Jens Hansen Svane

http://www.nermo.org/slekt/d0051/g0000066.html#I31569

   * RESIDENCE: B: Anne 1599, Anders 1601, Ribe (Borgerm. i Ribe)

* OCCUPATION: Kjøpmann
* BIRTH: ABT 1560, (Svaning ?) Ribe, DK ?
* DEATH: ABT 1604, (før 1605)

Kinch siger ”Hans rejste 1578 til Strasbourg rimeligvis for at studere der. Senere gav han sig dog til Handelen og blev Borger i Ribe, hvor han d. 17de Oktbr. 1596 havde bryllup med Maren Kristensdatter Friis. Han døde som flere af sine Søskende ung, senest 1604; thi 1605 ægtede hans Enke Læsemesteren i Ribe, M. Sören Glud. Hans Søn Anders Hansen Svane, vil senere blive omtalt som Borgmester i Ribe.”

Jeg mener det er en fejl når Kinch siger at Maren blev gift med Sõren Glud - det må have været sønnen Niels Sørensen Glud der var sognepræst ved Sortebrødre Kirke se dom Nr. 2832 • København 30.05.1616 Hans Svane må have været ca. 18 år da han rejste til Strasbourg. Da der er der et gab på 3 år mellem Jacob og Dorthea (Dorthe), er det sandsynlig, at han er født i den mellemliggende periode, altså i ca. 1560. Hans var 36 år gammel da han blev gift med Maren Kristensdatter Friis (1574 - ) – hun datter af Kristen Friis og Kirsten Kristensendatter, hun gift igen med rådmand Niels Grisbæk.

Med Maren fik han i hvert fald sønnen Anders Hansen Svane født i 1601 i Ribe, i følge Kinch - men der må have været flere børn. For Hans Svane var gift i 8 år før sin død i 1604 - flere anelister angiver hans begraves/dødsdag d. 8. maj 1604. Hustruen, Maren Kristensdatter Friis nu 31 år, giftede sig igen med den 43 år gamle Niels Sørensen GLUD d. 22 sep. 1605. Så vidt vides overlever hun ham, han dør i hvert fald d. 30 april 1623, 61 år gammel. Men tilbage til det børnene, det skulle da være mærkeligt, at der kun var et barn i den lille familie. Statistisk set burde der være mindst 3 børn?

Og ved lidt søgning, held og sund fornuft finder vi da også 2 andre børn, nemlig Anne Hansdatter Svane og Lavrids Hanssøn Svane. Sidst nævnte er er der en forklaring til. Lavrids Hanssøn Svane. (?? år) I bemærkningerne til Ribe Bys Historie skriver Kinch ”samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt”.

Da Hans Svaning havde Svanen som våbenmærke og familienavn, og dertil var en ret indflydelsesrig mand i Ribe stift og by, og for den sags skyld i det ganske land - på grund af sin stilling, sit tilhørsforhold til Frederik II og dronning Dorothea - er det liden sandsynligt, at andre ville have taget navnet Svane som familienavn - for det første fordi der ikke var tradition for familienavne mellem håndværkere og bønder og for det andet ville ikke være velset i byen patriciske familier, købmænd, og handelsmænd.

Lavrids Hansen Svane må være en del af slægten SVANE og mest nærliggende, at han var en søn af Hans Svane – specielt da der ikke er registreret andre der hed ”Hans” med Svane som efternavn end Hans Svane og den gamle Hans Svaning og ifølge ”Klinch” var han ikke søn af den gamle Svane. Lavrids Hansen Svane må være født omk. 1597.

Jens Svane - 40 år? (Kilde Anthony Svane)

Jens er lidt vanskeligere at bestemme. Mellem datteren Marine og Niels fødselsår er et gab på 3 år, ligesom der er et tilsvarende gab mellem Niels og Abel på 4 år. Da der endnu er et ukendt pigebarn (II) (barn 9) – som sandsynligvis var dødfødt eller død efter få dage – må det være nærliggende at antage, at Jens og pigen er født i en af disse perioder. Jens fødselsår kunne være 1563 og pigen til 1567, men kunne for den sags skyld også være omvendt.

