Inger Jepsdatter (Benderup), af Suldrup

Inger Jepsdatter var datter af Jep Poulsen (Benderup ) til Kvotrup i Onsild Herred og Marie Nielsdatter. Hendes brødre var Poul Jepsen og Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Else Knudsdatter Steen til Skovsbygaard i Framlev Herred. Inger er første gang fundet nævnt i 1556, hvor Morten Jensen i Siem bekender at fru Inger i Suldrup og Christen Jensen holdt 10 heste til gæsteri, da han var Axel Juels køgemester og det samme i Oluf Munks tid. Hun nævnes næste gang i et brev af 2. april 1559, der lyder: " Poul Jensen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruers Inger Justdatters, Anne Justdatters og Dorte Justdatters vegne, Marie Andersdatter i Oustrup på sin egne vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen, Maren Thomasdatter, Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige Fru Sofie Glob på sine egne vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Keld Andersen i Lundby på deres hustruers Maren Christensdatter, Karen Christensdatter og Dorthe Thomasdatters vegne gør vitterligt, at eftersom gud i indeværende år har kaldet ærlige og velbyrdige husfrue Inger i Suldrup, deres kære mor og mormor, og der i arv er tilfalden den frit jordegods, som de efter recessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlige og velbyrdige mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving, søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald Herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus og hvis det bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kvotrup, førnævnte husfrue Ingers broder, da skal Bertel Hørby have vederlag i husfrue Ingers søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kvotrup gård og gods. Dette Niels Rozenkrants til Halkær, Niels Michelsen til Køy, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti søndag 1559."

Fru Inger nævnes næste gang, om end kun indirekte, i et dokument af 21. juni 1562, hvor sønnen Bertel Hørby sælger arvegods efter hende.

Endelig nævnes Fru Inger i et brev af 31. juli 1562: Christen Jense i Suldrup, Herredsfoged i Hornum erred på sin egen og børns Just Christensen, Barbara Christensdatter og Anne Christensdatters vegne, Jens Christensen i Svenstrup på egne vegne og Las Thomasen i Snorup på sin hustru Inger Christendatters vegne tilskøder Otto Brahe til Knustrup, Høvedsmand på Aalborghus deres arvepart efter salig husfrue Inger i Suldrup.

Hvorfor Fru Inger er kommet til Suldrup, kan der kun gisnes om. Men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. Fru Ingers børn af andet ægteskab med bonden Just Mortensen i Suldrup må alle siges at tilhøre bondestanden, om end de tilhørte en klasse for sig selv, nemlig storbønderne. Ser man på efterkommere af ægteskabet, står man overfor et helt dynasti af Herredsfogeder, skrivere, delefogeder og mænd i andre lignende stillinger. Personalhistrorisk tidsskrift 2003:2 Fru Inger i Suldrup, af Ole Færch.

Inger Jepsdatter i Suldrup af lavadelsslægten Benderup, gift første gang med lavadelsmanden Anders Hørbye, anden gang med bonden Just Mortensen i Suldrup, har gennem de senere år interesseret flere, Bl.a. Knud Prange, i "Silkebroderet socialhistorie" og Lavadelsskæbner i Senmiddelalder og renæssance Anton Blaaberg i "Omkring gravstenen i Testrup kirke" og Poul Christensen i "Just Mortensen i Suldrup, en himmerlandsk knabe". Her belyses Fru Ingers relationer til himmerlandske herredsfoged- og storbondesslægter, som har tusinder af nulevende efterkommere i Himmerland,og dermed gør hende til en central person i områdets historie. Endvidere påvises sønnen Bertel Andersen Hørbys forbindelse til Vesterris i Bislev sogn. De i artiklen omtalte breve fremgår af "Diplomatarium Hornumensis, tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herredsting og Nibe og Nørholm birketing 1216-1636 samt personalhistoriske optegnelser om tingenes fogeder og skrivere", der foreligger i næsten færdigt manuskript.

Inger Jepsdatter, var datter af Jep poulsen (Benderup) til Kvotrup i Onsild Herred og Marine Nielsdatter. Hendes brødre var Poul Jepsen og Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Else Knudsdatter Steen til Skovsbygaard i Framlev Herred. Hun er første gang fundet nævnt 1556, hvor Morten Jensen i Siem bekræfter, at Fru Inger i Suldrup og Christian Jensen holdt 10 heste til gæsteri, da han var Axel Juels køgemester og det samme i Oluf Munks tid. Axel Juels blev lensmand på Aalborghus 1536 og var 12. 6. 1550 afløst af Ole Munk. Fru Inger nævnes næste gang i et brev af 2.4.1559, der lyder: " Poul Jensen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruer Inger Justdatter, Anne Justdatter og Dorthe Justdatters vegne, Marine Andersdatter i Oustrup på sin egen vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen og Maren Thomasdatter, Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige Fru Sofie Glob på sin egen vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Kjeld Andersen i Lundby på deres hustruers aren Christensdatter, Karen Christensdatter og Dorthe Thomasdatters vegne gør vitterligt, at eftersom Gud i indeværende år har kaldet ærlige og velbyrdige husfru Inger i Suldrup, deres kære mor og mormor og der i arv er tilfalden dem frit jordgods, som de efter reccessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlige og velbyrdige mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving, søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald Herred, Gassum Sogn, en gård i Vandet og et gadehus og hvis der bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kvotrup, førnævnte husfru Ingers broder, da skal Bertel Hørbye have vederlag i husfru Ingers søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kvortrup gaard og gods. Dette Niels Rozenkrantz til Halkær, Niels Michelsen til Kyø, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti 1559." Brevet har 12 seglsnit med voksselg i de fem. Fru Inger nævnes næste gang, om end kun indirekte, i et dokument af 21.6.1562, hvor sønnen Bertel Hørbye sælger arvegods efter hende. Det lyder: " Bertel Hørby i Vesterris, væbner, tilskøder Otto Brahe til Knudstrup sit gods i Hald Herred, Gassum sogn i Dyrby, en gård. Vitterlighed Axel Juel til Willestrup, landsdommer i Nørrejylland og Malthe Jensen i Hollumgaard, samt ærlige og fornuftige mand hans svogre Poul Ibsen i Dall, Herredesfoged i Fleskum Herred, Søren Ged i Veggergaard, Herredsfoged i aars Herred og Niels Poulsen i Moldbjerg. Aalborg søndag før Skt. Hansdag 1562." Brevet har seks velbevarede segl. Endelig nævnes Fru Inger i Suldrup i et brev af 31. 7. 1562: "Christen Jensen i Suldrup, Herredsfoge i Hornum Herred på sin egen og sine børns Just Christensen, Barbara Christensdatter og Anne Christensdatteres vegne, Jens Christensen i Svenstrup på egne vegne og Las Thomasen i Snorup på sin hustru Inger Christensdatters vegne tilskøder Øtto Brahe til Kudsstrup, Høvedsmand på Aalborghus deres arvepart efter salig husfrue Inger i Suldrup i en gård i Hannest og en i Dørby i Gassum sogn i Hald Herred. Vitterlighed Baltzer Maltesen i Rebstrup, Jørgen Høeg til Klarupgaad og Thomas Kruse til Vaarstggard. Aalborg fredag næst efter Skt. Olufs dag". Af brevets syv segl er fem bevaret. 1. Kr. Jensen i Suldrup. 3. Las Thamesen i Snorup. 4. Baltzer Maltesen (Viffert) til Rebstrup. 6. Jørgen Høeg til Klarup. 7. Thomas Kruse til Vaarst. I brevet 2.4.1559 sælger en række arvinger arvegods efter Fru Inger, deres kære mor og mormor, til deres bror Bertel Hørby i Vesterris, da de som ikke-adelige efter gældende lov ikke kunne beholde godset. Af brevene 2.4.1559 og 21.6.1562 ses, at Fru Inger var gift første gang med en adelsmand af slægten Hørby, med hvem hun har sønnen Bertel og anden gang med bonden Just, med hvemhun mindst har døtrene Inger, Anne og Dorthe, gift med henholdsvis Poul Jebsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard og Søren Mortensen i Glerup. Ifølge et brev af 30.5.1594, som senere gennemgås, fremgår det, at Niels Poulsen i Kras i Moldbjerg var gift med Bertel Hørbys datter Anne. Brevet fra 2.4.1559 nævner en stribe personer, som er vanskelig at sætte på plads. Marine Andersdatter i Oustrup er sikkert enke efter en bonde og helsøster til Bertel Hørby. Oustrup er sikkert Vester Oustrup lidt nord for Aars. Thomas Poulsen i Lønnerup (Lynnerup i Skivum sogn), der nævnes med børnene Christen, Just og Maren, har sikkert været gift med en afdød datter ad Fru Inger og Just, hvilket også sønnens Just-navn peger på. Han nævnes 20-5-1550 og 22.4.1553 på Aars herred ting. Dorthe Thomasdatter antages at være datter af Thomas Poulsen i Lynnerup og Jens Christensen og Maren Christensdater og Karen Christensdatter alle at være børn af en Christen, som var gift med en datter af Fru Inger og Just. Hermed antages, at Fru Inger er deres mormor og ikke deres mor. Ud fra brevene og ud fra oplysninger, som vil blive omtalt senere i artiklen, kan nedenstående tavle opstilles:

