Herredsfoged Troels Winther, til Astrupgaard

https://troelswinther.dk/getperson.php?personID=I1188&tree=TW1
Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk: 14 generationer med rod i marsken :

Det er nu lykkedes med fuldkommen Sikkerhed at føre Slægten tilbage til den 1470
første Gang forekommende TROELS WINTER i Astrup, hvis Forfædre ifølge retsgyldige
Vidnesbyrd før Aar 1400 har ejet Familiens gamle Stamsæde ASTRUPGAARD, Brøns Sogn
i Nordslesvig.
Ætten Astrups yngste Generation kan saaledes i uafbrudt Mandslinje nu se tilbage paa
tretten Slægtled, en Stamrække, som sikkert kun meget faa Familier i Norge og Danmark
kan opvise. .....

Slægten Astrup fra Astrupgaard i Nordslesvig

I forskellige sammenhænge optræder dele af Troels Winthers efterslægt, f.eks. i Carl Langholz’s store anetavleværk om berømte danskere.

Heri findes bl.a. en oversigtstavle, der viser forskellige danske digteres afstamning fra Troels Winthers søn Peder Troelsen.

Troels Winther optræder her på tre anetavler: Frederik Paludan-Müllers, Hans Egede Schacks og Harald Kiddes.

Gårdmand på Astrupgård, Brøns Sogn. Herredsfoged i Hviding Herred. Nævnes i alt 16 gange i årene 1470-1503 i forskellige tingsvidner, først som herredsfoged i Hviding herred, senere som sandemand, efter at sønnen Svend Troelsen har overtaget hvervet som herredsfoged. Af et tingsvidne fra 1514, som er et arveforlig mellem hans børn, fremgår, at han er død.

• *

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1238&tree=2

Troels Winter født omkring 1440: I arveforlig af 7. marts 1514 står der: "..ere paa theres hostrwersz fadersz dødh wegne oc..", hvorfor tidspunkt for Troels's død sættes til Mar 1514. Da barnebarnet Niels Pedersen til Astrupgaard i 1578 skriver til Hertug Hans: "Min Bedstefader, kaldet Truels Winter i Astorp, har til Domherrerne og Munkene i Ribe skænket noget Jord af sit Selvejerbondegods" ("Bundengute", i Del er nu lykkedes med fuldkommen Sikkerhed at føre Slægten tilbage til den 1470
første Gang forekommende TROELS WINTER i Astrup, hvis Forfædre ifølge retsgyldige
Vidnesbyrd før Aar 1400 har ejet Familiens gamle Stamsæde ASTRUPGAARD, Brøns Sogn
i Nordslesvig.
Ælten Astrups yngste Generation kan saaledes i uafbrudt Mandslinje nu se tilbage paa
tretten Slægtled, en Slamrække, som sikkert kun meget faa Familier i Norge og Danmark
kan opvise. til "Kronerde", Fæstegods), foreligger der her en tydelig udtalelse for, at Astrupgaard ikke i ældre tid har været adeligt jordegods. Astrupslægtens forfædre har derfor rimeligvis i det 15. århundrede tilhørt den klasse af frie ejendomsbesiddere, som umærkeligt hævede sig op i adelsstanden, når deres økonomiske vilkår var tilstrækkelig gode, og i særdeleshed, når de indgik adelige giftermål. Begrebet "adelstand" er i Danmark ikke benyttet før 1530, og en rig selvejerbonde har før dette tidspunkt næppe været synderlig mindre anset end en uformuende