Tycho de Hofman

H. dimitteredes 1735 privat til Universitetet. Da hans Slægt havde mange Præsteembeder at besætte, skulde han studere Teologi, men manglede Lyst dertil, blev dog 1738 cand. theol. og fik ved Hjælp af det Lassonske Stipendium Lejlighed til at se »den største Del af Europa«. Han studerede Jura 1738 i Gottingen, Filosofi og Sprog i Leipzig og Strasbourg og besøgte ogsaa Universitetsbyerne i England. Ved sin Hjemkomst 1741 blev han Sekretær i Danske Kancelli. Udgaaet fra en Slægt med talrige Forbindelser i Nyadelen og Patriciatet fik han tidlig Interesse for Genealogi og Personalhistorie og udgav 1741 »Leben einiger wohlverdienten Dånen«. S. A. rejste han atter udenlands og havde som Ledsager af Kammerherre Fr. Berregaard Lejlighed til at færdes i den fornemme Verden i Tyskland, Frankrig, Italien, England og Holland. Han blev immatrikuleret 1744 som stud. jur. i Leiden og optaget som Medlem af Videnskabernes Selskab i London. Han vendte hjem 1746 og udgav s. A. den pragtfuldt illustrerede »Portraits historiques des hommes illustres de Dannemark«, I—VI, hvortil knytter sig »Mémoires de Griffenfeld, Adeler et Tordenskiold «. S. A. blev han Medlem af Danske Selskab. 1747 blev han Assessor i Hofretten paa Kbh.s Slot og fik Adgang til Kancelliarkivet; da han var en god Ven af Jacob Langebek, søgte han ind i Gehejmearkivet 1748, men fik ikke Embedet, hvorimod han dette Aar blev Dr. jur. i Jena for en Afhandling, han i udvidet Form 1750 udgav paa Dansk, »Kort Afhandling om Oprindelsen til at tage og give Tiende samt Rettighed til at kalde Præster«. S. A. blev han Assessor i Højesteret (uden Votum) og 1753 virkelig Højesteretsassessor, derimod naaede Udnævnelsen til virkelig Justitsraad ham ikke, da han forinden var død af Blodstyrtning. Ønsket om at bevare Peder Lassons Legat for Familien bevirkede, at han Aaret før sin Død udgav »Fundationer paa de Legater, som ere stiftede af Peder Lasson« med smukke Kobberstik og en værdifuld Stamtavle over Slægten. Bogen er ledsaget af et »Appendix over Kjøbenhavns Fundationer«, der er den første Spire til de senere Fundatser, som var planlagt af ham, men fuldførtes af hans Broder. Da tre Fjerdedele af Oplaget af »Portraits historiques« var solgt i Udlandet, lod Bogtrykker Godiche Studenterne Christian Liunge og Bertel Chr. Sandvig oversætte Værket (»Danske Adelsmænd«, I—III, 1777 —79), der i Oversættelsen fik stor Udbredelse og blev meget yndet. Originalens Fejl er paa mange Steder rettede, dens Stamtavler udvidede og ført længere ned i Tiden og det hele forøget med et Tillæg af Stamtavler over tolv adelige Familier, af hvilke H. havde udarbejdet de otte. Originalens smukke Kobberplader blev brugt af Broderen i 1. Bind af Fundatserne. H. hørte til den lille Kreds af Mænd, der omkring det i3. Aarhundredes Midte bidrog stærkt til at fremme dansk Bogkunst. Han lod sine Værker udstyre med smukke kobberstukne Vignetter, hvortil han oprindelig maatte bruge udenlandske Kunstnere; efterhaanden fik han forskellige hjemlige Kunstnere (Tuscher, O. H. og G. de Lode, P. Cramer) saaledes oplært, at deres Arbejder kom paa Højde med Udlandets. — Malerier paa Fr.borg og Hofmansgave. Stik af J. G. Wille 1745 efter L. Tocqué (Efterstik derefter solgtes længe i England som Portrætter af Prætendenten Charles Edward Stuart). •— Epitafium i Nebsager K.

C. L. v. Scherevien: Leben des Tycho v. Hofmans, 1754. Hist. Tidsskr., 5. Rk., IV, 1883—84, S. 141 f. Personalhist. Tidsskr., 8. Rk., IV, 1925, S. 247. Fortalerne til nævnte Skrifter. Aarbog for Bogvenner, IV, 1920, S. 147—50. Lauritz Nielsen: Rokokoen i dansk Bogkunst, 1936.

TL Hauch-Fausbøll (G. L. Wad).