Jørgen Pedersøn Lykke, til Hverringe og Overgaard

• Jørgen Lykke (1515 på Havnø – 26. december 1583) var en dansk rigsråd og lensmand i Skanderborg Len.

Lykke gjorde tjeneste i Frankrig som løjtnant (stabschef) under syvårskrigen 1532-1543. Han blev rigsråd i 1544 og blev sendt til Sverige, Tyskland, Polen, Spanien og Schlesien. I 1547 blev han lensmand på Skanderborg, Mariager, Hindsted, Horns og Gislum Herred, og i 1550 opførte han Overgård Gods ved Mariager Fjord efter at have overtaget godset fra kronen ved nogle byttehandler i 1545. Lykke var proviantmester i Jylland fra 1563 og førte som sådan tilsyn med landsdelen. Han ejede foruden Overgård Gods Hverringe, Bonderup, Hessel og Bregenholm samt Ouegård.

Han var gift med Beate Brahe, med hvem han bl.a. fik sønnen Henrik Lykke.

Jørgen Lykke er begravet i Udbyneder Kirke.

http://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Lykke

• 3. januar 1553 RA Rettertingsdombog, tirsdag efter nytaarsdag en sag mellem Jørgen Lykke til Overgaard paa vegne af hans søster fru Kirstine Lykke til Nørlund og Jon Madsen Viffert til Torstedlund.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

• Lykke, Jørgen, –1583, til Overgaard, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder L. til Demstrup og Kirstine Høg.

1532 kom han, efter først at have været i Ungarn, til Paris, hvor han ved at indlade sig i Spil med en tysk Kjøbmand ind vikledes i en temmelig ubehagelig Sag-, han naaede imidlertid alligevel sit Forsæt, at blive antagen i den franske Konges Tjeneste, og der forblev han nu i en halv Snes Aar. I denne Tid, hvor der herskede en livlig diplomatisk Forbindelse mellem Frankrig og Danmark, overdroges der ham oftere Sendelser til sit Fædreland, saaledes allerede 1535 og 1537, sidstnævnte Aar endogsaa et Par Gange. Da han 1538 var med Frands I i Nizza, vakte han Opsigt ved sin Vægring ved at kysse den tilstedeværende Pave, den gamle Poul III, paa Foden, hvilket synes at vise, at han allerede da var en Tilhænger af Luther. 1541 var han atter gjentagne Gange i Danmark, bl. a. som Overbringer af Michaelsordenen til Christian III, hvorimod han det følgende Aar vel fulgtes her til med en fransk Statsafsending, men i øvrigt foretog Rejsen med private Formaal. Efter at han 1543 havde været sendt her til af den franske Konge og var vendt tilbage med den danske Konges Svar, ophørte hans Tjenestetid i Frankrig, hvor han var rykket op til at være Kong Frands’ Raad og Kammerherre, og i dette eller det næste Aar synes han at have taget fast Ophold i sit Fædreland.

Her giftede han sig nu med Beate Brahe (d. 24. Juli 1602), Datter af Hr. Aage B. til Tostrup (d. 1525). En Søn af dette Ægteskab var ovennævnte Henrik L. 

Allerede 1541, inden J. L. opgav sin franske Tjeneste, fik han Len her i Landet, nemlig som Pant nogle mindre Forleninger paa Laaland, hvortil det følgende Aar kom Sirekjøbing i Skaane, der 1547 blev hans Ejendom. Af større Len havde han Skanderborg 1547 – 52 og Mariager Kloster fra Dec. 1548 til sin Død, hvormed for kortere eller længere Tid forenedes de jyske Herreder Hindsted Herred (1559-60), Horns Herred (1561-63) og Gislum Herred (fra 1563 til efter hans Enkes Død) samt Ovegaard i Jylland, skjænkedes ham 1564. Kort efter Hjemkomsten fra Frankrig, som det synes alt 1544, fik J. L. Sæde i Rigsraadet, og en Mængde offentlige Hverv tilfaldt ham nu efterhaanden foruden det jævnlig at maatte møde til Herredage, Rigsraadsmøder og Hoffester. 1548 var han saaledes med i det store Følge, der ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen, 1555 forhandlede han og Niels Lange med de jyske Byer om deres Kontingenter til Flaaden, og 1559 indrettede han først Christian ’s Begravelse i Odense og fungerede derpaa som «ypperste Køgemester» ved Kroningen, ved hvilken Lejlighed han hædredes med Ridderslaget. Navnlig dog i Krigsaarene 1563-70 blev der lagt Beslag paa ham, snart til Forhandlinger med Adelen og de andre Stænder om Ydelser af Laan til den tomme Statskasse, snart til Antagelsen af Knægte, snart ogsaa paa andre Maader, til Dels paa selve Krigsskuepladsen. 1563 blev han en af Proviantmestrene i Jylland og fik Befaling til, medens Kongen var i Krigen, at være en af de 4 Rigsraader, som skulde have «Opsigt med alt» i Nørrejylland. 1564 var han en af de Hærens øverstbefalende, Grev Günther af Schwarzburg, medfølgende Kommissærer, og da der i Slutningen af dette Aar skete en Omordning af Kommandoforholdene, og hans Svoger Marsken Otte Krumpen blev Feltøverste, ansattes han som «Lieutenant» (o: Stabschef) hos denne med Ordre til at rykke ind i Sverige. Et vanskeligt Hverv betroedes ham 1567, da han sammen med Jørgen Rosenkrantz sendtes til Enkedronningen og, efter at de forgjæves hos hende havde gjort Forestillinger om hendes Overgreb ved at afsætte den gamle Provst paa Als og indsætte en ny, der fra videre til Als og Ærø, hvor de sammenkaldte Præsterne og tvang dem til at kassere det nye Valg og gjenvælge den gamle Provst, ved hvilken Lejlighed J. L. optraadte med stor Kraft og Bestemthed. I Slutningen af s. A. gik han, Bjørn Andersen og Christoffer Valkendorf til Norge for at høre Retssager og træffe Foranstaltninger til Landets Forsvar. Ogsaa efter Krigen var han i Virksomhed, som naar han f. Ex. 1575 træffes i Ribe i Anledning af forestaaende Befæstningsarbejder og 1576 var i Sønderjylland paa Grund af Grænsestridigheder. Til alt dette maa føjes, at hans Kjendskab til Udlandet, som naturligt var, oftere lod ham blive brugt til diplomatiske Sendelser, saaledes 1544 til Sverige, 1551 til Kejseren, 1561 til Frankrig, 1563 til Polen, 1565 til Spanien, 1577 til Schlesien.

