Henry George Nelthropp

Current root of the Nelthropp's. ( https://www.surnamedb.com/Surname/Nelthropp )

Engelskmand. Ejer af papirmøllen. "Nymølle" i Ørholm.

Der findes iflg Hans Anton Olsen i 2021 et stort ovalt maleri af Nelthropp ("Lorden") som gik i arv via Frederik Ove Rahlff til sønnen Jens Frederik Rahlff. Men iflg Lene Rahlff blev det måske kasseret da Jens Frederik døde i 2006 da ingen var interesserede i det. Jane ved heller ikke noget om det. Jette Rahlff kan huske det var ovalt, en halv meter højt, i bruntoner, og var af en fjern slægtning. Jørgen Rahlff kan ikke huske det.

For further research backwards check these leads:

• https://www.myheritage.no/research/collection-30042/fodsler-og-dopt...
• https://www.myheritage.no/research/collection-30042/fodsler-og-dopt...
• https://www.myheritage.no/research/collection-11002/historiske-boke...
• https://www.myheritage.no/research/collection-11002/historiske-boke...

Ni børn. To af hans døtre, giftede sig med hver sin søn af Joachim Rahlff: Louise med Peter og Bolette med Georg.

Kilde: Det Kongelige Bibliotek, Fortegnelse over 235 Skrivpapirsorter: http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021509052.pdf

Ørholm og Nymølle Papirfabriker i Sjælland. (Privileg. 1793 for Ørholm, anlagt af Henry Nelthropp og John Joseph Harris. Privileg. udvidedes 1794 til ogsaa at gjælde Nymølle Papirfabrik. Privileg. fornyedes 1805, 1832 og 1838 for forskjellige Ejere. Endelig solgtes Fabrikerne 1854 til Brødrene Drewsen paa Strandmøllen.)

* https://stadsarkivet.ltk.dk/lyngby-taarbaeks-historie/moeller-og-fa...

Se barnebarnet Henry Christian Nelthropp om sukkerrørplantagerne og romproduktionen der byggede på udstragt slavedrift:

Oplev fortiden på St. Croix (tidl. Dansk Vestindien, nu på St.Thomas, en del af Jomfruøerne, USA) selv her: http://www.xn--rejsentilslaveerne-t4b.dk/#0_Hovedintro

Cruzan Rum Distillery bygget i 1760 i Fredriksted, St Croix på Jomfruøyene by Chris Goodier ( http://www.discoverusvimagazine.com/dining/stx-cruzan-rum.htm )

"St. Croix has been acclaimed for its fine rums since the 18th century, when sugar cane fields sprawled across the island. Danish landowners reaped fortunes by selling their sugar, molasses and rum to eager buyers in Europe and the American colonies, and General George Washington even rationed St. Croix rum to his Continental Army.

The Nelthropp family began making rum in the early 1800s and was poised to resume production as soon as the American prohibition ended in 1933. Family members still oversee operation of the Cruzan Rum Distillery — the last remaining rum factory on the US Virgin Islands and gather daily to taste and fine-tune the product"

---------------------------------------------------------------

I 1794 kom to englændere til Ørholm: Henry Nelthropp og hans kollega John Joseph Harris. Papir var en mangelvare i Danmark, så de byggede papirfabrikker i Ørholm og Nymølle.

I bogen "Memoirer og Breve - XXV Strandmøllen Optegnelser af Johan Christian Drewsen" fra 1916 af Julius Clausen står der om hvad der bragte Nelthropp til Danmark og hvad der kom ud af det:

Baggrundsfodnote, s 20:

"Paa Foranledning af den danske Generalkonsul Anker i London kom de engelske Garvere og Læderfabrikanter Henry Nelthropp (død 1821, 76 Aar gammel) og John Joseph Harris (død 1806, 55 Aar gammel) her til Landet 1786 og begyndte forskellige industrielle Foretagender med en hidtil ukendt Understøttelse af Regeringen, der i Løbet af mere end 10 Aar næsten aarlig forsynede dem med store rentefri Laan. De anlagde ogsaa en Papirfabrik paa Ørholm, som de med Statens Hjælp købte 1793, men atter maatte sælge 1803. De fleste af deres Spekulationer mislykkedes og endte uheldig"

Drewsen, som altså er Nelthropps konkurrent og søn af Strandmøllens ejer, skriver i let bitter tone:

"I denne Periode giorde vi 3 Sorter Skrivpapir No. 1, 2 og 3, som var Concept. Alt Trykpapiret giordes af ublegede Klude, og det var Frosten, der maatte noget blege det.

