Hans Heinrich von Scheel

Utdrag fra https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Scheel_(utdypende_artikkel):

"Hans Heinrich de Scheel (1668–1738), 1685 kgl. page (!), deltok i danske hjelpekorpsaksjoner i Irland og Flandern 1690-97, starten på en aktiv karriere. Senere generalløytnant, kommandant på Citadellet Frederikshavn og overgeneraldirektør for fortifikasjonene i Danmark-Norge og hertugdømmene. Militærhistoriker H.W. Harbou skriver om ham i Dansk biografisk Lexicon, 1. utgave, bind XV, s. 88: «...og fra 1733 havde han tillige Overkommandoen over Fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten samt Direktionen over alle Fæstningsværker og militære Bygningsarbejder sammesteds. Også i Norge forestod han Befæstningsanlæg, og det ser derfor ud til, at han har haft den øverste Ledelse af hele det dansk-norske Monarkis Ingeniørvæsen, hvis 3 Etater ellers, baade før og siden (indtil 1763), vare uden fælles Overhoved.» Gift i 1704 i Christiania med Benedicte (Bente) Dorothea Giords (1684-1752), dtr. av Christiania-skipsreder Gjord eller Giord Andersen (1651–1720), som eide Nordmarkagodset 1700-1720 (og som kan ha vært en uekte sønn av offiseren Anders Sandberg [1620-1677]: se nærmere om denne mulighet i «Rosenkrantz (utdypende artikkel)»), og Elisabeth Samuelsdatter Trane (ofte i litteraturen skrevet «Thrane», slik de senere, kognatiske etterkommerne gjerne skrev navnet). Stamforeldre til en tysk, en dansk og en norsk gren."

https://no.wikipedia.org/wiki/Scheel

Hans Heinrich Scheel, født 6. august 1668, fødested Kolding, Danmark, død 13. oktober 1738, dødssted København, begr. i Vor Frue kirke. Offiser. Foreldre: Inspektør Joachim Scheel (1632–85) og Margrethe Catharine Følchersahm (1641–83). Gift 18.9.1704 i Christiania med Benedicte Dorothea Gjordsdatter (28.10.1684–22.12.1752), datter av kjøpmann, overrettsassessor og justisråd Gjord Andersen (1651–1720) og Elisabeth Thrane (1650–1713). Far til Hans Jacob Scheel (1714–74; se NBL1, bd. 12); farfar til Frederik Otto Scheel (1748–1803).

Hans Heinrich Scheel var en dyktig offiser som fikk avgjørende innflytelse på krigføringen da svenskene angrep Norge 1718. Han hadde også ansvaret for utbyggingen av landets festninger.

Scheel tilhørte en offisersslekt av tysk opprinnelse, og hans farfar trådte i dansk tjeneste. Slekten var rangadelig, og ved sitt ekteskap med datteren til en av Christianias rikeste menn fikk Scheel innpass i handelspatrisiatet og kom i besittelse av deler av svigerfarens store formue.

Scheel fikk en militær utdannelse og ble 1685 kongelig pasje. 1688 ble han underkonduktør i fortifikasjonsetaten, og fra 1689 var han ingeniørvolontør. 1690–97 deltok han sammen med de danske troppene på britisk side under felttoget i Flandern, og han kom hjem som kaptein. I Danmark ble han 1701 kaptein i infanteriet, og han deltok 1701–04 sammen med danske tropper i keiserlig tjeneste i felttogene i Italia og Ungarn. Mens han var utenlands, var han innblandet i to dueller, begge med dødelig utgang for motstanderen.

1702 ble Scheel major og 1709 oberstløytnant. Han fungerte som generalkvartermester under felttoget i Skåne 1709–10, og sistnevnte år fikk han obersts karakter, dvs. at han fikk rang med oberster uten å være oberst. Han var 1712–15 stasjonert ved den danske hær i Nord-Tyskland og ble 1717 utnevnt til oberst og sjef for Jyske gevorbne infanteriregiment. Samme år fikk han embetet som generalkvartermester i Norge og sjef for fortifikasjonene, noe som betydde at han ledet byggearbeidene ved festningene i landet. Dessuten fungerte han som stabssjef under den alderdomssvekkede general Lützow.

Scheel deltok i planleggingen av krigen 1718 og ble en drivende kraft i arbeidet med å sette forsvaret i stand. Han omdisponerte hæren og inspiserte personlig de ulike avdelingene. Da svenskene rykket inn, fordelte han styrkene defensivt bak Glomma. Hans disposisjoner gjorde at hæren klarte seg bra mot svenskene. Scheel fungerte også i hærledelsen under innrykkingen i Båhuslen 1719.

