Hans Ludvig Schielderup Parelius Koch

Højskoleforstander, kirkehistoriker, senere præst og provst i Glostrup.

Født i Vodder Præstegaard i Tørning Len d. 29. Juli 1837. Død d. 19. Okt. 1917. Søn af Provst, sidst i Nr. Vedby paa Falster, Hans Peter Gyllembourg Koch og 1. Hustru Karen Magdalene Amalie Parelius. Student 1856. Kandidat med haud i Sommeren 1861. Huslærer i Hjemmet. Deltog som Menig i Krigen 1864. Skolebestyrer for en Privatskole i Vejstrup ved Kolding 1866-68. Højskoleforstander i Brøns 1868-70. Skolen lukkedes af Tyskerne. Kaldskapellan for Nykøbing og Systofte 27. Aug. 1871. Sognepræst til Skjelby-Gedesby 2. Maj 1876. Sognepræst til Brønshøj-Rødovre 27. Febr. 1880. Provst for Sokkelund og Smørum Herreder 27. Decbr. 1882. Sognepræst til Glostrup 27. Decbr. 1892. Medlem af Direktionen for Jonstrup Seminarium. Ridder af Dannebrog 1891. Dannebrogsmand 1907. Afsked som Provst 9. Decbr. 1902. Afsked fra Glostrup 19. Decbr. 1907. Gift i Højer Kirke 21. April 1866 med Caroline Henriette Winding, født i Højer d. 28. Januar 1841, død d. 19. Marts 1922. Datter af Læge Johannes Cramer Winding og Hustru Amalie Magdalene Christine Caroline Feddersen . Provst Koch havde, da han kom til Glostrup, forlængst slaaet sit Navn fast i Danmark ved sit omfattende kirkehistoriske : Forfatterskab. Sin offentlige Fremtræden begyndte han som Polemiker bl. a. i Skrifter mod Brandesianismen. Men den danske Kirkes Historie havde hans Kærlighed, og den blev Emne for hans egentlige Skribentvirksomhed, der især omfattede Rationalismen og Oplysningstiden i Danmark. Hans Arbejder er i nyeste Tid bedømt derhen, at det ikke var Nøjagtighed i Enkelthederne, der var hans stærke Side - og det kan enhver kyndig, der giver sig af med hans Bøger, let konstatere - medens hans Maal altid var at faa noget væsentligt og noget interessant ud af de Emner, han behandlede, og saaledes, at de bearbejde de Skikkelser og Bevægelser blev ydet fuld Retfærdighed.

Til Kirkehistoriske Samlinger og til Dansk Biografisk Lexicon leverede han talrige Bidrag, og vi er saa heldige, at hans Selvbiografi findes i sidstnævnte, saa at vi derved har Mulighed for at finde hans egen Bedømmelse af Præsten og Kirkehistorikeren L. Koch. Det hedder deri bl. a.: "Koch var en Præst af fast, ortodoks Tro. I Forholdet til sine Menigheder vilde han være den gammeldags Sognepræst uden Tilknytning til nogen Vækkelsesretning; ikke theologisk men som praktisk Kirkemand havde han Tilknytning til Idealer fra den Oplysningstid, som hans Studier førte ham ind paa at skildre" , Andetsteds bedømmer han smukt sit Forhold til sin Embedsgerning saaledes: "Jeg havde den Lykke, at jeg i Livet helt kunde tilslutte mig Kristendommens Sandhed" . løvrigt regnede han sig selv som hørende til 3. Retning, paavirket som han fra sin Ungdom var af Biskop Fog, men han var imod al Organisation og bekæmpede baade Indre Missions og Grundtvigianernes Tilbøjeligheder til at slutte sig til fremmede Præster. For ham var Sognet med dets Præst det egentlige Grundlag for al Kirkeordning. Af den Grund maatte det snart komme til Brud mellem ham og den Kreds af Indre Missions Venner, der fandtes i Sognet ved hans Ankomst hertil, og som dog oprindeligt havde taget godt imod ham. Det var Folk, der havde faaet deres væsentligste Tilskyndelser fra den Vækkelse, der udgik fra Pastor Hoff 4) i Vallensbæk, og som til sidst fulgte Parolen om det "klare Skel". Især vakte Provst Kochs Misbilligelse af Indre Missions Stillingtagen i Harboøre-Sagen i 1893 og hans Modstand mod Planerne om Opførelse af et Missionshus i Sognet Indre Missions Kredsens Vrede, og den svigtede ved Kirkegangen og ved de kirkelige Møder, der foranstaltedes i Præstegaarden. Til klart Brud kom det vel egentlig først, da der i Opraabet om at støtte Opførelsen af Missionshuset stod, at man burde komme denne "forsømte Menighed" til Hjælp. Dette opfattede Provst Koch med Rette som en Kritik af sin Præstegerning i Sognet, og han lukkede til Gengæld Glostrup Kirkes Dør for Indre Missions Formand, Vilhelm Bech, og nægtede ham Tilladelse til at prædike, da Missionshuset i 1897 blev indviet. Uviljen mellem de to Parter udviklede sig under ret fantastiske Former i Aarene, der fulgte, og det gik saa vidt, siger Koch selv, at "der i Missionshuset blev bedet for min Omvendelse" 5).. Alligevel bøjedes Sindene Tid efter anden i Retning af det mere fordragelige, og Koch kunde afslutte sin Embedsgerning med et ganske godt Forhold til Indre Mission paa Stedet. Ikke desto mindre har han saa sent som d. 2. Novbr. 1902 - øjensynligt helt i Strid med sin Indstilling m. H. t. Sognegrænser - modtaget en lang Række Sognebaandsløsere fra Vallensbæk, der ikke kunde tilfredsstilles af den "paagaaende Forkyndelse", der i de Aar lød fra Vallensbæk Kirkes Prædikestol. Det kan have lokalhistorisk Interesse at kende Navnene paa de Folk, der da løste Sognebaand til Provsten. Disse var: Gaardejer Niels Knudsen, Gaardejer Ole Peder Olsen, Gaardejer og Sognefoged Hans Peter Hansen, Mælkeforpagter Hans Andersen, Husejer Lars Hansen, Gaardejer Jens Jørgen Petersen, Gaardejer Peter Nielsen, Forpagter Carl Møller, Mejeriforpagter Hans Peter Andersen, Gaardej er Søren Peter Knudsen, Jord- bruger Christian Petersen, Husejer Ole Olsen, Jordbruger Peder Larsen, Gaardejer Ped. Hansens Enke, Bente Hansen 6).

