Henrik Rosenvinge

Dansk biografisk Lexikon XIV. Bind. Resen - Saxtrup, s. 305:

Rosenvinge, Henrik Mogensen, -1583, Borgmester og Tolder, var Søn af den 1505 adlede Borgmester Mogens Jensen i Helsingør (f 1528), hvis Efterkommere imidlertid først ned i det 17. Aarhundrede optoge Navnet Rosenvinge (efter Vaabenet). Ogsaa hans Moder var adelig, Datter af den 1474 adlede Borgmester i Helsingør og Tolder Peder Hansen. De 2 Embeder, som Morfaderen havde beklædt, skulde ogsaa Dattersønnen overtage, som i det hele taget Slægten gjennem flere Led var knyttet til Øresundstolden. 1544 eller noget før blev H. M. Raadmand i Helsingør, 1555 Borgmester, og denne Stilling indtog han saa indtil 1579, da han efter Ønske endelig fritoges for den, for at han bedre kunde varetage sit andet, 1564 overtagne Embede som Tolder (hvilket han beholdt til 1583, kort inden sin Død), og fordi den ham overdragne Regnskabsføring ved de store Byggeforetagender paa Kronborg i høj Grad beslaglagde hans Tid. Stillingen som Tolder ved Øresund var en betroet Plads, ikke blot fordi der gik store Pengesummer gjennem hans Hænder, men ogsaa, og ikke mindst, fordi den havde en politisk Side, i det han i kildne Spørgsmaal ofte maatte optræde som Kongens Repræsentant over for de fremmede Handelsmænd og Skippere, der aarlig i Massevis kom til Helsingør, saaledes ved Beslaglæggelse af Skibe, Afpresning af Pengelaan og Mandskab, Tvangssalg af Ladninger osv. Ligesom H. M. utvivlsomt var den vanskelige Stilling voxen og med Dygtighed passede den, saaledes var han aabenbart yndet af Frederik II, der i høj Grad benyttede sig af ham, bl. a. til at forsyne sin Hofholdning og Flaaden med alle Slags Varer fra Udlandet. Ved Siden af sine offentlige Hverv drev han en ret betydelig Handelsvirksomhed, baade i det store og smaa. Uden at kunne maale sig i Rigdom med sin ældre samtidige, Borgmester Sander Leiel (X, 186), var han en velstaaende Mand, der foruden sine Ejendomme i Helsingør ligesom denne sin Forgænger sad inde med Jordegods i det nordostlige Sjælland, til Dels som Len fra Kronen. Han var gift 1. med Karine Villumsdatter Forbus, af en skotsk Adelsslægt, 2. med Birgitte Mortensdatter Skult. Til hans andet Bryllup (1572) udgav den bekjendte Forfatter Hans Christensen Sthen, der den Gang var Skolemester og Præst i Helsingør, et Digt, som imidlertid synes at være gaaet tabt. H. M. døde i Forsommeren 1583. Hans Broder Jens Mogensen R. var Raadmand i Helsingør og blev tillige 1556 Toldskriver og 1560 Tolder ved Sundtolden. Han døde i Slutningen af 1563 og efterfulgtes i sidstnævnte Embede af Broderen.

Hist. Tidsskr. V, 461 ff.

http://www.olifanten.dk/total.web/default.htm http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12028&tree=2

Borger og Købmand i Helsingør, senere Borgmester og Lensmand m. m.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen mfl., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:28- 2 a..

---

Jens Mogensen Rosenvinge http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36894&tree=2

Død: Ett 24 Des 1563 Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark

Ved Handelen i Amsterdam, fik 1536 (11 Okt.) Skøde paa en Gaard i Parup, Græse Sogn, var 1544 Borger i Helsingør, 1551 Raadmand, 1556 (før 14 Juli) Toldskriver, 1560 (Marts) Øresunds-Tolder. - Som Tolder tog J. M. Initiativet til Fyrvæsenets Oprettelse; han var medvirkende ved Udarbejdelsen af Frederik II's Søret.

--
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:29- 3.b.