Da freden kom, vendte Scheel tilbake til Danmark, hvor han fortsatte sin militære karriere og ble generalmajor 1720. Fra 1728 innehadde han den viktige stillingen som kommandant over Citadellet i København. 1733 ble han generalløytnant og samtidig generaldirektør for fortifikasjonene, noe som gav ham hovedansvar for festningsutbyggingen i Danmark, Holstein og Norge. Scheel ble 1727 tildelt Dannebrogordenen og ble dermed såkalt “hvit ridder”.

Hans Heinrich Scheel ble stamfar til en stor etterslekt, og mange av hans etterkommere har gjort seg bemerket. Alle hans etterkommere ble 1890 anerkjent som medlemmer av den danske adel. Hans sønn, generalmajor og kommandant i Fredrikstad Hans Jacob Scheel, ble stamfar til en dansk og den norske gren av slekten. Datteren Edele Dorothea Scheel var gift med admiral, statsminister Hans Henrik Rømeling (1707–75), som 1765 var formann i den kongelige undersøkelseskommisjon etter den såkalte “strilekrigen” i Bergen.

Kilder og litteratur DAA 1893 J. Scheel: Slekten Scheel, 1948 J. Schiøtz: biografi i NBL1, bd. 12, 1954

2022-16-02-

Hans Heinrich de Scheel (1668-1738), 1685 kgl. page (!), divisé en corps d’armée danois en Irlande et en Flandre 1690-97, le début d’une carrière active. Plus tard, commandant en chef, commandant de la citadelle frederikshavn et directeur général en chef de la Fortifikasjonene au Danemark-Norvège et dans les duchés. L’historien militaire H.W. Harbou écrit à son sujet dans The Danish Biographical Lexicon, 1st Utgave, Volume XV, p. 88 : « ... et à partir de 1733

Hans Heinrich von Scheel (6 août 1668 - 13 octobre 1738) était un officier danois.

Il était le fils du maître de la violence à la forteresse de Copenhague Joachim Scheel et de Margrethe Cathrine Folckersam. Après avoir d’abord été page royale, en 1688, il devint chef d’orchestre de sous-production à fortificationsetaten au Danemark, chef d’orchestre de 1689, surconduction de 1694, capitaine du génie en 1699. Avec les troupes auxiliaires danoises en anglais Vendu, il prit part à la guerre de succession du Palatinat en 1690-97. Il fut ensuite professeur à l’Académie chevaleresque de Copenhague pendant un certain temps, en 1701, lorsque les Landmilits furent créés, fut mis en nombre par son régiment de Zélande orientale, promu en 1702 major, 1707 lieutenant-colonel et 1710 colonel ; en réalité, cependant, il a continué à servir en tant qu’officier du génie.

Pendant la guerre de Scanie de 1709 à 10 et plus tard dans le nord de l’Allemagne, il occupa la charge du maire du quartier général, c’est-à-dire qu’il dirigea une partie de l’entreprise qui passa plus tard sous l’autorité de l’état-major général; entre autres choses, il a montré beaucoup de compagnie, de compétence et d’audace en tant que centre de reconnaissance. Il a également utilisé sa position pour assembler un grand nombre de plans qui ont depuis été utiles dans le travail en temps de guerre. En 1717, Scheel devint commandant du régiment d’infanterie enrôlé dans le Jutland et était avec lui en Norvège pendant la dernière période de la guerre. Il devient major général en 1720, chevalier blanc en 1727, lieutenant général en 1733. De 1728, date à laquelle il démissionna du poste de commandant régimentaire jusqu’à sa mort, le 13 octobre 1738, il fut commandant de la citadelle et, à partir de 1733, il avait également le haut commandement des étapes de fortification au Danemark et à Holsten, ainsi que le conseil exécutif de toutes les fortifications et travaux de construction militaire au même endroit. En Norvège aussi, il dirigeait des fortifications, et il semble donc qu’il ait tenu la direction suprême de tout le système d’ingénierie de la monarchie dano-norvégienne, dont les 3 États autrement, avant et depuis (jusqu’en 1763), étaient sans tête commune.

