduction as Subjects complained harshly the burden of the Army Maintenance, and in November were negotiated in the War College in King's Chair accordingly. HS stated that it was him as a foreigner in the country, unknown whether the burden was too heavy, the current force was necessary, one could be enough reduce Fodregiment something and in return create four Country Regiments. Such a reduction, the final major of Frederick III.s Time, adopted and implemented immediately. Along with the regiment in the Duchies spoke army then 12 000 men enlisted troops. There was not yet calm on Military Affairs, for the following year udfægtede War College (HS) hard struggles with chamber College (Hannibal Sehested and Gabel), who to the utmost was supported by large sections of the nobility and bourgeoisie, and the War College, in particular HS personally, was the object of general discontent and repugnance. Although HS desired land regiments created, he was somewhat familiar with country conditions, the indolent to put themselves in Land militia multifaceted relationship and was preoccupied with Acquisition of Goods and its Administration. It was only when from 1664 did militia effective and cheap labor at the great fortress of Works in the kingdom, he worked in earnest so and got it set up. For Empire fortifications being under so thoroughly changed military and political conditions showed HS deep understanding and active interest. In the years before 1673, until Griffenfeld had gradually learned more and more of the Military Service within themselves, while HSS Medical was tottering was HS the lead man in the military field and trained further as a Member of the State College of very considerable influence in all the State Internal Affairs. A few other men, Gabel and Schumacher bl. a. , came well into closer collaboration between the two kings and practiced in Periods decisive influence, but the clever, cool HS who never pushed himself on, had kings still a steady, independent adviser, independent in every way outward and inwardly. Under his leadership considered the War College fast and clear them from the king or the other Colleges of submitted cases. hss deliberations is always short, specific and votes last, was as a rule essential. The College functioned well as Krigskancelli and Overkrigsret whose negotiations led by HS soldiers related short and djærvt. Apart from individuals, special duties assigned to the HS gave himself so little of the external policy, it can not be determined whether he personally had French or Austrian-set. When the great Hærudvidelse 1670-71 HS performed the main work with Schedule The lodging and bushing, and in particular the substantial estate and banking transactions at the new equestrian estate subordinate male with a firm hand, wisely and skillfully, the most advantageous to the Crown, without, as several others that search itself any advantage thereby. The war-related Camp Exercises 1673 by Almind he had planned and led even a siege Maneuver. - HS was a very clever economist and was big landowner. For sprains to the crown during the war 1658-60, he was 1661 Møgeltønder as Property, 1664, he acquired Gram Manor, later Gisselfeld. 1671 he took in Greve tooth and was from 1670 Member of Gehejmekonseil. - The two last years he spent quiet and withdrawn, but the letters to him you see that his thoughts in the war 1675 still followed it by his powerful teams have created excellent Army. He was a wonderful, officially established military funeral, and over his grave was erected a beautiful marble monument. He has left a large archive, now in the National Archives, especially incoming letters concerning military affairs. From his own hand are known almost exclusively some laconic with red chalk or Lead nedkradsede Remarks. - Bl. R. the 1663rd - Painting of Abraham. Wuchters (Fr.borg - Lithography then from Em. Bærentzen 1867 - Giese and S. 1672). Painting on Schackenborg and in Ribe Cathedral, by Wolfgang Heimbach at Kletkamp, ​​AND Steensgaard on Langeland. epitaph from A. Quellinus' Workshop in Step. K. of Cph portrayed on Heinr. Hansen's Painting (1879 -80) of elder None Heir 1660 (Fr.borg) and the FC Lund (1887) by storm in Copenhagen 1659 (sst.). Connector 1662 by J. Falck after painting by Karel van Mander and 1673 after Abraham. Wuchters.

Positions and titles

• In November 1660 he was appointed imperial commander, president of War College and member of State College.
• He got his nobel letters patents for the county of Riberhus and Møgeltønder in January 1661 and was also rigid cadre of Ribe Diocese. These offices he retained for 1674, where he was succeeded by his son Otto Diderik Schack.
• From 1661-63, he was having inspection of Lundenæs County.
• In October 1663 he became Knight, Order of the Elephant.
• In 1670 a member of Gehejmekonseil (State Council).
• Appointed to count on 25 May 1671.
• Knight, Order of the Dannebrog in October 1671.

Adel Danish Yearbook, XLIX, 1932, II, S. 61 f. University Program the 1676th H. von Schack: Beitråge zur Gcschichte which graph Lord und von Schack, III: tfberblick uber die Geschichte des Geschlechts. There swoon. Reichsfeldherr Graf Hans Schack, the 1922nd A. Larsen (Lily Falk): Danish-Norwegian Absolutely Stories 1648-1700, 1894, S. 45-68. DSK. Estates by 1920, III, 1923, S. 707-10. LF la Cour et al.: Memorial Font of the storm in Copenhagen 1659, 1909, S. 55-71. JA Fridericia: Adelsvældens Last Days, 1894, S. 477 ff. and passim. SA Sørensen: Kjøbenhavns Siege and Fyens Gjenerobring, the 1896th Museum, 1896, I. DSK. Mag., 5 Rk., V, 1904, VI, the 1909th Hist. Tidsskr., 5 Rk., III, 1881-82. J. Lindbæk: The records and information to Statskol Iegiets History 1660-1676, I, 1903-04. Annual Reports of Gehejmearkivet, VI, 1876-82, S. 249-56. E. A. von Eberstein Kriegsberichte hersg. v. L. F. Freih. von Eberstein, 2nd Ausg., 1891. Any of its Kriegsthaten, 2nd Ausg., 1892. L. Bobé: Ditl. Ahlefeldt Memoirs, 1895. Aars Font of Svendborg County hist. Society, II, the 1909th Militia. Tidsskr., XXXIX, 1910, Sp. 400-04, 450-53, 463-68; sst., Sp. 413-27. DSK. Jur, 1 Rk., VI, 1870-71; second Rk., II, 1872-73. OFC Rasmussen: Records Gisselfeld, 1868, S. 136 f., 141-45. KC Rockstroh: The development of the national army in Denmark, I-II, 1909-16. CO Bøggild Anderson: State revolution in 1660, 1936. F. Ahlefeldt Laurvig: High Chancellor, I, 1934, S. 199 f., 261 and passim. Rockstroh

1. www.rosekamp.dk
2. Dansk biografisk Lexikon - XV. Bind. Scalabrini - Skanke - 21 (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka

• http://ribewiki.dk/da/Schackenborg_Slot
• https://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Schack