Nu er det ikke nogen given Sag, at Provst Koch var uden Skyld i, at Forholdet til Indre Mission paa Stedet i en Aarrække var yderst spændt. Provsten var af Fødsel Aristokrat og værnede om sin Myndighed med megen Stejlhed og Selvfølelse, og denne Indstilling har naturligvis ikke gjort Forholdet bedre til Mennesker, der just ved en religiøs Vækkelse bl. a. ogsaa var i Færd med at afkaste deres Almuepræg og skaffe sig Tilbøjelighed til Selvhævdelse overfor deres Præst, som de indtil da havde omfattet med dyb Ærbødighed. Provst Kochs aristokratiske Indstilling gav sig iøvrigt et yderst konsekvent Udslag, da en Lærer, J. C. Christensen, i 1901 blev Kultusminister. Koch søgte da snart efter sin Afsked som Provst, for, som han sagde: "Jeg skal ikke have mine Direktiver fra en Skolelærer" 7).

I Provst Kochs Embedstid skete der en Regulering af Sognets Grænser. Indtil da havde Avedøre By i kirkelig Henseende, som den stadig er det i kommunal Henseende, været henlagt under Glostrup, men ved en kgl. Resolution af 6. Marts 1893 bifaldes det, "at Avedøre By med Tilliggende i kirkelig Henseende henlægges fra Glostrup Sogn til Brøndbyøster Sogn fra d. 12. Marts d. A. at regne, dog saaledes, at Glostrup Sognekald beholder Korntienden af Avedøre imod af denne at udrede aarligt 25 Tdr. Byg efter Kapitelstakst til Sognekaldet for Brøndbyvester og Brøndbyøster Menigheder, 100 Kr. til Statskassen og 50 Kr. til Skolelæreren i Brøndbyøster, hvorhos Sognepræsten for Glostrup Menighed skal være pligtig til at fungere ved Begravelse paa Glostrup Kirkegaard af Lig fra Avedøre, hvilken Forpligtelse indtil videre ligeledes maa paahvile Læreren i Avedøre." Endnu i Dag er flere af de gamle Avedøre-Gravsteder bevaret paa Glostrup Kirkegaard med fuld Ret til Benyttelse. Derimod maa Forpligtelserne for Sognepræsten i Glostrup og Læreren i Avedøre anses for ophævede ved Tiendeafløsningen.

En anden stor Begivenhed i Provst Kochs Tid var Præstegaardens Brand. Den er saa ofte omtalt i Tidsskrifter og i Forfatterskab af lokalhistorisk Art, saa en nøjere Skildring af den her maa findes ufornøden. Her skal kun gentages, hvad Koch indfører i Kaldsbogen, der sammen med de øvrige Embedsbøger og Provstens store Bibliotek lykkeligt undgik at blive Flammernes Bytte. Kaldsbogen siger kort om Branden: "Fredag før Pinse, d. 9. Juni 1905, afbrændte Glostrup Præstegaard totalt. 2. Okt. begyndtes paa Genopførelsen. 10. Juli 1906 flyttede vi ind."

Paa det Tidspunkt var Provst Kochs Gerning i Færd med at være til Ende, og under 23. Decbr. 1907 sender Biskoppen ham kgl. Resolution af 19. sm. Md., hvorefter han entlediges fra 1. Jan. 1908 at regne med Pension: 227 Tdr. Byg efter Kapitelstakst og 2005 Kr. i Penge, ligesom der endvidere tillægges hans Hustru Ret til sædvanlig Enkepension af Kaldet, saafremt hun maatte overleve ham. Provst Koch levede endnu 10 Aar derefter, naaede sin 80 Aars Dag og blev af Universitetet hædret med Æresdoctorgraden i Theologi for sin videnskabelige Indsats paa det kirkehistoriske Omraade. Blandt hans Børn var den bekendte Provst ved Solbjerg Kirke, Hans Koch, der igen var Fader til Professor Hal Koch.

Forstadsmuseet.dk

portrætregistranten.dk