Bertel Hørbye i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby og sønnen Laurids Bertelsen Hørby "i Vesterris" i Testrup sogn, Rinds Herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum Herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarup i Vokslev sogn. 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af Kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris. 1534-1536 var Bertel Hørby i Vesterris, for en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn. Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Per Ged i Sønderlund, fordi han slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers. 1545 befaldede Kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Poul Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund og Jens Fredbjerg til Fredbjerg at afgøre en sag mellem Torlof Bildt til Hassinggaard og Niels Mouridsen Benderup til Kvortrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrues far og mor. Alle nævnte personer har tilknytning til Fru Inger. Niels Mouridsen var søn til hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else teen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup var søn af Vogn Poulsen Benderup), Fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen i Tostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537 og nævnes i en udateret dem, der i Danske Domme 1375-1662 er placeret under 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. Deres søn var nævnte Christen Høeg. 12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrands til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev. Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris for Vitskøl Kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af Kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn Hornum Herred. På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl som Danmarks Adels Aarbog hævder, er Bertel Hørbyes våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade mellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn. Det ene af Hornum Herredsting 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrands) til Lundbæk var med til at tage op stod ulovligt. Det andet af Nibe Birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged påAalborhus. Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Podebusk 1567-74. Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antaget, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris men, var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få Laurids Hørby som foged. I en sag som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568 havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1568 af blandt andet Laurids Hørby. Laurids Hørby skiftede 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo. Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere Kong Christian IV. Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstadet lå til Sebberkloster i Albert Friis tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertideig være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af Fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke. 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertinssag. Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg Herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge påAalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn. 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærsgaard dog besked om at overtage værgemålet. Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift med Kirsten Pedersdatter ruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens Marine og en søster gift med Frands Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt. Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndig og havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Bertelsdatter (Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Molbjerg i Øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlod til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris. Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjæl af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580. Derfor er det hans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard og en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere Haurum i Aarhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steen-er og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruens Marine Lauridsdatters børn. Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens srvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg Herred. 1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborhus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul. Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortenssdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613. Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver Juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris. Peder Munk og Ane Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten. Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenfor omtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby). Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvægen i Øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbent er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. Jf. fig. 19.

Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg. 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensens i Nibe for gæld. 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Podebusks til Barsebæk, til Iver Juel til Villestrup en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i LAndsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadsfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulfstand havde gjort datetren jomfru Vibeke POdebusk for dennes lod i Vesterris. Hvordan Vesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke. Det synes nu klart, at fru Ingers søn Bertel Hørby skal henføres til Vesterris i Bislev sogn og ikke til Testrup, som det blandt andet fremgår af Trap Danmark, og at Bertel Hørby i Vesterris er identisk med den under 1546 nævnte Bertel Andersen i Vesterris. Fru Ingers første mand syntes således at have været Anders Hørby. 1487 nævnes en Anders Christensen i Hørby. Bertel Hørby nævnes 1524 i kongeskatten af Viborg stift, Hindsted Herred, som ejer af et par gårde i henholdsvis Hørby og Hostrup og det er sikkert "vor mand". Umiddelbart før ham nævnes Vogn Poulsen i Støttrup som ejer af en gård i Hørby og to i Skovby. Vogn Poulsen (Benderup) var fru Ingers farbror. Her er måske en nærliggende forklaring på forbindelsen mellem fru Inger og Anders Hørby. Bertel Andersen Hørby er sikkert omkring 1530 kommet til Vesterris som foged for Vitskøl kloster, og det indebærer vel et fødselstidspunkt omkring 1500-05. Efter Bertel Hørby er sønnen Laurids Hørby blevet foged på Vesterris for kronen. Laurids Hørby var gift med Anne Madsdatter Skade, datter af Mads Nielsen Skade til Østergaard og Elsebe Pallesdatter Splid. Mads Nielsen Skade og hans far, Niels Madsen Skade i Rebstrup i Sønderrup sogn (død 1566), blev 19.4.1537 stævnet af Malte Lauridsen (Viffert) til Rebstrup og anklaget under Grevens Fejde at bryde ind på Rebstrup og fjerne hans brevkiste. De dømtes dog ikke, da det ikke kunne bevises at de havde brevkisten. Niels Madsen Skade har måske været foged på Rebstrup. Også her ses tæt forbindelse til egnen ved Vesterris i Bislev sogn. Niels Madsen Skades far, Mads Jensen Skade til Torup, var gift med Kirsten Nielsdatter Høeg, der 1548 var enke i Djørup, Bislev sogn. Niels Madsen Skade nævnes senere til Nærrild, Nørrild (Østergaard) og Skobling, og det er måske udtryk for, at han har søgt nye græsgange efter sagen med Malte Lauridsen (Viffert). 21.6.1566 fik Niels Madsen (Skade) til Skobling forleningsbrev på tienden af Gunderup sogn, Fleskum Herred. Anders Hørby og Fru Inger har måske boet i Hørby. Vesterris placering kan anskues ud fra en sag 1549 om skel omkring Overgaard i Bislev, hvor gårdene Pindstrup, Solgaard og Vesterris også omtales.

Bertel Andersen Hørbys børn Bertel ørbys børn er udførligt omtalt i da nævnte artikler af Anton Blaabjerg og Knud Prange samt i C. Klitgaards Himmerlandske slægter i det 16. og 17. Aarhundrede, Familierne Kras, Kuri, Wolf, m.fl. i Personalhistorisk Tidsskrift 7.4.1920, samt i Poul Christensens artikel om Vestergaard i Molbjerg i Hanen. Yderligere henvises til " Slægten Aarup fra Ullits og Kallestrup" samt "Slægten Hvid fra Rinds Herred" og "Slægtsbog Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med Anton Blaabjerg som genealog. Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og nævnte slægtsbøger har Fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale.

Fru Ingers forbindelse til Busted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet tilSuldrup, kan mankun gisne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted, kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christensdatter (Hørby), datter af Christen Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide. Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg byting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg. Niels Wærre var herredsfoged i Hornum Herred. 7.5.1453, da der udstedtes vidne om en gård i Torp (Taarup, Vokslev sogn). 16.9.1455 vidnede Niels Wærre ved Aars heredsting i en sag om Torstedbro Mølle. Det er sikkert den tidligere herredsfoged, der møder op. Niels Wærre i Busted nævnes i tingsvidne 9.2.1456. HAn er måske slægtning til Søren Worri, der 12.8.1443 nævnes i et tingsvidne. 23.6.1462 tilbageleverede Kirsten Christensdatter (Hørby) i Busted, enke efter Niels Wærre, tidligere foged på Aalborghus, Søgaard i Hjeds, Veggerby sogn, til Helligåndsklosteret i Aalborg, som hendes mand havde frataget klosteret. Brevet medbesegles af Anders Jepsen i Hørby. Da det drejer sig om slægtens gods, var han sikkert af Hørby slægt. 1505 bekræftede Simon NIelsen, at Søgaard, som han forældre havde givet Aalborg Hospital, skulle blive ved hospitalet. Det er utvivlsomt en søn af Niels Wærre. Som herredsfoged i Hornum herred nævnes Søren Nielsen i Volstrup første gang 3.3.1483 og sidste gang 6.9.1501. Dennes søn, Peder Sørensen Ridemand i Volstrup, nævnes senere i tilknytning til Søgaard. Sammenholdes patronym, lighed i segl, tilknytning til Søgaard og den familiære efterfølgelse, der oftes ses i herredsfogedembeder, er Søren Nielsen sandsynligvis en søn af NIels Wærre i Busted og Kirsten Christensdatter (Hørby). Forbindelsen til Busted er sikkert forklaringen på, at fru Ingers svigersøn, Christen Jensen senere bliver herredsfoged i Hornum herred. Nedenstående ses segl af Niels Wærre 1.2.1462, Jens Jude 14.7.1477 og Søren Nielsen 24.9.1492. Kirsten Kristensdatter (Hørby), der var død før 2.6.1514, blev anden gang gift med en Jude, hvis fornavn desværre ikke kendes. Deres søn, Jens Jude, solgte 2.6.1514 til Bertel Jensen Hørby i Skovbo den del af Skovbo, som han arvede efter moderen. Jens Jude nævnes 1484-1515 i Busted. Hans segl har stor lighed med Niels Wærres. Gunde Jensen i Busted fik mellem oktober 1519 og april 1520 et sandemandsbrev om at han skulle være sandemand i Hornum herred. 1.8.1520 vidnede Gunde Jensen i Busted om Aalborg Helligåndshus' ret til Kalstrup Mølle. 10.7.1531 vidnede Gunde Jensen i Busted om skel mellem Restrup og HAsseris. 29.9.1533 vidnede Gunde Jensen om skel mellem Mølgaard i Bislev og Djørup. På dette brev ses hans segl, der helt svarer til Jens Judes. Gunde Jensen må uden tvivl være dennes søn. 1550-1587 træffes Jens Jude i Busted, der også hyppigt kaldes Jep Gundesen, samt en Peder Gundesen i Busted, uden tvivl Gundes sønner. Kronen pantsatte 1563 Busted til Anders Maltesen Viffert til Albæk. Flere af Jens Judes børn, der nævnes 1484-1515, kendes ikke. Et gæt er nok, at der er en relation til Peder Jude i Teglgaard, herredsfoged i Hellum herred, gift med en datterdatter af fru Inger, men herom senere.

