Rådmann Heinrich Hornemann

http://www.nermo.org/slekt/d0016/g0000006.html#I4180

3 Feb 1644 - 10 Nov 1716

   * RESIDENCE: 11 Nov 1716, Skifte. 13 barn

* OCCUPATION: Rådmann i Trondheim
* BIRTH: 3 Feb 1644, Flensburg
* DEATH: 10 Nov 1716, Trondheim
Father: Hans HORNEMANN

Mother: Bertha

Family 1 : Anna Nielsdatter TØNDER

   * MARRIAGE: 25 Mar 1669, Trondheim 

1. +Bergitte Henriksdatter HORNEMANN
2. +Anna HORNEMANN
3. +Maria HORNEMANN
4. +Catharina Henriksdatter HORNEMANN
5. +Elsebe Henriksdatter HORNEMANN
6. +Sidsel Margrethe HORNEMANN
7. Ellen Henriksdatter HORNEMANN
8. +Martha HORNEMANN
9. +Hans Henriksen HORNEMANN

En av de betydeligste handelsslekter som virket i Trondhjem i det 17. og 18. århundre var slekten Horneman, hvis stamfar var rådmann og kjøbmann Henrik Horneman. Han var født i Flensburg 3. februar 1644. Kom til Trondhjem omkring 1667 og blev i 1669 gift med Anna Tønder. Hun var datter av borgermester og kjøbmann Nils Christoffersen Tønder og hustru Stincken Henriksdatter Sommerschield. Ekteskapet var velsignet med 13 barn, hvorav 10 blev voksne og gift, deriblandt 2 sønner og 8 døtre.

Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen) og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet).

Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten nu står. Hornemansveien er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV.

I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser — kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman.

Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stor ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten. Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele byen i aske. Denne brand er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var.

Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom ildebrand i 1708(Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske. Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider.

Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann. Han døde i 1716, — hans hustru døde i 1701.

Henrik Hornemans eldste sønn Oluf, nedsatte sig som kjøbmann i Amsterdam og var samtidig sin fars representant i Holland.

Han døde allerede i 1713, og av den grunn blev det hans yngre bror Hans Horneman som fortsatte det Hornemanske handelshus i Trondhjem.

Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf

Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

479. Horneman, Henrik, f. 1644 i Flensborg, d. 1716, Kjøbmand i Trondhjem, Stamfader for den norske Familie af dette Navn.

Den store Brand i Trondhjem i 1681, som begyndte paa hans Brygge Natten mellem 18. og 19. April, og hvorunder saagodtsom hele Byen brændte op, kaldes efter ham Hornemansbranden. Omtales af Generalløitnant Johan Wibe som den, der har lidt mest Skade ved Branden i 1708; men var alligevel "den bedstformuende Borger. Er af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt." G. 1669 med No. 480.

Kom til Trondhjem omkring 1667. Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen)

og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet). Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten

nu står. Hornemansveiten er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV. I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser — kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman. Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stør ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten.

Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet

sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele

byen i aske. Denne brand' er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var. Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom

ildebrand i 1708 (Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske.

Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider. Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann.

    Utvilsomt søn av kjøbmand Hans Horneman og hustru Bertha (el. Berete). Hans farfar er utvilsomt den Henrik Horneman, borger i Flensburg, som 18. mar. 1601 fik kgl. pas for «det skib, Gert Jakobssøn er skipper paa», til det nordenfjeldske Norge.

    Slægtens norske Stamfader Raadmand Henrik Horneman angives af nogle at være født i Flensburg og af andre i Nestved. Dokumenter, som er fundne fra hin Tid, beviser, at det er i Flensburg at Henrik Horneman er født.

    Henrik Horneman angives som sagt oftere at være født i Nestved. Dette beror maaske derpaa, at han er bleven opdragen hos Farbroderen (?) Hans Horneman, Borgermester og Kjøbmand i Nestved. Hans Horneman fra Lübeck er Stamfader for en stor Slægt i Danmark. Henrik Horneman har vel ikke, som jeg har seet angivet, været en Søn af Borgermester i Nestved, dog synes det at have været et Slægtsskabsforhold mellem disse 2 Mænd.

    Horneman blev en av byens store kjøbmænd, eiendomsbesidder og bergverksinteressent. I sin karakteristik av Trondhjems magistrat og borgere 1708 omtaler vicestatholder Johan Vibe ham som «den bedst formuende Borger, af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt».

    Henrik Hornemann bodde i Krambugata i Frue Sogn, og eide også grunnen midt i mot hvor Trondheim Bryggeris Malteribygning nu står.

    Han solgte gården med brygge 8. juli 1714 til sin sønn rådmann Hornemann for rdr. 2400, således at han selv fikk bo der sålenge han levde og gården skulle overtages av sønnen etter faderens død.41

    Natten mellom den 18. og 19. april i 1681 utbrøt der ildebrand i Hornemanns brygge, den 4. overfor nuværende Bakke bro. Det ble den såkalte «store Hornemannsbrand», som la nesten hele byen i aske.

    Henrik Hornemann led svære tap, dog sees han å ha tatt tunge løft med og ivrig tatt del i byens gjenoppbyggelse, især i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var.

    I «Lars Wittbranden» 1708 led Henrik Hornemann svære tap.