mand af den lavere adel. Forholdet før 1530 var ofte det, at den lavere, ubemidlede adel, der var skattefri mod at gøre Rostjeneste, i krigstilfælde erklærede sig for at være bønder for at undgå krigstjenesten, medens de atter påberåbte sig deres adelige byrd og den dertil knyttede skattefrihed, når fredeligere tilstande indtrådte. Det synes meget tvivlsomt, om det er rigtigt at slægten har den adelige herkomst, som det fortælles i de af Roager-præsten samlede familieoptegnelserne. Fra årene 1470-92, hvor Troel Winter er herredsfoged i Hvidding herred, findes talrige dokumenter, hvor der ingen omtale er af hans adelige byrd, selvom de andre vidner på dokumenterne: Nis Skram, Peter Rantzau og småadelsmanden Jens Ulv fra det nærliggende Vesterbæk alle betegnes som værende af adelig byrd, idet de kaldes Væbner ("Knappe"). Under flere breve fra 1473-1503 i Ribe Stifts arkiv findes Troels Winters segl endnu vedhængende, men desværre i så ødelagt stand, at det ikke rigtigt er muligt at se, hvad det udviser. Der ses dog et våbenskjold med en eller anden skråtstillet figur, sandsynligvis de to korslagte fisk, som går igen i det til sønnen, Peder Troelsen, hørende våben, som omtalt i noten til ham. Nedenfor er Roagerpræstens mange betragtninger anført af flere, men derimod findes der iflg Eline Gøyes Jordebog for år 1401 omtalt tre brødre Iver, Troels og Thomas Juel, sønner af Peder Juel og Mette Segebodsdatter Krummedige, nogle Juel'er, som tilhører en lidet bekendt sønderjydsk adelsslægt. De var bosiddende i egnen omkring Flensborg og ejede gods i Søndergøsherred, det senere Husum amt. Peder Juel omtales i Diplomatarium Flensborgenses i 1379, som den ældst kendte borgmester i Flensborg. Men allerede i 1363 nævnes han i Trefoldighedsgildet i Flensborg, som "Peter Agdorp, borgmester". På bakkerne mod nord, udenfor Flensborg bymur, har der ifølge historien ligget 5 adelsgårde. Den ene af disse tilhørte Juel-slægten og blev kaldt "Eddebo" (det senere Duborg, nu den kendte Duborgskole). Eddebo var beliggende i Mariaskoven, eller på Mariebjerget, på den såkaldte Junkerplads. Her har man i de senere år ved udgravninger fundet rester af den oprindelige beboelse. Juel'erne førte et skrådelt skjold i våbenet. 'Den ene af Peders sønner, Troels, er vist som far til den Anna, der sammen med Svend Winter af Roagerpræsten angives at være stammoder og stamfader til Astrupslægten. Denne Juel slægt kan via Krummedige og de Ottenbüttel føres tilbage til Henrik Busche, som var foged på Ottenbüttel og var født ca. 1075. Slægtskabet kan især sandsynliggøres via den navngivning, som er benyttet til Troels og hans efterkommere, og er nok det bedste bud på en videreførelse af slægten tilbage i tiden. [Kilde: Også Carl Langholz, Anetavler for berømte danskere - 1. samling; Digtere og forfattere, side 285]. Indskrevet af Claus Gram-Hanssen - Gram-Hanssen slægten. [24. marts 2013]

