Hans Olsen Svaning

https://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Svaning

Hans Svaning (1503 – 20 September 1584) was a Danish historian.

Svaning was born at the village of Svaninge on Funen. He attended Vor Frue skole in Copenhagen and the University of Wittenberg graduating in 1529 and in 1533 receiving his master's degree. Between 1541–52, he was the tutor of Prince Frederick, later King Frederick II of Denmark and became a royal historiographer in 1553. In 1539 he became professor of rhetoric at the University of Copenhagen. In 1547, he received the deanery at Ribe. His main work was a complete Danish history in Latin, Danmarkshistorie, which was completed in manuscript in 1579 and stored in the University of Copenhagen Library but lost in the Copenhagen Fire of 1728. Svaning died in Ribe in 1584, aged 81 years.

De Sjællandske Svaner
https://www.yumpu.com/da/document/read/18371830/se-her-slaegten-svane

Kilde: http://aner.svaner.com/Svane_om/Svanebogen/Svanehist/RibesHistorie/...

http://www.klarskov.org/svane/hans-svaning.htm

http://www.androkles.dk/Koch/52Bio.htm

Bilde: https://familysearch.org/photos/artifacts/24946342

Slægten Svane: http://aner.svaner.com/Svane_om/Svanebogen/Svanehist/Terkelsen/T_Ha...:

Det må betragtes som en selvfølge, at den lærde og velhavende prinselærer er blevet modtaget med åbne arme af bedsteborgerne i Ribe, og hans anseelse må være steget adskillige grader, da han allerede året efter sin ankomst blev udnævnt til Danmarks Riges Historicus.

Han er nemlig den første, der har gjort sig fortjent til denne fine titel. Allerede den 30. sept. 1554 giver byens rigeste mand, den senere borgmester Søren Jacobsen Stage, ham da også sin ældste datter til ægte.

Hun hedder Marine Sørensdatter Stage og er vistnok født i 1539. Hun var altså kun Ca. 15 år gl., mens hendes brudgom var 51.

Trods denne store aldersforskel, hele 36 år, synes ægteskabet at have været lykkeligt. De levede sammen i 30 år og fik 15 børn, hvoraf dog to døtre døde som små, men vi kender navnene på de tretten, der levede til den voksne alder.

Ribehistorikeren J. Kinch siger om Hans Svaning: "Han levede her i byen under behagelige forhold og, foruden at han havde gode indtægter, fik han en temmelig betydelig formue ved sin svigerfaders død, hvorfor han også besad adskillige huse og ejendomme i og ved byen. Hans kannikresidens lå i Puggårdsgade sønden op til Tårnborg; men om han selv beboede den, tør jeg ikke sige bestemt." Se Ribes Historie om Hans her.

I 1566 fik han kongelig forlening for sig og sin hustru i deres livstid på gården Sekjær i Brørup sogn. Som kongelig historiograf var det Hans Svanings opgave at fortsætte Sakses Danmarkskrønike, naturligvis på latin. Og han synes virkelig at have fuldført denne opgave, ja, næsten mere til, for han tager ikke blot fat, hvor Sakse slap, men begynder med kong Dan og ender med Christian II.

Men universitetsprofessorerne må have modsat sig udgivelsen, måske fordi han har taget for stærkt parti imod Chr. II. I hans levetid synes kun afsnittet om kong Hans at være blevet trykt.

Det blev brugt af regeringen som stridsskrift mod svenskerne under Syvårskrigen. Hans manuskript blev afleveret til universitets biblioteket, og et par senere historikere har uden videre benyttet det, bl.a. Arild Hvidtfeldt i sin berømte krønike. Først længe efter Svanings død udkom hans bog om Chr. II. Se afskrift af "Det Danske Sprogs Litteraturselskab" udgivelse her.

I virkeligheden nåede Svaning altså mere end den anden kongelige historieskriver, svigersønnen Anders Sørensen Vedel, der aldrig fik sin bog færdig, men til gengæld vandt sig varig berømmelse på de 100 folkeviser, han udgav.

Det var Hans Svanings datter Marine, der blev gift med Anders Vedel i samme unge alder, som hendes mor i sin tid, men hun døde efter kun godt et års ægteskab, vistnok i barselseng (1578).

Og siden hen var Vedel vist ikke altid særlig hensynsfuld mod sin gamle svigerfar. Det siges at have været ham, der stod bag, da Svaning i 1579 fik ordre til at møde hos kongen med alt, hvad han havde skrevet.

Hans Svaning døde i 1584, 81 år gammel, og hans hustru overlevede ham i hele 31 år. De blev begravet i Ribe domkirke, hvor deres epitafium, en mindetavle af sort marmor, er anbragt til højre for døren op til Mariatårnet. Til venstre for døren findes Hans Tavsens mindesmærke. På Hans Svanings mindesten står følgende lange indskrift: Her hviler udi Herren Salig M. Hans Svaning fordom Kong Frederic den II høyloflig Ihukomelse Hans Tuctmester udi XIII Aar oc siden Domdeg(n) oc Kanick her udi RiberDomkireke oc Danmarckis Rigis Historicus XXXI Aar som døde A DI MDLXXXIV Sept. i sin Alders LXXXI Aar sampt hans kiære Hustru Marine S. Søren Iacobsøns fordom Borgemesters Dater her i Ribe ved hvilcken han aflede sex Sønner oc ni Døttere. Hun døde den 4 Julii A DI MDCXV mæt af dette Lif i hennis Alders LXXVI Aar.

Hans Svaning og Hans Tavsen: Måske vil nogen spørge: Havde Hans Svaning og Hans Tavsen, de to mænd, hvis mindesten sidder i den samme mur, og som opholdt sig i Ribe på samme tid, noget med hinanden at gøre? Ja, naturligvis havde de det. Begge var ivrige reformatorer.

Hans Tavsen virkede med iver og fasthed for at udrydde de katolske meninger, og Hans Svaning skal have reformeret domkirkens indre; et sagn fortæller endogså, at han i en drøm blev truet ti at sætte et berømt krucifiks tilbage på dets gamle plads. Men Hans Tavsen var allerede gammel i gårde, da Svaning flyttede til byen; han var også en lille halv snes år ældre end denne, og uheldigvis blev de straks uenige om, hvem der havde retten til Guldager kirke. Svaning vandt sagen, og det har den noget "stivsindede" biskop muligvis haft svært ved at glemme Tavsen døde 23 år før Svaning.

Familienavnet ”Svane” Som prinseopdrager havde Svaning taget en svane som våbenmærke. Derfor kalder de fleste af hans børn sig Svane.

Men ganske mærkeligt er det at se, at man i bogen Patriciske Slægter (3. Samling) betegner denne slægt som uddød, fordi navnet efterhånden er forsvundet af slægten. Efterkommere på spindesiden regnes ikke med, skønt disse nu findes i tusindtal over hele Norden, fra Ribe til København og fra Bergen til Stockholm. Efterslægt

Her skal det kun nævnes, at to af den gamle historikers datterdøtre (to kusiner) blev gift med to sjællandske præstesønner, brødrene Arnold Hanssøn Munthe og Ludvig Hanssøn Munthe. Fra den første, der blev lektor i Lund, nedstammer den svenske gren af Muntheslægten, bl.a. forfatteren Axel Munthe, dronning Victorias berømte livlæge.

Fra den anden, der blev biskop i Bergen, nedstammer det mest berømte medlem af slægten, Ludvig Holberg, der blev kaldt op efter sin oldefader. Artikel slut her 10-01-2013 Jette Husum Rosborg

Hans Svaning (1503 - 1584) oppa till: navigering, sök

Hans Svaning, född 1503, död 1584, var en dansk historieskrivare, som inte skall förväxlas med sina dottersöner Hans Jensen Svaning (1600 – 1676) och Hans Svane (1606 - 1668).

Svaning, som var av bondesläkt, tog namn efter sin födelseby Svaninge på södra Fyn, studerade först i Köpenhamn och 1529-39 i Wittenberg. Han blev sedan professor i retorik vid Köpenhamns universitet, var 1541-52 lärare för prins Fredrik (senare Fredrik II) och blev 1553 kunglig historiograf samt bodde senare till sin död i Ribe, där han var domkapitlets dekan.

Av hans skrifter utgavs Kong Hans' historie 1560 jämte en motskrift mot den svenske ärkebiskopen Johannes Magnus' Historia, men under den äldre författaren Petrus Parvus Rosefontanus namn, och Kristian II:s historie, som är mycket otillfredsställande, först 1658. Svanings huvudverk, en Danmarks historie, förstördes i handskrift vid universitetsbibliotekets brand 1728.

Hans Svaning ble født i 1503 i Svaninge, Fyn, Danmark. Han døde 81 år gammel den 20 sep. 1584 i Ribe, Danmark. Han giftet seg den 30 sep. 1554 i Ribe med den 15 årige Marine Sørensdatter Stage. De hadde 15 barn (rekkefølgen usikker):

1. Frederik Hansen Svane, f. 7 mai 1557, Ribe d. 14 jan. 1587, Wittenberg, Sachsen.

2. Jacob Hansen Svane, f. 17 aug. 1558, Ribe, d. etter 1603, Lund, Skåne, Sverige.

3. Dortohea Hansdatter Svaning, f. 2 mars 1561, Ribe, Danmark, g.m. Jens Laugesen.

4. Marine Hansdatter Svane, f. 21 feb. 1562, d. 29 juli 1578, g.m. 30 juni 1577, Anders Sørensen Vedel

5. Hans Hansen Svane, d. 8 mai 1604, Ribe.

6. Niels Hansen Svaning, d. 1592, Strasbourg, Bas Rhin, Frankrike.

7. Jens Hansen Svane, Død som landflyktig p.g.a. drap.

8. Abele Hansdatter Svane, f. ca. 1569, d. 1625, Helsingør, Frederiksborg

9. Anna Hansdatter Svane, f. 18 Okt. 1573, Ribe, d. 9 okt. 1637, Horsens, g.m. 1590, Hans Olsen Riber.

10. Søren Hansen Svaning, f. 1576, d. 18 sep. 1607, Ribe.

11. Karine Hansdatter Svaning, d. 1603, Nyborg, Svendborg Amt, g.m. Peder Aagesen, (1546-91)

12. Kirstine Hansdatter Svane, f. 27 juli 1595, Ribe.

13. Marine Hansdatter Svanning , født 1578/84 viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis.

Hans som var kongelig historieskriver var født i landbyen Svaninge i Fyn. Hans foreldre var bønder, men ved hjelp av en slektning, M. Jens Andersen, Kansler hos biskopen i Odense, fikk han hjelp til å studere. Han gikk i Københavns Skole, mens Christiern Thorkelsen Morsing var Rektor der (omkr. 1519). Etter at han hadde studert noen år ved Københavns Universitet kom Hans Svaning i 1529 til Wittenberg, hvor han tok magistergraden i 1533. Han må allerede her ha holdt på med historiske studier, ettersom Melanchthon et par år etter at han var kommet hjem, foreslo for Kong Christian III at Svaning skulle beskrive den danske reformasjonshistorie. For øvrig omtales det, at han med stor vennlighet tok seg av yngre danske studerende, som oppholdt seg i Wittenberg. Middene til sitt eget lange opphold der, har han kanskje fått av dette ved at inntekten av et prestekall i Fyn ble tillagt ham ved å sørge for at kallet ble tilbørlig betjent av en kapellan. Iallefall hadde han i 1532 fått et kongelig løfte på et sådant.

I 1539 fikk han stilling hos Professor i Retorik ved Københavns Universitet, men hadde denne stilling kun i to år, da han i 1541 ble lærer for den 7 årige tronfølger, Prins Frederik II. I 1548 fulgte han denne på hans hyldningsreise til Norge, og ved denne anledning fikk han Laurents Hansen til å oversette en del av de norske kongesagaer til dansk. Som lønn for sin lærergjerning fikk han "Kapitelspræbender" i Roskilde, Lund og Ribe. På sidstnevnte sted fikk han i 1547 dekanatet med løfte om det første ledige kannikedømme.

Da Prinsen var 18 år gammel, var hans læretid forbi, og Hans Svaning trakk seg nå tilbake til sitt "Prælatur" i Ribe, byen som ble hans fremtidige hjem, men dog ble han i 1553 utnevnt til «Danmarks Riges Historicus». Den gang var dog de historiske kilder ikke samlet i København, som de siden ble. De oppgaver Svaning fikk var å fortsette Saxos Historie inntil hans egen tid. For å få stoff til et slik verk, reiste han til forskjellige deler av landet og lette i klostrenes boksamlinger og arkiver. Snart ble imidlertid hans tid og flit tatt i bruk til andre litterære oppgaver, nærmest av politisk art, i det regeringen benyttet ham til å besvare et nærgående angrep på Danmark, som den avdøde svenske erkebiskop Johannes Magnus hadde kommet med i sitt (etter hans død utgivne) verk «Gothorum Sveonumqve historia».

Under den nordiske 7 års krig, ble Svaning benyttet på regeringens forlangende til å forfatte flere avhandlinger som motsvar til de svenske, og senere under lensstridighetene med kongens farbrødre, de slesvigske hertuger, måtte han låne regeringen sin øvede penn.

Disse verv forsinket Svaning i hans arbeide med Danmarks historie. Selv om det gikk tregt holdt han på til Frederik I's tid, men så fikk Anders Sørensen Vedel, som forøvrig var Svanings svigersønn, i 1578 ventebrev på det "Prælatur" i Ribe, som var historieskriverens lønn, og i februar 1579 fikk Svaning en befaling om å reise til kongen med det han hadde skrevet om Danmarks Historie, selv om det ikke var helt ferdig. Han skulle også ta med seg de dokumentene han hadde benyttet, og overrekke alt sammen til kansler Niels Kaas, «paa det fornævnte danske Historie med des større Frugt og Fuldkommenhed kunde forfærdiges og udgaa».