Men nu kom Harris og Nelthrop til Danmark, rigtignok med tomme Lommer, men med gode Hoveder og umaadeligt Snakketøi. I denne Periode stræbte Regieringen at fremdrive Fabriker, og Nelthrop og Harris vare just Mænd, der passede til denne Tid. Som Udlændinge, og hvad mere var, som Englændere, maatte de jo vinde Tiltro. Harris var en dygtig Garver, og et Garveri var det første de anlagde, og som lykkedes meget vel.

Men da de levede paa en stor Fod, og mange af de betydeligste Embedsmænd giæstede dem, saa kunde denne ene Industriegreens Fortieneste ikke forslaae til to Familiers Underhold. De ansøgte derfor om et Laan af 50.000 Rdlr. til Anlægget af en Oliemølle, den samme jeg endnu eier, og erholdt det ogsaa. Istedetfor Fortieneste blev denne dem en stor Byrde, da de ikke kunde concurrere med den hollandske Linolie, og Rapsolie pressedes den Gang endnu ikke. De maatte altsaa tænke endnu paa noget Nyt, og Valget faldt da paa en Papirmølle.

Et nyt Laan, jeg tror 120.000 Rdlr. blev dem bevilget, maaske mere eller mindre, men i det Hele fik de 200.000 Rdlr., som Staten endnu nok for det meste har tilgode, hvilket blandt andet kan sees deraf, at samme Oliemølle, hvortil Regieringen laante N. og H. 50.000 Rdlr., kiøbte jeg siden for 5000 Rdlr. af Regieringen. Til Anlæg af denne Papirfabrik kiøbtes Ørholm og Nyemølle, og 8 Bøtter anlagdes der.

Dette var nu et haardt Stød for min Fader; thi saa mægtig en Rival syntes at maatte knuse ham, og da denne Fabrik fik en engelsk Mester og engelske Svende, saa blev dens Papir naturligvis bedre end vort, og da dens Eiere vare beskyttede af flere af Statens mægtige Mænd, mistede vi snart de kongelige Leverancer, vi før havde. Skulde ikke Strandmøllens Fabrik ødelægges, maatte en Forandring foregaa. Der maatte sørges for at erholde de fornødne Klude og at forbedre Papirerne.

Fra dette Tidspunkt begyndtes med Fabrikationen af „Bikube" og „Propatria" saavel som af nogle bedre Trykpapirer, og da den nye Papirfabrik saavel som N. & H.s øvrige Anlæg ikke havde synderlig Fremgang, saa bestod Strandmøllens Prøver, men ikke uden betydelige Tab for Eieren.

For ikke oftere at tale om N. & H. vil jeg her sige, at de forarmedes, som og var rimeligt nok, thi man vilde vide, at den, der den Gang fik Laan som N. & H., fik ikke mere end 64 Sk. af Rigsdaleren, medens de 32 Sk. underveis slap ned i andre Godtfolks Lommer.

Enden blev, at Harris tog Gift, og at Nelthrop, som siden kom igen til nogen Formue, døde, for ikke at sige foragtet, saa dog ringeagtet af sine Medborgere."

Og side 146, et lille digtstik, kamoufleret som underholdning:

"Engang havde jeg et Selskab paa Strandmøllen og fik det Indfald at skrive en Vise, hvori var et eller to Vers til hver af Giæsterne. Blandt disse var Papirfabrikant Nelthrop fra Ørholm og en gammel napoleonsk Oberst, som eiede Nærumgaard.

Verset til den gamle Oberst lød saaledes:

Hvis Napoleon, som Du, havde Jorden pløiet
Sad paa Nærumgaard han nu maaske ret fornøiet.
La fortune n'a pas voulu,
— Hende maa man lystre —
Par le fort il fut vaincu,
som vi andre Kryst're."

Og hvad så Nelthropp fik som digt melder bogen desværre intet om.

(http://www.archive.org/stream/memoirerogbreve25clauuoft/memoirerogb... , s 20 f.f.)

