Hans (Johan) Thomsen Bartholin

• https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Bartholin
• Bartholin, Hans, 1665-1738, Theolog.

Han var en Søn af ndfr. omtalte Professor Thomas B. og blev født paa Hagestedgaard 16. April 1665.

Indtil sin Faders Død (1680) blev han undervist i sit Hjem paa Hagestedgaard, men senere kom han i Kjøbenhavns Skole, og i Aaret 1683 blev han Student.

Allerede 1684 rejste han udenlands for i Holland, England og Frankrig at studere de østerlandske Sprog og den bibelske Filologi. I Paris sluttede han et nøje Venskab med sin Landsmand Morten Reenberg, som ved at besøge ham daglig fik ham trukket ud af daarligt Selskab – en Vennetjeneste, som H. B. aldrig glemte.

I 1688 blev han hjemkaldt for at overtage et Professorat i Filosofi og en Adjunktur i Theologi ved Universitetet, og efter faa Aars Forløb blev han Provst ved Kommunitetet og Professor i det hebraiske Sprog.

Endelig blev han 1693 Medlem af det theologiske Fakultet, og som saadant forsvarede han for den theologiske Doktorgrad en Afhandling: «De Deo triuno», den sidste theologiske Doktorpromotion i lange Tider; først 1736 træffe vi den næste.

H. B. var Medlem af den Kommission, der efter kongelig Ordre traadte sammen for at gjennemse Baggers Alterbog og for, navnlig med Kingos Salmebog som Grundlag, at udarbejde «en fuldkommen Salmebog» baade til Kirkebrug og til Husandagt.

Da Sjællands Bispestol blev ledig 1710, ventede mange at se H. B. som Henrik Bornemanns Efterfølger; men Christen Worm, en Ætling af en anden berømt Professor-Familie, blev foretrukket for ham, efter Sigende fordi Jacob Lodberg gjennem sin Ven, Hofpræsten F. J. Lütkens, havde modarbejdet hans Valg. Det var Venskabet med Magister Reenberg, der havde bragt H. B. i Fejde med Lodberg, og Striden mellem de to Theologer drejede sig navnlig om det Spørgsmaal, hvorvidt Englene vare skabte i de 6 Dage eller før disse.

Det første paastod H. B., og han har i en lærd Disputats bekæmpet den modsatte Opfattelse som Socinianisme. H. B. var nemlig ikke blot en lærd, men ogsaa en ivrig orthodox Theolog. I sine «Elementa theologica» (1710), der i en Del Aar vare en yndet theologisk Lærebog, har han givet en Fremstilling af Dogmatikken, der i visse Maader kan betragtes som en Vejledning til Forstaaelse af Jesper Brochmands berømte System.

Og i H. B. havde Pietismen en af sine bitreste Modstandere. Da Pietisterne begyndte at arbejde for Missionen, søgte han i nogle Theses, der kun foreligge i Haandskrift (Ny kgl. Saml. 4. 1151), at gjendrive deres store Forventninger om Hedningernes Omvendelse; da de i 1723 fik deres egen Katekisme, anbefalet af Biskop Worm, advarede han mod Bogen som farlig for den rene Lære (Thottske Saml. 4. 1578), og kort før sin Død samlede han alle sine Indvendinger mod Pietismen i et lille, ligeledes kun haandskrevet, Skrift,

«Underretninger om en Del Pietisters Vildfarelse» (Gl. kgl. Saml. 4. 1495), der er at betragte som Orthodoxiens Svanesang i Danmark. Pietisterne havde imidlertid ikke ladet H. B. uden Svar. Den sværmerske Degn paa Laaland Christian Mundt mente endog at kunne bevise, at H. B. hverken forstod «Begyndelsens Elementer i Guds synderlige Ord eller den almindelige Katekismus», og han erklærede, at i H. B.s «Elementer» var der «ikke én Trosartikel ret lært efter Troens Maade i Profeternes og Apostlernes Skrifter uden den ene Artikel om den hellige Skrift,» som B. efter hans Mening endda ikke forstod. I Aaret 1731 nedlagde H. B. alle sine Embeder og trak sig tilbage til Herregaarden Kongsdal, der dog ikke var hans Ejendom; her døde han i Oktober 1738. 6 Aar tidligere havde han mistet sin Hustru, Anna Maria Reitzer, Datter af Assessor Jørgen R.

Giessing, Jubel-Lærere II, 1, 66 ff.

Nyerup, Lit. Lex.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. efter Ref.

Fr. Nielsen.

http://runeberg.org/dbl/1/0580.html