Verket ble nå overlevert til universitetets bedømmelse; men det kom ikke videre. Svaning var jo nå en gammel mann og savnet visstnok den energi som behøvdes for å legge siste hånd på verket.

I mange år tilhørte Svanings arbeide de håndskrifter som ble gjemt i universitetsbiblioteket og gikk fra den ene historieskriver til den andre. Huitfeldt har benyttet det i en større målestokk, og Meursius det samme. I 1658, da krigen raste mellom Danmark og Sverige, fant en eller annen, som ville Danmark ille, det formålsenligt (i Frankfurt) at utgi den del av Svanings verk som omhandlet kong Christian II's Historie. Denne Konge ble var nemlig beskrevet av Svaning med de sorteste farger, og det var vann på svenskenes mølle, og et slags forsvar for deres overfall på Danmark. For øvrigt inneholder samme historie maleriske trekk av Svanings egne opplevelser eller erindringer fra hans ungdom. Det meste av Svanings arbeide gikk dog tapt ved brannen i universitetsbiblioteket i 1728. 1)

1) Rørdam, Historieskrivn. i Danmark efter Reform. S. 68 ff.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 566 ff.

Dansk Biografisk Leksikon, 1942.

Wegener: Historiske efterretninger om Anders Sørensen Vedel (1847)

http://www.nermo.org/slekt/d0017/g0000042.html#I17660

Hans SVANING

1503 - 20 Sep 1584

   * RESIDENCE: Bosatt i Ribe, DK

   * OCCUPATION: Magister. Kongelig histo(rio)graf

   * BIRTH: 1503, (Svane/Svanning) Svaninge, Faaborg, Fyn, DK

   * DEATH: 20 Sep 1584, Ribe, DK 

Family 1 : Marine Sørensdatter STAGE

   * MARRIAGE: 30 Sep 1554, Ribe, DK 

Hans Svaning - før Ribe

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,

Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens.   

Af slægtens direkte aner er Søren Stages svigersøn, den kongelige historieskriver Hans Svanning, absolut den mest kendte, for ikke at sige berømte.

Men tager vi sidegrenene med, træffer vi på to af Jacob Stages efterkommere, der er endnu mere berømte end den kongelige historieskriver, nemlig det 18. århundredes to største digtere: Ludvig Holberg og Johannes Ewald.

Holberg nedstammer fra Søren Stages ældste datter Marine, der blev gift med Hans Svaning, mens Ewald nedstammer fra den yngste datter, Dorothea, der var gift to gange, første gang med rådmand Peder Baggesen, anden gang med rådmand Bertel Struck.

Skønt Ewald er den yngste, behandler vi hans linie, før vi vender tilbage til hovedlinien. Den nævnte rådmand Bertel Struck var første gang gift med Peder Baggesens enke, Dorothea Sørensdatter Stage, der døde 1602, og i 1604 giftede han sig med en datter af den anden kongelige historieskriver, Anders Sørensen Vedel; hun hed Anna Andersdatter Vedel.

Hidtil har man ment, at den Johanne Bertelsdatter Struck, der i 1615 blev gift med Hans Simonsen From, var Bertel Strucks datter af andet ægteskab, men bibliotekar Carl Langholz i Viborg har for nylig gjort opmærksom på, at når Anna Andersdatter Vedel først bliver gift i 1604, kan hendes datter ikke være gammel nok til at gifte sig i 1615.

Altså må Johanne være en datter af Dorothea Stage, hvad der også tydeligt nok fremgår af den kendsgerning, at Johannes datter, Dorothea Hansdatter From, kaldtes op efter hende. Altså nedstammer Johs. Ewald ikke fra Anders Sørensen Vedel, men fra Jacob Stage.

Og nu tilbage til hovedlinien, til Søren Stages svigersøn Hans Svanning, der fik navn efter sin fødeby, Svanninge ved Fåborg, hvor hans forældre var "fattige bønderfolk", og hvor han kom til verden i 1503.

I en gammel, interessant bog om "Det siellandske Clerisie", skrevet 1734 af provst Zwergius i Slangerup, fortælles et par mærkelige små træk, der nok nærmest må betragtes som familiesagn, fra Hans Svannings barndom og studentertid.

Det første lyder således: "Han var i sin barndom halt, og fordi Seenerne var sammentrakte, skeevbenet, men, da han engang af en Hendelse, faldt ned fra et højt Sted, blev Seenerne løsnede, og Benene efterhaanden satte i Lave, saa at han fra den Tid af fik en god og rigtig Gang."

Mærkeligt nok har en læge, dr. A. Halling i Glückstadt, der har skrevet to tykke bind om sine (mest danske) forfædre, fremsat den formodning, at Hans Svannings dårlige ben kunde skyldes underernæring, og han mener virkelig, at helbredelsen kan have fundet sted på den skildrede måde.

Den fattige bondesøn var imidlertid ualmindelig velbegavet, og en af hans slægtninge, magister Jens Andersen, der var "kansler" hos biskoppen i Odense, sørgede for, at han kom til at læse.

Efter at have taget studentereksamen i København begyndte han at studere ved universitetet. Men det var skralt med pengene. Zwergius fortæller, at han "havde hjulpet sig frem med Armod", hvad der muligvis betyder, at han har måttet "synge for dørene" eller tigge sig frem, og han "havde ingen Kiol paa Kroppen".

Men så sker det store eventyr, dersom man kan stole på sagnet:

"Dog fik han endelig saa mange Skillinger samlede, som han kiøbte sig en gammel Kiol for paa Axel-Torvet, han gav sig til at sprette den op for at passe den til Kroppen, og saaledes at menagere (spare) Skræder-Lønnen, men blev meget forbauset, da han skar den nederste Søm op, som var saa tyk som en PøIse, efter den Tids Mode, og fandt en stor Deel myntet Guld derudi, og, som han giorde sig en Samvittighed over at beholde det, gik han dermed hen til Byefogden, for at deponere det hos ham, sigendes, han vilde ikke være Tyv for andres Penge, men skille sig af med det som ham ved den Hendelse var falden i Hændenne. Byfogden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham tilfaldne, hvilket han da og giorde, og det med saadan en Fremgang, at han baade ved Kiøbenhavns og Udenlands Universiteter levede deraf, og saaledes tiltog baade i Theologiske og andre smukke, særdeles Historiske Videnskaber, at han i hine havde faae sine Ligemænd, og i disse ingen paa den Tid overgik ham."

Denne smukke fortælling kan naturligvis være foregået i virkeligheden, og den er i nyeste tid et par gange blevet behandlet i digterisk form, sidst af Sigurd Elkjær i novellen "En student og hans kappe". Og at Hans Svanning havde fremgang i teologiske og historiske videnskaber både herhjemme og i udlandet, er i hvert fald rigtigt.

Efter nogen års studier ved Københavns universitet, indtegnede han sig Lillejuleaftensdag 1529 ved universitetet i Wittenberg. Han vilde høre Morten Luther.

Og her traf han jævnaldrende danske kammerater, bl.a. en ung mand fra Ribe, som først i vore dage har overstrålet Hans Svanning i berømmelse, nemlig Peder Plade, der blev den første evangeliske biskop på Sjælland, og hvis Visitatsbog nu anses for at være det friskeste og mest levende skrift fra reformationens århundrede.

Danmark har nok kunnet være bekendt at lade sig repræsentere ved Wittenbergs universitet af et par unge mænd som Svanning og Plade.

Efter at Svanning i 1533 havde taget magistergraden, synes han at være blevet i Wittenberg i næsten 6 år. Dette fremgår af et par breve, som en ung dansk adelsmand, Hartvig Bilde, der på den tid studerede i Wittenberg, skrev til sin far i april 1539.

Brevene er skrevet på et meget ubehjælpsomt tysk, formodentlig for at vise faderen, hvor vidt han er nået i sproget. Frit oversat står der i det første:

"Kære Hr. Fader, det er min venlige bøn til Eder, at I vil skrive til Mag. Hans Svanning og takke ham, thi I kan ikke tænke jer, hvor meget godt han har gjort mig i alle måder, hvor han kan." Og i det andet, skrevet et par dage senere, beder han ligeledes faderen om at takke Svanning for den "ære og dyd, han har viist mig i mange ting, hvor han har kunnet det, mens jeg har vaeret her". Og han tilføjer: "Men nu er han væk, så jeg slet ingen har at søge tilflugt hos, om jeg skulde blive syg (hvad Gud forbyde), eller der ellers skulde tilstøde mig noget."

Efter sin hjemkomst har Svanning muligvis en kort tid været præst, men i 1541 blev han ansat som professor i retorik ved Københavns universitet, og samme år er det, han bliver valgt til lærer, "tugtemester", for selve den vordende konge, prins Frederik (II).

Og fra nu af er der ingen smalhans. Hans Svanning får overdraget det ene embede efter det andet, og vil man ikke give ham det, han mener at have ret til, hænder det, f. eks. i 1547, da det drejer sig om et kannikbedømme i Ribe, at selveste dronning Dorothea går i forbøn for "Oss Elskelig Mester Hans Svaning", som hun kalder ham.

Man ved ikke, om hun skaffede ham det, men de senere begivenheder tyder på det. I 1548 fulgte Svanning med prins Frederik på hyldningsrejsen til Norge, og da hans hverv som tugtemester var endt i 1552, tog han fast ophold i Ribe, hvor han blev til sin død.

Hans Svaning i Ribe

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,

Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens.   

Det må betragtes som en selvfølge, at den lærde og velhavende prinselærer er blevet modtaget med åbne arme af bedsteborgerne i Ribe, og hans anseelse må være steget adskillige grader, da han allerede året efter sin ankomst blev udnævnt til Danmarks Riges Historicus.

Han er nemlig den første, der har gjort sig fortjent til denne fine titel. Allerede den 30. sept. 1554 giver byens rigeste mand, den senere borgmester Søren Jacobsen Stage, ham da også sin ældste datter til ægte.

Hun hedder Marine Sørensdatter Stage og er vistnok født i 1539. Hun var altså kun Ca. 15 år gl., mens hendes brudgom var 51.

Trods denne store aldersforskel, hele 36 år, synes ægteskabet at have været lykkeligt. De levede sammen i 30 år og fik 15 børn, hvoraf dog to døtre døde som små, men vi kender navnene på de tretten, der levede til den voksne alder.

Ribehistorikeren J. Kinch siger om Hans Svanning:

"Han levede her i byen under behagelige forhold og, foruden at han havde gode indtægter, fik han en temmelig betydelig formue ved sin svigerfaders død, hvorfor han også besad adskillige huse og ejendomme i og ved byen. Hans kannikresidens lå i Puggårdsgade sønden op til Tårnborg; men om han selv beboede den, tør jeg ikke sige bestemt." Se Ribes Historie om Hans her.

I 1566 fik han kongelig forlening for sig og sin hustru i deres livstid på gården Sekjær i Brørup sogn.

Som kongelig historiograf var det Hans Svannings opgave at fortsætte Sakses Danmarkskrønike, naturligvis på latin. Og han synes virkelig at have fuldført denne opgave, ja, næsten mere til, for han tager ikke blot fat, hvor Sakse slap, men begynder med kong Dan og ender med Christian II.

Men universitetsprofessorerne må have modsat sig udgivelsen, måske fordi han har taget for stærkt parti imod Chr. II. I hans levetid synes kun afsnittet om kong Hans at være blevet trykt. Det blev brugt af regeringen som stridsskrift mod svenskerne under Syvårskrigen. Hans manuskript blev afleveret til universitets biblioteket, og et par senere historikere har uden videre benyttet det, bl.a. Arild Hvidtfeldt i sin berømte krønike. Først længe efter Svannings død udkom hans bog om Chr. II. Se afskrift af "Det Danske Sprogs Litteraturselskab" udgivelse her.

I virkeligheden nåede Svanning altså mere end den anden kongelige historieskriver, svigersønnen Anders Sørensen Vedel, der aldrig fik sin bog færdig, men til gengæld vandt sig varig berømmelse på de 100 folkeviser, han udgav.

Det var Hans Svannings datter Marine, der blev gift med Anders Vedel i samme unge alder, som hendes mor i sin tid, men hun døde efter kun godt et års ægteskab, vistnok i barselseng (1578). Og siden hen var Vedel vist ikke altid særlig hensynsfuld mod sin gamle svigerfar. Det siges at have været ham, der stod bag, da Svanning i 1579 fik ordre til at møde hos kongen med alt, hvad han havde skrevet.

Hans Svanning døde i 1584, 81 år gammel, og hans hustru overlevede ham i hele 31 år. De blev begravet i Ribe domkirke, hvor deres epitafium, en mindetavle af sort marmor, er anbragt til højre for døren op til Mariatårnet. Til venstre for døren findes Hans Tavsens mindesmærke. På Hans Svannings mindesten står følgende lange indskrift:

Her hviler udi Herren Salig M. Hans Svanning fordom Kong Frederic den II høyloflig Ihukomelse Hans Tuctmester udi XIII Aar oc siden Domdeg(n) oc Kanick her udi RiberDomkireke oc Danmarckis Rigis Historicus XXXI Aar som døde A DI MDLXXXIV

Sept. i sin Alders LXXXI Aar sampt hans kiære Hustru Marine S. Søren Iacobsøns fordom Borgemesters Dater her i Ribe ved hvilcken han aflede sex Sønner oc ni Døttere. Hun døde den 4 Julii A DI MDCXV mæt af dette Lif i hennis Alders LXXVI Aar.