Le 18 septembre 1704, Scheel avait épousé Bénédicte Dorothea Gjords (28 octobre 1684 – 22 décembre 1752), fille du célèbre marchand de Christiania, le juge Gjord Andersen. Scheel est devenu l’ancêtre d’une famille nombreuse, qui, en vertu du règlement sur le rang de 1717, a été incluse dans la noblesse danoise et a reçu en 1890 la reconnaissance royale comme tombant à elle.

https://snl.no/Hans_Heinrich_Scheel

Hans Heinrich Scheel
Fil d’Ariane Grande encyclopédie norvégienne Histoire Histoire norvégienne et nordique Histoire de la Norvège Histoire de la Norvège de 1660 à 1814
HANS HEINRICH SCHEEL
NÉ LE 6 août 1668, Kolding, Danemark
DÉCÉDÉ LE 13 octobre 1738, Copenhague, begr. dans l’église vor frue

Lieutenant-général Hans Heinrich Scheel (1668-1738) (quelque peu recadré).
Le général Hans Heinrich Scheel (1668-1738), peint vers 1727 par un artiste inconnu.
Par Axel Scheel. Licence: CC BY SA 3.0

Début de l’article
Hans Heinrich Scheel, ingénieur danois et architecte de jardin. Il participe avec les troupes danoises engagées du côté britannique pendant la campagne de Flandre 1690-97 et au service de l’empereur germano-romain en Italie et en Hongrie de 1701 à 1704. Après l’achèvement du château de Frederiksberg à Copenhague en 1703, Scheel a réalisé les dessins pour le baroque Frederiksberg Slotshave. Il a été quartier-maître général de l’armée d’invasion danoise en Scanie de 1709 à 1710, a dirigé le siège et la prise de contrôle de Tønning 1713-14, Stralsund 1715 et Wismar 1716 et a été nommé quartier-maître général et chef des fortifications en Norvège. En tant que chef d’état-major du général Lützow, Scheel a eu une influence décisive sur la planification et la mise en œuvre des forces armées contre l’invasion suédoise en Norvège en 1718. Il a planifié la transition inégale vers la Scanie en 1716, selon l’historien militaire K.C. Rockstroh. Après la guerre, il retourna au Danemark, devint chevalier blanc en 1721 (arme: une couronne d’or, à propos de lui-même bombant croc bleu ou serpent sur poutre d’argent, divisant le bouclier en deux champs rouges, dont deux lys d’argent dans le champ supérieur; un lys d’argent dans le champ inférieur) et à partir de 1728 était lieutenant général de l’infanterie et commandant des agences de fortification des royaumes jumeaux et du duché ainsi que commandant de la citadelle Forteresse de Copenhague. En 1733, il devint « sur-directeur général » de la Fortification.
Lire la suite dans l’encyclopédie Store norske

À propos de Hans Heinrich Scheel dans The Norwegian Biographical Encyclopedia Littérature

Scheel, Christian Fredrik. Le genre Scheel au Danemark et en Norvège (3e édition, 2011), en particulier le chapitre 5 : « Bente et Hans Heinrich Scheel et leurs enfants » (= p. 5.1-5.11-b)
Infos sur l’article ÉCRIT PAR: Jon Gunnar ArntzenDERNIÈRE MISE À JOUR: 1 novembre 2019,

https://nbl.snl.no/Hans_Heinrich_Scheel

Hans Heinrich Scheel
CET ARTICLE A ÉTÉ PUBLIÉ DANS LA NORWEGIAN BIOGRAPHICAL ENCYCLOPEDIA, PUBLIÉE DE 1999 À 2005.
. Des articles récents peuvent être trouvés dans l’Encyclopédie Store Norske.

HANS HEINRICH SCHEEL
NÉ LE 6 août 1668, Kolding, Danemark
DÉCÉDÉ LE 13 octobre 1738, Copenhague, begr. dans l’église vor frue

Début de l’article
Officier. Parents : Inspecteur Joachim Scheel (1632-85) et Margrethe Catharine Følchersahm (1641-83). Marié le 18.9.1704 à Christiania avec Benedicte Dorothea Gjordsdatter (28.10.1684–22.12.1752), fille du marchand, juge en chef et juge Gjord Andersen (1651-1720) et d’Elisabeth Thrane (1650-1713). Père de Hans Jacob Scheel (1714-74; voir NBL1, bd. 12); grand-père de Frederik Otto Scheel (1748-1803).

Hans Heinrich Scheel était un officier qualifié qui a eu une influence décisive sur la guerre lorsque les Suédois ont attaqué la Norvège en 1718. Il était également responsable du développement des forteresses du pays.

Scheel appartenait à un officier d’origine allemande et son grand-père entra au service du Danemark. La famille était de base et, par son mariage avec la fille de l’un des hommes les plus riches de Christiania, Scheel entra dans le patriarcat commercial et entra en possession d’une partie de la vaste fortune de son beau-père.