Fra Lyngbys historiesider:

"Ørholm papirfabrik blev oprettet i 1794. To engelske foretagere mente at se et marked for papir i Danmark. Her var der på det tidspunkt kun én papirfabrik, nemlig Strandmøllen ved Mølleåens udmunding i Øresund. De fik lov at starte en konkurrerende virksomhed ved Ørholm og Nymølle. De byggede i de næste 10 år seks papirværksteder omkring to vandmøller i Ørholm og og to vandmøller i Nymølle. Indtil 1822 var havde Ørholm - Nymølle den største og mest moderne papirfabrikation i Danmark.

I løbet af 1800-tallet forandredes papirfabrikationen i Ørholm fra håndværk til industri.

Luftbilledet fra 1920 viser anlægget i Ørholm lige inden De forenede Papirfabrikker lukkede Ørholm-Nymølle i 1921. Den hvide villa i haven forrest er direktørboligen fra midten af 1700-tallet (dengang var der lesmedie i Ørholm). Ved mølledammen er den lange fabriksbygning fra 1886. Papirmaskinen stod i huset vinkelret på åen, den blev drevet af en dampmaskine i 1920. Den første papirpaskine i 1831 blev drevet af et vandhjul. Det betød, at Ørholm ikke fik det samme ud af af sin investering, som konkurrenten Strandmøllen fik: Her havde man på en gang opstillet papirmaskine og dampmaskine - den første i Danmark."

"Her blev genbrugspapir, der var kværnet mellem store sten, yderligere findelt og rørt op til papirmasse med vand, lim og farvestof eller blegemiddel. Derefter skulle vandet suges og tørres ud af papirmassen. Det foregik i papirmaskinen.

Da Ørholm-Nymølle Papirfabrik blev oprettet i 1794, blev denne metode introduceret i Danmark. Hidtil havde man findelt materialet i en stampemølle, hvor store lodrette bjælker blev løftet op og faldt ned på det materiale, der skulle knuses. Man kan se en stampemølle i Den gamle By i Århus. Stampen ved Mølleåen har sit navn, fordi man der bearbejdede vævet uldstof med sæbevand, så det blev til vandtæt klæde."

(http://www.stadsarkivet.ltk.dk/composite-8801.htm)

Fra Wikipedia om Ørholm Mølle:

"I 1793 blev fabrikken af to englændere, Henry Nelthropp og John Joseph Harris, omdannet til papirfabrik, primært med det formål at producere trykpapir, tapetpapir og blåt indpakningspapir. Året efter købte de Nymølle, og de to møller fungerede derefter i 125 år som papirfabrikker. Fra 1830 og frem var det en langsom nedgangsperiode, da konkurrencen fra den langt større papirfabrik på Strandmøllen overtog markedet. 1854 blev Ørholm solgt til ejerne af Strandmøllen og blev nu en del af, hvad der næsten kan betegnes som et dansk papirmonopol. I samme periode blev møllen moderniseret med dampkraft og turbiner. Fabrikken eksisterede til 1922.

Fra 1930 til 1977 var der en krøluldstæppe- og springmadrasfabrik ved navn "Lama" i bygningerne, derefter blev de købt af staten og anvendes i dag af Nationalmuseet."

(http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98rholm_M%C3%B8lle )

ØRHOLM PAPIRFABRIK

Var oprindelig en Krudtmølle; i Året 1793 fik Englænderne H. Nelthropp og J. J. Harris Privilegium til at indrette en Papirfabrik på Ørholm; dette Privilegium udvidedes i 1794 til at omfatte N y m ø l l e, der sammen med Ørholm i 1832 overgik til J. B. Nelthropp. Begge Fabrikker solgtes i 1854 til Brødrene Chr. & Michael Drewsen (Firmaet Drewsen & Sønner); fra 1865 til Selskabets Overgang til A/S De forenede Papirfabrikker 1889 (s.d.) var Chr. Drewsen (f. 1799, d. 1896) Eneejer.
Adresse: København Kilde: Kraks Danmarks ældste forretninger 1910

Fra Morten Høyer Skovs historie:

"Ørholm Mølle, som ejes af to englændere, Henry Nelthropp og John Joseph Harris, indtil 1806 hvor Nelthropps søn, John Bromley Nelthropp og Ernst Schimmelmann indtræder som ejere i stedet for Harris."