Hans Svanning og Hans Tavsen

Måske vil nogen spørge: Havde Hans Svanning og Hans Tavsen, de to mænd, hvis mindesten sidder i den samme mur, og som opholdt sig i Ribe på samme tid, noget med hinanden at gøre? Ja, naturligvis havde de det. Begge var ivrige reformatorer.

Hans Tavsen virkede med iver og fasthed for at udrydde de katolske meninger, og Hans Svanning skal have reformeret domkirkens indre; et sagn fortæller endogså, at han i en drøm blev truet ti at sætte et berømt krucifiks tilbage på dets gamle plads. Men Hans Tavsen var allerede gammel i gårde, da Svanning flyttede til byen; han var også en lille halv snes år ældre end denne, og uheldigvis blev de straks uenige om, hvem der havde retten til Guldager kirke. Svanning vandt sagen, og det har den noget "stivsindede" biskop muligvis haft svært ved at glemme Tavsen døde 23 år før Svanning.

Familienavnet ”Svane”

Som prinseopdrager havde Svanning taget en svane som våbenmærke. Derfor kalder de fleste af hans børn sig Svane.

Men ganske mærkeligt er det at se, at man i bogen Patriciske Slægter (3. Samling) betegner denne slægt som uddød, fordi navnet efterhånden er forsvundet af slægten.

Efterkommere på spindesiden regnes ikke med, skønt disse nu findes i tusindtal over hele Norden, fra Ribe til København og fra Bergen til Stockholm.

Efterslægt

Her skal det kun nævnes, at to af den gamle historikers datterdøtre (to kusiner) blev gift med to sjællandske præstesønner, brødrene Arnold Hanssøn Munthe og Ludvig Hanssøn Munthe.

Fra den første, der blev lektor i Lund, nedstammer den svenske gren af Muntheslægten, bl.a. forfatteren Axel Munthe, dronning Victorias berømte livlæge.

Fra den anden, der blev biskop i Bergen, nedstammer det mest berømte medlem af slægten, Ludvig Holberg, der blev kaldt op efter sin oldefader.

Familien Hans Svaning & Marine Stage

SVANE familiens Slægtsbog

Familien Svaning & Stage, deres børn og levnedsforløb

Af Anthony Svane

Denne fremstilling af familien Svaning & Stage, deres børn og levnedsforløb er alene forfattet af Anthony Svane. Det er en ekspanderende fremstilling med udgangspunkt i Ribe bys historie og beskrivelse - af Kinch bind 2, side 190-195. 

Formålet med fremstilling er at få børnene fødselsår bestemt, deres evt. alder og ikke mindst at finde ud af hvem der egentlig førte slægten SVANE videre gennem 400 år. Denne fremstilling, med dens kommentarer, danner basisgrundlag for denne slægtsbog og slægtens historie generelt.

Anthony Svane Copyright 2007

Tilbage til Terkelsen

Hans Svaning var kongelig historieskriver i Danmark i anden halvdel af 1500'tallet. Harald Ilsøe siger om ham - "Hans hovedværk var en fuldstændig danmarkshistorie på latin, som lå delvis færdig i manuskript i 1579. Fortællestilen er levende. Svaning kan udfolde en uhøjtidelig fortælleglæde og ved enkle midler skabe atmosfære eller gøre begivenheder og personer levende så de fremtræder anskueligt for læseren".

Denne slægtsbog handler om Hans Svaning og hans efterkommere med udgangspunkt i hans familie og hans børn som beskrevet her på disse sider.

Navnemæssigt har jeg konsekvent anvendt "Hans Svaning" og ikke "Hans Svanning" (med 2xn) som Terkelsen og andre gør. Min begrundelse er at Peder Hegelund anvendte Svaning i sin almanak optegnelser eller hans latinske måde "Hans Suaning".

Det var almen velkendt, at Hans Svanings helbredstilstand i de sidste år ikke var af det bedste og færdiggørelsen af Danmarkshistorien trak så meget ud at man til sidst blev man træt af at vente på ham. Det medførte, at han i 1579 fik ordre til at møde op hos kongen med alt, hvad han havde skrevet og aflevere det. Og det har efter alt sandsynlighed været et hårdt slag for ham.

Marine Stage blev i 1554 gift med prinseopdrageren Hans Svaning, hvilket også var det år at prins Frederik fik lov til at holde hof på Malmøhus. Hun fødte sin mand (officielt) 15 børn hvoraf 2 pigebørn døde. Den sidstfødte "Marine Svane" er der tvivl om det er moderens barn eller datteren "Marine Svanesdatters" barn - men herom senere.

Om Marine ved vi kun meget lidt, fx om hun blev gift igen vides ikke, men da Hans Svaning døde havde hun et hjem med masser af små og mellemstore børn heraf 2 døtre på omk. 6 år, en søn 9 år, en datter på henholdsvis 11, 13 og 15 år, en søn på universitetet i København, en anden søn på universitetet i Wittenberg, samt 3 ugifte sønner i tyverne. Så lillemor havde noget at se til, og de følgende 20 år blev en svær tid for hende hvor flere af hendes børn døde andre rejste til Sjælland, Sverige og Norge og en blev erklæret fredløs. Til sidst var hun tilbage i Ribe sammen med sin niece, hendes mand Biskop Peder Hegelund og sit barnebarn, den senere Ribe borgmester Anders Hansen Svane.

Hans Svaning døde d. 20. sep. 1584 i sit hjem. Han blev 81 år gammel. Marine Stage overlevede sin mand med 32 År og døde i 1616. Ved indgangen til Ribe Domkirke er en Ligsten over dem.

Deres børn

Børnenes indbyrdes aldersfordeling kan kun til dels bestemmes, med en rimelig margen. I følge "Ribes Bys Historie" har Kinch udarbejdet en liste over de af Hans Svaning og Marine Stage kendte børn. I listen beskriver han kort hvad der skete med børnene, hvem de blev gift med og hvornår de døde. Listen er et fantastisk udgangspunkt for studier i Slægten Svane, men den har sine begrænsninger og mangler herunder fødselsår og en rækkefølge der sandsynliggøre børnenes faktuelle fødeår.

Jeg har derfor omredigeret listen en anelse, for at få alle børnene med. Herudover har jeg foretaget et par rettelser og suppleret med nogle antagelser, udvidet signalementer af børnene samt gå dybere i de enkelte børns familier, deres børn og efterslægt.

Det er gjort ud fra den antagelse, at slægten SVANE er en slægt og ikke flere og at familien Swane høre under slægten SVANE.

Jeg har bibeholdt Kinch "Ribes Bys Historie" original tekst med referencer intakt. Klik på Børn af Hans Svaning.

I følge Biskop Peder Hegelund kender vi 5 af børnenes fødselsdage nemlig Frederik, Jacob, Dorthea, Marine og Anne. Antager vi at:

døtrene blev gift omkring 17 års alderen

sønnernes adgang til universiteterne var omk. 17 års alderen

og samtidig bruger Kinch - "Ribes bys Historie" liste over børnene som basisgrundlag, kan vi med rimelighed få et billede af deres indbyrdes fødeår eller aldersfordeling vist skematisk her - se note. Og hvorfor er den så vigtig, kunne man spørge?

Det er det for at få et sammenhængende billede af familien, dens udvikling og ikke mindst, muligheden for at finde ud af hvordan de forskellige enklaver af Svanefamilierne er opstået, i områder som Vejle, Norge, Horsens, Viborg, Junget, Marstal, Præstø, Samsø og Helgenæs.

Den store koloni af Svaner der har beboet København gennem tiden, er dog ikke medtaget som en enklave alt den stund vi har at gøre med en storbys status, dens magnetisme og derved som opsamlingssted for forskellige grene af familien, dengang som i dag, der gør det svært at efterspore enkelt medlemmer af familien.

Nedenfor er mine kommentarer og fremstilling af, hvad jeg har kunne finde indtil videre, om de enkelte børn samt i nogle tilfælde hvordan jeg forestiller mig tingene hænger, krydret med lidt logik, faktuel information, historiske fodspor og antagelser.

Den originale tekst fra Kinch - "Ribes Historie" er vist med skråskrift og i sort. Alderen angivet er for at give et billede af personen og nogle af dem er skønnet. Listen danner grundlaget for hele mit arbejde med Slægten Svane i 1500 og 1600 tallet.

1. Pigebarn (I) – 0 år

Hun er formentligt født før Frederik. Et gab på 3 år før Frederiks fødsel - fra indgåelse af giftermålet mellem Hans & Marine - gør det sandsynligt at Marine formentlig har fået en abort eller et dødfødt barn som den første fødte - hvilket jo ikke er ualmindeligt for førstegangsfødende kvinder – også dengang.

2. Frederik Svane – 30 år

Da der ikke et registreret årstal for et evt. giftermål må det antages at han ikke nåede at blive gift. Peder Hegelunds (PH) almanak angiver intet herom, men derimod at han døde d. 14de januar 1587 under sine Studier i Wittenberg, 30 år gammel.

Kinch siger ”Frederik, født d. 7de Maj 1557, var 1570 Skolens Majgreve, for hvilken Ære Faderen takkede ved at gjöre et flot Måltid for Lærerne og give 18 Mk. til Skolebørnenes Gilde, hvortil Moderen endnu lagde ½ Dr. (2 Mk.). Allerede i sit 15de År studerede han i Tübingen, fik 1584 ved Faderens Død dennes Kanonikat i Ribe, på hvilket han 1580 havde fået Exspektance, men døde Allerede d. 14de Januar 1587 under sine Studier i Wittenberg.”

Da det var vigtig for unge mænd dengang, at have en levevej før de blev gift, er det ikke sandsynligt, at Frederik nåede at blive gift før sin død

3. Jacob Svaning – ca. 62 år

Jacob dødsår er endnu ikke kendt pt., men det må antages at han blev mindst 57 år gammel, fordi der er ingen steder i Peder Hegelunds almanak der indikere at han er død før Peder. Mit skud er at han blev 62 år gammel.

Kinch siger ”Jacob, født d. 17de August 1558, fik ved Faderens Død et Kannikdømme, som denne havde haft i Lund, studerede længe udenlands i Tyskland og Italien, Hvorfra han kom hjem 1588 og fik d. 14de Marts næste År Væntebrev på det første ledige Kannikdømme i Ribe mod da at afgive det i Lund. Den 9de August 1592 udgik der et Konge brev til Kapitlerne i Ribe og Lund om, at de skulde formane ham, som her kaldes Kannik på det første og Vikarius på det andet Sted, til at betale nogle Borgere i Tübingen og Eslingen de Penge, som han dels på sine egne, dels på sin Broder Frederiks Vegne endnu skyldte dem fra sit Studieophold der. Hans Opførsel var vel neppe ganske dadelfri; det var forgæves, at Kongen 1594 anbefalede ham til Præstekaldet i Vilslev og 1595 til det ved Ribe Domkirke. Den 29de April 1595 gav Kongen ham et fornyet Væntebrev på M. Lavr. Ægidiussens Kanonikat; men da denne døde 1597, viste det sig, at M. Niels Glud havde et tidligere Løfte.- 1595 og 1596 havde han imidlertid besørget Forretningerne ved Dekanatet for M. Niels Krag. 1598 ledede han Sagførelsen imod Sören Bramming, som havde dræbt hans Morbroder, Rådmand And. Sören Klyne og viste sig derved som en dygtig Jurist. Kort efter må han være flyttet til Lund, hvor han skal have levet som kannik til sin Død.”

Peder Hegelund har noterede i sin almanak d. 20. sep. 1584 at ”Magister Hans Svaning døde i Herren søndag hen under aften”. Og så fik Jacob travlt, som Peder Hegelund skriver d. 21. sep. 1584, ”Jacob Svaning, ligeledes mag. Anders (Sørensen Vedel) rejste til kdl. Majestæt.”

Begrundelsen for at Jacob ilede til København var at han ville sikre sig faderens kannikkerdømme i Lund. Anders Vedels formål var at sikre sig det prælat, som han havde fået løfte om efter Hans Svanings død af kansler Niels Kaas og Arild Huitfeldt i 1578

……..?

4. Hans Svane – ca. 45 år

Kinch siger ”Hans rejste 1578 til Strasbourg rimeligvis for at studere der. Senere gav han sig dog til Handelen og blev Borger i Ribe, hvor han d. 17de Oktbr. 1596 havde bryllup med Maren Kristensdatter Friis. Han døde som flere af sine Søskende ung, senest 1604; thi 1605 ægtede hans Enke Læsemesteren i Ribe, M. Sören Glud. Hans Søn Anders Hansen Svane, vil senere blive omtalt som Borgmester i Ribe.”

Jeg mener det er en fejl når Kinch siger at Maren blev gift med Sõren Glud - det må have været sønnen Niels Sørensen Glud der var sognepræst ved Sortebrødre Kirke se dom Nr. 2832 • København 30.05.1616

Hans Svane må have været ca. 18 år da han rejste til Strasbourg. Da der er der et gab på 3 år mellem Jacob og Dorthea (Dorthe), er det sandsynlig, at han er født i den mellemliggende periode, altså i ca. 1560.

Hans var 36 år gammel da han blev gift med Maren Kristensdatter Friis (1574 - ) – hun datter af Kristen Friis og Kirsten Kristensendatter, hun gift igen med rådmand Niels Grisbæk.

Med Maren fik han i hvert fald sønnen Anders Hansen Svane født i 1601 i Ribe, i følge Kinch - men der må have været flere børn.

For Hans Svane var gift i 8 år før sin død i 1604 - flere anelister angiver hans begraves/dødsdag d. 8. maj 1604.

