Hans Henrichsen Thoen

1801 census for Toon, Modum:

https://www.digitalarkivet.no/en/census/person/pf01058274001226

GEDCOM Note

Fra Modum leksikon 2015:
Hans Henrichsen Thon (1737-1807)
Oppfinner og gårdbruker på Drolsum, kom fra Øderud, fra 1762 til 1800 gårdbruker på bruket Svingen og Tomasrud u. Thon. Ansett som et geni når det gjaldt oppfinnelser av bruksting, ble "oppdaget" av sogneprest Hans Strøm som i 1787 skrev en artikkel om T. i det danske tidsskrift "Samleren". Av denne fremgår at T. blant annet var oppfinneren av etasjeovnen, kjerraten og hakkelsmaskinen. Han var klokkemaker, oppfant en skorsten av jern som både varmet og lyste mer enn murte skorstener, konstruerte en repslagermaskin til Reperbanen i Drammen og en lignende i København, en "vindmølle"-konstruksjon som trakk malmen opp fra dype gruver, et vannhjul på valseverket ved Moss, to modeller med kakkelovnsplater, en innretning til å rykke opp trerøtter og stubber, en harv som forbedret jorden, forbedring av kanoner og en innretning som gjorde at en kanon lett kunne trekkes av skiløpere og mye annet. På 1780-tallet drev han et teglverk hvorfra han i 1784 leverte 8000 taksten til Blaafarveværket, og 12.000 året etter. For sine mange bragder ble han belønnet med en rekke pengepremier og sølvmedalje fra danske myndigheter, bergdirektoriet og landbruksselskaper. En taksten med Thons navn datert 1796 ble rundt 1990 funnet på Øvre Gubberud.

Fra tidsskriftet Gamle Modum:

Gjennom Ole B. Hoen på Hokksund har vi fått tilsendt
en kopi fra bladet �Samleren�, et legeskrift
som ble utgitt i København av Erasmus Gunnerus
på 1700-tallet. Denne omhandler bonden Hans
Henriksen Thon på Drolsum, som var født i 1737
og døde i 1807. Han bodde på gården Svingen og
Tomasrud, som i dag eies av Bjørn Næss, fra 1768 til
sin død.
Hans Henriksen Thon var et geni når det gjaldt oppfinnelser
av bruksting. Han ble oppdaget av sogneprest
Hans Strøm da denne reiste på Modum i 1788,
men i følge hans omtale var Thon oppdaget i Kongens
København for lengst. Bonden fra Drolsum fikk både
pengepremier og medalje for sine oppfinnelser. Vi
gjengir omtalen i �Samleren� i sin helhet.
Blandt de Norske Bønder, som ved Forstandens
eller Hjertets Egenskaber, i de senere tider have udmerket
sig, og have den ære i offentlige Skrivter at
gjøres bekjente, fortjener Hans Henriksen Thon,
Modums Præstegjeld og Buskeruds Amt, maaskje
ikke det ringeste sted. At sætte ham ved Siden af
Elling Henriksen Løndal, vilde i det mindste blive
meget passende, og da jeg allerede i Cristianiæ
Physikalske Aarbog har beskrevet denne sidste, som
et virkelig Philosophisk og Matematisk Hoved, finder
jeg det billigt, ogsaa at melde nogen om dennes
Mekaniske Geni, som ved retskaffen Anførsel maatte
have bragt det meget vidt, siden han blot af naturen
uden Undervisning har kundet opfinde følgende
mekaniske
Indretninger:
1. At forfærdige Stue- og Kirke-Uhre har været hans
sedvanligste Forretning fra Ungdommen, og saa
at sige, hans første Læreklud.
2. At indrette Skruer af smedet Jern, og at dreie
Skruer, ved hjelp af en Hest, hvortil ellers behøves
4 Personer, er ligeledes en Opfindelse af ham,
og med disse Skruer har han i omkringliggende
Præstegjeld opskruet forfalne Huus-Bygninger,
og dermed hjulpet Naboer, som nu af Erfarenhed
kjende disse Skruers Kraft, fremfor Træ-Skruer.
3. For at benytte sig af Kakkelovnens Varme, til at
varme Vand for sine Fæ-Kreaturer til Brændes
Besparelse, har han gjort en saadan Indretning
med et Vand-Kar, at Kakkelovns-Røret gaar lige
derigjennem, og meddeler Vannet sin Varme, da
Karret tillige er Forsynet med tvende Viirhaner,
een til at indlade det kolde Vand, og en annen til
at tappe det kolde Vand ud.
4. I Betraktning af at Skorstene af Jern maatte
baade varme og lyse mere, og tillige indtage et
meget mindre Rum, end de sædvanlig tykke,
store og murede Skorstene, gjorde han Former
af Jernplader, hvoraf slige Jern-Skorstene meget
bekvemmelig kan sammensættes, og gjorde for
dens Skyld Reiser til Hassel, Bærums, Dikemarks,
Eidsfoss, Sognedals og Eidsvolds Jernværker,
Thure Lund:
Hans Henriksen Thon � mekanisk
geni fra Drolsum på 1700-tallet
Etasjeovnen var en av Hans H. Thons
premierte oppfinnelser.
Foto: Thure Lund.
hvor lige Plater bleve støpte. En saadan Skorsten
gav han den Indretning, at den blev sat i et Hiørne
af Huset, og 1 alen fra Væggen med Bænke omkring
for dem, som ved Skorstensluen skulde forrette
deres arbeide. Fordelen var at den baade lysede
og varmede mere, end de murede Skorstene,
tiene til Brændes Besparelse, men da Omkostningen
kom paa omtrent 14 Rdlr., som ikke var
enhvers Leilighed, er denne Indretning , saavidt
man veed, ikke kommet meget i Brug.
5. En af hans beste Indretninger er en Rebslagermaskine,
hvormed man, ved hjelp af 1 til 2 Heste,
kan forfærdige et Toug i 1 Time hvortil ellers behøvdes
3 til 6 mand i 2 Timer. Denne Maskine er
endnu i Brug paa den store Strømsøiske Reberbane,
tilhørende Hr. Johannes Arboe, som derfor
har meddeelt ham sin Attest, og det bedste
Vidnesbyrd til hans Berømmelse. En ligesaadan
Maskine har han og indrettet for et af Handelsselskaberne
i København.
6. En ny Invention af Hakkelse-Kister, med Hiul og
med krumme Knive, har man ligeledes ham at takke
for, og den samme har funnet saa meget Bifald,
at han har forferdiget og solgt 60 Stykker. Da
han presenterte den for det Kongelige Landhusholdnings-
Selskab i København, og af samme ble
erindret om de krumme Knives Vanskelighed,
har han tilsendt bemeldte Selskab en forandret
Model med lige Kniv, som en Haandkniv deraf 1
ogsaa tilsendt til Ranæs i Jylland. For Rebslager-
Maskinen og denne Hakkelse-
Kiste ble ham af