Kinch siger om " Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed. 1603 omtales han som død.” Om det at være fredløs.

At blive fredløs betyder, at man er en forbryder uden for samfundets fred - gøres fredløs i et fredløsmål. Jyske lov definere det at være fredløs som følger - i lidt mere nudansk.

Man kunne komme på den tanke, at Jens død i 1603 - som antydet af Kinch – reelt var et proforma dødsfald og at han først døde noget senere. Familiekredsen har formentlig betalt den nødvendige bod og gennem deres netværk holdt ham ”skjult” måske et sted på Sjælland eller i Norge. Der er ingen tvivl om at familiekredsen der på det tidspunkt var ret stor og indflydelsesrig havde muligheden for at gøre det.

Der er noget der kunne tyde på, at Jens var gift i år 1600 og måtte efterlade en kone og 3 børn i Ribe da han gik i landflygtighed – givetvis først til Norge og måske senere til Sjælland på et af godserne fx Turebygaard eller Bregentved. Hvem hans formodede kone var vides ikke, men det syntes at han efter al sandsynlighed havde 2 døtre nemlig; Ingeborg Jensdatter Svane og Maren Jensdatter Svane (som nævn under Dorothea Svaning). Et tredje barn har formentlig været Simon Svane (en af de løse Svaner i Ribe by - som nævnt i Kinch - Ribe Bys Historie).

En gift kvinde til en fredløs mand har ikke været særligt morsomt – for ikke at sige rædselsfuld, taget tiden og kvindens stilling i samfundet i betragtning. Kvinder kunne som udgangspunkt ikke være selvstændige eller myndige borgere i købstaden. Deres tilhørsforhold til byen var helt afhængigt af, at de hørte til en husstand, enten som hustru, datter eller tyende. Med reformationen i 1536 blev det faktisk forbudt at være selvfødende, altså at være ugift og selv tjene til føden.

Så børnene er formentligt kommet i pleje hos søsteren Dorothea Svaning, og hustruen har fulgt med sin mand til et liv som fredløs i Norge.

Men tilbage til det tredie barn Simon, Kinch - Ribe Bys Historie – nævner i en fodnote ”at der forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen” og netop Simon Svane kunne være Simon Jenssøn Svane – altså en søn af Jens Svane, hvor Jenssøn er blevet udeladt, for ikke at forbinde ham med faderen.

Da Jens blev svoren fra sin fred i år 1600 har Peder Hegelund – som var en stor ven af familien og en del af familien da han var gift med Marines brors (Anders Klynes) datter, Anne Andersdatter Klyne – formentlig hjulpet den unge mand med at komme på Sorø. Flere af hans sønner gik jo eller havde gået på Sorø. Ifølge Peder Hegelunds almanak er der 3 notater vedr. Simon Svane: 1607-08-15

Jeg skrev til Sjælland ved Simon Svane til: mag. Jon(Jacobsen) Venusin, skoleleder i Sorø, hr. dr. Hans(Poulsen) Resen, mag. Kristen Hansen (Riber), den Græske, etc.

1607-10-31 Simen Suane drog aff til Ssoer.

1613-03-12Met Simen Suane screff ieg til Anders Oluffssøn oc sende hannem en lax oc Gerdt Moeleman en lax. (ph-608)

Skønt.2 af notaterne forekommer i 1607 - formentlig i forbindelse med at Simon indrulleres på Sorø Akademi. Simon må derfor være ca. 16-17 år gammel og være født omkring 1690.

Det sidste notats slutning ”Skønt” er bemærkelsesværdig, idet Peder Hegelund må have været ovenud tilfreds og lettet over at de fremskridt Simon gjorde, at han anbefalede ham til Anders Oluffssøn i København. Om hvem Anders Oluffssøn var, kan være svært at bestemme men det er efter alt sandsynlighed regnemesteren (matematikeren) for Frederik d. III, der bl.a. skrev den første regnebog i Danmark ca. 1560 og som boede i København.

Hvor Simon Svane har boet og opvokset, efter faderen flygtede, kan der kun gisnes om, men mon ikke det har været i huset hos Dorothea Svaning og Jens Laugesen.