Hustruen, Maren Kristensdatter Friis nu 31 år, giftede sig igen med den 43 år gamle Niels Sørensen GLUD d. 22 sep. 1605. Så vidt vides overlever hun ham, han dør i hvert fald d. 30 april 1623, 61 år gammel.

Men tilbage til det børnene, det skulle da være mærkeligt, at der kun var et barn i den lille familie. Statistisk set burde der være mindst 3 børn?

Og ved lidt søgning, held og sund fornuft finder vi da også 2 andre børn, nemlig Anne Hansdatter Svane og Lavrids Hanssøn Svane. Sidst nævnte er er der en forklaring til.

Lavrids Hanssøn Svane. (?? år)

I bemærkningerne til Ribe Bys Historie skriver Kinch ”samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt”.

Da Hans Svaning havde Svanen som våbenmærke og familienavn, og dertil var en ret indflydelsesrig mand i Ribe stift og by, og for den sags skyld i det ganske land - på grund af sin stilling, sit tilhørsforhold til Frederik II og dronning Dorothea - er det liden sandsynligt, at andre ville have taget navnet Svane som familienavn - for det første fordi der ikke var tradition for familienavne mellem håndværkere og bønder og for det andet ville ikke være velset i byen patriciske familier, købmænd, og handelsmænd.

Lavrids Hansen Svane må være en del af slægten SVANE og mest nærliggende, at han var en søn af Hans Svane – specielt da der ikke er registreret andre der hed ”Hans” med Svane som efternavn end Hans Svane og den gamle Hans Svaning og ifølge ”Klinch” var han ikke søn af den gamle Svane.

Lavrids Hansen Svane må være født omk. 1597.

Anne Hansdatter Svane. (34 år)

I følge Nordisk Slægtsforsknings database fik de også en datter, Anne Hansdatter Svane født i 1699. Hun blev gift med Christoffer Kjeldsen, men døde d. 30 maj 1633. Børn i ægteskabet er ikke registreret.

Anders Hansen Svane (56 år)

Ifølge Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bind 2, side 431, skriver J. F. Kinch – kort fortalt:

"Anders Hansen Svane kom han under formynderskab i det Grisbækske hus. I Niels og senere hans søn Hans Friis (borgmester) fik han en god støtte. Faderen havde efterladt ham en mindre formue. Som 26 årig blev Anders borger i Ribe og begyndte at handle. I 1630 rejste han til England. Han bliver gift med Else Johansdatter Pouch omk. 1637 og – så vidt vides – fik de kun en datter ”Maren Andersdatter Svane” der blev født i 1639 og gift med Mag. Lavrids Andersen Gonsager – rektor i Kolding og til sidst præst i Jelling. (Her syntes der at ske en aneforvikling - se nedenfor.)

Anders var en velhavende mand, men ikke rig. I efteråret 1643 (Kinch) begynder han at følge Ribe købmændenes gamle skik, nemlig selv at rejse til Kolding og Ry markeder. Den 8. dec. 1638 blev han rådmand i Ribe og pengemester fra 1641-1647. Den 20 marts 1647 bliver han borgmester efter Peder Sørensen og i 1552 bliver han, af lensmanden, udnævnt til hospitalsforstander sammen med sin svoger Dr. Ludvig Pouch. Han dør d. 12. marts 1657."

Aneforvikling: Ifølge "Ribe Bys Historie og Beskrivelse" af Kinch blev Maren Andersdatter gift med Mag. Lavrids Andersen Gonsager (præst i Jelling). Men ifølge ”Vejle Bys Historie”, Flemming Damgaard Larsen m.f. var det Maren Hansdatter SVANE (Borgmester Hans Knudsen Svane og Johannes datter) gift med den selv samme person - Lavrids Andersen Gonsager (præst i Jelling).

Hvordan det hænger samme ved jeg ikke, men begge pigerne er født i 1639, den ene kommer fra Ribe og den anden fra Vejle.

Ser man på børnenes navne er der heller ikke meget at hente her – Johanne kunne være opkaldt efter Maren Hansdatter mor ”Johanne” eller Maren Andersdatter efter sin mors mellemnavn ”Johansdatter” Anna kunne være navngivet efter Lavrids mor ”Ane”

Note!

Det er måske værd at notere her, at Marine (II) blev i 1604 - i en alder af 26 år - gift med Søren Kristensen Friis, det samme år som Hans formentligt dør i. Hvorfor jeg nævner det her, er fordi hun som den "sidste" datter af Hans Svaning blev meget sent gift, hvorfor? Se også nedenfor.

5. Dorthe Svaning (Dorothea) – ca. 60 år?

Kinch skriver ”Dorthe blev d. 30te Sep. 1576 trolovet og d. 2den April næste År gift med Jens Lavgesen, Borger i Ribe, en Broder til Biskoppen (se S. 115). Hun blev Moder til M. Hans Svaning den Yngre, præst og provst på Samsø, tillige historisk Forfatter.”

Selv om Kinch anvender navnet ”Dorthe” er hun sandsynligvis døbt ”Dorothea” – navngivet efter dronning Dorothea. Hans Svaning har - formentlig til ære for dronning Dorothea - opkaldt sin førstefødte datter efter hende. Ifølge Frede Terkelsen har Hans Svaning sandsynligvis fået kannikker dømme i Ribe med hjælp af dronningen Dorothea, idet hun skulle være gået i forbøn for "Oss Elskelig Mester Hans Svaning", som hun kaldte ham.

Dorothea er født d. 2. marts 1561.

Jens og Dorothea fik i hvert fald 2 børn ifølge Kinch, nemlig barn nr. 3. Hans og barn nr. 5. Dorothea. Hertil kommer antageligvis et tredje barn ifølge Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling nemlig barn nr. 4. Mette Jensdatter Svane.

Nedenfor er vist en liste over de børn der var i det Laugesens hjem i 1605.

1. Simon Jenssøn Svane f. omk. 1590

2. Ingeborg Jensdatter Svane, født formentlig omk. 1592, gift med Claus Hansen Mule († 1654 i Odense)

3. Maren Jensdatter Svane – (f. ca. 1593/94) gift med Niels Jørgensen – Lærer for Prins Christian.

4. Magister Hans Jenssøn Svaning, præst og provst på Samsø f. 28. maj 1600 († 1675-09-27) - gift med en borgmesterdatter fra Holbæk.

5. Mette Jensdatter Svaning - gift med Anders Jensen Hals.

6. Dorothea Jensdatter Svaning f. 7. feb. 1604 († 1684.10.28 formentlig i Borup ved Roskilde)

På listen fremkommer yderlig 3 børn tilhørende hjemmet, nemlig barn nr. 1 Simon og hans formodede 2 søstre - listens nr. 2 & 3 -Maren- og Ingeborg Jensdatter Svane. De er formentlig børn af broderen Jens Svane (der officielt førte en Svane som sit Mærke)som Dorothea tog til sig som plejebørn, efter at denne måtte gå i landflygtighed i år 1600, da han uforsætlig kom til at slå en anden mand ihjel.

Der er nok ingen tvivl om, at de 3 børn var i hjemmet i 1605 og var en integreret del af familien, men det kan med rimelighed fastslås, at de nok ikke er børn af Dorothea & Jens Laugesen, men rimeligvis børn af broderen Jens Svane.

Og hvordan kommer vi så til en sådan konklusion?

De 2 piger er ikke registreret i Ribes bys Historie eller Ole Degns notater eller andre kilder i Ribe eller omegn. Men ifølge Dansk Biografisk leksikon, bliver Maren – "antaget at være datter af Jens Laugesen og Dorthe Svaning i Ribe" – gift med Rektor ved Sorø skole og Lektor Niels Jørgensen. Og ligeledes finder man frem til Ingeborg i Mulernes aner, nemlig da Claus Mule bliver gift med Ingeborg Jensdatter Svane i 1624 - hvor det antydes at hun er datter af Jens Laugesen.

Simon er nævnt i Ribes bys Historie som en ubekendt Svane i byen. Men et sted må han jo høre til og da der ikke er andre en Jens Svane der har mulighed for at være far til knægten er det den antagelse der er taget.

Hvis de var Jens & Dorothea børn, kan man undres over, at både Ingeborg og Maren navngives Svane og ikke Svaning, som Dorotheas 3 andre børn – hvilket er en af de kuriositeter der omgære dem. En anden kuriositet er - hvorfor hverken datter nr. 1 eller datter nr. 2. ikke fik moderens navn "Dorothea" ej heller farmoderens navn ”Mette” men blev døbt Maren og Ingeborg.

Der er ingen i den nære familie der bar navnet Maren eller Ingeborg – måske lige med undtagelse Jens Svanes evt. ukendte hustru eller dennes mor. Men alt det er der mere om senere under Jens Svane. Her kan vi blot konstatere at der er sket en familieforøgelse på 5 børn udover det der er anført i Ribe Bys Historie, således der syntes at være 6 børn i hjemmet i 1605.

Den kendsgerning at Dorothea har haft svært ved at føde børn, gjorde at de påtog de 3 børn Simon, Maren & Ingeborg som plejebørn/adoptivbørn, da de selv ikke endnu havde nogle børn.

Men det ændrede sig hurtigt da Dorothea efter at være gift i 23 år blev svanger fødte sønnen Hans Jensen Svaning i en alder af 39 år, 41 år da hun fik datteren Mette Jensdatter Svaning og 43 år da hun fik datteren Dorothea Jensdatter Svaning.

Der er i hvert fald noget der tyder på, at med optagelse af den 5 årig Ingeborg og 7 årig Maren i familien i 1599, har de formentlig, indirekte medvirket til at sætte gang i Dorotheas moderlige hormoner, for året efter føder hun sin førstefødte søn ”Hans”, og derefter i rap 2 børn til, med 2 års mellemrum.

Intet tyder på, at Jens og Dorothea havde andre børn end de nævnte ovenfor, hvor Maren & Ingeborg må antages, at være dem der ikke høre til familiens ægtebørn?

Ingeborg Svane

Ingeborg er navngivet Svane og ikke Svaning, som sine 2 søskende – hvilket er en af de kuriositeter der omgære Ingeborg. Går man ud fra, at hun blev født i 1694, rejser det spørgsmålet - hvorfor det store gab på 13 år fra giftermålet til den førstefødte "Ingeborg" og igen et gab på 10 år til broderen Hans og senere Dorthea blev født? En anden kuriositet er hvorfor den førstefødte pige ikke fik moderens navn "Dorthea" men døbt Ingeborg. Der er intet der tyder på at Dorothea har fået andre børn end de 3 der er nævnt ovenfor.

Hans Jensen Svaning

Magister Hans Jensen Svaning (Svane) var historiker og præst på Samsø. Efter end skolegang i Ribe studerede han videre først i Sorø og derefter i Lund. Han blev student i 1620. I 1624 rejste til udlandet – med støtte fra Kirstine Munk – og studerede på universiteterne bl.a. i Wittenberg i og Basel.

Han blev magister i København i 1630, og senere rektor ved Sorø Skole. I 1635 blev han ordineret et præsteembede i Besser og Onsbjerg på Samsø hvor han senere blev udnævnt til provst.

Den 31. juli 1636 giftede han sig med en Borgmester datter fra Holbæk ”Anne Jensdatter” – enke efter Mag. Elias Eisenberg.

Hans var en velstuderet mand, der skrev flydende Latin. Men han var historiker om en hals ligesom sin morfar (Hans Svaning) og skrev en del historiske værker/skrifter. Se også Dansk Biografisk Lexikon, C. F. Bricka XIV bind.

Mette Jensdatter Svaning

Gift med Anders Jensen Hals.

Dorothea Jensdatter Svane

Dorothea Jensdatter Svane blev gift med Arnold Hanssøn Munthe og blev en del af Munthe – De Fine familien.

6. Marine Svanedatter – 16 år

Kinch siger om ”Marine f. d. 20de Februar 1562, blev trolovet samme Dag som sin ældre Søster, altså i en Alder af 14½ År, med den berømte M. And. Sören Vedel. Brylluppet stod d. 30te Juni 1577; allerede d. 28de Juli 1578 døde hun under et Besøg i sit Fædrenehjem.”

Marine Svanedatter (f. 20. feb. 1562) døde som 16 årig hjemme hos mor og far i Ribe. Hun blev gift med Anders Sørensens Vedel d. 30 juni 1577 i Ribe og rejste med ham til København d. 22. sep. 1577, næsten 3 måneder efter deres giftermål.

Marine døde i juli 1578 og på samme periode blev der født en pige der også hed Marine Svane. Der er mange der har denne pige som datter af Hans Svaning, men han er nok mere sandsynlig hendes morfar. Jeg anser det som meget sandsynligt at Marine Svanedatter fødte en datter der fik samme navn sin afdøde mor.

Hegelund skriver at hun døde af pest og Kinch mener hun døde i barsel. Og de har sikkert ret begge 2, for der er en begrundet sandsynlighed for, at hun faktisk fødte en datter og at denne datter fik navnet Marine - efter moderen - og fik ophold hos bedsteforældrene, da faderen, Anders Sørensens Vedel, formentlig hverken havde lyst eller tid til at brødføde en babypige som enkemand.

I hvert fald blev hun optaget i familien Svaning som deres egen datter, hvor gamle Hans Svaning - som lige havde mistet sin datter - sikkert har haft en faderlig samtale med den unge ambitiøse Anders og overbevist denne om rigtigheden i bemeldte løsning. Anders får fast bopæl i Ribe året efter og bliver gift igen i 1581.

Der er en del ubesvarede spørgsmål vedr. denne del af slægten, hvorfor jeg har skrevet et specielt afsnit om dette forhold og specielt om Marine (II).