Scheel reçut une éducation militaire et devint en 1685 pédiac royal. En 1688, il devint sous-chef d’orchestre à l’Agence des fortifications et, à partir de 1689, il fut volleyeur d’ingénierie. De 1690 à 1697, il participe avec les troupes danoises du côté britannique pendant la campagne de Flandre et rentre chez lui en tant que capitaine. Au Danemark, il devient capitaine de l’infanterie en 1701 et, de 1701 à 1704, il participe avec les troupes danoises au service impérial aux campagnes d’Italie et de Hongrie. Alors qu’il était à l’étranger, il a été impliqué dans deux duels, tous deux avec une issue fatale pour son adversaire.

En 1702, Scheel devient major et en 1709 lieutenant-colonel. Il servit comme quartier-maître général pendant la campagne de Scanie de 1709 à 1710, et la dernière année, il reçut le grade de colonel, c’est-à-dire qu’il obtint le grade de colonel sans être colonel. De 1712 à 1715, il est stationné dans l’armée danoise dans le nord de l’Allemagne et, en 1717, il est nommé colonel et commandant du régiment d’infanterie Jyske Gevorbne. La même année, il prit ses fonctions de quartier-maître général de la Norvège et de chef des fortifications, ce qui signifiait qu’il dirigeait les travaux de construction des forteresses du pays. Il a également servi comme chef d’état-major sous le général de vieillesse Lützow.

Scheel a participé à la planification de la guerre de 1718 et est devenu une force motrice dans l’effort pour permettre aux forces armées. Il redéploie l’armée et inspecte personnellement les différents départements. Lorsque les Suédois s’installèrent, il répartissa les forces défensivement derrière le Glomma. Ses dispositions ont fait que l’armée a bien fait contre les Suédois. Scheel a également servi dans la direction de l’armée lors de l’indentation à Båhuslen en 1719.

Lorsque la paix arriva, Scheel retourna au Danemark, où il poursuivit sa carrière militaire et devint général de division en 1720. À partir de 1728, il occupe le poste important de commandant de la citadelle de Copenhague. En 1733, il devint lieutenant général et en même temps directeur général des fortifications, ce qui lui donna la responsabilité principale du développement des fortifications au Danemark, au Holstein et en Norvège. Scheel a reçu l’Ordre du Dannebrog en 1727 et est devenu un soi-disant « chevalier blanc ».

Hans Heinrich Scheel est devenu l’ancêtre d’une grande famille, et beaucoup de ses descendants se sont fait un nom. Tous ses descendants ont été reconnus comme membres de la noblesse danoise en 1890. Son fils, le général de division et commandant de Fredrikstad Hans Jacob Scheel, devint l’ancêtre d’une branche danoise et norvégienne du genre. Sa fille Edele Dorothea Scheel était mariée à l’amiral, le Premier ministre Hans Henrik Rømeling (1707-75), qui en 1765 était président de la Commission royale d’enquête après la soi-disant « guerre des lambeaux » à Bergen.

Sources et littérature
DAA 1893
J. Scheel: Famille Scheel, 1948
J. Schiøtz: biographie dans NBL1, bd. 12, 1954
Infos sur l’article
ÉCRIT PAR: Terje BratbergPUBLIÉ EN LIGNE le 13 février 2009,
Bratberg, Terje: Hans Heinrich Scheel dans The Norwegian Biographical Encyclopedia on snl.no. Extrait le 14 mars 2022 de https://nbl.snl.no/Hans_Heinrich_Scheel

Utdrag fra https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Scheel_(utdypende_artikkel):

"Hans Heinrich de Scheel (1668–1738), 1685 kgl. page (!), deltok i danske hjelpekorpsaksjoner i Irland og Flandern 1690-97, starten på en aktiv karriere. Senere generalløytnant, kommandant på Citadellet Frederikshavn og overgeneraldirektør for fortifikasjonene i Danmark-Norge og hertugdømmene. Militærhistoriker H.W. Harbou skriver om ham i Dansk biografisk Lexicon, 1. utgave, bind XV, s. 88: «...og fra 1733 havde han tillige Overkommandoen over Fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten samt Direktionen over alle Fæstningsværker og militære Bygningsarbejder sammesteds. Også i Norge forestod han Befæstningsanlæg, og det ser derfor ud til, at han har haft den øverste Ledelse af hele det dansk-norske Monarkis Ingeniørvæsen, hvis 3 Etater ellers, baade før og siden (indtil 1763), vare uden fælles Overhoved.» Gift i 1704 i Christiania med Benedicte (Bente) Dorothea Giords (1684-1752), dtr. av Christiania-skipsreder Gjord eller Giord Andersen (1651–1720), som eide Nordmarkagodset 1700-1720 (og som kan ha vært en uekte sønn av offiseren Anders Sandberg [1620-1677]: se nærmere om denne mulighet i «Rosenkrantz (utdypende artikkel)»), og Elisabeth Samuelsdatter Trane (ofte i litteraturen skrevet «Thrane», slik de senere, kognatiske etterkommerne gjerne skrev navnet). Stamforeldre til en tysk, en dansk og en norsk gren."