Fru Ingers anden mand Just Mortensen i Suldrup Fru Inger blev anden gang gift med en bonde, som efter børnenes navne må hedde Just. Han nævnes desværre intetsteds sammen med Fru Inger, men er vist uden tvivl Just Mortensen i Suldrup. Han nævnes 28.5.1487 i vidne, hvor Aalborg Helligåndskloster tog lovhævd på en del ejendomme. 29.10.1487 vidner han om skylden på Per Smeds gård i Årestrup. 1492 er han sandemand i en strid mellem Hans Henriksen i Råkildegaard og Henrik Knudsen Gyldenstierne til Rebstrup. 10.5.1512 nævnes Just i Suldrup i vidne, givet Lars Bruun i Ellidshøj om tre agre i Guldbæk. Her ses hans segl. 31.8.1519 nævnes Just Mortensen i vidne om skel mellem Aarestrup, Torstedlund og Vrå skove. 8.11.1519 nævnes han i vidne om kronens lovhæld på Klæstruplund i Vosklev sogn samt blandt 25 fæstegårde i blandt andet Suldrup, Veggerby, Bislev og Vokslev sogne. Også her ses hans segl. 1.8.1520 nævnes han i vidne givet prior Laurids Nielsen, Aalborg Helligåndskloster, om Klarup Mølle i Veggerby sogn og Langevads eng. Herefter er han ikke nævnt. Derimod nævnes 10.6.1531 Christen Justesen i Suldrup i vidne om sandemandstov mellem Restrup og HAsseris. Dette er sikekrt en søn. Just Mortensen er truffet på Hornum Herredsting 1487-1520. Han er født senest 1469. Han var sikkert søn af Morten i Suldrup, der nævnes på Hornum Herredsting 1445-62, en mand der var så kendt, at hans patronym aldrig nævnes. Vi kender også hans segl fra 9.2.1456. Morten i Suldrup er født senest 1427, så han kan udmærket have fået en søn omkring 1469. Meget peger på, at Inger Jepsdatter og Just Mortensens børn er født fra omkring 1500, mens børnene med Anders Hørby er født sidst i 1400-tallet. Det peger på, at Fru Inger er født omkring 1475-80 og er blevet gift med Anders Hørby omkring 1495-1500. De har så fået to børn og Anders Hørby er død omkring 1500, hvorefter Fru Inger blev gift med Just Mortensen. Er hun født 1559 er hun blevet 79 år. Er Just Mortensen død 1531, har Fru Inger siddet enke i næsten 30 år. Det forklarer måske den før omtalte bemærkning om Fru Inger og Christen Jensens heste, der fra før 1556. Gården blev drevet med hjælp fra svigersønnen. Poul Christensen har i Hanen nr. 8/1999 fremsat den teori, at Just Moertensen har udbygget den lille romanske kirke i Suldrup. Teorien baseres på en indberetning 1678 fra præsten i Sønderup-Suldrup, der opæyser at "de gamle siger sig at have hørt, at en mand, som fordum boede i Peder Nielsens gård i Suldrup, havde samlet Suldrup kirke af tvende kapeller, den ene stod ved Albæk hovedgård, den anden Rodsteds mark, med vangen (Kirkegården) som endnu kendes". Er teorien rigtig, har Just Mortensen haft let ved at følge ombygningen, for kirken lå så at sige i baghaven til hans gård, se kortet fig. 28.

Fru Ingers svigersøn, herredsfoged Christen Jensen i Suldrup Christen Jensen i Suldrup stævnede 19.4.1537 Christen Sommer til Gjandrup, nu Fussingø, Aalum sogn, Sønderlyng herred for rettertinget angående en broderlod i Pigsgaard i Nørbæk. Christen Somemr har købt gården og en lund på Hvidding mark for 500 mark og får dom, at han kan beholde gården, hvis han beviser sin arveret, i modsat fald skal han beholde den som pant. 4.5.1537 tildømmer landstinget Christen Jensen sin part i gården, som han beviste ikke havde solgt. Christen Sommer kan tiltale de medarvinger, der har solgt ham mere, end deres parter udgjorde. Christen Jensen var efter alt at dømme af adelsslægten Pig, sikkert sønnedattersøn af Jens Pig til Pigsgaard i Nørbæk sogn mellem Hobro og Randers. Gården blev først kaldt Beg (Nørbeg d.v.s. Nørbæk), senere Pigsgaard og så igen Beg. 1421 solgte Jens Pig og han svigersøn Bertel Esbernsen, en gård i Nørbæk til Mogens Pig, der pansatte den til Jens Kande til Gjandrup, fra hvem Jens Pig 1436 indløste den. Dennes søn, Isak Pig, overlod før 1439 sin broderdel i gården til sin svoger Bertel Esbernsen, hvis enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen (Hvide??), der 1451 overlod sin stedsøn, Esbern Bertelsen, sin hustrus og sine børns andel i gården. Esbern Bertelsens børn solgte gården til Christen Sommer til Gjandrup. Christen Sommer var gift med Anne eller Berte Pig, datter af Mogens Pig, der var broder til Jens Pig. Christen Jensen i Suldrup nævnes som herredsfoged fra 28.4.1550 til 26.8.1577. Forgængeren Jacob Pedersen i Borup, Buderup sogn, nævnes 24.9.1545. 6.7.1579 var Jens Christensen herredsfoged. 1556 har vi så Morten Jensen i Siems vidne, at da han var Axel Juels køgemester, holdt Fru Inger i Suldrup og Christen JEnsen 10 heste til gæsteri og det samme i Oluf Munks tid. Vidnet skal sandsynligvis forstås sådan, at Fru Inger og Christen Jensen har været sammen om en krongård. Måske har gården været delt i to, hvoraf Fru Inger har haft den ene og Christen Jensen den anden del, men formodentlig har stået for driften af begge. Grunden til at få gæsteriet frem kan være, at Christen Jensen var fritaget for afgift af sin del, mens han var herredsfoged. 1562 havde han dog en anden gård i Suldrup, der nævnes i Aalborghus lens jordebog, Suldrup sogn og by: "Christen Jensen, 3 sk. Ledning, 1 svin. Denne gord haver 8 Heste gæsteri. Forne Christen Jensen quit, medens han er Herredsfoged". 1562 stævnes Christen Jensen af svigersønnen Peder Jude i Teglgård på dennes hustru, Anne Christensdatters og medarvingers vegne. Det må være fordi Christen Jensens hustru er død og hendes del af Suldrup mark skal deles mellem hendes børn, blandt andet Peder Judes hustru. eder Jude kræver ny rebning af uldrup mark og får ret i, at rebningen er forkert. HAns hustru får derved mere jord tildelt. Forklaringen må være, at Fru Inger blandt andet har ejet en del af Suldrup mark. 31.7.1562 sælger Christen Jensen og medarvinger gården i Dyrby til Otto Brahe. 29.7.1570 stævner Peder Jude, Christen Jensen for omkostninger ved sagen om rebningen. Peder Jude har 24.6.1570 fået en æskning og et vidne af Hornum herredsting om betaling af kost, tæring og brevpenge. Christen Jensen anker til landstinget, der afgør, at Peder Jude ikke har krav på dækning af omkostninger bl.a. fordi han har fået mere jord. Ud fra registreringerne kan man antage, at Christen Jensen er født o. 1505-10. Han døde formodentlig o. 1577-79