Reference: Astrp/10Gen/Ane. Andet navn Troels Winter Eller Vinter

gaardejer,herredsfoged paa Astrupgaard.

Troels Winther,  * ca. 1425,  † 07.03.1514 i Astrup, Brøns, stilling: Herredsf.   I Personalhistorisk Tidsskrift 2007:1 side 17-61 påbegyndes en artikkel om Troels Winthers slægt, skrevet af Svend Jacobsen.

Hans efterslægt er registreret efter slægtstavler i "10 generationer med rod i marsken" af Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk udg. marts 1996. Når dato er med, har jeg som regel selv set i kirkebogen.

Som bilag til ane nr 16784 m.fl. - (m.fl. fordi han er ane flere gange)  -Troels Winther findes nogle aner, som er foreslået af Carl Langholtz, men ikke sikre nok til at offentliggøres her.

~~~~~~~~~~~~~~~~~

Nævnes i alt 16 gange i aarene 1470-1503 i forskellige tingsvidner, først som herredsfoged i Hviding herred, senere som sandemand, efter at sønnen Svend Troelsen har overtaget hvervet som herredsfoged. Af et tingsvidne fra 1514, som er et arveforlig mellem hans børn, fremgaar, at han er død.

OBS: Efterfølgende er formentligt en forveksling med en anden person: Carl Langholz mener, at slægten maaske tidligere havde været adelig, men at adelskabet var blevet fortabt - eventuelt gennem et ikke-adeligt ægteskab. Hertug Frederik skulle derfor have givet slægten visse privilegier som kompensation.

Men under alle omstændigheder blev Troels Vinter stamfader til den i Norge levende slægt Astrup.

Ifølge uja er han død 1503-1514

Noter : Fra bogen 10 GENERATIONER MED ROD I MARSKEN af Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk - 1996 (Scannet og OCR-behandlet af Peer Fischer Holm.)

TROELS WINTHER, formentlig født omkring 1430/40 død 1503/14

Gårdmand på Astrupgård, Brøns sogn, Hviding herred.

På enkelte bevarede originaldokumenter findes hans segl endnu, som viser et våben

Gift med METTE, som lever endnu i 1514 ifølge ovennævnte arveforlig. 4 børn kendes, se nedenfor.

Børnene kendes fra arveforliget, hvor de nævnes ved navn og dørenes ægtefæller nævnes. På grund af dette arveforlig er der ingen grund til at tro, at Troels Winther har haft flere børn, der har nået voksen alder.

Kendskabet til Astrupgard-slægen skyldes oprindelig nogle slægtsoptegnetser, foretaget af provst Niels Nielsen Astrup i Roager, som hans søn medbragte til Norge, og som siden er blevet opbevaret hos den norske del af slægten. Optegnelserne bygger hovedsageligt på gamle dokumenter, som provsten i sin ungdom har studeret på fødegården. Det er formentlig delvis de samme dokumenter, som vi andre i dag kan læse i f.eks. Hviding herreds tingbog 1741, hvor gårdens daværende ejer, sognefoged Peder Bjørn, lod tinglæse 26 dokumenter tilbage fra 1488 vedrørende gårdens jordtilliggende o.a.

Slægtsoptegnelserne er karakteristiske ved, at så længe oplysningerne gælder de mandlige besiddere al selve gården. er de korrekte nok, men det, der er nævnt om konerne, er mere fantasipræget.

Om Troels Winthers kone Mette hedder det f.eks., at hun var datter af "velbårne junker til Trøjborg Peder Rantzau", og dette er givetvis ikke rigtigt. Selvom Troels Winther måske var lavadelig. hvilket i øvrigt er uklart, ville han næppe have mulighed for at ægte en datter fra den fornemme Rantzau-slægt, og rent kronologisk kendes ingen Peder Rantzau til Trøjborg, der kan passe som far til Mette. Oplysningen skal formentlig ses som en fantasifuld forherligelse af det faktum, at der til Astrupgård hørte nogle enge i Misthusum, som blev kaldt Peder Rantzaus enge.

Vedrørende Troels Winthers forfædre fortælles det i de omtalte slægtsoptegnelser, at hans far var en adelsmand fra Vendsyssel ved navn Svend Winther, som havde dræbt en anden adelsmand i en duel og derfor var flygtet til fystedømmet Slesvig. Her ægtede han Anna, datter af velbårne Eiler Juel til Astrupgård og fik gården med hende. Om denne beretning må man sige, at det meste nok ikke passer Det er meget sandsynligt, at Troels Winthers far har heddet Svend, da hans formentlig ældste søn hedder Svend, men at han skulle komme fra Vendsyssel. er meget tvivlsomt. Det er ikke muligt at finde en adelsslægt Winther deroppe fra, som han passer ind i. Han er givetvis fra egnen, hvor navnet Winther i 1400-tallet forekom både i Skærbæk og i og omkring Ribe.

En sammenhæng med en Juel-slægt er også sandsynlig, men om det er som ovenfor anført, kan ikke siges. Den noget særprægede præst Johannes Oldendorp i Haderslev (1524-1566)skriver i sin selvbiografi, at hans mor var fjernt beslægtet med Astrupgård-slægten, og at de begge stammer fra en Juul-slægt, der var udbredt i Ribe og i Hviding herred. Efter Johannes Oldendorphs formulering kunne det ligeså godt være Troels Winthers kone, der var af denne slægt, og i det hele taget må sammenhængen siges at være helt uklar.