---

◦Rosenvinge, Henrik Mogensen, -1583, Borgmester og Tolder, var Søn af den 1505 adlede Borgmester Mogens Jensen i Helsingør (f 1528), hvis Efterkommere imidlertid først ned i det 17. Aarhundrede optoge Navnet Rosenvinge (efter Vaabenet). Ogsaa hans Moder var adelig, Datter af den 1474 adlede Borgmester i Helsingør og Tolder Peder Hansen. De 2 Embeder, som Morfaderen havde beklædt, skulde ogsaa Dattersønnen overtage, som i det hele taget Slægten gjennem flere Led var knyttet til Øresundstolden. 1544 eller noget før blev H. M. Raadmand i Helsingør, 1555 Borgmester, og denne Stilling indtog han saa indtil 1579, da han efter Ønske endelig fritoges for den, for at han bedre kunde varetage sit andet, 1564 overtagne Embede som Tolder (hvilket han beholdt til 1583, kort inden sin Død), og fordi den ham overdragne Regnskabsføring ved de store Byggeforetagender paa Kronborg i høj Grad beslaglagde hans Tid. Stillingen som Tolder ved Øresund var en betroet Plads, ikke blot fordi der gik store Pengesummer gjennem hans Hænder, men ogsaa, og ikke mindst, fordi den havde en politisk Side, i det han i kildne Spørgsmaal ofte maatte optræde som Kongens Repræsentant over for de fremmede Handelsmænd og Skippere, der aarlig i Massevis kom til Helsingør, saaledes ved Beslaglæggelse af Skibe, Afpresning af Pengelaan og Mandskab, Tvangssalg af Ladninger osv. Ligesom H. M. utvivlsomt var den vanskelige Stilling voxen og med Dygtighed passede den, saaledes var han aabenbart yndet af Frederik II, der i høj Grad benyttede sig af ham, bl. a. til at forsyne sin Hofholdning og Flaaden med alle Slags Varer fra Udlandet. Ved Siden af sine offentlige Hverv drev han en ret betydelig Handelsvirksomhed, baade i det store og smaa. Uden at kunne maale sig i Rigdom med sin ældre samtidige, Borgmester Sander Leiel (X, 186), var han en velstaaende Mand, der foruden sine Ejendomme i Helsingør ligesom denne sin Forgænger sad inde med Jordegods i det nordostlige Sjælland, til Dels som Len fra Kronen. Han var gift 1. med Karine Villumsdatter Forbus, af en skotsk Adelsslægt, 2. med Birgitte Mortensdatter Skult. Til hans andet Bryllup (1572) udgav den bekjendte Forfatter Hans Christensen Sthen, der den Gang var Skolemester og Præst i Helsingør, et Digt, som imidlertid synes at være gaaet tabt. H. M. døde i Forsommeren 1583. Hans Broder Jens Mogensen R. var Raadmand i Helsingør og blev tillige 1556 Toldskriver og 1560 Tolder ved Sundtolden. Han døde i Slutningen af 1563 og efterfulgtes i sidstnævnte Embede af Broderen.

• Henrik Mogensen Rosenvinge, d. 1583, borgmester, Øresundstolder. R. tilhørte en af Helsingørs patricierslægter. Om end ikke storkøbmand som Sander Leiel drev han dog sammen med broderen Jens en anselig handel; de havde således til tider større klædeleverancer til hoffet. – R., der allerede 1544 var blevet rådmand, blev 1555 udnævnt til borgmester. Han kom derved i nær berøring med Øresundstolderen Sander Leiel der allerede i en årrække havde været borgmester. Også broderen Jens kom i nært samarbejde med Sander Leiel da han n.å. udnævntes til toldskriver. Da denne højt ansete og betroede mand døde 1560, var de to brødre hans selvskrevne arvtagere. Det faldt dog foreløbig i broderen Jens Mogensen Rosenvinges lod at blive hans efterfølger i tolderembedet, og R. udnævntes i begyndelsen af 1564. Begge brødre var i øvrigt blevet taget med på råd, da den nye søret udarbejdedes 1560.