Herredsfoged ChristenJensen (Pig) i Suldrups børn Der skal kun her berettes om Just Christensen, Herresfoged Christen Jensens søn. Just Christensen Christen Jensens søn, Just nævnes først blandt de umyndige børn, sikkert et fingerpeg om, at han er næstældste søn, opkaldt efter morfaderen. Han er født efter 1544 og nævnes i Kronens skøder 28.4.1580. Anders Maltesen (Viffert) til Albæk får da skøde på 6 gårde i Hjeds og 2 gårde og et kirkebol i Suldrup. Skødet lyder: "Vor og Kronens rettighed og herlighed i et kirkebol, som Jens Nielsen påboer, yder til præsten i Sønderup. Præsten giver til os og kronen: 1 brendsvin, 1½ gæsteri- ydes til Aalborhus, til Pandum 1/4 fedeko. Vor og kronens rettighed og herlighed i 2 jordegne bøndergårde og et bol som er bygget af den ene gårds ejendom sammesteds: 1. Just Christensen påboer, 3 sk. leding, 1 brændsvin, 8 hestes gæsteri. 2. Af den anden gamle Just påboer med det boel, som deraf er bygdt og som Søren Mortensen i Teglgaard tilhører og Anders Ibsen nu påboer, 2 skp. rug, 2 skp. byg, 5 skp. havre, 1 pd. smør, 1 får, 1 lam, 1 gås med 2 skp. havre, 2 høns, 8 sk. galtpenge, 4 alb. sildepenge, 2 kander honning, ½ hestes gæsteri og bruges til samme tvende jordegne bøndergårde en øde gårds eje, kaldes Nerup, under samme skyld, hvilke fornævnte gårde og gods osv. 26. april MDLXXX". Her er de to gårde interessante. Unge Just Christensens gård har samme ydelse, som Christen Jensens havde 1562, og det er nærliggende at antage, at han er herredsfoged Christen Jensens søn, der har overtgetgården. "Gamle Justs" gård er også interessant. Den nævnes i Aalborghus lens jordebog 1562, fæster Christen Justesen, afgift 6 sk. leding, 2 skp. rug, 2 skp. byg, 5 skp. havre, 1 pund smør, 1 får, 1 lam, 1 gås med korn, 2 høns, 8 sk. galtpenge, 4 alb. sildepenge, 2 kander honning, 10 hæstes gæsteri. Afgifterne er som gamle Just Christensen i 1580, bortset fra en lille forandring i leding og gæsteri, der sikkert skyldes udskillelsen af bolet og viser, at det er en helgård. Ud fra rækkefølgen og navne kan vist antages, at "Gamle Just" er Christen Justesens søn. Christen Justesens segl adskiller sig dog fra Just Mortensen. Dette forklares måske ved fejl i beseglingen, eller at seglet er lånt, idet der ses to ens segl på dokumentet. Han er givet den Christen Justsen i Suldrup, som nævnes 10.7.1531 i vidne af Hornum herred. Jon Madsen (Viffert) stævner 1535 Just Povelsen i Hyllested, Niels Poulsen i Hjeds og Christen Justesen i Suldrup for gods som de har taget fra ham. Christen Justesen nævnes 1.3.1535 i samme sag i vidne om gods frataget Jon Madsen (Viffert), mens han var dreven fra Torstedlund under Grevens Fejde. Just Mortensen, Fru Ingers anden mand, forsvinder fra kilderne omkring 1520. Christen Justesen dukker op første gang 1531. Min formodning er, at Christen Justesen er søn af Just Mortensen, måske af et tidligere ægteskab. Ved Just Mortensens død efter 1520 har han måske ikke været klar til at overtage gården efter faderen, og Fru Inger har så taget Christen Jensen som foged, måske fordi han var hendes svigersøn eller blev det. I forbindelse med, at Christen Jensen blev herredsfoged omkring 1550 har han vel fået sin egen gård. Den før omtalte bemærkning om, at fru Inger og Christen Jensen betalte for 10 hestes gæsteri, er jo netop fra før 1550, og grunden til, at gæsteriet kommer frem, kan være, at der kommer en ny fæster ind på gården, formodentlig Christen Justesen, som i Aalborghus lens jordebog 1562 nævnes med netop 10 hæstes gæsteri. En interessant ting ved kronens skødning af gamle Justs gård til Anders Maltesen (Viffert) 28.4.1580 er bemærkningen om bolet, som er udskilt fra gården. Bolet ejes af Søren Mortensen i Teglgaard, der var gift med herredsfoged Christen Jensens datter, Anne Christensdatter, der første gang var gift med Peder Jude, der sikkert også har ejet bolet. Fru Inger har måske ejet en del af gården. Lad os nu vende tilbage til unge Just Christensen, som kun er fundet nævnt 2.11.1590, hvor han nævnes som tingsvidne i sandemandsbrev om skel mellem Støvring, Mastrup og Juelstrup præstegårds marker. For at udrede mere om unge Just Christensen skal vi se lidt på ejere af Albæk hovedgård i Suldrup sogn og ejerskabet til gårdene i Suldrup. 28.4.1580 fik Anders Maltesen Viffert skøde fra Kronen på nævnte gårde i Suldrup. Anders Maltesen Viffert, død 1601, solgte 1600 Albæk og dermed også gårdene i Suldrup til Niels Krabbe til Torstedlund, død 1626. Niels Krabbes søn, Iver Krabbe, ejede Albæk til sin død i 1641. Iver Krabbes broder, Gregers Krabbe, bestyrede en tid Albæk for Iver Krabbes to døtre. De ægtede henholdsvis Anders Sandberg til Kvelstrup, død 1677, og obersst Mogens Kruse til Spøttrup, død 1678, der i fællesskab overtog Albæk. Mogens Kruse solgte 1663 sin hustrus andel til Jacob Faber i Skive, som 1667 solgte til Anders Sandberg, hvis søster Birgitte Sandberg 1675 solgte gårde til Dorthea Daa til Torstedlund. I matriklen 1664, der ikke har nået at tage højde for ejerskiftet, er Mogens Kruse nævnt med 5 gårde i Suldrup. Her rettes interessen mod en gård, fæstet af Just Mortensen, hartkorn 5 tønder 2 1/7 skæppe 2 album 1 5/7 fjerdingkar. I matriklen 1688 står gården med Just Mortensen og Morten Justesen, utvivlsomt far og søn, som selvejere af bondeskylden, mens herligheden ejes af Peder Benzon til Havnø. Just Mortensen var, som senere omtalt, gift med Kirsten Jespersdatter af Nørbæk præstegård. Just Mortensen var rimeligvis søn af Morten Christensen i Suldrup, der døde 1642 og nævnes 10.10.1642 i en sag på Hornum Herredsting. Maren Christensdatter var stævnet for at have ladet sin mand begrave inde i kirken, hvilket var forbudt. Jens Jørgensen i Hyllested vidner, at Maren Christensdatter havde bedt ham grave en grav i Suldrup kirke til hendes mand, Morten Christensen. Hun oplyser, at hendes forrige mand, der var død 36 år tidligere, allerede var begravet i kirken, foruden et par børn. Af sagen fremgår, at hendes husbond, Niels Krabbe, dengang - 1606 - intet havde imod det. Maren Christensdatters søn, Just Mortensen, var da også meget syg "da der var stor vinter og meget fog, så jeg fattige og rodløse quinde kunne ikke så hastig fange bud til min gode husbond eller lensmand...." Hun havde brudt loven, men anfører som formidlende omstændighed "har også givet kalk og disk til kirken og lys, som endnu findes i kirken, da jeg nedsatte ham". Alterkalken findes endnu i Suldrup kirke. Langs omkrandsen står: "ERLIG OG VELACHT MAND MARTEN CHRISTENSEN * ERLIG OG VELACHT KVINDE MAREN CHRISTENSDATTER * 1630. Midt på bægeret står "SALIG CHRISTEN IVSTEN TIL EN EVIG HVKOMMELSE. I bunden af kalken står: "W: XXI LOT". Ud fra ovennævnte registreringer og enkelte andre, som ikke nærmere dokumenteres, kan nedenstående oversigt opstilles over Morten i Suldrup og Christen Jensens gårde i Suldrup:

Maren Christensdatter Schiønning er født o. 1580 og døde o. 1652 i Suldrup og er uden tvivl datter af Christen Schiønningen, der boede i Giver 21.1.1615 og var da kronens delfoged i Aars Herred. Hendes broder var Christen Schiønning i Binderup, der før 11.3.1626 var herredsfoged i Aars Herred og nævnes som sådan til 1663. Han var gift med Else Andersdatter, født senest 1600, død efter 1630, datter af herredsskriver i Rinds Herred, Anders Jensen i Klotrup og Inger Jensdatter. Blandt Christen Schiønnings børn nævnes Anders, herredsfoged efter faderen, ejede Mølgaard i Aars Herred, gift med den adelige Inger Pors - Inger gift med Niels Eskesen i Kastrup, tidligere foged på Restrup, søn af præsten Eske Ibsen i Gjedsted - Kirsten gift med Jørgen Justesen i Dall, herredsfoged i Fleskum Herred - Anne I gift med Laurs Brams i Findelstrup - NN gift med Moust Nielsen i Sønderlund - Kirsten bosat og gift i Malmø - Anne II gift med Anders Michelsen i Kællingetand, søn af Michel Skriver - Karen Christine gift med herredsfoged i Onsild Herred, Mourits Pedersen i Handest - og Gjertrud gift med Søren Christensen i Rise, sikkert sønnesøn af Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Aars herred 1607-21. Morten Christensen, død 1642, er uden tvivl Christen Justsens søn. Ud fra ejerforløb på den nævnte gård, skift i navne og tidsforløb, synes det rimeligt at antage, at Christen Justsen, død 1630, er søn af "unge Just". Om Just Mortensen, der kaldte sig Schiønning efter moderen, og Kirsten Jespersdatter har Poul Christensen fortalt i Hanen. Kirsten Jespersdatter var datter af præsten Jesper Pedersen i Lindholt i Nørbæk sogn, hvor han efterfulgte Simon Rasmussen, død 1604. Denne var utvivlsomt søn af formanden Rasmus Schiønning, 1565, 84 præst i Nørbæk, hvis forbindelse til Fru Ingers slægt senere omtales. Just Mortensen sciønning og Kirsten Jespersdatter havde som nævnt børnene Morten, Peder og Karen. Peder Justesen Sciønning var gift med Bodil Nielsdatter og var 1671 kronens delfoged i Nibe og er omtalt flere gange i C. Klitgaard : Nibe Bys Historie indtil 1728. Karen Justdatter Schiønning, født 1631, død 17.12.1712, gift første gang med Claus Hansen Viinholt, død 21.5.1682 i Aars, tingskriver i Aars Herred og degn i Aars og Haubro menigheder, gift anden gang med Ludvig Christensen, degn samme sted.

5. Anne Christensdatter og Peder Jude i Teglgård Herredsfoged Christen Jensens datter Anne var gift med Peder Jude. Peder Jude, foged på Aalborg Slot, fik 5.7.1556 brev på en gård i Skørping sogn, og det er sikkert "vor mand". Han omtales 1556 i to vidner. 1561 blev på Viborg landsting afsagt dom mellem Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, og nævninger i Hellum Herred, der havde svoret en mand fri ved et stimandstov (vidne om stimænd), selvom han havde ligget på lur om natten og overfaldet Peder Jude. Peder Jude og hustruen fik 1.7.1567 livbrev på kronens gård Tersted, hvor han boede, fri for afgifter mens han var herredsfoged. I tiden op til 1571 nævnes Peder Jude i en del vidner af Hellum herredsting i De ældste Danske Arkivregistraturer. Der gik mange historier om ham, blandt andet om hans pagt med Djævelen, hvorom der berettes i Klavs Gjerdings bog, Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie. Peder Jude levede 1572, hvilket fremgår af en sag ved Viborg Landsting. Teksten i tingbogen er næsten ulæselig. Ud fra enkelte ord er det dog klart, at det er den sag, der 23.5.1573 er for rettertinget på Dronningborg. Peder Jude var da død. På den ene side Christen Elbeck i Hvanstrup, som stævner Jens Kjærulf, Peder Schiønning (på hustruernes vegne) og andre arvinger efter Peder Jude angående breve på gamle Niels Elbecks efterladte gods, som Peder Jude har fremlagt på landstinget. Peder Judes andre børn repræsenteres af Palle Gris, der 1561 var foged på Aalborghus og 1566 fik pant i Tustrup i Hellum Herred. Han blev sikkert foged på aalborghus efter Peder Jude. Part i sagen er også Kirsten Lykke til Nørlund, som Peder Jude måske har hjulpet og på den måde er kommet ind i sagen. Peder Schiønning og Jens Kjærulf dømmes fri for stævningen. Svigersønnernes slægtsmæssige placering er uklar. Et gæt kunne være forbindelse til Mosbæk, Sønderup sogn, hvor vi 1564 og 1582 har en Peder Kjærulf, herredsfogedslægterne i Kjær og Jerslev herred eller Kjærulferne på Hornsgaard i Slet Herred. For Peder Schiønning gættes vel på herredsfogedslægten Schiønning i Aars eller Sønderlyng herred. Peder Jude er født omkring 1520-25 og han døde 1572-73. Hans herkomst kendes ikke. Navnet Jude, Jyde, Yde, Iude er ret almindeligt i området. 1445-70 nævnes Hans Jude, borgmester i Aalborg. Jens Jude nævnes 1484 og i 1514 i Busted. Anne Gundisdatter (?Munk) skødede 1494 til sin svoger Peder Jude i Troelstrup et bol og en gård i Skals og samtykkede et skøde til Bisp. Glob. Måske er det den samme Peder Jude, som 1498 tog lovhæld på gods i Hellum Herred. 1536 var Niels Jude foged på Restrup, Søndeholm sogn. Jacob og Svend Jude, overdrog 17.11.1541 sammen med Poul Veyer inventaret på Hald til Christoffer Rosenkranz. Svend Jude fik 1542 brev på Testrupgaard. 1546 fik Viborg Hospital dog brev på gården. Forbindelsen er interessant, idet vi her senere træffer Hans Lauridsen, som 1561 var skriver på Hald. Jacob Jude, foged på Hald, fik 1542 brev på Nøragergaard i Durup sogn, Gislum Herred. De nævnte Juder har alle funktion som fogeder. De kunne tænkes at være slægtninge til, måske børn at Jens Jude i Busted. Peder Jude var som nævnt 1556 foged på Aalborghus. Niels Wærre, der var gift med Kirsten Christensdatter Hørby, var også foged på Aalborghus og hun var anden gang gift med en Jude. Omkring 1565-69 var Laurids Bertelsen Hørby foged på Aalborghus. Noget kunne tyde på, at fogedembedet på Aalborghus og Vesterris i en periode er gået i "arv" blandt slægtninge, mens Otte Brahe var lensmand og i øvrigt købte en del gods af Hørby-slægten. Dette kunne være et tegn på, at Peder Jude også er en slægtning, måske mest sandsynligt søn af Kirsten Christiernsdatter Hørby og N.N. Judes søn Jens Jude i Busted.