    Det var den almindelig tro at Hornemann hadde fått «Lykken med sig i faddergave av en Fe.»

3 Feb 1644 - 10 Nov 1716

• RESIDENCE: 11 Nov 1716, Skifte. 13 barn
• OCCUPATION: Rådmann i Trondheim
• BIRTH: 3 Feb 1644, Flensburg
• DEATH: 10 Nov 1716, Trondheim

Father: Hans HORNEMANN

Mother: Bertha

Family 1 : Anna Nielsdatter TØNDER

• MARRIAGE: 25 Mar 1669, Trondheim

1. +Bergitte Henriksdatter HORNEMANN

2. +Anna HORNEMANN

3. +Maria HORNEMANN

4. +Catharina Henriksdatter HORNEMANN

5. +Elsebe Henriksdatter HORNEMANN

6. +Sidsel Margrethe HORNEMANN

7. Ellen Henriksdatter HORNEMANN

8. +Martha HORNEMANN

9. +Hans Henriksen HORNEMANN

En av de betydeligste handelsslekter som virket i Trondhjem i det 17. og 18. århundre var slekten Horneman, hvis stamfar var rådmann og kjøbmann Henrik Horneman. Han var født i Flensburg 3. februar 1644. Kom til Trondhjem omkring 1667 og blev i 1669 gift med Anna Tønder. Hun var datter av borgermester og kjøbmann Nils Christoffersen Tønder og hustru Stincken Henriksdatter Sommerschield. Ekteskapet var velsignet med 13 barn, hvorav 10 blev voksne og gift, deriblandt 2 sønner og 8 døtre.

Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen) og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet).

Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten nu står. Hornemansveien er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV.

I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser — kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman.

Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stor ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten. Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele byen i aske. Denne brand er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var.

Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom ildebrand i 1708(Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske. Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider.

Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann. Han døde i 1716, — hans hustru døde i 1701.

Henrik Hornemans eldste sønn Oluf, nedsatte sig som kjøbmann i Amsterdam og var samtidig sin fars representant i Holland.

Han døde allerede i 1713, og av den grunn blev det hans yngre bror Hans Horneman som fortsatte det Hornemanske handelshus i Trondhjem.

Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf

________________________________________

Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

479. Horneman, Henrik, f. 1644 i Flensborg, d. 1716, Kjøbmand i Trondhjem, Stamfader for den norske Familie af dette Navn.

Den store Brand i Trondhjem i 1681, som begyndte paa hans Brygge Natten mellem 18. og 19. April, og hvorunder saagodtsom hele Byen brændte op, kaldes efter ham Hornemansbranden. Omtales af Generalløitnant Johan Wibe som den, der har lidt mest Skade ved Branden i 1708; men var alligevel "den bedstformuende Borger. Er af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt." G. 1669 med No. 480.

Kom til Trondhjem omkring 1667. Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen)

og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet). Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten

nu står. Hornemansveiten er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV. I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser — kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman. Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stør ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten.

Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet

sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele

byen i aske. Denne brand' er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var. Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom

ildebrand i 1708 (Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske.

Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider. Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann.

Utvilsomt søn av kjøbmand Hans Horneman og hustru Bertha (el. Berete). Hans farfar er utvilsomt den Henrik Horneman, borger i Flensburg, som 18. mar. 1601 fik kgl. pas for «det skib, Gert Jakobssøn er skipper paa», til det nordenfjeldske Norge. Slægtens norske Stamfader Raadmand Henrik Horneman angives af nogle at være født i Flensburg og af andre i Nestved. Dokumenter, som er fundne fra hin Tid, beviser, at det er i Flensburg at Henrik Horneman er født. Henrik Horneman angives som sagt oftere at være født i Nestved. Dette beror maaske derpaa, at han er bleven opdragen hos Farbroderen (?) Hans Horneman, Borgermester og Kjøbmand i Nestved. Hans Horneman fra Lübeck er Stamfader for en stor Slægt i Danmark. Henrik Horneman har vel ikke, som jeg har seet angivet, været en Søn af Borgermester i Nestved, dog synes det at have været et Slægtsskabsforhold mellem disse 2 Mænd. Horneman blev en av byens store kjøbmænd, eiendomsbesidder og bergverksinteressent. I sin karakteristik av Trondhjems magistrat og borgere 1708 omtaler vicestatholder Johan Vibe ham som «den bedst formuende Borger, af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt». Henrik Hornemann bodde i Krambugata i Frue Sogn, og eide også grunnen midt i mot hvor Trondheim Bryggeris Malteribygning nu står. Han solgte gården med brygge 8. juli 1714 til sin sønn rådmann Hornemann for rdr. 2400, således at han selv fikk bo der sålenge han levde og gården skulle overtages av sønnen etter faderens død.41 Natten mellom den 18. og 19. april i 1681 utbrøt der ildebrand i Hornemanns brygge, den 4. overfor nuværende Bakke bro. Det ble den såkalte «store Hornemannsbrand», som la nesten hele byen i aske. Henrik Hornemann led svære tap, dog sees han å ha tatt tunge løft med og ivrig tatt del i byens gjenoppbyggelse, især i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var. I «Lars Wittbranden» 1708 led Henrik Hornemann svære tap. Det var den almindelig tro at Hornemann hadde fått «Lykken med sig i faddergave av en Fe.» x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x les mer