Hans Jørgensen Gleerup

Aalborg Borgerlige godsejere.Omkring 1750 var flertallet af de nord jyske herregårde af en eller anden slægtsmæssig forbindelse tilknyttet Aalborg. Det skyldes at borgerskabet blev indgift i den gamle adel. Der var adskillige købmandsenker der blev gift med adelige mænd. Det kunnevære en god kombination med adelens privilegier og købmandsenkernes penge.Desværre var disse nye købmænd ikke særlig gode til at skabe nytænkning i landbruget. Tværtimod var de meget konservative i deres adfærd. Hvor de gamle slægter af godsejere var meget overbærende overfor deres tyende og hjalp dem med korn og rimelige forhold, var de nye godsejere indstillet på at de skulle have valuta for pengene på gårdene. De forventede en forrentning af deres penge og ved pres på kongen fik de indført stavnsbåndet i 1746. Der måtte ikke betales mere end 8 sletdaler til de bedstekarle og til øvrige kun 4 sletdaler om året, hed det i en forordning.Det gav mange problemer for bønderne, at der blev pålagt dem høje afgifter og hoveri, og de klagede over det. Udover landbrug overtog de aalborgensiske adelige talrige sildestader langs Limfjord ens kyster. Ved matrikuleringen af sildestaderne i 1697 viste det sig at 11 aalborgensiske købmænd ejede 24 % af de godt 950 matrikulerede stader.Den næste opgørelse af ejerforholdene på de matrikulerede sildestader blev foretaget i 1740 erne. Der viste det sig at ejerforholdet blev domineret endnu mere af aalborgensiske købmænd, idet 38 % var ejet a f dem.

En enkelt familie havde dog temmeligmange stader. Det var Hans Jørgensen Glerup der ejede 31% af staderne. Blandt godsejerne 48% blev 12% ejet af Bagge Jørgensen Glerup der er broder til Hans og som ejede Sebberkloster.Brødrene fik et noget blakket ry på grund af deres optræden overfor de lokale bønder og fiskere. Men der opstod også problemer i forhold til kongemagten idet . i 1740 var der 954 matrikulerede stader men til gengæld var der 681 stader der havde været ibrug men som ikke var matrikuleret og dermed beskattet. Ikke af kongen i hvert fald, men af Bagge Glerup der bare ikke havde sendt pengene videre, hvilket gav ham en bøde på 6000 rigsdalere. De to brødres opkøb af stader bevirkede at der skete en sto r stigning i prisen på stader. Og det skyldes ikke at der var mange fisk, men efterspørgsel efter stader.Hans Glerup døde i 1750 og de ålborgensiske købmænd opkøbte staderne for at undgå endnu en Glerup som ejer af sildestaderne.

• 2440 Hans Jørgensen Gleerup, kommerceråd i Ålborg. 22.4.1750, fol.112.

E: Johanne Trap. LV: [Laurids de Hemmer] Trap, rådmand. B:

2) Christian Gleerup, 30, student

3) Laurids Gleerup 29, købmand i København

4) Johannes Gleerup 24, købmand i Ålborg

5) Frederik Christian Gleerup 22, student på Akademiet i København

6) Hans Jacob Gleerup 21, ved handelen, der døde 14.11.1750 i Nibe uden børn, skifte 7.12.1750 fol.121B

7) Christoffer Gleerup 19, i København

8) Else Cathrine Gleerup 15

9) Mourids Gleerup 13

10) Abraham Gleerup 12

11) Birgitte Gleerup 10

12) Peder Gleerup 7

13) Johanne Gleerup 6.

FM: farbror Jacob Jørgensen Gleerup.

[F%C3%B8rste ægteskab med Mette Vibeke [Poulsdatter] Mørch, skifte 30.4.1718 lbnr.872]. B:

1) Jørgen Christoffer Gleerup, præst i Torslev og Lendum.

https://www.brejl.dk/aalborg.html