Fru Ingers svigersøn Søren Ged og hans slægt. Fru Ingers datter Anne var som nævnt gift med Søren Ged i Veggergaard. Også her er der tale om en herredsfogedslægt. Søren Ged nævnes 26.7.1537 som rebsmand. Han levede endnu 1582 og var uden tvivl søn af Peder Ged (II), herredsfoged i Aars herred, der 8.7.1511 og 1518 nævnes i Veggergaard, skivum sogn. Navnet Ged var ikke ukendt i Himmerland. 3.8.1401 var Lars Ged vidne, da Niels Jensen af Klæstruplund, Vokslev sogn, skødede gården til kronen ved MOgens Munk, lensmand på Aalborghus. Brødrene Lars og Jens Ged skødede 6.9.1406 Mølgaard i Hornum Herred, Gammelvads mølle og en gård i Astrup til Dronning Margrethe. Godset havde de arvet efter Jens Kande. En anden Jens Kande var 1436 foged på Aalborghus. Denne er måske den Jens Andersen Kande til Gjerndrup, hvis datter var gift med Oluf Sommer til Gjerndrup. Dennes søn Christen Sommer stredes som nævnt ovenfor med Christen Jensen (Pig) angående Pigsgard og en lund på Hvidding mark. Som nævnt nedenfor var der senere strid mellem Søren Ged og Christen Schiønning angående gods i Hvidding. Noget tyder på, at der langt tilbage har været slægtsrelationer mellem slægterne Ged og Kande. Per Ged (I), væbner, nævnes 16.9.1455 i vidne af Aars herredsting vedrørende Torstedbro mølle. 1496 udstedte Peder Ged, væbner, pantebrev på to gårde i Brøndum sogn til Per Brockenhus, der 1497 fik skøde på gårdene. Ingen af disse Peder Geder nævnes i Veggergaard, men den 1496 og 1497 nævnte er måske søn af den 1455 nævnte og identisk med den 1511 og 1518 nævnte herredsfoged. Søren Ged var herredsfoged 28.7.1545, hvor han, Poul Mortensen i Aagaard, Peder Ged i Sønderlund med flere udstedte tingsvidne. Søren Ged havde 1558 en strid med Christen Schiønning i Hvidding, Søndelyng Herred. Denne fik 23.8.1554 livsbrev på en bondegård i Hvidding, som han var medarving til, og hvor hans moder boede, mod afgift til kronen og skæppeskyld til medarvingerne. Søren Ged stævnede 2.9.1558 Christen Schiønning angående den gård i Hvidding han boede i. Søren Ged anførere, at Christen Schiønning sidder på en halvgård, som er hans og hans børns arvegods, men ikke vil betale stedsmål. Christen Schiønning vedgår, at halvdelen af gården tilhører Søren Ged og hans børn, og han giver skæppeskyld, men vil ikke betale stedsmål, da det er bondegods. Efter dommen skal han "stede og fæste" gården af Søren Ged. Angående et eventuelt slægtskab mellem Christen Schiønning og Søren Ged, er min formodning, at de har samme moder, der først må have været gift med Søren Geds fader, Peder Ged og anden gang med en Sciønning. Leder man efter en passende Sciønning i Hvidding, peger pilen val på Lars Schiønning, der nævnes 1522 og 1532 i Hvidding og 1547 som heredsfoged i Sønderlyng herred. Lars Schiønning nævnes 1522 i regnskab over sagefald vedrørende en sag, hvor han og 3 andre udlovede 33 øksne i anledning af, at sandemændene uretmæssigt havde gjort Christen Suder i Helstrup fredløs for manddrab. 1532 befalede kongen adelsmænd at afgøre en strid mellem Christen Jensen i Fjelsø, Niels Jensen i Møldrup, Las Schiønning i Hvidding, Niels Andersen i Torup, Jens Christensen i Vesterris, Erik Lassen i Bjerring, Peder Bygom og Christen Jensen i Aalesrup på den ene side og Maren, Poul Byrialsens enke, og lavværge, sønnen Anders Poulsen i Lund på den anden side angående deres hustruers fædrene og mødrene "penning, bode i løssz ør og boo pendinge, rørindis och vrørindis godz", som skulle være tilfaldet den efter Inger (Inger Mortensdatter, Poul Byrialsens første hustru), som boede i Lund og Poul Byrialsen. Ligeledes havde de tiltale mod Maren angående noget jordegods og møller, som Poul Byrialsen uretmæssigt skulle heve solgt eller pantsat, så det ikke blev til deres fordel. De mente, at der var begået arvesvig. Lars Schiønning, herrredsfoged i Sønderlyng herred, blev 1547 stævnet af Axel Brahe. 2.9.1553 fik Jens Schiønning, sikkert en søn, der for nogen tid siden kom til at dræbe Jens Munk, sin fred igen, da han med brev fra afdødes slægt og venner havde bevist, at han havde stillet dem tilfred 31.7.1565 nævnes Jens Schiønning i Hvidding, herredsfoged i Sønderlyng, i en sag mellem præsten Hr. Rasmus Schiønning i Nørbeg - sikkert en slægtning - og Niels Munk i Gjessinggaard. 13.9.1568 nævnes Jens Schiønning endnu som herredsfoged. Lars Schiønning var formodentlig søn af Peder Schiønning, der 1489, 90 og 99 nævnes i Hvidding. Hans brødre var Jacob Schiønning, der 1537 var mester i Viborg, senere biskop samme sted, og Simon Schiønning, der 1526 var præst i en købstad i Århus stift, men 1529 og 21.9.1555 var præst i thorsager. Når Jacob og Simon Schiønning gik præstevejen, kunne det skyldes indflydelse fra Morten Hegelund, en af reformationens forkæmpere, der var præst i Vorning, indtil han 1527 flyttede til Aalborg, og broderen Mads Hegelund, der blev hans efterfølgere. Hvidding ligger i Vorning sogn. At hristian Schiønning ikke vil betale stedsmål af gården i Hvidding kan skyldes, at der er tale om familiens gamle gård. Ved moderens død er halvdelen tilfaldet Søren Ged, der må være en halvbror til Christen Schiønning. Lars Schiønning ser altså ud til at have været gift med en datter af Poul Byrialsen i Lund eller Roumlund, som 3.6.1492 blev adlet af Kong Hans og hørte til de berømte "Rinds Herreds knaber". Se mere senere. 18.5.1573 mageskiftede Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred, med kronen og afgav den jordegne gård i Hvidding mod en gård kaldet Lynnerup i Skivum sogn, som er frit bondeeje. Det er bemærkelsesværdigt, at førnævnte herredsfoged Christen Jensen (Pig) også er forbundet til Hvidding, hvor også herredsfogedslægten Schiønning er stærkt repræsenteret. Søren Ged og Anne Justdatters børn var antageligt: 1: Niels Sørensen Ged. Hans søn Søren Nielsen Ged, født o. 1583, død 1679, var herredsfoged i Fleskum herred. 2: Christen Ged, gift med Sidsel Nielsdatter Bloch, datter af Niels Bloch, herredsfoged i Hindsted herred. Fik 25.6.1573 livbrev på Veggergaard, som kronen 17.11.1582 afhændede til Niels Joensen (Viffert) til Torstedlund. Nævnes 18.11.1582 i Veggergaard sammen med Søren Ged, vist en søn. De pålagde da at svare afgifter til Niels Joensen (Viffert). 3: Anders Ged født omkring 1530, død o. 1613 i Kirketerp, Veggerby sogn, gift med Anna Mortensdatter (?Mogensdatter?), død o. 1648. Sognepræst i Bislev og Veggerby 1560. 1572 medlem af Guds Legemes Lav i Aalborg. 1584 provst i Hornum herred og gav 4.3.1584 fuldmagt til gejstlighedens hyldning af Kong Christian IV. Enken blev gift med efterføljeren, Niels Jacobsen. 4: Peder Ged, 1574 herredsskriver i Aars herred, hvor han nævnes sammen med faderen og broderen Just Ged i Blære. 1574 kaldes han Peder Ged i Riis, herredsskriver, hvor han nævnes sammen med faderen, Troels Grøn, Germand Schiønning og Christen Grøn i Binderup. 17.7.1574 nævnes Peder Ged i Lille Binderup sammen med børnene Søren, Tames og Anne Pedersdatter og hendes mand Niels Roed i en sag om Ravnkilde præstegård, som Niels Roed har haft. 1578 blev herligheden af hans arvelod i en gård i Store Binderup, som kronen ejede, af kongen skødet til Jørgen Lykke til Overgaard. 1599 herredsfoged i Aars herred, fik 13.10.1599 bevilling et øde byggested, fri for landgilde, ægt og arbejde, så længe han er herredsfoged. Hans kone er måske Sidsel Ibsdatter i Lille Binderup, der 8.3.1606 fik stadsfæstelse på kronens part af korntiende af Blære og Skivum sogn og 1617/1618 opførers i Aalborghus lens jordebog som bruger af en gård i Lille Binderup. 5: Just Ged. Utvivlsomt opkaldt efter morfaderen. Han var 1574 i Blære som nævnt ovenfor. Hans datter blev 1578 gift med Christoffer Gris, Strandbygaard i Blære sogn og han kaldes her velbyrdige Just Ged til Stranbygaard i Blære.

Andre med navnet Ged 1535 og 28.1.1545 nævnes Peder Ged i Sønderlund i Skivum sogn, sikkert en "ny" Peder Ged, formodentlig broder til Søren Ged. Den jordegne bondegård Sønderlund i Skivum som ejedes 17.2.1552 af Lars Ged, sikkert Peder Geds søn. Kronen mageskiftede 2.6.1578 med Jørgen Lykke til Overgaard, der fik i Gislum herred, Store Binderup sogn og by 1 gård og kronens rettighed i den part i samme gård, der tilkom Lars Ged i Sønderlund, med ret til at tilhandle sig ejendomsretten, mod at afgive Ravnkilde præstegård. 1.11.1582 pålagde kongen en række joregne bønder, blandt andet Lars Ged i Sønderlund, at levere deres ydelser til Niels Joensen (Viffert) til Torstedlund. 1593 nævnes "unge Lars Ged" i Sønderlund. Lidt længere borte træffes Anders Ged i Gunderupgaard, der 29.1.1574 blev foged i Aale birk, det tidligere Vitskøl-kloster birk. Han blev afsat 1582. Hans hustru N.N. Andersdatter var første gang gift med Laurs Pedersen i Gunderupgaard. Deres datter Johanne blev 14.10.1565 gift med Niels Byrialsen, herredsfoged i Rinds herred som var af "de Rinds herreds knaber". Han blev anden gang 29.6.1572 gift med Maquor Sørensdatter i Lundgaard, Ajstrup sogn, Slet herred.