Mens Sander Leiel og Jens Rosenvinge under rolige forhold havde kunnet arbejde på den reorganisation af Sundtoldadministrationen der var påbegyndt med Sander Leiels tiltrædelse af tolderembedet, fik R. det langt mere ubehagelige og ansvarsfulde hverv at fortsætte dette arbejde under syvårskrigens omskiftelige forhold. Hvor meget hans købmandsmoral end har krympet sig derved måtte han i syvårskrigens første år som kongens repræsentant beslaglægge skibe, kræve tvangslån, afpresse mandskab etc. Han fik også det højst ubehagelige hverv 1567 at præsentere skipperne for Peder Oxes opfindelse: lastetolden, den største toldbyrde man hidtil havde vovet at afkræve de gennem Sundet passerende skibe. Han synes ved denne lejlighed at have optrådt med megen smidighed og selvstændighed og ved at modificere taksterne at have afbødet den store vilkårlighed hvormed den nye told måtte ramme. Også efter syvårskrigen synes han med dygtighed at have bestridt det stadig mere krævende embede. Sine forbindelser i de højeste kredse udnyttede han til at opnå forskellige fordele for sin by, hvis borgmester han forblev indtil 1579 da kongen bevilgede hans afsked fordi hans arbejde som Øresundstolder – der efterhånden også omfattede den finansielle administration af de store byggearbejder på Kronborg – ganske beslaglagde hans tid. Som tolder var R. som sin forgænger forlenet med nogle gårde i Nordsjælland, og allerede på et tidligere tidspunkt havde han noget af Esrum klosters gods i pant.

Familie

Forældre: borgmester i Helsingør Mogens Jensen R. (død 1528) og Anna Pedersdatter. Gift 1. gang ca. 1539 med Karine Villumsdatter Forbes, død senest 1572, d. af borger i Helsingør, senere rådmand i Helsingborg Villum F. (død senest 1561). Gift 2. gang 1572 med Birgitte Mortensdatter Schulte,- d. af Morten S. i Flensborg. – Far til Mogens Henriksen R. Bror til Jens Mogensen R.

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1551–88, 1885–1906. – [Bernt Moe] i Tidsskr. for den no. personalhist. ny r. VI, Kria. 1850 396. Th. Hauch-Fausbøll i Pers. hist. t. 8r.VI, 1927 254 256 (geneal.). P. V. Jacobsen i Hist. t. V, 1844 76 457–75. Nina Bang sst. é.r.VI, 1895–97 530–34. V. Hostrup Schultz: Helsingørs embeds- og bestillingsmænd, 1906.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

• ---

  
  

Borgermester i Helsingör, var den eldste av Mogens Jenssöns 8 barn. Han var g.m. Karen Villumsdtr. Forhus (av skotsk adel). Disse hadde 4 barn, hvorav Mogens Henrichsen Rosenvinge var eldst.

---

◦Borger og Købmand i Helsingør, 1544 Raadmand, havde før 1551 (13 Juni) købt Gods af Esrom Kloster, 1555 (18 Juni) Borgmester, 1557 (24 Maj) fik han og Jens Skriver i Malmø og andre Arvinger efter Jørgen Koch og Hustru Sidse i Malmø eftergivet den Oppebørsel af 2 Gaarde i Malmø, for hvilken de havde været tiltalt, 1560 (17 Juni) Vidne med Broderen, fh. Borgmester i København Oluf Skriver og Poul Fechtel paa et Skøde fra Frederik Leyel til Kronen, s. A. (15 eller 22 Juli) stævnede han paa Helliggejst Hospitals Vegne en Borger i Helsingborg angaaende en Hospitalet tilhørende Gaard, og (26 Juli) lejede han en Gaard i Landskrona af Kapitlet i Lund, 1562 (19 Marts) skødede han Kronen 5 Gaarde i Tikøb, som han havde i Pant fra Esrom Kloster, s. A. (16 Aug.) Vidne for Broderen, 1564 (4 Jan.) Øresunds-Tolder og (6 April) forlenet med Kronens Tiende af Asminderød Sogn, 1565 (10 Febr.) forlenet med en Enghave ved Stranden i Tikøb Sogn, som Kirstine Peder Hansens sidst havde haft i Værge, og (25 Juni) paa 2 Gaarde, kaldet Egebæk.