Marine (f. 1562) har jeg kaldt Marine (I) og den anden Marine (II) - formentlig født i 1578.

7. Jens Svane - 40 år?

Jens er lidt vanskeligere at bestemme. Mellem datteren Marine og Niels fødselsår er et gab på 3 år, ligesom der er et tilsvarende gab mellem Niels og Abel på 4 år. Da der endnu er et ukendt pigebarn (II) (barn 9) – som sandsynligvis var dødfødt eller død efter få dage – må det være nærliggende at antage, at Jens og pigen er født i en af disse perioder. Jens fødselsår kunne være 1563 og pigen til 1567, men kunne for den sags skyld også være omvendt.

Kinch siger om ”Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed. 1603 omtales han som død.”

Om det at være fredløs.

At blive fredløs betyder, at man er en forbryder uden for samfundets fred - gøres fredløs i et fredløsmål.

Jyske lov definere det at være fredløs som følger - i lidt mere nudansk.

Man kunne komme på den tanke, at Jens død i 1603 - som antydet af Kinch – reelt var et proforma dødsfald og at han først døde noget senere. Familiekredsen har formentlig betalt den nødvendige bod og gennem deres netværk holdt ham ”skjult” måske et sted på Sjælland eller i Norge. Der er ingen tvivl om at familiekredsen der på det tidspunkt var ret stor og indflydelsesrig havde muligheden for at gøre det.

Der er noget der kunne tyde på, at Jens var gift i år 1600 og måtte efterlade en kone og 3 børn i Ribe da han gik i landflygtighed – givetvis først til Norge og måske senere til Sjælland på et af godserne fx Turebygaard eller Bregentved. Hvem hans formodede kone var vides ikke, men det syntes at han efter al sandsynlighed havde 2 døtre nemlig; Ingeborg Jensdatter Svane og Maren Jensdatter Svane (som nævn under Dorothea Svaning). Et tredje barn har formentlig været Simon Svane (en af de løse Svaner i Ribe by - som nævnt i Kinch - Ribe Bys Historie).

En gift kvinde til en fredløs mand har ikke været særligt morsomt – for ikke at sige rædselsfuld, taget tiden og kvindens stilling i samfundet i betragtning. Kvinder kunne som udgangspunkt ikke være selvstændige eller myndige borgere i købstaden. Deres tilhørsforhold til byen var helt afhængigt af, at de hørte til en husstand, enten som hustru, datter eller tyende. Med reformationen i 1536 blev det faktisk forbudt at være selvfødende, altså at være ugift og selv tjene til føden.

Så børnene er formentligt kommet i pleje hos søsteren Dorothea Svaning, og hustruen har fulgt med sin mand til et liv som fredløs i Norge.

Men tilbage til det tredie barn Simon, Kinch - Ribe Bys Historie – nævner i en fodnote ”at der forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen” og netop Simon Svane kunne være Simon Jenssøn Svane – altså en søn af Jens Svane, hvor Jenssøn er blevet udeladt, for ikke at forbinde ham med faderen.

Da Jens blev svoren fra sin fred i år 1600 har Peder Hegelund – som var en stor ven af familien og en del af familien da han var gift med Marines brors (Anders Klynes) datter, Anne Andersdatter Klyne – formentlig hjulpet den unge mand med at komme på Sorø. Flere af hans sønner gik jo eller havde gået på Sorø.

Ifølge Peder Hegelunds almanak er der 3 notater vedr. Simon Svane:

1607-08-15

Jeg skrev til Sjælland ved Simon Svane til: mag. Jon(Jacobsen) Venusin, skoleleder i Sorø, hr. dr. Hans(Poulsen) Resen, mag. Kristen Hansen (Riber), den Græske, etc. 

1607-10-31

Simen Suane drog aff til Ssoer.

1613-03-12

Met Simen Suane screff ieg til Anders Oluffssøn oc sende hannem en lax oc Gerdt Moeleman en lax. (ph-608) Skønt.

2 af notaterne forekommer i 1607 - formentlig i forbindelse med at Simon indrulleres på Sorø Akademi. Simon må derfor være ca. 16-17 år gammel og være født omkring 1690.

Det sidste notats slutning ”Skønt” er bemærkelsesværdig, idet Peder Hegelund må have været ovenud tilfreds og lettet over at de fremskridt Simon gjorde, at han anbefalede ham til Anders Oluffssøn i København.

Om hvem Anders Oluffssøn var, kan være svært at bestemme men det er efter alt sandsynlighed regnemesteren (matematikeren) for Frederik d. III, der bl.a. skrev den første regnebog i Danmark ca. 1560 og som boede i København.

Hvor Simon Svane har boet og opvokset, efter faderen flygtede, kan der kun gisnes om, men mon ikke det har været i huset hos Dorothea Svaning og Jens Laugesen.

8. Niels Svaning (Svane) – 27 år

Han blev udskrevet fra Københavns universitet i 1586. Bruger man broderen Søren - der blev student som 21 årig – som rettesnor, må Niels have været ca. 17-18 år, da han blev indskrevet. Hans fødselsår må derfor være omkring 1565 ud fra den antagelse, at der generelt syntes at være 2 år mellem Marines fødsler efter 1562.

Kinch siger om Niels ”Niels deponerede ved Kjøbenhavns Universitet 1586. 1592 døde han i Strasbourg som Magister og Hovmester for et Par unge danske Adelsmænd.”

Peder Hegelund skriver i sin almanak optegnelser at Mag. Niels Svaning døde i Strasbourg. Han var hovmester for Kristen Skeels sønner - Otto Kristensen Skeel (1576-1634, senere rigsråd og Jørgen Kristensen Skeel (1578-1631), senere rigsmarsk.”

Bue Koae har, side 151 noteret: ”Mag. Niels Svaning, søn af mag. Hans Svaning, omtales flere gange i Peder Kristensens Almanakoptegnelser: Ole degn: Livet i Ribe 1560-1700, se reg. – Han deponerede således 16.10.1586 ved Kbh.s universitet, og 16.4.1591 drog han sammen med Henrik Waldkirk til Tyskland. Han var 1590 opført på listen over Stipendiarii Regii, listen over de personer, som havde modtaget det kgl. Rejsestipendium: Pers. Hist. Tidsskr., 6 rk. VI, s. 142.

9. Pigebarn (II) – 0 år.

Marine Sørensdatter Stages datter har formentligt været dødfødt eller død efter få dage fødselen - hun nåede ikke at få et navn.

10. Abel Svane – 56 år

Abel fødselsår er formentlig 1569. Det er baseret på, at hun var 17 år da hun blev gift og i øvrigt passede ind i rækkefølgen af børn født af Marine. Datoen for hendes giftermål er nemlig kendt. Den samme antagelse er anvendt for Karine, at hun blev bortgiftet i 17 års alderen – hvilket syntes at være almindelig kutyme i familierne dengang.

Kinch skriver: ”Datteren Abel blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske professor, Dr. Anders Kristensen i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige Hans Mechelborg i Helsingør.”

"Denne verdensberömte Mand, som var født 1551, var en Sön af en Riber Borger, Kristen Sörensen, og hans Hustru, Karine Andersdatter. Hans Fader oppebar i flere År Madskatten i Riberhus Len. 1580 brændte han hus, og Kongen eftergav ham Halvdelen af den Fisk, som han havde oppebåret i Skat, og som var brændt. 1591 skjænkede Kongen ham 6 Td. Korn, rimeligvis af hensyn til Sönnen. - Denne sidste havde gået 16 År i sin Fødebys Skole (R. C., S.605)."

Hun blev gift med Dr. Anders Kristensen d. 28 aug. 1586. Om der var nogen børn vides ikke, men i deres 24 års ægteskab er der sikkert blevet til nogle arvinger. Han døde omk. 1608 for d. 9 maj 1609 blev hun atter gift med (Tolder) Hans Mechelborg og var gift med ham indtil hans død 1623. Hun selv døde i Helsingør formentlig omk. 1625

11. Karine Svane – 50+

Kinch skriver om ”Karine blev 1588 ligeledes gift med en professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen, og efter hans tidlige Død med M. Kristen Blimester, Sognepræst i Nyborg.”

Karine Svane var 17 år da hun blev gift med Magister Peder Aagesen (f. 1546). Han døde i 1591, 45 år gammel - 3 år inde i deres ægteskab. Om der var børn vides ikke, men i hvert fald giftede Karine sig igen med Magister og præst Kristen Blimester fra Nyborg i 1593. De døde formentlig i 1603 af pest (Patriciske Slægter. III. 1915). Karine var da 32 år gammel, så hun må være født i 1571.

12. Anne Hansdatter Svane – 60+

Kinch skriver om ”Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660.”

Hans Olufsen Riber, der var Søn af Olaf Staby i Ribe, havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens.

Peder Hegelund noterede i sin almanak at ”Om natten eller tidlig om morgenen d. 18. nedkom Maren Svanes med en datter.” og det må have været Anne der blev født d. 18. okt. 1573.

Denne gren af familien bosatte sig i Horsens området – og det er hende og Hans Olufsen Riber som er mine x tip oldeforældre. Men det skriver jeg meget mere om senere.

13. Søren Svane – 32 år

Peder Hegelund noterede i sin almanak at ”d. 6. hen under aften nedkom Marine Svaning med en lille søn.” og det må have været Søren, født d. 6. marts 1575 og ikke som Kinch antyder i 1576.

Kinch skriver om ”Sören skal være født 1576. Han var Student 1597. Senere fik han af den daværende Dakanus i Kapitlet Præsentation på Guldager Sognekald, som lå til Dekanatet. Den 14de Januar 1607 blev han ordineret, men d. 10de August samme År var han stævnet (for den gejstlige Ret) af velb. Mogens Kås til Agerkrog og Guldager Sognemænd. Hvorfor han anklagedes, siges ikke; men Sagen var af den Beskaffenhed, at han fandt sig foranlediget til at frasige sig Embedet. Hans helbredstilstand kan dog have bidraget hertil; thi d. 18de Septbr. døde han af vattersot i Huset hos sin Svoger. Sören Friis, som gik fra Arv og Gæld efter ham.”

Om Søren var gift vides ikke, men noget tyder på at han ikke nåede det, alt den stund han døde hos sin svoger. Søren var sognepræst i Guldager, men ankom syg til huset hos Marine Svanedatter og Søren Friis hvor han døde d. 18. september 1607.

Søren Svaning har åbenbart ikke haft orden i sine pengesager eller også har det været i forbindelse med den løbende retssag, for den 26.sep. 1607 opsagde Søren Friis, på egne og medarvingers vegne, arv og gæld efter sin hustrus broder. Søren Friis lod også for tingdom læse et register over Søren Svaning.

Og den 18. okt. skrev Peder Hegelund til sekretæren ved palle Fasti, om Søren Svanings virksomhed, fejltrin og død.

14. Kirstine Svane -

Kirstine er formentlig det sidste fødte barn af Marine Stage og går man ud fra at hun også er blevet gift i en alder af 17 år, må hende fødselsår have været omkring 1577/1578.

Kinch skriver om ”Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro.”

Der syntes at være uenighed om stedet. Peder Hegelund skriver i sin almanak, at hun blev gift med præst Bertel Madsen i Nyborg. Spørgsmålet er så - hvilken Nyborg. De fleste ville nok mene at det var Nyborg på Fyn hvor søsteren Karina blev gift med præst Kristen Blimester (fra Nyborg) i 1593. Men der ligger faktisk et sogn ved Holstebro der hedder Nyborg.

Hvorom alt er så blev hun præstefrue 1595 i Holstebro-Måbjerg kirke, Hjerm herred, Ringkøbing amt, Ribe stift, samme år som den aldrene Bertel Madsen blev nomineret til præst i sognet.

Om de sammen fik børn vides ikke, for han døde i 1602 - 7 år efter de blev gift. Hvor gammel Bertel Madsen var vides heller ikke, men man må antage, at det var en relativ ældre herre hun blev gift med i 1595.

Den nye præst nomineret var den 23 årig Niels Villadsen. Hvad der blev af Kirstine er uklart, men i følge tidens skik kunne hun blive boende i præsteboligen i mindst et år og samtidig modtage halvdelen af kirkens indtægter. Da Kirstine kun var ca. et år ældre end den nye præst, ville det nok ikke overraske nogen at de blev behørig gift. Niels døde angivelig den 24. april 1681 - 102 år gammel. Hvornår Kirstine døde vides ikke, men (hvis de var gift) fik de sammen i hvert fald et barn, nemlig Villads Nielssøn i 1607 i følge "Danmarks Präster genom tiderna".

Men de har formentlig også fået børnene Peder Nilssøn Svane og Hans Nielssøn Svane, som er stamfædrene til de Nordjyske Svaner. mere om det senere.

15. Marine Svane II

Kinch skriver om Marine ”Marine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.”

Marine er formentlig født i 1578 og kontrær til den almindelige opfattelse tror jeg ikke på, at faderen er den gamle Hans Svaning, men at han derimod er hendes morfar. Hun er efter min bedste overbevisning og rimelig betryggelse datter af Marine Svanedatter og Anders Sørensen Vedel.

Det var en tanke jeg kom frem med i sommeren 2002, da jeg studerede Hans Svaning børn sandsynlige fødselsår og rækkefølge. Hen på efteråret 2002 konkluderede jeg at Marine Svane (II) ikke kunne være datter af Hans Svaning, men derimod hendes morfar. Argumentationen blev intensiveret da jeg havde en større e-mail diskussion med professor Edward Neugaard ved Florida Universitet og andre, der granskede i Munthe slægten. Henunder vinteren 2002/03 blev vi alle enig om, at det var det nok var eneste sandsynlige udgangspunkt.