Fru Ingers svigersøn Poul Jebsen i Dall og hans slægt Vi vender nu tilbage til Fru Ingers datter, Inger, der var gift med Poul Jebsen i Dall. Også her beskæftiger vi os med en herredsfogedslægt. Poul Jebsen er født o. 1500 og han døde o. 1570. Han var sikkert søn af Jep Poulsen, der 1512 og 1521 nævnes som selvejer i Ferslev i Fleskum herred, men var død 29.6.1526. Poul Jebsen og hans medarvinger fik da brev på 3 gårde i Dal. Poul Jebsen, herredsfoged i Fleskum herred, fik 1.6.1539 livsbrev for sig og sit barn på at opbygge et ellers øde byggested i Belstrup mark med et stykke eng i Ketterup kær. 8.11.1541 fik han stadsfæstelse over tre pergamentsbreve af Fleskum herredsting. Det ene fra 1520, at rebsmænd havde rebet Dalls mark efter loven. Det andet om at han havde indvordet den gård han iboer, den gård Niels Ibsen iboer og Borup Kær. Den tredje om sandenænd havde gjort marskel mellem Dall, Findelstrup og Ferslev marker. Der var sikkert tale om hans arvegods. 7.3.1543 fik han brev på at beholde sit bondegods, da han beviste ikke at have været i ledtog med Skipper Klement. 1549 fik han genoptaget en sag i hvilken hans søstersøn var dømt fredløs for manddrab, idet der henvises til, at drabet var sket i nødværge. 22.9.1554 fik Poul Jebsen livbrev på en gård i Nøvling med tilliggende på unde mark m.v. Den 2.4.1559 og 21.6.1562 nævnes han så i forbindelse med arvegodset efter Fru Inger. 1562 boede han fortsat på Findelstrup. Han ejede bondeskylden, men kronen herlighedsafgiften, som han dog ikke betalte så længe han var herredsfoged. 1562 havde han kirkebolet i Dall i fæste. 11.8.1568 udstedte kongen livsbrev på en mølle ved Neringbro for Poul Jebsen i Dall og hans lille søn, Christian Poulsen, som de havde tilbudt at opbygge på egen bekostning. Årlig afgift var 6 pd. byg til Aalborghus. De måtte ikke male på møllen fra 1. maj til engenes indhøstning. Samme dag fik hans anden søn, Store Christian Poulsen i Nøvling, livsbrev på den gård i Nøvling, som han selv bor i, og en jord, kaldet Bonderup mark, som har ligget til gården, mod sædvanlig afgift til Aalborghus. Neringbro var en bro over Østerå ved Findelstrup mellem Ferslev og Dall. Poul Jebsen var måske i slægt med Jens Jebsen i Dall, som 22.11.1474 skænkede Aalborg Helligåndskloster 2 stykker eng i Svenstrup mod messer for sig, hustruen Gertrud og slægtninge. Børn af Poul Jebsen og Inger Justdatter: 1. Store Christen Poulsen, herredsfoged i Fleskum herred efter faderen fra o. 1570-1590, efterfulgt af broderen. Sønnen Poul Christensen, var herredsskriver samme sted og skænkede 1632 en sølvkalk til Nøvlig kirke. Dennes søn Christen Poulsen var også herredsskriver og boede 1627 i Nøvling, men 1635 og 1646 i Finstrupgaard i Dall sogn, som han fæstede af kronen. 1680 og 1664 boede hans datter Anne og svigersøn, herredsskriver Christen Laursen Brems, i Finstrup. 2. Lille Christen Poulsen, hererdsfoged i Fleskum herred efter broderen fra o. 1590 og til sin død o. 1628, boede i Findelstrup og brugte sammen med broderen Store Christen faderens gård i Nøvling. Ejede Findelstrup, Neringbro Vandmølle, et kirkebol i Dall og halvdelen af vestergaard i dall. Han blev 3.8.1578 gift med Maren Nielsdatter, datter af Niels Jensen Stræt i Hornsgaard, Slet Herred, en af herredets storbønder. Nogle år før sin død overdrog han Findestrup til sønnen Poul og bosatte sig selv i Vestergaard. Her kom Poul under håndgemæng 22.6.1626 til at dræbe faderens karl, Peder Block, sikkert af herredsfogedslægten Block fra Hindsted herred. 8 sandemand af Fleskum Herredsting, blandt andet Jep Winther i Nøtten, dømte, at det var i nødværge. Block-erne indbragte sagen for landstinget, der dømte Poul fredløs og gav sandemændene store bøder. Straks efter drabet rejste Poul op til slægten i Slet Herred, hvor han 17. juli af Niels Winther i Beltoft, Søren Jensen i Hornsgaard og 6 andre sandmænd fik vidne på et sår, som han havde fået under slagsmålet. Jep Winther var søn af Peder Winther i Nøtten i Ferslev sogn og af Wintherslægt fra Næsborg l igesom Niels Winther i Beltoft. Søren Jensen Hornsgaard var gift med Maren Sørensdatter Kjærulf, der var ud af den ansete herredsfogedslægt fra Kjær herred. 5.11.1634 fik Poul Christensen beskærmelsesbrev, så han kunne komme hjem og stævne sagen for landstinget. Sagen er sikkert gået ham imod, for han forsvinder fra egnen. Istedet nævnes fra 1630 en Inger Christensdatter blandt selvejerbønderne, sikkert hans søster, enke efter selvejer Jacob Sørensen Kjærulf i Ø. Halne fogedgård, søn af herredsskriver i Kjær herred, Søren Christensen i Holt i Ajstrup sogn og Else Andersdatter Kjærulf. 3: Søren Poulsen i Visse, undertiden fungerende herredsfoged. 4: Vogn Poulsen, boede i Findelstrup og brugte sammen med broderen faderens gård i Nøvling.

Fru Ingers svigersøn Søren Mortensen i Glerup og hans slægt Fru Ingers datte Dorthe var 1559 gift med Søren Mortensen i Glerup. Han var bror til herredsfoged Jens Mortensen i Glerup, Rinds Herred. Også her knyttes forbindelse til en herredsfogedslægt. En tredje broder var måske Niels Mortensen, der nævnes 1532 i Glerup. Brødrene var uden tvivl sønner af Morten Byrialsen i Glerup, der på vej til kirke blev dræbt af den adelige Thomas Skadeland, som 15.11.1515 blev dømt fredløs, men blev dræbt, da Mortens brødre Poul og Jens ville fange ham. Morten, Poul og Jens var sønner af Byriel Pedersen i Glerup og hører til "de Rinds herreds knaber". Søren Mortensen i Glerup fik 1544 af kongen brev på en halv bondegård i Glerup og halvparten af et øde byggested, kaldet Skerup. Han har nok mistet godset, fordi han ikke kunne bevise, at han ikke havde været i ledtog med Skipper Klement. Brevet lod sønnen Povl Sørensen i Glerup 1577 læse på tinge og fremvise ved sin broder Morten. 1576 havde Mortens søster Inger Sørensdatter, Niels Christensens hustru i Kielstrup, skødet den del, hun havde arvet i Glerup og Skerup på både fædrene og mødrene side. 1577 fik Morten skøde fra Søsteren Anne Sørensdatter, gift med hristen Knudsen i Guldbæk på en søsterlod i gården i Glerup og Skerup.