1566 (2 April) Fritagelse for Skat, Vagt og Hold, samt al kongelig og borgerlig Tynge, saalænge han er Tolder, 1567 (16 Maj) Tilladelse til at købe Jordskylden af en Jord i Landskrona, som han har erhvervet fra Kapitlet i Lund, 1567 (5 Aug.) Skøde paa de 2 Gaarde, kaldet Egebæk, med Enghaven, som han ved Salg forpligtede sig at tilbyde Kronen først, 1568 (2 Febr.) Tilladelse til Fiskeri med Ruser i to fra Gurre Sø løbende Bække syd for Horserød, 1570 (23 Marts) forlenet med en Grund i Tikøb Sogn, fik s. A. (10 Juli) Fuldmagt til at forhandle med Kongen om Vands Indledning i Helsingør, 1573 (8 Juli) Fortrinsret til at fæste Kronens Tiende af Tikøb Sogn.

1578 (10 Jan.) Livsbrev paa den nævnte Grund og (14 Febr.) Ejendomsbrev for sig, Hustru og Arvinger paa 2 Stole i den tyske Kirke i Helsingør, som han selv havde ladet opsætte, 1579 (10 Juli) entlediget fra Borgmesterembedet, fordi Kronborgs Bygnings-regnskaber lagde stærkt Beslag paa hans Tid

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12028&tree=2

Borger og Købmand i Helsingør, 1544 Raadmand, havde før 1551 (13 Juni) købt Gods af Esrom Kloster, 1555 (18 Juni) Borgmester, 1557 (24 Maj) fik han og Jens Skriver i Malmø og andre Arvinger efter Jørgen Koch og Hustru Sidse i Malmø eftergivet den Oppebørsel af 2 Gaarde i Malmø, for hvilken de havde været tiltalt, 1560 (17 Juni) Vidne med Broderen, fh. Borgmester i København Oluf Skriver og Poul Fechtel paa et Skøde fra Frederik Leyel til Kronen, s. A. (15 eller 22 Juli) stævnede han paa Helliggejst Hospitals Vegne en Borger i Helsingborg angaaende en Hospitalet tilhørende Gaard, og (26 Juli) lejede han en Gaard i Landskrona af Kapitlet i Lund, 1562 (19 Marts) skødede han Kronen 5 Gaarde i Tikøb, som han havde i Pant fra Esrom Kloster, s. A. (16 Aug.) Vidne for Broderen, 1564 (4 Jan.) Øresunds-Tolder og (6 April) forlenet med Kronens Tiende af Asminderød Sogn, 1565 (10 Febr.) forlenet med en Enghave ved Stranden i Tikøb Sogn, som Kirstine Peder Hansens sidst havde haft i Værge, og (25 Juni) paa 2 Gaarde, kaldet Egebæk.  1566 (2 April) Fritagelse for Skat, Vagt og Hold, samt al kongelig og borgerlig Tynge, saalænge han er Tolder, 1567 (16 Maj) Tilladelse til at købe Jordskylden af en Jord i Landskrona, som han har erhvervet fra Kapitlet i Lund, 1567 (5 Aug.) Skøde paa de 2 Gaarde, kaldet Egebæk, med Enghaven, som han ved Salg forpligtede sig at tilbyde Kronen først, 1568 (2 Febr.) Tilladelse til Fiskeri med Ruser i to fra Gurre Sø løbende Bække syd for Horserød, 1570 (23 Marts) forlenet med en Grund i Tikøb Sogn, fik s. A. (10 Juli) Fuldmagt til at forhandle med Kongen om Vands Indledning i Helsingør, 1573 (8 Juli) Fortrinsret til at fæste Kronens Tiende af Tikøb Sogn. 1578 (10 Jan.) Livsbrev paa den nævnte Grund og (14 Febr.) Ejendomsbrev for sig, Hustru og Arvinger paa 2 Stole i den tyske Kirke i Helsingør, som han selv havde ladet opsætte, 1579 (10 Juli) entlediget fra Borgmesterembedet, fordi Kronborgs Bygnings-regnskaber lagde stærkt Beslag paa hans Tid.