(http://hoejer.net/Aner/C0000025.htm)

--------------------------------------------------------------

Han var gift to gange. Se hvad Nelthropps slægtsoversigt siger:

"Henry Nelthropp was married on 17 February 1779 at the British Factory Chaplaincy in Lisbon, Portugal to Carolina Illinis, who was born on 22 May 1757, daughter of Luder Illins (aka Luder Illius, Lader Illins) & Bromley Earl.
"In 1786, Henry/Henrich Nelthropp and John Joseph Harris, who had a manufacturing business in London, were encouraged to come to Denmark to set up a business. They were granted funds from the King to make the move and installed themselves at Retraite, north of Copenhagen and established a tannery to make Moroccan leather and an oil mill. Eventually, in 1793, they purchased Ørholm and established a paper factory. Sometime after 1800, it was necessary for them to sell their businesses."
On 13 December 1800, a Henry Nelthropp is listed in the tax records as residing at 6 Strand Street, Frederiksted. (but not in 1799). He was also there in 1801. (but not in1802) "

( "Virgin Island Families" - Nelthropp, opdateret 30 juni 2011, en version fra 2013 ligger på http://www.vifamilies.org/images/Nelthropp.doc )

FT1787: https://www.danishfamilysearch.com/cid38800

Retræte Fabrik, Søllerød, Sokkelund, København.

• Georg Nelthop Male 40 1747 Married Husbonde Læder Fabricant
• Caroline Nelthop Female 36 1751 Married Madmoder
• Henrich Male 6 1781 Single Barn
• Bromley S Unknown 5 1782 Single Barn
• Ludvig Male 3 1784 Single Barn
• Georg Male 2 1785 Single Barn
• Caroline Female 1 1786 Single Barn
• Werning Unknown 30 1757 Single Informator
• Inger OlsDatter Female 30 1757 Single Tjenestefolk
• Caroline Rasmus. Female 23 1764 Single

FT1801: ( http://www.danishfamilysearch.dk/cid1596030 )

Kbh, Sokkelund, Lyngby, Ørholm, , 389, FT-1801, B8720

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

• Henrich Nelthrop 49 Gift husbond fabrikant og ejer af Ørholm
• Christiane Nelthrop 33 Gift hans kone
• John Brombey - 19 Ugift deres barn
• Emilie - 5 Ugift deres barn
• Villiam Thell - 4 Ugift deres barn
• Evard - 3 Ugift deres barn
• Lovise Magdalene - 1 Ugift deres barn
• Peder Christian Lange 25 Ugift tjenestekarl fuldmægtig
• Maren Halling 33 Ugift tjenestepige husjomfru
• Rosette Væltt 17 Ugift tjenestepige jomfru
• Lovise Andersdatter 21 Ugift tjenestepige stuepige
• Margrethe Pouelsen 46 Ugift tjenestepige kokkepige
• Karen Nielsdatter 30 Gift tjenestepige amme
• Anna Svendsdatter 24 Ugift tjenestepige malkepige
• Michel Lind 26 Ugift tjenestekarl tjener
• Peder Isling 53 Enkemand tjenestekarl kusk
• Peder Andersen 27 Ugift tjenestekarl gårdskarl

Død1821: Boede i Klareboderne 101 , https://maps.app.goo.gl/FeKNvshwWmQ9LCM26?g_st=ic

"Fra Dansk Guinea til Dansk Vestindien" af Katja Kvaale, Weekendavisen 8.8.2020:

"Den 25. maj 1672 havde det danske skib Færø anduvet den ubeboede ø St. Thomas i den nordlige del af viften af caribiske øer, som kaldes Antillerne. Sømændene lod ankeret gå i den usædvanligt gode naturhavn ud for det sted, som skulle blive havnebyen Charlotte Amalie. Øens første guvernør, Jørgen Iversen, gik i land og plantede Dannebrog på stranden. Dannebrog blev først strøget fra selvsamme havn 245 år senere, nemlig på overdragelsesdagen 31. marts 1917 ved salget af De Dansk Vestindiske Øer til USA. Det mellemliggende kvarte årtusinde skulle byde på et omfattende sukkerregime med stort økonomisk afkast baseret på stor menneskelig lidelse.