Afslutning Fru Inger var som datter af Jep Mouritsen (Benderup) af adelstand, om end det absolut var af lavadel. I sit første ægteskab med Anders Hørby, der vist også må siges at tilhøre lavadlen, bevarede hun sin position. Hun giftede sig anden gang under sin stand med bonden Just Mortensen i Suldrup. Sagt med en hyppig andvendt vending "sank hun ned i bondestanden". Spørgsmålet er, om dette er en rigtig formulering. Hendes søn af første ægteskab, Bertel Andersen Hørby i Vesterris, bevarede sin stand som adelsmand, mens hans formode søster Marine Andersdatter i Oustrup også giftede sig under sin stand. Fru Ingers børn af andet ægteskab med bonden Just Mortensen i Suldrup må alle siges at høre til bondestanden, om end de hørte til en klasse for sig, nemlig storbønderne. Nogle af bønder-sønnernes sønner fik ægtefæller af adelstand, men såvel han som børnene forblev i bondestanden. Hvor stor forskellen forskellen har været i daglig levevis for adelsgren og bondegren, kan der ikke siges noget sikkert om, men umiddelbart vurderet ud fra de gårde, de har haft i brug, og de stillinger, de beklædte, synes der ikke at være baggrund for den store forskel. Forskellen i levevis mellem for eksempel fogeden Laurids Bertelsen Hørby i Vesterris og svogeren skriveren Niels Poulsen Kras i Vestergård i Modbjerg, synes ikke at have været stor. Men mulighederne for social opstigning var generelt større for adelsbørnene. Ser man på Fru Ingers efterkommere fra ægteskabet med Just Mortensen, står man overfor et helt dynasti af herredsfogeder, skrivere, delefogeder og mænd i andre lignende stillinger, der i meget høj grad søgte at få deres børn gift ind i foged-, skriver-, og storbondeslægterne i andre egne. Det lykkes ofte at bevare en stilling som herredsfoged eller skriver gennem generationer,og hvor der ikke var en søn parat, så kunne en svigersøn også bruges. Naturligvis var der ikke stillinger nok til, at alle en slægts medlemmer kunne tilgodeses, så en del af børnene måtte naturligvis glide ned i den almindelige bondestand, men for slægten som sådan lykkes det i høj grad at bevare positioner. Der er ingen tvivl om, at herredsfogederne og skriverne og deres slægt af storbønder har udgjort et selvstændigt lag imellem adel og de almindelige bønder. Dette lag er ofte benævnt som knaber og er måske bedst kendt gennem Christen Sørensen Testrups beskrivelse af "de Rinds herreds knaber" men også gennem "Kjær Herreds knaber" som beskrevet af Kr. Værnfelt i årbogen Fra Himmerlands og Kjær herred 1967. Det har været et stolt, selvbevist og stridbart folkefærd, der ikke har følt sig underlegent i forhold til de lokale adelsmænd. Når man fx betragter striden mellem først lensmand Henrik Blome på Hald o. 1540 og senere den berygtede, jordgriske, højadelige Gabriel Gyldenstjerne til Restrup, død 1555, og den berømte herredsfoged Peder Sørensen Ridemand i Hornum Herred angående Ridemands mølle, Lyngbjerggaard, Topsgaard og Mølgaard i Svenstrup sogn er der ingen tvivl om, at både Blome og Gyldenstjerne har mødt en mand, der ikke lå under for en adelsmand, men kunne dyste med dem som ligemand.

DISCUSSION: [http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF: Nr. 138 • Viborg 06.05.1537 Dombog 1, Fol. 58V-58V Christen Pedersen mod Christen Sommer (adel • Gjandrup, Ålum S., Sønderlyng H., Viborg A.) Gæld (gæld, husdyr) • Kongen fraværende; 24 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld på 80 lod sølv og to øksne.

Nr. 143 • Viborg 11.05.1537 Dombog 1, Fol. 72R-72R Milther Pedersen mod Christen Sommer (Gjandrup, Ålum S., Sønderlyng H., Viborg A.) Anholdelse og fængsling (myndighed, retspleje, fængsling, kaution; krigsforhold, Grevens Fejde) • Kongen fraværende; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde fængslet hans bror under Grevens Fejde. • Trykt: GDD2, nr. 23

   Bertel Andersen Hørby.

   Marine Andersdatter Hørby.

Efter Anders Hørbye's død indgik Inger Jepsdatter i nyt ægteskab omkring år 1500 med Just Mortensen. Just (eller Jost) Mortensen blev født før 1469 og var sikkert søn af Morten i Suldrup, der nævnes på Hornum herredsting 1445-62. Morten i Suldrup var så kendt, at hans patronym aldring nævnes, og han var ifølge Ole Færch født senest i 1427, så det er sandsynligt, at sønnen Just Mortensen er født omkring 1469.

Jost Mortensen (Just Mortensen) og Inger Jepsdatter fik børnene:

   Christen Justesen?

   Inger Justdatter. Hun blev gift med Poul Jepsen i Dall (født ca. 1500- død omkr. 1570). Han var herredsfoged i Fleskum herred.

   Anne Justdatter. Hun blev gift med Søren Persen (Pedersen) Ged i Veggergård.

   Dorthe Justdatter. Hun blev gift med Søren Mortensen i Glerup, hvis bror var herredsfoged Jens Mortensen i Glerup, Rinds herred.

   NN Justdatter (død før 1659). Hun var gift med Thomas Poulsen i Lønnerup.

Ifølge Diplomatarium Hornumense træffer vi første gang Jost Mortensen som tingsvidne den 28.5.1487. Hjemstedet er dog ikke nævnt, så vi kan ikke være 100% sikker på, at det er Just Mortensen fra Suldrup. Det er vi derimod i 1512, hvor han 10.5.1512 igen er tingsvidne om omtales som Jost (Mortensen) i Suldrup. Igen den 31.8.1519, 8.11.1519 og 1.8.1520, hvorefter han forsvinder fra kilderne, hvilket sikkert skyldes, at han er død.

Inger Jepsdatter Benderup er første gang nævnt i de skriftlige kilder i 1556, hvor Morten Jensen i Siem bekræftede, at fru Inger i Suldrup og hendes svigersøn Christian Jensen, herredsfoged i Hornum herred, holdt 10 heste til gæsteri: ÆA III, s. 65, 1556, P3. Morten Jensen j Siem breff och bekiendellsze, at thend tiid hand wor Axel Juls køgemester, tha hollt høstru Inge i Suldrup och Chresten Jensen sammestedz x heste till giesterij och siden j lige maade i Olluff Munckis tiidt. Næste gang vi træffer hende er i et brev dateret 2. april 1559, hvor hun er død i indeværende år, og hvor arvingerne sælger det gods, som er tilfaldet dem i arv, til broderen og halvbroderen Bertel Hørby i Vesterris i Bislev sogn. Brevet lyder således (i moderne sprog): Poul Jepsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruer Inger Justdr.s, Anne Justdr.s og Dorthe Justdr.s vegne, Marine Andersdr. i Oustrup på sin egen vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen og Maren Thomasdr., Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige fru Sofie Glob på sin egen vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Kjeld Andersen i Lundby på deres hustruers Maren Christensdr., Karen Christensdr. og Dorthe Thomasdr.s vegne gør vitterligt, at eftersom Gud i indeværende år har kaldet ærlig og velbyrdige husfru Inge i Suldrup, deres kære mor og mormor, og der i arv er tilfalden dem frit jordegods, som de efter recessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlig og velbyrdig mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving som søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus, og hvis det bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kottrup, førnævnte husfru Ingers broder, da skal Bertel Hørby have vederlag i husfru Inges søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kottrup gård og gods. Dette Niels Rosenkrantz til Halkær, Niels Michelsen til Kyø, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti søndag, 1559.

Ud fra forskellige kilder skønner Ole Færch i artiklen i Personalhistorisk Tidsskrift, at Fru Inger er født omkr. 1475-80, er blevet gift med Anders Hørby omkring 1495-1500, har fået to børn med ham og at han er død omkring 1500. Herefter blev hun gift med den ikke-adelige Just Mortensen og har fået flere børn med ham. Da han ikke nævnes i kilderne efter 1520, og der i 1531 nævnes en Christen Justesen i Suldrup (sandsynligvis en søn) som vidne om sandemandtov mellem Restrup og Hasseris, antager Ole Færch, at Just Mortensen er død på det tidspunkt. Fru Inger har altså siddet som enke i mindst 30 år, og den tidligere nævnte svigersøn Christen Jensen har sikkert hjulpet hende med at drive gården. Ud fra vidneindførslen i 1556 konkluderer Ole Færch, at Fru Inger og Christen Jensen har været sammen om en krongård, som måske har været delt i to, men at begge dele blev drevet af Christen Jensen. Grunden til, at gæsteriet er fremhævet er måske, at Christen Jensen var fritaget for afgift af sin del, mens han var herredsfoged.

Ole Færchs artikel i Personalhistorisk tidsskrift slutter med følgende: "Ser man på Fru Ingers efterkommere fra ægteskabet med Just Mortensen, står man overfor et helt dynasti af herredsfogeder, skrivere, delefogeder og mænd i andre stillinger, der i meget høj søgte at få deres børn gift ind i foged-, skriver- og storbondeslægterne i andre egne. Det lykkes ofte at bevare en stilling som herredsfoged eller skriver gennem generationer, og hvor der ikke var en søn parat, så kunne en svigersøn også bruges. Naturligvis var der ikke stillinger nok til, at alle en slægts medlemmer kunne tilgodeses, så en del af børnene måtte naturligvis glide ned i den almindelige bondestand, men for slægten som sådan lykkes det i høj grad at bevare positioner. Der er ingen tvivl om, at herredsfogederne og skriverne og deres slægt af storbønder har udgjort et selvstændigt lag imellem adel og de almindelige bønder. Dette lag er ofte benævnt som knaber" ... "Det har været et stolt, selvbevidst og stridbart folkefærd, der ikke har følt sig underlegent i forhold til de lokale adelsmænd."

http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Just_Mortensen_%26_Inger_J...

"Fru Inger i Suldrup"