https://no.wikipedia.org/wiki/Scheel

--

Hans Heinrich Scheel, født 6. august 1668, fødested Kolding, Danmark, død 13. oktober 1738, dødssted København, begr. i Vor Frue kirke. Offiser. Foreldre: Inspektør Joachim Scheel (1632–85) og Margrethe Catharine Følchersahm (1641–83). Gift 18.9.1704 i Christiania med Benedicte Dorothea Gjordsdatter (28.10.1684–22.12.1752), datter av kjøpmann, overrettsassessor og justisråd Gjord Andersen (1651–1720) og Elisabeth Thrane (1650–1713). Far til Hans Jacob Scheel (1714–74; se NBL1, bd. 12); farfar til Frederik Otto Scheel (1748–1803).

Hans Heinrich Scheel var en dyktig offiser som fikk avgjørende innflytelse på krigføringen da svenskene angrep Norge 1718. Han hadde også ansvaret for utbyggingen av landets festninger.

Scheel tilhørte en offisersslekt av tysk opprinnelse, og hans farfar trådte i dansk tjeneste. Slekten var rangadelig, og ved sitt ekteskap med datteren til en av Christianias rikeste menn fikk Scheel innpass i handelspatrisiatet og kom i besittelse av deler av svigerfarens store formue.

Scheel fikk en militær utdannelse og ble 1685 kongelig pasje. 1688 ble han underkonduktør i fortifikasjonsetaten, og fra 1689 var han ingeniørvolontør. 1690–97 deltok han sammen med de danske troppene på britisk side under felttoget i Flandern, og han kom hjem som kaptein. I Danmark ble han 1701 kaptein i infanteriet, og han deltok 1701–04 sammen med danske tropper i keiserlig tjeneste i felttogene i Italia og Ungarn. Mens han var utenlands, var han innblandet i to dueller, begge med dødelig utgang for motstanderen.

1702 ble Scheel major og 1709 oberstløytnant. Han fungerte som generalkvartermester under felttoget i Skåne 1709–10, og sistnevnte år fikk han obersts karakter, dvs. at han fikk rang med oberster uten å være oberst. Han var 1712–15 stasjonert ved den danske hær i Nord-Tyskland og ble 1717 utnevnt til oberst og sjef for Jyske gevorbne infanteriregiment. Samme år fikk han embetet som generalkvartermester i Norge og sjef for fortifikasjonene, noe som betydde at han ledet byggearbeidene ved festningene i landet. Dessuten fungerte han som stabssjef under den alderdomssvekkede general Lützow.

Scheel deltok i planleggingen av krigen 1718 og ble en drivende kraft i arbeidet med å sette forsvaret i stand. Han omdisponerte hæren og inspiserte personlig de ulike avdelingene. Da svenskene rykket inn, fordelte han styrkene defensivt bak Glomma. Hans disposisjoner gjorde at hæren klarte seg bra mot svenskene. Scheel fungerte også i hærledelsen under innrykkingen i Båhuslen 1719.

Da freden kom, vendte Scheel tilbake til Danmark, hvor han fortsatte sin militære karriere og ble generalmajor 1720. Fra 1728 innehadde han den viktige stillingen som kommandant over Citadellet i København. 1733 ble han generalløytnant og samtidig generaldirektør for fortifikasjonene, noe som gav ham hovedansvar for festningsutbyggingen i Danmark, Holstein og Norge. Scheel ble 1727 tildelt Dannebrogordenen og ble dermed såkalt “hvit ridder”.

Hans Heinrich Scheel ble stamfar til en stor etterslekt, og mange av hans etterkommere har gjort seg bemerket. Alle hans etterkommere ble 1890 anerkjent som medlemmer av den danske adel. Hans sønn, generalmajor og kommandant i Fredrikstad Hans Jacob Scheel, ble stamfar til en dansk og den norske gren av slekten. Datteren Edele Dorothea Scheel var gift med admiral, statsminister Hans Henrik Rømeling (1707–75), som 1765 var formann i den kongelige undersøkelseskommisjon etter den såkalte “strilekrigen” i Bergen.

Kilder og litteratur DAA 1893 J. Scheel: Slekten Scheel, 1948 J. Schiøtz: biografi i NBL1, bd. 12, 1954