Landhusholdnings-Selskabet skjenket 10 Rdlr.
7. For at trække Tømmer fra Elverne opad høye
Bakker til Sav-Verkerne, hvortil behøves mange
Heste, har Herr Hofsgaard ved Hoons Saverne
ladet innrette en Kirat eller Kehr-Rad som drives
med Vand, og ved runde Valser optrækker
de derpaa lagte Tømmer- eller Sav-Stokke, som
sees af Professor Fabrici Reise igjennem Norge,
saavelsom Egers Beskrivelse S. 201. En ligesaadan
Indretning vilde Herr Omsted have gjort ved
sine Sav-Verker i Vestfossen, til hvilken Ende H.
Toen inventerede en Vand-Rende med mange
Hjul fæstede
til Valser, som derved skulde omdrives
og opføre de derpaa lagte Tømmer-Stokke.
Men man fryktede at Vandet, stansed ved første
Hjul, skulde ikke have Kraft nok, til at drive de
paafølgende, har han tænkt, at give Maskinen en
ny Indretning,
mere dannet efter den foranførte,
skjønt endu ikke ganske
istandsat.
8. En Model til en Maskine, dannet som Vindmølle,
for ved Hjelp af Vinden at trække Malmen
op af dybe Gruver, hvor ingen Vand-Ledning
er, har han overlevert til det Kongelige Berg-
Direktorium,
og derfor bekommet 30 Rdlr.
9. Paa Valse-Værket ved Moss har han længe siden
gjort den gode indretning, som endnu er i Brug,
at Jernet trækkes ut ved et Vand-Hjul, langt jevnere
og hastigere, end tilforn, da det skeede ved
Menneske-
Makt.
10. Til Kogning og Brændes Besparelse har han indrettet
tvende forskjellige Modeller, hvoraf jeg
kun har seet den ene, som bestaar i et paa den
øverste Kakkelovnsplade indrettet eller indstøpt
Hul hvori kan sættes en Thekiedel eller Gryde,
for at koge ved Ovnens Varme. Da disse Modeller
vare gjort idet store, og havde staaet deres Prøve,
blev han af Økonomie- og Kommersekollegium
skjænket 30 Rdlr.
11. For at oprykke Rødder og Træstubber af jorden,
bruger han en af ham selv inventered Maskine,
bestaaende af en Stok, eller Væktstang, hvis tykkeste
Ende hviler paa en Klods, og har nær derved
en Jern-Krog som fæstes i Roden eller Stubben,
og kan forlænges eller forkortes efter Behag,
hvorimod den smalere Ende, ved en anden mindre
Vægt- eller Haand-Stang, som føres af tvende
Karle, opløftes imellem to tæt hos hinan - den
paa Fødder staaende Opstandere, hvori ere huller
i rad opad, at, naar Jernpinde af en Harv eller
deslige stikkes derind, de da kan tiene til Hvile-
Punkt for Hånd-Væktstangen, men Enden af den
store lettes i Veiret, og imedens den hviler paa
den ene, flyttes Jernpinden i den hiin Opstander
høyere op, og saaledes vexelvis. Jo mere nu den
store Væktstang derved i den smale Ende lettes
i Veiret, jo mere rykkes Roden op ved den Krog,
der er i den anden.
12. Med Tiære-Handel begaaes store Bedragerie, i det
Tønde-Staverne gjøres alt for tykke, uden at det
kan merkes udenfra. For at forebygge dette, og at
kunde maale Tønde-Stavernes tykkelse, har han
inventeret en Jern-Sax, eller dobbelt Klemme, med
to mod inanden bøide Grene i hver Ende. Naar
nu den ene Gren stikkes ind i Tønden, hvor man
vil, og man klemmer til med den anden, maae de
to øverste Grene vige ligesaa meget fra hinanden,
som de to nederste, der gribe om Tønden. Naar
denne afstand imellem de øvre Grene maales,
sees tillige, hvor tyk Tønde-Staven er.
13. En Tærske-Maskine har han ligeledes indrettet,
der synes temmelig simpel, da den kun bestaar
af 2 hiul, et stort, som er staaende, og drives med
Hest, og et annet lidet, som er liggende, og har
en tyk Axe eller Valtse, som driver Pleilerne i
Veiret, den ene efter den anden. Dog maae Loe-
Gulvet ligge temmelig høyt, for det saa høit staaende
Hoved-Hiuls og den samme gaaende Hests
Skyld.
14. Med kanoner har han gjort en dobbelt Indretning,
een, hvorved en enkelt Kanon, sat paa to sam-
46
menføiede Skier, ligesom paa en liden Slæde,
kan trækkes av Ski-Løbere oven paa Sneen. Een
anden, hvorved en trekantet og bevægelig Klods
belegges paa alle 3 sider med kanoner, 3 paa hver
Side, alle 3 affyres paa een gang og med et eget
Fænghul, som gaaer igiennem dem alle, og saa
snart ere ikke de første 3 affyrede, førend man
ved at give Klodsen en anden Vending, kan affyre
de andre 3, og saa fort, følgelig skyde hele 9
Kanonskud i mindre enn et Minut. Klodsen med
de dertil fæstede Kanoner har Hiul under, som
Lavetter.
15. Hertil kommer