Marine Svane (II) blev trolovet hellig 3 kongers dag d. 6. jan. 1602 og d. 2. maj 1604, 26 år gammel, gift med den nu 24 årig Søren Kristensen Friis - nyborger i Ribe.

Marine var vist nok lidt flyvsk, i hvert fald er der noget der tyder derpå idet hun, efter alle solemærker at dømme, fødte datteren Maren i foråret/sommeren 1602. Om Søren er faderen kan man have sin tvivl om, men hvorom alt er, så var det ham der blev udnævnt til barnefaderen.

At ægteskabet med Søren ikke rigtig har været Marines kop te, står hen i det uvisse, men grundet omstændighederne og det faktum, at sådan havde Mormor Marine Stage og Biskop Peder Hegelund bestemt, så blev giftermålet en realitet.

Formentlig har Søren nok heller ikke været helt vild med det ægteskab, han var jo knap myndig og forberedt på et fadderskab før han blev konfronteret disse realiteter, men han har sikkert fået besked fra højere instanser, som fx. Lensmanden på Riberhus - for hvem han arbejde.

Hvor mange børn Søren og Marine fik, vides ikke med sikkerhed, men i huset i 1610 var der mindst 3 børn, nemlig; Maren, Ingeborg og Anne Sørensdatter Friis.

Maren Sørensdatter Friis (f. omk. 1602) i Ribe og blev – ifølge Norske kilder - gift med 4 præster. Første gang med Isak Jørgensen derefter med Jacob Stoud, Peder Ananisassen Beyer og til sidst med Niels Bugge. Om Maren er der en del mystik, bl.a. om hendes liv, hendes børn og børnebørn. Man kan vist rolig spørge Hvem var:

- ”Maren Sørensdatter Friis i Danmark?”

- ”Maren Sørensdatter Friis i Norge?”

Vi ved at hun er født i 1602 men ikke datoen. Vi ved fra de Norske kilder, at en ” Maren Sørensdatter Friis” fik en datter med Ananisassen Beyer i 1660. Hvis hun er den samme dame, så var hun 58 år gammel da hun fødte en datter - lyder det rimeligt? En ting er man enig om, nemlig at en Maren Sørensdatter Friis døde i 1677 i Selje i Norge.

Et evt. udfald på det problem er/vil blive nærmere beskrevet kommenteret under genealogi.

Ingeborg Sørensdatter Friis (f. omk. 1606) i Ribe og blev gift med Ludvig Hanssøn Munthe. Gennem hende blev Marine Svane og Søren Kristensen Friis stamforælde til Ludvig Holberg og Joh. Ludvig Heiberg og en stor efterslægt med bl.a. familierne Munthe, Stoud, Bugge, Beyer, Friis, Morgenstjerne mf.

Anne Sørensdatter Friis (f. omk. 1610) i Ribe. I følge en Norske kilde blev hun gift med Sognepræst Mathias Hansen Lemmichen (f. år 1600 død d. 15. feb. 1659) i Hafslo 1636-1638. I hvert fald er der registreret 2 børn; en datter Maren Mathiasdatter Lemmichen i 1640 og en søn Børge Mathiassøn Lemmichen i 1650 (Han blev for øvrigt guldsmed i Ålborg og døde omk.1694).

Søren Kristensen Friis helbred har formentlig ikke været af det bedste, for han havde en del problemer med sit regnskab i 1612 og efter en længere sygdomsperiode døde han så i foråret 1613, 33 år gammel. Han blev begravet omk. d. 24 april 1613 i Ribe.

Søren efterlod sig en kone og 3 børn.

Hjemmet hos Marine var i sommeren 1613 fyldt til bristepunktet med børn - hendes egne 3 samt formentligt tanten (Dorothea Svaning/Laugesen) 3 børn, Hans Mette og Dorothea. Derudover har hun vel også haft ansvaret for onklen (Jens Svane) 3 børn, Maren (hun formentlig gift), Simon (studerede i København) og Ingeborg (hun formentlig allerede bosat på Turebygaard ved Fakse).

I hvert fald er alle sejl formentlig sat ind for at få Marine gift igen og det lykkedes. Den lykkelige husbond var Fogeden på Turebygaard. Om de fik børn vides ikke, men noget kunne tyde derpå, da der senere optræder en koloni af Svaner i området og at de ikke kan traces tilbage til hendes børneflok fra Ribe - undtagen Ingeborg, mere om det senere.

Turebygaard gods ligger i Fakse herred på Sjælland og var en overgang hjemsted for Gøye familien, hvor Oluf Jensen var foged. Bl.a. var det Mette Gøye (1599-1664) der udgav Anders Sørensen Vedels folkeviser – Marine Svane (II) formodet fader.

Det siges at Marine Svane døde omk. 1630 på Turebygaard, men det er lidt usikkert.

Skal man komme med en konklusion på Marine Svane, så er hun stammoderen til Munthe slægten i Norge gennem hendes datter Ingeborg, samt en stor del af Friis/SVANE slægten i Norge gennem datteren Maren Sørensdatter Friis.

NB:

Familien "Marine Svane" boede i Ribe indtil Sørens død i 1613. Børnene er født og opvokset i Ribe. Adskillige anelister angiver, at de boede i Lund (formentlig Sverige), men det er ikke korrekt. Ligeledes angiver flere anelister der angiver, at Marine Svane skulle hedde Elisabeth, men det kan ikke være rigtig! I hvert fald er det ikke blevet registreret nogen af de Danske kilder.

(Kilde: www.svaner.dk v. Anthony Svane)

Kongelig historiograf i Ribe.

Egentlig burde vi starte med "The Grand Old Mand" Jacob Stage (f. omk. 1475) og hans hustru Marie Borre: Men da vi her kun fokusere på de overordnede view af de enkelte grene af slægten SVANE, må det være naturligt at starte der, hvor vores gren af familien bliver etableret nemlig, der hvor Jacob Stage oldebarn - Hans Svanning og Marine Sørensdatter Stage barn nr. 12, - "Anna Hansdatter SVANE" blev gift med Horsens borgmesteren Hans Riber i 1595.

Deres børn, børnebørn og oldebørn etc. har lige siden levet i området omkring Horsens i Nim herred i det gamle Skanderborg Amt. Det har foranlediget mig til at kalde denne gren af slægten SVANE for Horsens slægten - en familie der fremspirede i området i 1595 og siden indtil i dag har boet og medvirke til udviklingen i området.

Man kan rolig sige at egnen mellem Vejle og Horsens er SVANE land, et område hvor familien har holdt til i over 400 år og hvor dele af familien stadig bor.

Jeg har brugt som centeret for SVANE land, fordi:

Uldum er centrum i en ca. 20 km. cirkulær område i det jeg kalder SVANE land

Min x oldeforældre og deres børn er født og opvokset i eller levet nær Uldum

Min mor er fx født i Lindeballe, min mormor Hvirring sogn, min tipoldefar er født i Uldum, og mig selv, i alt beskedenhed, er blevet undfanget et sted mellem Vejle og Varde.

Landsbyer som f. eks. Lindeballe, Hedensted, Klovborg, Bryrup, Sebberup, Løsning, Øster Snede, Vejle, Hvirring, Kragelund er steder som man ofte talte om i min barndom, når familien var samlet. Hertil kan så lægges landsbyer/steder som Uldum, Tamdrup, Ølholm, Langskov, Gangsted, mf. hvor familien har holdt til 16-1700 tallet og som jeg er blevet bekendt igennem slægtens historie.

Det er en familie der har bestået af borgmestre, præster, degne, skoleholder, fæstebønder mv. En familie der trods diverse krige og pest har holdt til på egnen lige siden Anne Hansdatter Svane flyttede dertil.

Men lad os starte med begyndelsen, nemlig generationerne efter Annas fader, Hans Svaning:

----------------------------------------------

Hans Svaning - før Ribe

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,

Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens. Af slægtens direkte aner er Søren Stages svigersøn, den kongelige historieskriver Hans Svanning, absolut den mest kendte, for ikke at sige berømte. Men tager vi sidegrenene med, træffer vi på to af Jacob Stages efterkommere, der er endnu mere berømte end den kongelige historieskriver, nemlig det 18. århundredes to største digtere: Ludvig Holberg og Johannes Ewald. <../../noter/Holberg.htm> <../../noter/Holberg.htm>Holberg nedstammer fra Søren Stages ældste datter Marine, der blev gift med Hans Svaning, mens Ewald nedstammer fra den yngste datter, Dorothea, der var gift to gange, første gang med rådmand Peder Baggesen, anden gang med rådmand Bertel Struck. <../../noter/JohEwal.htm> <../../noter/JohEwal.htm>Skønt Ewald er den yngste, behandler vi hans linie, før vi vender tilbage til hovedlinien. Den nævnte rådmand Bertel Struck var første gang gift med Peder Baggesens enke, Dorothea Sørensdatter Stage, der døde 1602, og i 1604 giftede han sig med en datter af den anden kongelige historieskriver, Anders Sørensen Vedel; hun hed Anna Andersdatter Vedel. Hidtil har man ment, at den Johanne Bertelsdatter Struck, der i 1615 blev gift med Hans Simonsen From, var Bertel Strucks datter af andet ægteskab, men bibliotekar Carl Langholz i Viborg har for nylig gjort opmærksom på, at når Anna Andersdatter Vedel først bliver gift i 1604, kan hendes datter ikke være gammel nok til at gifte sig i 1615. Altså må Johanne være en datter af Dorothea Stage, hvad der også tydeligt nok fremgår af den kendsgerning, at Johannes datter, Dorothea Hansdatter From, kaldtes op efter hende. Altså nedstammer Johs. Ewald ikke fra Anders Sørensen Vedel, men fra Jacob Stage. Og nu tilbage til hovedlinien, til Søren Stages svigersøn Hans Svanning, der fik navn efter sin fødeby, Svanninge ved Fåborg, hvor hans forældre var "fattige bønderfolk", og hvor han kom til verden i 1503. I en gammel, interessant bog om "Det siellandske Clerisie", skrevet 1734 af provst Zwergius i Slangerup, fortælles et par mærkelige små træk, der nok nærmest må betragtes som familiesagn, fra Hans Svannings barndom og studentertid. Det første lyder således: "Han var i sin barndom halt, og fordi Seenerne var sammentrakte, skeevbenet, men, da han engang af en Hendelse, faldt ned fra et højt Sted, blev Seenerne løsnede, og Benene efterhaanden satte i Lave, saa at han fra den Tid af fik en god og rigtig Gang." Mærkeligt nok har en læge, dr. A. Halling i Glückstadt, der har skrevet to tykke bind om sine (mest danske) forfædre, fremsat den formodning, at Hans Svannings dårlige ben kunde skyldes underernæring, og han mener virkelig, at helbredelsen kan have fundet sted på den skildrede måde. Den fattige bondesøn var imidlertid ualmindelig velbegavet, og en af hans slægtninge, magister Jens Andersen, der var "kansler" hos biskoppen i Odense, sørgede for, at han kom til at læse. Efter at have taget studentereksamen i København begyndte han at studere ved universitetet. Men det var skralt med pengene. Zwergius fortæller, at han "havde hjulpet sig frem med Armod", hvad der muligvis betyder, at han har måttet "synge for dørene" eller tigge sig frem, og han "havde ingen Kiol paa Kroppen". Men så sker det store eventyr, dersom man kan stole på sagnet: "Dog fik han endelig saa mange Skillinger samlede, som han kiøbte sig en gammel Kiol for paa Axel-Torvet, han gav sig til at sprette den op for at passe den til Kroppen, og saaledes at menagere (spare) Skræder-Lønnen, men blev meget forbauset, da han skar den nederste Søm op, som var saa tyk som en PøIse, efter den Tids Mode, og fandt en stor Deel myntet Guld derudi, og, som han giorde sig en Samvittighed over at beholde det, gik han dermed hen til Byefogden, for at deponere det hos ham, sigendes, han vilde ikke være Tyv for andres Penge, men skille sig af med det som ham ved den Hendelse var falden i Hændenne. Byfogden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham tilfaldne, hvilket han da og giorde, og det med saadan en Fremgang, at han baade ved Kiøbenhavns og Udenlands Universiteter levede deraf, og saaledes tiltog baade i Theologiske og andre smukke, særdeles Historiske Videnskaber, at han i hine havde faae sine Ligemænd, og i disse ingen paa den Tid overgik ham." Denne smukke fortælling kan naturligvis være foregået i virkeligheden, og den er i nyeste tid et par gange blevet behandlet i digterisk form, sidst af Sigurd Elkjær i novellen "En student og hans kappe". <../sv-_EnStudent%20.htm> Og at Hans Svanning havde fremgang i teologiske og historiske videnskaber både herhjemme og i udlandet, er i hvert fald rigtigt. Efter nogen års studier ved Københavns universitet, indtegnede han sig Lillejuleaftensdag 1529 ved universitetet i Wittenberg. Han vilde høre Morten Luther. Og her traf han jævnaldrende danske kammerater, bl.a. en ung mand fra Ribe, som først i vore dage har overstrålet Hans Svanning i berømmelse, nemlig Peder Plade, der blev den første evangeliske biskop på Sjælland, og hvis Visitatsbog nu anses for at være det friskeste og mest levende skrift fra reformationens århundrede. Danmark har nok kunnet være bekendt at lade sig repræsentere ved Wittenbergs universitet af et par unge mænd som Svanning og Plade. Efter at Svanning i 1533 havde taget magistergraden, synes han at være blevet i Wittenberg i næsten 6 år. Dette fremgår af et par breve, som en ung dansk adelsmand, Hartvig Bilde, der på den tid studerede i Wittenberg, skrev til sin far i april 1539. Brevene er skrevet på et meget ubehjælpsomt tysk, formodentlig for at vise faderen, hvor vidt han er nået i sproget. Frit oversat står der i det første: "Kære Hr. Fader, det er min venlige bøn til Eder, at I vil skrive til Mag. Hans Svanning og takke ham, thi I kan ikke tænke jer, hvor meget godt han har gjort mig i alle måder, hvor han kan." Og i det andet, skrevet et par dage senere, beder han ligeledes faderen om at takke Svanning for den "ære og dyd, han har viist mig i mange ting, hvor han har kunnet det, mens jeg har vaeret her". Og han tilføjer: "Men nu er han væk, så jeg slet ingen har at søge tilflugt hos, om jeg skulde blive syg (hvad Gud forbyde), eller der ellers skulde tilstøde mig noget." Efter sin hjemkomst har Svanning muligvis en kort tid været præst, men i 1541 blev han ansat som professor i retorik ved Københavns universitet, og samme år er det, han bliver valgt til lærer, "tugtemester", for selve den vordende konge, prins Frederik (II). Og fra nu af er der ingen smalhans. Hans Svanning får overdraget det ene embede efter det andet, og vil man ikke give ham det, han mener at have ret til, hænder det, f. eks. i 1547, da det drejer sig om et kannikbedømme i Ribe, at selveste dronning Dorothea går i forbøn for "Oss Elskelig Mester Hans Svaning", som hun kalder ham. Man ved ikke, om hun skaffede ham det, men de senere begivenheder tyder på det. I 1548 fulgte Svanning med prins Frederik på hyldningsrejsen til Norge, og da hans hverv som tugtemester var endt i 1552, tog han fast ophold i Ribe, hvor han blev til sin død. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie

af Anthony Svane

-----------------------------------------

Hans Svaning i Ribe

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,

Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens. Det må betragtes som en selvfølge, at den lærde og velhavende prinselærer er blevet modtaget med åbne arme af bedsteborgerne i Ribe, og hans anseelse må være steget adskillige grader, da han allerede året efter sin ankomst blev udnævnt til Danmarks Riges Historicus. Han er nemlig den første, der har gjort sig fortjent til denne fine titel. Allerede den 30. sept. 1554 giver byens rigeste mand, den senere borgmester Søren Jacobsen Stage, ham da også sin ældste datter til ægte. Hun hedder Marine Sørensdatter Stage og er vistnok født i 1539. Hun var altså kun Ca. 15 år gl., mens hendes brudgom var 51. Trods denne store aldersforskel, hele 36 år, synes ægteskabet at have været lykkeligt. De levede sammen i 30 år og fik 15 børn, hvoraf dog to døtre døde som små, men vi kender navnene på de tretten, der levede til den voksne alder. Ribehistorikeren J. Kinch siger om Hans Svanning: "Han levede her i byen under behagelige forhold og, foruden at han havde gode indtægter, fik han en temmelig betydelig formue ved sin svigerfaders død, hvorfor han også besad adskillige huse og ejendomme i og ved byen. Hans kannikresidens lå i Puggårdsgade sønden op til Tårnborg; men om han selv beboede den, tør jeg ikke sige bestemt." Se Ribes Historie om Hans her. <../RibesHistorie/HansSvaning.htm> I 1566 fik han kongelig forlening for sig og sin hustru i deres livstid på gården Sekjær i Brørup sogn. Som kongelig historiograf var det Hans Svannings opgave at fortsætte Sakses Danmarkskrønike, naturligvis på latin. Og han synes virkelig at have fuldført denne opgave, ja, næsten mere til, for han tager ikke blot fat, hvor Sakse slap, men begynder med kong Dan og ender med Christian II. Men universitetsprofessorerne må have modsat sig udgivelsen, måske fordi han har taget for stærkt parti imod Chr. II. I hans levetid synes kun afsnittet om kong Hans at være blevet trykt. Det blev brugt af regeringen som stridsskrift mod svenskerne under Syvårskrigen. Hans manuskript blev afleveret til universitets biblioteket, og et par senere historikere har uden videre benyttet det, bl.a. Arild Hvidtfeldt i sin berømte krønike. Først længe efter Svannings død udkom hans bog om Chr. II. Se afskrift af "Det Danske Sprogs Litteraturselskab" udgivelse her. <../RibesHistorie/HansSvanning-Historikeren.htm> I virkeligheden nåede Svanning altså mere end den anden kongelige historieskriver, svigersønnen Anders Sørensen Vedel, der aldrig fik sin bog færdig, men til gengæld vandt sig varig berømmelse på de 100 folkeviser, han udgav. Det var Hans Svannings datter Marine, der blev gift med Anders Vedel i samme unge alder, som hendes mor i sin tid, men hun døde efter kun godt et års ægteskab, vistnok i barselseng (1578). Og siden hen var Vedel vist ikke altid særlig hensynsfuld mod sin gamle svigerfar. Det siges at have været ham, der stod bag, da Svanning i 1579 fik ordre til at møde hos kongen med alt, hvad han havde skrevet. Hans Svanning døde i 1584, 81 år gammel, og hans hustru overlevede ham i hele 31 år. De blev begravet i Ribe domkirke, hvor deres epitafium, en mindetavle af sort marmor, er anbragt til højre for døren op til Mariatårnet. Til venstre for døren findes Hans Tavsens mindesmærke. På Hans Svannings mindesten står følgende lange indskrift:

Her hviler udi Herren Salig M. Hans Svanning fordom Kong Frederic den II høyloflig Ihukomelse Hans Tuctmester udi XIII Aar oc siden Domdeg(n) oc Kanick her udi RiberDomkireke oc Danmarckis Rigis Historicus XXXI Aar som døde A DI MDLXXXIV Sept. i sin Alders LXXXI Aar sampt hans kiære Hustru Marine S. Søren Iacobsøns fordom Borgemesters Dater her i Ribe ved hvilcken han aflede sex Sønner oc ni Døttere. Hun døde den 4 Julii A DI MDCXV mæt af dette Lif i hennis Alders LXXVI Aar.

Hans Svanning og Hans Tavsen Måske vil nogen spørge: Havde Hans Svanning og Hans Tavsen, de to mænd, hvis mindesten sidder i den samme mur, og som opholdt sig i Ribe på samme tid, noget med hinanden at gøre? Ja, naturligvis havde de det. Begge var ivrige reformatorer. Hans Tavsen virkede med iver og fasthed for at udrydde de katolske meninger, og Hans Svanning skal have reformeret domkirkens indre; et sagn fortæller endogså, at han i en drøm blev truet ti at sætte et berømt krucifiks tilbage på dets gamle plads. Men Hans Tavsen var allerede gammel i gårde, da Svanning flyttede til byen; han var også en lille halv snes år ældre end denne, og uheldigvis blev de straks uenige om, hvem der havde retten til Guldager kirke. Svanning vandt sagen, og det har den noget "stivsindede" biskop muligvis haft svært ved at glemme Tavsen døde 23 år før Svanning.

Familienavnet "Svane" Som prinseopdrager havde Svanning taget en svane som våbenmærke. Derfor kalder de fleste af hans børn sig Svane. Men ganske mærkeligt er det at se, at man i bogen Patriciske Slægter (3. Samling) betegner denne slægt som uddød, fordi navnet efterhånden er forsvundet af slægten. Efterkommere på spindesiden regnes ikke med, skønt disse nu findes i tusindtal over hele Norden, fra Ribe til København og fra Bergen til Stockholm. Efterslægt Her skal det kun nævnes, at to af den gamle historikers datterdøtre (to kusiner) blev gift med to sjællandske præstesønner, brødrene Arnold Hanssøn Munthe og Ludvig Hanssøn Munthe. Fra den første, der blev lektor i Lund, nedstammer den svenske gren af Muntheslægten, bl.a. forfatteren Axel Munthe, dronning Victorias berømte livlæge. Fra den anden, der blev biskop i Bergen, nedstammer det mest berømte medlem af slægten, Ludvig Holberg, der blev kaldt op efter sin oldefader.

______________________________________

Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie

af Anthony Svane

---------------------------------

Hans Svaning var kongelig historieskriver i Danmark i anden halvdel af 1500'tallet. Harald Ilsøe siger om ham - "Hans hovedværk var en fuldstændig danmarkshistorie på latin, som lå delvis færdig i manuskript i 1579. Fortællestilen er levende. Svaning kan udfolde en uhøjtidelig fortælleglæde og ved enkle midler skabe atmosfære eller gøre begivenheder og personer levende så de fremtræder anskueligt for læseren".

Denne slægtsbog handler om Hans Svaning og hans efterkommere med udgangspunkt i hans familie og hans børn som beskrevet her på disse sider.

Navnemæssigt har jeg konsekvent anvendt "Hans Svaning" og ikke "Hans Svanning" (med 2xn) som Terkelsen og andre gør. Min begrundelse er at Peder Hegelund anvendte Svaning i sin almanak optegnelser eller hans latinske måde "Hans Suaning".

Det var almen velkendt, at Hans Svanings helbredstilstand i de sidste år ikke var af det bedste og færdiggørelsen af Danmarkshistorien trak så meget ud at man til sidst blev man træt af at vente på ham. Det medførte, at han i 1579 fik ordre til at møde op hos kongen med alt, hvad han havde skrevet og aflevere det. Og det har efter alt sandsynlighed været et hårdt slag for ham.

------------------------------------------

Børn af Hans Svaning & Marine Stage

Fra - Ribe bys historie og beskrivelse,

Af Kinch Bind 2, side 190-195.

Nedenfor er originalteksten fra Ribe bys Historie, hvor Kinch bl.a. skriver: Hans Svaning døde d. 20de September. 1584; hans Enke - Marine Stage - overlevede ham i 31 År. Efter Ligstenen (3) over dem havde de 6 Sønner og 9 Døtre, af hvilke 2 Døtre synes at være døde som Børn. Af de øvrige nævner Hegelund (4) Frederik som den ældste, Jacob som den næstældste og Dorthe rimeligvis som den tredjeældste. De øvriges indbyrdes Aldersfølge kan kun til dels bestemmes. - De 13 Børn, som kendes er:

Tilbage til børnene af Hans Svaning <../AnthonySkrev/HansSvanning_born_asv.htm>

1. Frederik, født d. 7de Maj 1557, var 1570 Skolens Majgreve, for hvilken Ære Faderen takkede ved at gjöre et flot Måltid for Lærerne og give 18 Mk. til Skolebørnenes Gilde, hvortil Moderen endnu lagde ½ Dr. (2 Mk.). Allerede i sit 15de År studerede han i Tübingen (5), fik 1584 ved Faderens Død dennes Kanonikat i Ribe, på hvilket han 1580 havde fået Exspektance (6), men døde Allerede d. 14de Januar 1587 under sine Studier i Wittenberg (7).

2. Jacob, født d. 17de August 1558, fik ved Faderens Død et Kannikdømme, som denne havde haft i Lund, studerede længe udenlands i Tyskland og Italien (8), Hvorfra han kom hjem 1588 og fik d. 14de Marts næste År Væntebrev på det første ledige Kannikdømme i Ribe mod da at afgive det i Lund. Den 9de August 1592 udgik der et Konge brev til Kapitlerne i Ribe og Lund om, at de skulde formane ham, som her kaldes Kannik på det første og Vikarius på det andet Sted, til at betale nogle Borgere i Tübingen og Eslingen de Penge, som han dels på sine egne, dels på sin Broder Frederiks Vegne endnu skyldte dem fra sit Studieophold der (9). Hans Opførsel var vel neppe ganske dadelfri; det var forgæves, at Kongen 1594 anbefalede ham til Præstekaldet i Vilslev og 1595 til det ved Ribe Domkirke. Den 29de April 1595 gav Kongen ham et fornyet Væntebrev på M. Lavr. Ægidiussens Kanonikat; men da denne døde 1597, viste det sig, at M. Niels Glud havde et tidligere Løfte (10). - 1595 og 1596 havde han imidlertid besørget Forretningerne ved Dekanatet for M. Niels Krag. 1598 ledede han Sagførelsen imod Sören Bramming, som havde dræbt hans Morbroder, Rådmand And. Sören Klyne og viste sig derved som en dygtig Jurist (11). Kort efter må han være flyttet til Lund, hvor han skal have levet som kannik til sin Død.

3. Dorthe, f. d. 2den Marts 1561, blev d. 30te Sep. 1576 trolovet og d. 2den April næste År gift med Jens Lavgesen, Borger i Ribe, en Broder til Biskoppen (se S. 115). Hun blev Moder til M. Hans Svaning den Yngre, præst og provst på Samsø, tillige historisk Forfatter.

4. Marine, f. d. 20de Februar 1562, blev trolovet samme Dag som sin ældre Søster, altså i en Alder af 14½ År, med den berømte M. And. Sören Vedel. Brylluppet stod d. 30te Juni 1577; allerede d. 28de Juli 1578 døde hun under et Besøg i sit Fædrenehjem.

5. Hans rejste 1578 til Strasbourg, rimeligvis for at studere der. Senere gav han sig dog til Handelen og blev Borger i Ribe, hvor han d. 17de Oktbr. 1596 havde bryllup med Maren Kristensdatter Friis (12). Han døde som flere af sine Søskende ung, senest 1604; thi 1605 ægtede hans Enke Læsemesteren i Ribe, M. Sören Glud. Hans Søn Anders Hansen Svane, vil senere blive omtalt som Borgmester i Ribe.

6. Niels deponerede ved Kjøbenhavns Universitet 1586 (13). 1592 døde han i Strasbourg som Magister og Hovmester for et Par unge danske Adelsmænd.

7. Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed (14). 1603 omtales han som død.