Det skal til slut pointeres, at der intet dokumentarisk belæg er for eksistensen af personerne Svend Winther, Anna Juel og Eiler Juel, hvorfor alle de uhyre mange anetavler, hvor Troels Winther optræder bør stoppe med ham. Fremtidig forskning må så vise, om der kan skaffes rimeligt grundlag for at føre slægten længere tilbage.

Kilde: Radoor.net

Noter : Fra bogen 10 GENERATIONER MED ROD I MARSKEN af Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk - 1996

TROELS WINTHER, formentlig født omkring 1430/40 død 1503/14

Gårdmand på Astrupgård, Brøns sogn, Hviding herred.

Nævnes i alt 16 gange i årene 1470-1503 i forskellige tingsvidner, først som herredsfoged i Hviding herred, senere som sandemand, efter at sønnen Svend Troelsen har overtaget hvervet som herredsfoged. Af et tingsvidne fra 1514, som er et arveforlig mellem hans børn, fremgår. at han er død.

På enkelte bevarede originaldokumenter findes hans segl endnu, som viser et våben.

Gift med METTE, som lever endnu i 1514 ifølge ovennævnte arveforlig. 4 børn kendes, se nedenfor.

Børnene kendes fra arveforliget, hvor de nævnes ved navn og dørenes ægtefæller nævnes. På grund af dette arveforlig er der ingen grund til at tro, at Troels Winther har haft flere børn, der har nået voksen alder.

Kendskabet til Astrupgard-slægen skyldes oprindelig nogle slægtsoptegnetser, foretaget af provst Niels Nielsen Astrup i Roager, som hans søn medbragte til Norge, og som siden er blevet opbevaret hos den norske del af slægten. Optegnelserne bygger hovedsageligt på gamle dokumenter, som provsten i sin ungdom har studeret på fødegården. Det er formentlig delvis de samme dokumenter, som vi andre i dag kan læse i f.eks. Hviding herreds tingbog 1741, hvor gårdens daværende ejer, sognefoged Peder Bjørn, lod tinglæse 26 dokumenter tilbage fra 1488 vedrørende gårdens jordtilliggende o.a.

Slægtsoptegnelserne er karakteristiske ved, at så længe oplysningerne gælder de mandlige besiddere al selve gården. er de korrekte nok, men det, der er nævnt om konerne, er mere fantasipræget.

Om Troels Winthers kone Mette hedder det f.eks., at hun var datter af "velbårne junker til Trøjborg Peder Rantzau", og dette er givetvis ikke rigtigt. Selvom Troels Winther måske var lavadelig. hvilket i øvrigt er uklart, ville han næppe have mulighed for at ægte en datter fra den fornemme Rantzau-slægt, og rent kronologisk kendes ingen Peder Rantzau til Trøjborg, der kan passe som far til Mette. Oplysningen skal formentlig ses som en fantasifuld forherligelse af det faktum, at der til Astrupgård hørte nogle enge i Misthusum, som blev kaldt Peder Rantzaus enge.

Vedrørende Troels Winthers forfædre fortælles det i de omtalte slægtsoptegnelser, at hans far var en adelsmand fra Vendsyssel ved navn Svend Winther, som havde dræbt en anden adelsmand i en duel og derfor var flygtet til fystedømmet Slesvig. Her ægtede han Anna, datter af velbårne Eiler Juel til Astrupgård og fik gården med hende. Om denne beretning må man sige, at det meste nok ikke passer Det er meget sandsynligt, at Troels Winthers far har heddet Svend, da hans formentlig ældste søn hedder Svend, men at han skulle komme fra Vendsyssel. er meget tvivlsomt. Det er ikke muligt at finde en adelsslægt Winther deroppe fra, som han passer ind i. Han er givetvis fra egnen, hvor navnet Winther i 1400-tallet forekom både i Skærbæk og i og omkring Ribe.

En sammenhæng med en Juel-slægt er også sandsynlig, men om det er som ovenfor anført, kan ikke siges. Den noget særprægede præst Johannes Oldendorp i Haderslev (1524-1566) skriver i sin selvbiografi, at hans mor var fjernt beslægtet med Astrupgård-slægten, og at de begge stammer fra en Juul-slægt, der var udbredt i Ribe og i Hviding herred. Efter Johannes Oldendorphs formulering kunne det ligeså godt være Troels Winthers kone, der var af denne slægt, og i det hele taget må sammenhængen siges at være helt uklar.

Det skal til slut pointeres, at der intet dokumentarisk belæg er for eksistensen af personerne Svend Winther, Anna Juel og Eiler Juel, hvorfor alle de uhyre mange anetavler, hvor Troels Winther optræder bør stoppe med ham. Fremtidig forskning må så vise, om der kan skaffes rimeligt grundlag for at føre slægten længere tilbage.

kilde: Kenneth Konrad Knudsen http://anetavler.kilokilokilo.dk/getperson.php?personID=I2990&tree=...

Troels Winter[1, 2] 1440 - 1514

Beskæftigelse Gårdejer, herredsfoged [2] Fødsel Ca. 1440 [1, 2] Død 1503-1514 [1, 2] Person-ID I1844 anetavler | Fr. Paludan-Müller

Far Svend Winter, f. Ca. 1400, d. Ja, dato ukendt Mor Anna Troelsdatter Juel, f. Ca. 1410, d. Ja, dato ukendt

Familie Mette, f. Ca. 1450, d. Eft. 1514 Børn

	1. Peder Troelsen,   f. Ca. 1475,   d. 1560

gert thiele.