Jørgen Iversen var udrustet med Christian 5.s privilegiebrev til Det Vestindisk-Guineiske Kompagni, hvis formål var at kolonisere St. Thomas og gerne nogle flere øer. Det blev i 1718 øen St. Jan, som kun er adskilt fra St. Thomas med et lille stræde; begge øer er små og bjergrige. Endelig købte danskerne St. Croix af franskmændene i 1735. Den ligger 150 km derfra, er noget større og ret flad. Derfor var St. Croix bedst egnet til de sukkerrørsplantager, som var hele formålet med koloniseringen. Samtidigt kom St. Thomas’ fine naturhavn danskerne til gunst som international handels- og transithavn. Tilsammen har de tre øer et areal på størrelse med Mors.

Ved den danske erobring af de tre øer blev ingen oprindelig befolkning koloniseret, men det kan ikke bortforklares, at den bortførte sorte befolkning blev gjort enorm uret. De første skibe som Færø medbragte danske straffefanger som arbejdskraft, men det var helt utilstrækkeligt. Rydning af tropisk bevoksning, opdyrkning og ikke mindst høst og efterbehandling af sukkerrør var ekstremt arbejdstungt; slaver blev derfor opkøbt netop til dette benhårde arbejde. Arbejdet foregik på 11- til 13-timers arbejdsdage under pisk og opsyn i plantagerne.

Det medførte ofte korte liv, så stadig import af nye slaver var nødvendigt, da de ikke kunne nå at reproducere sig selv i forhold til dødsraten. Der er beskrivelser af overvejelser om, hvordan man opnår den svære balance mellem ved vold at fastholde slaverne i frygt og ulyst til oprør, men samtidigt lade dem overleve som fysisk duelig arbejdskraft. Sagt kort: Af sikkerhedsgrunde måtte danskernes udøvelse af ekstrem vold over for slaverne være ligefrem proportional med den enorme uret, slaveriet udgjorde for dem.

Ligesom på de afrikanske forter blev de vestindiske øer bestyret af en række talentløse og fordrukne embedsmænd. Her skulle de administrere opretholdelse af lov og orden med et system, der ikke anerkendte vidnesbyrd fra sorte og jævnt hen afstraffede dem med gloende tænger, radbrækning og piskning. I 1759 blev der med sådanne midler slået ned på en »intenderet negerrebellion« på St. Croix. Til forskel fra Storbritannien var der i den danske befolkning næsten ingen viden om slavehandlen og ingen offentlig diskussion, men med den stigende anti-slavery- bevægelse i Storbritannien og den amerikanske uafhængighedskrig i 1770erne begyndte også dansker ne at overveje, om slaver egentlig var ejendom på linje med en hest eller et møbel.

Transporterne faldt dog ikke i antal, efterhånden som den liberale menneskerettighedstænkning så småt sivede ind i dansk åndsliv. Tværtimod. I 1791 blev Kommissionen for Negerhandlens bedre Indretning nedsat til at undersøge forholdene. Året efter besluttede den danske regering ganske vist på basis af Slavehandelskommissionens undersøgelse, at slavehandlen skulle ophæves fra 1803. Imidlertid medførte dette stor travlhed i slavehandlen i det følgende årti, hvor selvsamme stat ikke alene havde afsat tid, men endog ydede lån til indkøb af ekstra slaver, før forbuddet trådte i kraft.

Der blev altså sat turbo på den danske menneskehandel i årene mellem 1777 og 1803, hvor henved halvdelen af det totale antal danske slaver blev ført i direkte pendulfart fra Afrika til Dansk Vestindien. Kalkulen var jo, at arbejdskraften i plantagerne skulle nå at blive selvsupplerende gennem avl inden 1803, hvorved slaveriet kunne fortsætte uanfægtet af forbuddet mod import af slaver.

Stigende uro i plantagerne og ulmende oprør inspirerede dog guvernør Peter von Scholten til i 1848 at erklære slaveriet for afskaffet uden først at konsultere København. Det, der lignede dansk godhed, var reelt damage control.

Da Danmark med Grundloven året efter selv blev et demokrati, blev det klart, at De Dansk Vestindiske Øer måtte afvikles som koloni og sælges. Det lykkedes dog først i 1917. De nu frigivne slaver fortsatte i 1848 livet i armod, efter 1917 under amerikansk flag."

Mere:

• Nygaards Sedler: https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=276522&sort=e
• Ørholms vandmærker: http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021509052.pdf

  ---

On December 13th, 1800 a Henry Nelthropp is listed in the tax records as residing at 6 Strand Street, Frederiksted. He was also living there in 1801. - Could also be his son?