Isak Mouritsen

Også kendt under det latinske navn som nu står i navnefeltet.

Kilde: Jan Løve Østerby: http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Oesterbye.pdf Isak Mouritsen 1264 Han var født omkring 1535 i Gilleleje. Han døde 1585 i Lund, Skåne og blev begravet i Domkirken i Lund. Han kaldte sig på latin Isaacus Mauritius Gildeleianus. I et svensk værk om Lund stifts præster står der følgende om ham: Da Isak Mouritsen 1576 blev rektor ved Lunds katedralskole havde han allerede bag sig næsten 20 års rejseliv og en ikke ringe produktion som latinsk digter. Han nævnes 1. gang 1/6 1558, da kanniken Jens Jørgensen i Roskilde i sit testamente giver ham 1 daler. 1561 synes han at have været i Rostock, men er ikke indskrevet ved universitetet. Han har imidlertid der d.å. offentliggjort et par latiske digte, det ene et nu ikke længere bevaret hyldestdigt til byen Helsingør, hvor han antagelig har gået i skole, eftersom han stammede fra Gilleleje. Derefter synes han at være vendt tilbage til København, hvor hans "Carmen de secunda persona divinitatis" udkom 1563, og hvor han 1568 skrev en græsk ode i Morten Knudsens stambog, samt 1570 i en Carmen hylder den s.å. fra bispestolen i Ribe til Sjællands stift overflyttede Poul Madsen ved den højtidelige handling, da denne af sin gamle lærer og ven Niels Hemmingsen blev promoveret til dr. theol. Han synes derefter at have begivet sig ud på langrejse, og er 14/2 1573 indskrevet ved Heidelbergs universitet, s.å. 7/4 ved Tübingens, samt s.å. 5/11 ved Paduas universitet tilligemed to brødre Rud, hvis hovmester han var. Den nære forbindelse, han har haft til familien Rud, fremgår også af det bryllupsdigt, hvormed han hylder sine to disciples søster Mette, da hun i København 27/6 1574 blev viet til admiral Henrik Gyldenstjerne til Ågård. Hans Italiensrejse var det vel, som inspirerede ham til det latinske sørgedigt ved professor Johs. Pratensis død i 1576, i hvilket han skildrer en række danske videnskabsmænds rejser til Italien på Christian 3.s tid. Fra s.å. og til sin død var han så knyttet til Lund som katedralskolens rektor, og s.å. 22/5 fik han det efter Anders Watzens død ledigblevne kannikembede. Den 12/6 1579 blev han lovet et vikariat, og den 14/2 1583 blev han forlenet med Sct. Johannes' vikariat. Allerede i begyndelsen af året 1585 afgik han imidlertid ved døden, for 5/3 blev det "efter afdøde mester Isak" ledige vikariat givet til Henrik Dringelberg. Isak Mouritsen lå begravet i domkirken sammen med sin hustru, Christina Gans, der var død 21/4 158311. Over graven lå en gravsten med en langt latinsk gravskrift. Præcipuus vitæ fons est cor præcipuamque Sedem in corde meo Trinus et Unus habet M. Isaacus Mauritius Canonicus Lundensis. Depositum corpus jacet hoc animale sepulchro extremo surget Spirituale die. Si quæras cujus Christinæ scito fuisse Gansis cui pia spes illa fidesque fuit. Uxori cernens junctum tumolo esse maritum, Nos junctos animo spesque fidesque scias. Spesque fidesque animæ o Deus unica nostræ. Nos junctos omni tempore junge Tibi. Christinæ Gansis uxori suæ quæ obiit 21 April 1583 M.M. F. I oversættelse (Eyolf Østrem) lyder ligverset således: Den vigtigste livets kilde er hjertet og den vigtigste plads i mit hjerte har den Treenige M. Isak Mouritsen kannik i Lund. Den legemlige krop ligger her i denne grav, Den åndelige skal genopstå på den yderste dag. Spørger du hvis grav det er, skal du vide, at det er Christina Gans vendt tilbage til København, hvor hans "Carmen de secunda persona divinitatis" udkom 1563, og hvor han 1568 skrev en græsk ode i Morten Knudsens stambog, samt 1570 i en Carmen hylder den s.å. fra bispestolen i Ribe til Sjællands stift overflyttede Poul Madsen ved den højtidelige handling, da denne af sin gamle lærer og ven Niels Hemmingsen blev promoveret til dr. theol. Han synes derefter at have begivet sig ud på langrejse, og er 14/2 1573 indskrevet ved Heidelbergs universitet, s.å. 7/4 ved Tübingens, samt s.å. 5/11 ved Paduas universitet tilligemed to brødre Rud, hvis hovmester han var. Den nære forbindelse, han har haft til familien Rud, fremgår også af det bryllupsdigt, hvormed han hylder sine to disciples søster Mette, da hun i København 27/6 1574 blev viet til admiral Henrik Gyldenstjerne til Ågård. Hans Italiensrejse var det vel, som inspirerede ham til det latinske sørgedigt ved professor Johs. Pratensis død i 1576, i hvilket han skildrer en række danske videnskabsmænds rejser til Italien på Christian 3.s tid. Fra s.å. og til sin død var han så knyttet til Lund som katedralskolens rektor, og s.å. 22/5 fik han det efter Anders Watzens død ledigblevne kannikembede. Den 12/6 1579 blev han lovet et vikariat, og den 14/2 1583 blev han forlenet med Sct. Johannes' vikariat. Allerede i begyndelsen af året 1585 afgik han imidlertid ved døden, for 5/3 blev det "efter afdøde mester Isak" ledige vikariat givet til Henrik Dringelberg. Isak Mouritsen lå begravet i domkirken sammen med sin hustru, Christina Gans, der var død 21/4 158311. Over graven lå en gravsten med en langt latinsk gravskrift. Præcipuus vitæ fons est cor præcipuamque Sedem in corde meo Trinus et Unus habet M. Isaacus Mauritius Canonicus Lundensis. Depositum corpus jacet hoc animale sepulchro extremo surget Spirituale die. Si quæras cujus Christinæ scito fuisse Gansis cui pia spes illa fidesque fuit. Uxori cernens junctum tumolo esse maritum, Nos junctos animo spesque fidesque scias. Spesque fidesque animæ o Deus unica nostræ. Nos junctos omni tempore junge Tibi. Christinæ Gansis uxori suæ quæ obiit 21 April 1583 M.M. F. I oversættelse (Eyolf Østrem) lyder ligverset således: Den vigtigste livets kilde er hjertet og den vigtigste plads i mit hjerte har den Treenige M. Isak Mouritsen kannik i Lund. Den legemlige krop ligger her i denne grav, Den åndelige skal genopstå på den yderste dag. Spørger du hvis grav det er, skal du vide, at det er Christina Gans Han blev gift med Christina Gans 1265 Hun var født omkring 1550. Hun døde den 21. april 1583 i Lund, Skåne og blev begravet i Domkirken i Lund. Af deres børn kendes: Mourits Isaksen, (ane 632), født den 29. november 1578 i Lund, Skåne. Han døde den 20. marts 1639 i Horne, Sallinge. Han blev gift med Birthe Jensdatter. 11 Graven i Domkirken er senere sløjfet og de jordiske rester af ægteparret blev nedlagt i en grav på kirkegården.