Hans Hansen Outzen, til Roost Fogedgaard

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I55966&tree=2

Den yngre slægt Outzens stamfader

(Opkaldt efter sin farmorsfader eller efter sin grandonkel), ridefoged i Hvidding og Nørre Rangstrup herreder, ejer af Brønsgård og Roost Fogedgård.

Hans Outzen maa betegnes som den yngre slægt Outzens stamfader. At han var søn af herredsfoged Hans Andersen paa Havervadgaard og hustru Mette Jespersdatter, ses bl.a. deraf, at han: 1) I 1663 omtales som broder til Jesper Hansen (Fr. Barfod og L.F. la Cour: De borgerlige Rigsdagsmænd 1660, 1925, s.252). 2) I 1658 omtales som broder til Nis Hansen (C.L.E. Stemann : Schlewigs Recht und Gerichtsverfassung im 17. Jahrhundret , 1855, s.96). 3) Førte samme vaaben som Hans Andersen 4) Havde en søn ved navn Hans Andersen
Outzen 5) I 1646 sammen med Hans Andersen(far) og Jesper Hansen(bror) undertegnede et forligelsesbrev mellem hr. Søren Peders en Hegelund (svoger) og familien Spandet i Skærbæk Blev ca 1649 kirkeskriver i Hviding. Ca 1651 blev han tillige ridefoged i Hviding og Nørre Rangstrup herreder efter faderen. Havde desuden flere gaarde i Brøns og blev i 1662 ejer af Roost Fogedgaard med toftebolet i Musvang Toftlund sogn efter Hans Hansen og Maren Hansdatter. Over Hans Outzen og Dorthe Jesdatter findes der baade gravsten og epitafium med deres portrætter og vaaben i Brøns kirke. Hans vaaben er paa hjelmen en halv okse (Ousen-slægtens vaaben ) og i skjoldet to gyldnestjerner til højre og en halv lilje til venstre (Haveradgaard-slægtens vaaben).

Dorthe Jesdatters vaaben viser tre roser i skjoldet og en rose paa hjelmen.

---

De to store epitafier på skibets sydvæg er begge opsat 1668. Det østlige er over Hans Andersen Haffuerwad (1580-1651) og hustru Mette Jespersdatter (1588-1658), der var gift i 45 år og fik tre sønner og fem døtre. Han var i 22 år ridefoged i Rangstrup og Hvidding herreder og derefter herredsfoged i Hvidding herred i andre 22 år. Han ejede den store gård Havervadgård et par kilometer nordvest for kirken. Det fornemme epitafium er udført i sandsten, sandsynligvis i Ribe. På begge sider af hovedfeltet står kvindeskikkelser - Tro og Håb - og under dem begge ægtefællers familievåben - han: to gyldne stjerner og en halv lilje; hun: en springende hjort med en slange i munden. Det vestlige epitafium har i nederste felt indskriften: "Denne Taffle haffuer Hans Outsen oc sin kiere Hustru Dorte Jesdaater ladet opsette 1668." Hverken mere eller mindre. Ovenover er der flere skriftfelter med bibelsprog, men ingen nærmere præsentation af giverne, hvilket er ret usædvanligt. Forklaringen er nok den, at Hans Outsen var søn af Hans Andersen og Mette og selv levede til 1681. Altså er det sat op, mens han levede. Måske har Outsen i forbindelse med opsætningen af epitafiet over forældrene, som han givetvis har været med til bekoste, også ønsket at gøre opmærksom på sin egen eksistens. Han overtog moderens slægtsgård Roest Fogedgård i Arrild sogn, ligesom han blev herredsfoged i Nr. Rangstrup herred.

Epitafiet, der er udført i egetræ, er i en blandingsstil mellem dekadent senrenæssance og kraftfuld ungbarok. ÿverst står den sejrende Kristus med korset, flankeret af ægteparret Outsens portrætter, begge i stiveste puds, han med hvid krave og hun med en koket lille hat på sned. På begge sider af det ovale hovedfelt ses udskårne karyatider og englehoveder, på vingerne malede englebørn og under dem hang tidligere begge ægtefællers våben - han: faderens to gyldne stjerner og den halve lilje med en halv okse som hjelmtegn; hun: tre rosetter i to felter med en rose på stilk som hjelmtegn. I dag er kun hendes tilbage.

• *