8. Sören skal være født 1576. Han var Student 1597. Senere fik han af den daværende Dakanus i Kapitlet Præsentation på Guldager Sognekald, som lå til Dekanatet. Den 14de Januar 1607 blev han ordineret, men d. 10de August samme År var han stævnet (for den gejstlige Ret) af velb. Mogens Kås til Agerkrog og Guldager Sognemænd. Hvorfor han anklagedes, siges ikke; men Sagen var af den Beskaffenhed, at han fandt sig foranlediget til at frasige sig Embedet. Hans helbredstilstand kan dog have bidraget hertil; thi d. 18de Septbr. døde han af vattersot i Huset hos sin Svoger. Sören Friis, som gik fra Arv og Gæld efter ham (15).

9. Datteren Abel (16) blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske professor, Dr. Anders Kristensen (17) i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige Hans Mechelborg i Helsingør.

10. Karine blev 1588 ligeledes gift med en professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen, og efter hans tidlige Død med M. Kristen Blimester, Sognepræst i Nyborg.

11. Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens (18) og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660.

12. Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro.

13. Marine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus <../../filer/riberhus.htm>, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.

NOTER:

3) Terpager: Inscr. Rip., S. 56. - Marmora Dan. II. S. 69. 4) Bag i sin Almanak for 1573. 5) Alt efter Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 6) Jy. Reg.: 8de Maj 1580. 7) Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 8) 1587 blev han indskreven ved Univers. i Padua (Suhms Saml. II 3, S. 12). 9) Jy. Tegn. 10) Jy. Reg. 11) Se "Jy. Saml." I, S. 265 fll. 12) Heg. Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 13) Peder kristensens Alm. (Peder Kristensen Hegelund Almanak) 14) Se "Jy. Saml." I, S. 280 fl. 15) Samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt. 16) Peder Kristensen omtaler hende i sine Alm.- Optegn. i Anledning af hendes Ankomst til Kjøbenhavn som Yndig (svavissime). 17) Denne verdensberömte Mand, som var født 1551, var en Sön af en Riber Borger, Kristen Sörensen, og hans Hustru, Karine Andersdatter. Hans Fader oppebar i flere År Madskatten i Riberhus Len. 1580 brændte han hus, og Kongen eftergav ham Halvdelen af den Fisk, som han havde oppebåret i Skat, og som var brændt. 1591 skjænkede Kongen ham 6 Td. Korn, rimeligvis af hensyn til Sönnen. - Denne sidste havde gået 16 År i sin Fødebys Skole (R. C., S.605). 18) Han var en Sön af Olaf Staby i Ribe og havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie

af Anthony Svane

TH. HAUCH -FAUSBØLL og H. R. HIORT -LORENZEN

PATRICISKE SLÆGTER,TREDJE Samling, DANSK GENEALOGISK INSTITUTS FORLAG, KJØBENHAVN, 1915, pp 254-257

(Tilføjet af Knud Jørgen Munk)

Hans Svaning, f. 1503 af Bønderfolk i Svaninge ved Faaborg,

kom ved en Slægtning, Mag. Jens Anderssøn's Hjqplp i Kjøbenhavns

Skole, studerede nogle Aar ved Kjøbenhavns Universitet, 23. Dec. 1529 immatrikuleret i Wittenberg, 7. Feb. 1532 kgl.Præsentationsbrev paa den første Kronens Kirke, der blev ledig i Fyn, mod at forsyne Embedet med en god Kapellan, 25. Sept. 1533 Magister i Wittenberg,1539—Michaeli 1511 Professor i Retorik ved Kjøbenhavns Universitet,1541 Tugtemester for Prins Frederik (II) paa Koldinghus, 28. Juli 1516 overdraget et Kanonikat i Roskilde, 22. Feb. 1517 tillige Dekanatet i Ribe med Løfte om det første ledige Kannikedomme, desuden tillagt

et Kanonikat og et Vikarie i Lund, ledsagede 1518 Prins Frederik

paa Hyldningsreisen til Norge, 1552 Afsked som Tugtemester, tog derpaa. Ophold ved sit Prælatur i Ribe, 1553 Danmarks Riges Historicus,blev 15. Dec. 1555 afkrævet sit Materiale til Fortsættelse af Saxo's Danmarks Historie, måtte 8. Dec. 1557 afgive en Del af sine Len ved Lunds Domkapitel og 1. Jan. 1561 Kanonikatet i Roskilde, udgav 1561 (med Petrus Parvus Rosæfontanus angivet som Forfatter) et Modskrift mod den svenske Ærkebiskop Johannes Magnus' gothiske Historie og en Fremstilling af Kong Hans's HLslorie, benyttedes under Syvaarskrigen jævnlig af Regeringen til at affatte politiske Stridsskrifter,24. Jan. 15G6 kongelig Forlening for sig og Hustru i deres Livstid paa Gaarden Sekjær, der hørte til Brorup Kirke i Malt Herred,fik 21. Feb. 1579 Befaling til med det første at begive sig til Kongen

med, hvad han havde forfattet og sammendraget fil Danmarks Historie,d. 30. Sept. 1584 i Ribe, begr. i Domkirken.

g. der 30. Sept. 1554 m. Marine Søvrensdatter Stage, f. der 1539, f der 4. Juli 1615, begr. i Domkirken, Datter af Borgmester Søren Jacobsson S. –og Anne Sørensdatter Klyn.

Børn:

1. Et Barn, d. lille.

2. Frederik Svaning, f. 7. Mai 1557 i Ribe, studerede 1572 i Tübingen,1584 Kannik i Ribe, 19. Feb. 158G immatrikuleret i Wittenberg,d. der 14. Jan. 1587.

3. Jacob Svaning, f. 17. Aug. 1558 i Ribe, studerede 1579 i Tiibingen, senere i Eislingen, 1584 Kannik i Lund, 6. Nov. 1587 immatrikuleret i Padua, vendte 1588 tilbage til Danmark,Magister, 14. Marts 1589 Ventebrev paa et Kanonikat i Ribe, hvorefter han skulde afgive del i Lund, boede endnu 1598 i Ribe, var 1600 og 1603 Kjøbenhavns Universitets „Procurator" i Lund, d. som Kannik i Lund.

4. Et Bar n, d. lille.

5. Dorthe, f. 2. Marts 1561 i Ribe; g. der 2. April 1577 m. Raadmand Jens Laugessøn, se Familien Svane (Laugesson).

6. Marine, f. 20. Feb. 1562 i Ribe, f der 28. Juli 1578, begr. i Domkirken; g. der 30. Juni 1577 m. kgl. Historiograf, Mag. Anders Soffrinsson Vedel, f. 9. Nov. 1542 i Veile, d. 13. Feb. 1616 i Ribe

(han g. 2 " 20. Aug. 1581 paa Ribe Raadhus m. Mette Laugessøn Hansdatter, f. 6. Feb. 1562 i Ribe, d. der 27. Dec. 1633, se Familien Svane (Laugessøn).

7. Hans Svane, reiste 1578 til Strasborg, senere Købmand i Ribe,

d. før 1605; g. 17. Okt. 1590 i Ribe m. Maren Friis, Datter af Borger i Ribe Christen F. og Kirsten Christensdatter,

(hun g. 22. Sept. 1605 i Ribe m. Sognepræst til Ribe St. Catharine Kirke,Kannik, Mag. Niels Sovrensson Glud, f der 30. April 1623

(han g. der 1. 19. Juli 1590 m. Marine Pedersdatter Hegelund, f. der 1573, d. der 7. Nov. 1003).

Son: Anders Hansson Svane eller Riber, f. 1601 i Ribe, 1627

Handelsmand der, gjorde 1630 en Reise til England, 8. Dec. 1638 Raadmand, 1641—14 Byens Pengemester, 20. Marts 1647 Borgmester,1652 Hospitalsforstander sammen med Svogeren Dr. Ludvig Pouch, d der 12. Marts 1657, begr. i Domkirken ; g. m.Else Pouch (Puck), f. 1612 i Ribe, d. der 20. Sept. 1685,

Datter af Apoteker, Raadmand Johan P. og Anna Hansdatter Sperling.

Datter:Maren, f. 1639 i Ribe, f 1687 i Jelling;

1. g. m.Sognepræst til Jelling og Hover Soren Jorgensson Jelling, d. 1678 i Jelling,

2. g. m. Provst, Sognepræst til Jelling og Hover,Mag. Laurits Andersson Gonsager, f. 31. Dec.1638 i Ribe, f 5. Feb. 1703 i Jelling

(han g. 2 » 16. April 1691 i Horne m. Anna Jorgensdatter Faaborg, Enke efter Jacob Antoniusson).

8. Niels Svaning, 1580 Student i Kjøbenhavn, studerede endnu der 1590, f 1592 i Strasborg som Magister og Hofmester for Otto og Jørgen Skeel.

9. Jens Svane, blev 1600 svoren fra sin Fred for et Vaade-Drab

paa en ung Ripenser og maatte gaa i Landflygtighed, var f 1603.

10. Soren Svaning, f. 1576, var 1597 Student, 14. Jan. 1607 ordineret som Sognepræst til Guldager, frasagde sig s. A. fra 19.

Sept. Embedet, men f 18. Sept. s. A. i Ribe hos sin Svoger Soren

Friis, der gik fra Arv og Gæld efter ham.

11. Abe1e, „en Dame, der nød stor Anseelse," beholdt efter sin

1ste Mands Dod endnu V2 Aar ifolge kgl. Tilladelse Bestyrelsen

af Soro, t 1625 (Skifte 16. Nov.) i Helsingor;

1. g. 28. Aug. 1586 i Ribe m. Professor med. i Kjøbenhavn, Forstander for Sorø Skole Apoteker i Sorø, Dr. med. Anders Christensen, f. 1551 i Ribe, d 26. Nov. I6O6 i Sorø,

2. g. 7. Mai 1609 m. Hofmonsterskriver,Tolder i Helsingør Hans Meclielborg, f 1623 (Skifte 10. Jan.1624) i Helsingør (han g. 1 ° m. Marine Pedersdatter, f 27. Aug.1607 i Helsingor).

12. Karine, f 1603 i Nyborg af Pest;

1. g. 4. Aug. 1588 i Kjobenhavn m. Professor i Dialektik ved Universitetet, Mag. Peder Aagesen ( Haggæus), f. 1546 i Kjobenhavn, d. der 16. Sept. 1591(han 1. g. 1576 m. N. N., d. 7. Sept. 1586),

2. g. 1593 m.Provst, Sognepræst til Nyborg, Mag. Christen Blimester,d. 1603 i Nyborg af Pest.

13. Anna, f 9. Okt. 1637, gav ved Fundats af 29. Aug. 1631 et

Hus og 100 Speciedalcr til Fordel for 3 fattige Enker i Horsens;

g. 9. Aug. 1590 i Ribe m. Borgmester i Horsens Hans Olufssøn

Riber (se Ærkebiskop Hans Svane's Slægt).

14. Kirstine; g. 27. Juli 1595 i Ribe m. Sognepræst til Holstebro og Maabjerg Bertel Madsson (Bloch), f c. 1602.

15. Marine;

1. g. 5. Feb. 1604 i Ribe m. Husholder i Ribe Hospital

Søvren Christensson Friis, d. ung efter 1610,

3. m. Foged paa Turebygaard i Sjælland Oluf Jenssøn. H. de

Hofman har desuden paa Stamtavlen i sine Fundationer(II, s. 172) som søn af Mag. Hans Svanning en Oberst Christopher Svaning, d 1596, og samtidig med Børnene forekommer en Lavrids Hansson Svane og en Simon Svane i Ribe, men de kan ikke være Sønner af Hans S., da Antallet af dennes 6 Sønner allerede er fuldt. Heller ikke den hos Hofman som Son af Borgmester Anders Hansson Svane opførte Hans Svane, der kom til Langeland, hører hjemme her.

Turebygaard Svanerne med udgangspunkt i Ripenserne Hans Svaning & Marine Stage 2 piger, Marine Svane og Ingeborg Jensdatter Svane, deres børn, Dorothea børn og Jens Svanes børn.

   Ingeborg Jensdatter Svane

Hun er født omk. 1592, opvokset i Ribe hos Dorthea Svane og Rådmand og Tolder Jens Laugesen, men af ukendte årsager bosat i Sydsjælland, formentlig på Turebygaard/Bregentved Gods og senere i Næstved eller Slagelse.

Egentligt ved vi ikke ret meget om Ingeborg og om evt. ægteskab før 1624. Men der kan være flere gode grunde til - taget hendes familieforhold (en fredløs fader) og opvækst i betragtning.

Men vi ved at Ingeborg Jensdatter Svane var gift var med præsten Niels Frandsen, i Vejle og i 1624 med den rige 49 årig Klavs Mule til Nislevgård – præst og godsejer på Fyn - lidt adelig.

Men alt det kan der læses om i historien om Ingeborg Jensdatter Svane, her skal vi blot konstatere, at Ingeborg før sit giftermål med Klavs, antageligvis havde mindst 2 sønner, som vi indtil videre har benævnt Hans NN Svane og Niels NN Svane, men som vi her gerne frisk og frejdig nu fortæller hvem der står bag de navne, nemlig Hans Knudsen Svane og Niels Abraham Svane. Sidstnævnte er den søn vi behandler her senere og som formentlig det manglende led til Ærø Svanerne.

Kilde

http://aner.svaner.com/Svane_om/Svanebogen/dk_sider/_index/Index_4_...

Mag. i Wittenberg 1533, professor i retorik ved Kbh.'s Univ. 153., tugtemester for prins Frederik (II) 1541-52, dekan i Ribe 1547, s