Hans Dreyer de Hofman, til Skerrildgård

Til Skjerrildgaard 1744-61.Opdraget i huset hos sin mormoder i København. 1734 juridisk embedseksamen.1737 Auskulant i General-Landets Økonomi- og Kommercekollegium. 1743 købte Skerrildgaard af faderen, virke del som landmand og regeringens kommissarius bl. a. ved landevej anlæg, hedernes kolonisation og opdyrkning ved hjælp af indkaldte tyskere, samt som nationaløkonomisk, jurisk og historiskl forfatter.Fortsatte Erik Pontoppidans "Danske Atlas" 1773 Amtmand. 1766 Etatsraad. 1774 Konferenceraad.1782 Hvid Ridder.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

H. blev fra sit 4. Aar opdraget hos sin Mormoder i Kbh. og dimitteredes 1731 privat til Universitetet, hvor han valgte Hans Gram til Privatpræceptor. Han lagde sig efter Sprog og Jura og lod sig 1734 eksaminere i det sidste Fag. Dette og det følgende Aar havde han det Lassonske Stipendium, der var stiftet af hans Oldefaders Broder, og for hvilket han selv senere blev Efor. Straks efter sin Hjemkomst fra en Studierejse, hvor han havde besøgt Leipzig, Leiden, Frankrig og Belgien, blev han 1737 Volontør i General-Landets Økonomi- og Kommercekollegium, n. A. blev han Kommercesekretær og havde ved sit Arbejde i Kollegiet Lejlighed til at lære Landets økonomiske Forhold grundigt at kende. Samtidig begyndte han sine genealogiske Samlinger ved at afskrive alle de Oplysninger, han kunde overkomme, ligesom han beskæftigede sig en Del med Poesi. Han udgav 1732 Vilh. Helts Digte og forfattede 1740 en »Optegnelse paa alle de danske Vers, som ere af Betydning« (nu i Universitetsbiblioteket, Add. 147, 2, Fol.). Sidstnævnte Aar var han blevet Assessor i Borgretten, men da han 1743 gjorde et rigt Parti, tog han Afsked fra sine Embeder og bosatte sig paa Skerrildgaard, som han købte af Faderen. Han var, som han selv siger, sin egen Foged og Forpagter og satte sig indgaaende ind i Landvæsenet. Han var tillige Regeringens Kommissarius ved Landevejsanlæg og seks Aar om Sommeren paa Rejser i Alheden for at tilse Landmaalinger. I »Oeconomisk Journal« fremsatte han Forslag til Hedernes Opdyrkning og Fabrikkernes Istandsættelse og skrev om Hoveriets Afskaffelse, den jyske Oksehandels Forfald og Forslag til dens Oprejsning m. m. Ligeledes udgav han »Kort Register over Forordninger og Reskripter«, der kom i otte Oplag. Uden endnu at have præsteret noget paa det genealogiske Omraade var han 1749 paa Grund af sine Interesser blevet Medlem af Danske Selskab. Ved sin Broder Tychos Død 1754 arvede han hans Forarbejder til Legatfundationerne, og 1755—65 udgav han de saakaldte »Hofmans Fundatser« i ti Bind, hvortil 1780 sluttede sig et Supplementsbind, et meget fortjenstfuldt Arbejde, som vil bevare sin Værdi paa Grund af de mange originale Aktstykker, der er trykt deri. Værket bragte tillige adskillige Stamtavler over adelige og borgerlige Familier, som han i Aarenes Løb havde samlet af en »utrolig Mængde« Manuskripter og Ligprædikener, konfereret med Fr. Rostgaards og Bogholder Michelsens genealogiske Værker. I Manuskript efterlod han sig »Beskrivelse over de Adelige, som ere nobiliterede og naturaliserede i Danmark fra Aar 1430 til Aar 1750 etc.« tillige med en Beskrivelse af deres Vaaben og med Fortegnelse over Elefant- og Dannebrogsriddere (nu i Universitetsbiblioteket, Add. 208, Fol.) og »Lexicon over Et Tusinde Danske Familier meest af Adel«, der nu findes i Genealogisk-heraldisk Selskabs Arkiv i Rigsarkivet, et Værk paa n o o Foliosider, hvis Forord er dateret i. Jan. 1752. Ved sin Svoger Prokansler Erik Pontoppidans Død 1764 kom H. til at overtage Udgivelsen af »Danske Atlas«, hvis 4.—6. Del (1768—74) han væsentlig bearbejdede; dog blev disse yderligere gennemgaaet af Jacob Langebek. Arbejdet støttede sig stærkt til Amtmændenes og Præsternes Indberetninger. Ved sine mange Rejser havde han desuden lært Landet nøje at kende, og han siger selv, at han har været de fleste Steder. 1760 var han igen indtraadt i Statstjenesten som Præsident i Fredericia, 1769 blev han Landkommissær i Koldinghus Amt og 1773 Amtmand i samme. Han var en overmaade flittig og dygtig Embedsmand, der gjorde sig almindelig afholdt og havde Evne til at forlige Gemytterne. Aug. Hennings siger om ham i sin Rejsejournal, at han kan Danmark udenad, han kender Landets indvortes Forfatning og har bestandig virket til dets Bedste, er Husfader for 1500 frie, jordegne Bønder og har sørget saadan for dem, at deres Gaarde siden Selvejets Indførelse er fordoblede i Værdi. — Breve i Det kgl. Bibliotek. — Kancelliraad 1743. Justitsraad 1758. Etatsraad 1766. Konferensraad 1774. — Hv. R. 1782. — Knæstykke paa Raadhuset i Fredericia. Maleri, tidligere paa Hindsgavl, nu i Æbeltoft. Pastel mulig af Joh. Homer. Stik af Sysang i Leipzig 1743 og af J. M. Haas 1778. — Epitafium i Nebsager K.

Ligtale af L. Hasse, 1793. Hist. Tidsskr., IV, 1843, S. 301; 5. Rk., IV, 1883—84, S. 141 f. Dsk. Mag., 6. Rk., III, 1923, S. 98 ff. Museum 1894, I, S. 336 f. Vejle Amts Aarboger, 1906, S. 76—110; 1908, S. 248—54; 1911, S. 171—80. P. Eliassen: Strejftog i Kolding, 1923 (se Registeret).

Th. Hauch-Fausbøll