15. Hertil kommer hans Tegl-Brænderi, hvorfra han
1784 leverede 8000 Tagsteen til Blaafarveværket,
og 1785 12000. Af det Kongelige Landhuusholdnings-
Selsklab har han derfor bekommet den
første
Sølv-Medallie eller 20 Rdlr.
16. Endelig og hans Jord-Forbedring paa hans Gaard
Toen, med at bryde nyt Land, kjøre derpaa megen
Myr, og for at blande Myren med Leret,
indrettet
et Slags Harv med tvende Hiul, m.v.
Hvorfor han af Landhuusholdnings-Selskabet i
København bekom 6 Rdlr.
S k r e v e t d e n 2 6 j a n u a r i 1 7 8 7 H. Strøm

Det mest opsiktsvekkende ved denne artikkelen
er jo at Hans H. Thon er oppfinner av blant
annet etasjeovnen, kjeratten og hakkelsmaskinen.
Enda mer forunderlig er det at ikke denne
prisbelønte mannen er husket eller omtalt i bygda.
Ved henvendelse til Bjørn Næss, som eier gården
som Hans Henriksen Thon i sin tid bodde på, får vi
opplyst at det ikke finnes noe av minner etter oppfinneren.
Gården har vært ute av Thonslekten i flere
generasjoner, og en må anta at mye er blitt borte med
eierskifter.
Hans Henriksen Thons slekt kom fra nabogården
Øderud, og faren skrev seg for Henrik Øderud.
Det er mange etterkommere på Modum etter Hans
Henriksen Thon. Han hadde selv ni barn. Av disse
hadde sønnen Henrich syv barn. Det ser ut til at
den som er nærmest i slekt med Hans H. Thon nå,
er Trygve Øderud, sønnesønn til den kjente veioppsynsmann
i Buskerud, Trygve Øderud, og brorsønn
til den like kjente brodirektør i veidirektoratet, Hans
Thomas Øderud. Begge disse er kjente for sin oppfinnsomhet
og kreativitet.
Imidlertid finnes det et minne etter den gamle oppfinneren.
På gården Øvre Gubberud ble det for noen
år siden byttet takstein. Der var det steiner som var
signert av den yngste sønnen til Hans, den før omtalte
Peder, som nok hadde sitt arbeid ved teglverket.
På taksteinen fra Gubberud står det Peder Hansen
Thon og Hans Thon, 1796. I etterkant av opplysningene
om Hans Henriksen Toen er vel denne steinen å
betrakte som et kulturminne.
Enestående håndverkermiljø
Ellers er det nok ikke tvil om at Hans Henriksen Thon
har hatt betydning for miljøet på Drolsum fra gammel
tid. Han ble jo berømmet for sin klokkemakerkunst.
Men det ble flere av klokkemakere og oppfinnere
på Drolsum etter hans tid. På Hans H. Thons nabogård
bodde broren Anders som var en like bra klokkemaker
som Hans. På Drolsum bodde Ole Knutsen
Drolsumeie som fant kobolten i Skuterudåsen
og fikk
navnet Hvitlock på grunn av sitt hvite hår. Han var
en vanlig, ærlig bygdegutt og ingen rekende fant som
romantiske historieskrivere har forsøkt å gjøre ham
til. Hvitlocken hadde en bror, Lars Knutsen, som
laget klokker og drev klokkemakeri i sterk konkurranse
med Henriksenkarene på 1700-tallet. Det ble en
kunst som kom til å følge slekta i fire generasjoner.
Lars Knutsens sønn var nemlig Anders Larsen som
flyttet til Presterud og ble far til den berømte klokkemaker
og rokkemaker Ole Andersen Presterud. Han
laget de berømte treklokkene som det ennå finnes
noen igjen av. Ole A. Presteruds sønner fortsatte suksessen.
Johan spesialiserte seg på rokker, noe det var
bruk for i naturhusholdningens kamp for å overleve.
Broren Torger var et teknisk geni. Han reiste til USA
og ble ingeniør ved den berømte Elginfabrikken. En
tredje bror, Laurits, flyttet til Grøterud og laget rokker
på løpende bånd. Dette er bare en del av et fantastisk
håndverker-miljø på Drolsum. Det grodde i
Hans Henriksen Thons spor. Men sporene etter det
berømte teglverket er borte.
47
Takstein fra 1796 med fabrikkeierens navn.
Foto: Thure Lund.