Ligesom de mange Pengelaan, J. L. i Aarenes Løb maatte yde Regeringen, og hvorfor han til Dels fik Len og Gods i Pant, vise, at han var en rig Mand, saaledes fremgaar dette ogsaa ved en Betragtning af hans Godsbesiddelser, som han udvidede og forbedrede betydelig ved Kjøb og Mageskifter. Medens han i sin Ungdom skrev sig til Hverringe og derfor ogsaa den Gang henregnedes til den fynske Adel, knyttedes han senere nærmest til Jylland, efter at han havde afhændet sin Del af Hverringe til Svogeren Anders Bille for siden dog at faa den hele Gaard under sig. I Jylland laa hans fleste Gaarde: Overgaard, som han synes at have opført kort efter Hjemkomsten fra Frankrig, og hvortil han 1549 fik Birkeret, Bonderup (nu Lerchenfeld), som han vistnok ogsaa har bygget, Hessel og Ovegaard, og her fik han sine Forleninger.

Sagnet har vidst at berette en Del om J. L. Han var, fortæller det, den første af sin Stand, der spiste af Sølvfade, og paa Overgaard havde han en Sal med forgyldt Gulv. Dette er kun Smaating, om de end ere betegnende nok for den rige og forfængelige Herremand, der ved det udenlandske Hof havde faaet Smag for en mere fremskreden Kulturs Forfinelser og nu fandt Behag i at indføre dem i Hjemmet; i god Samklang hermed staar det, naar det synes at være ham, der har forandret Lykkernes gamle Vaaben for at gjøre det anseligere og mere stemmende med Udlandets Vaabenskjolde. Af virkelig Betydning for hans Eftermæle er derimod et andet Sagn, der er blevet optaget i vor Skjønlitteratur som en Kjendsgjerning, ja er blevet anset som saadan ogsaa af Historikere. Det gaar ud paa, at da Præsten i Ullis Hr. Mads gjentagende fra sin Prædikestol haardt havde angrebet Hr. J., fordi denne havde nedrevet Svingelbjærg Kirke og brugt dens Stene til Opførelsen af Bonderup samt berøvet Præsten en Del af hans Indtægter, lod J. L., efter at have faaet Præsten dømt fra Livet paa Herredstinget, ham uden videre henrette. Den Omstændighed, at Kongen 1566 paa Begjæring af Svingelbjærg Bymænd havde tilladt Nedbrydelsen af deres Kirke, kan nu lige saa lidt som det Faktum, at Hr. Mads ikke var Præst i det saaledes nedlagte Sogn, afgive noget Modbevis mod Sagnet; snarere maa et saadant hentes fra den hele Retstilstand i Landet, i Følge hvilken en Præst paa ingen Maade stod forsvarsløs over for Lensmand og Herremand. At Hr. Mads straffedes paa Livet, er sikkert nok, men Grunden hertil maa søges i andre Forhold, maaske, som en, der paastod at have set den nu forsvundne Domsakt, siger, deri, at Præsten havde prædiket Vranglære og forhaanet regeringen, maaske deri, at Præsten fremførte ubeviste ærerørige Beskyldninger mod Lensmanden.

Hermed skal nu ingenlunde være nægtet, at J. L. kunde være baade hensynsløs og hævngjerrig. Tvært imod, han var en lidenskabelig Mand, hvis Voldsomhed lagde sig for Dagen ved flere Lejligheder, f. Ex. 1567 paa Als, hvor han skal have truet Præsterne paa Livet, hvis de ikke rettede sig efter Kongens Vilje, og s. A. maatte Regeringen forbyde ham at tilføje Skriveren paa Hald, hvem han var bleven fortørnet paa, Overlast; og han var en Mand, der i høj Grad saa paa sin egen Fordel, saa at han jævnlig kom i Strid med Folk, der ikke vilde give efter for hans om sig gribende Fordringer. Fordi hans Bestræbelser for en ikke ringe Del vare rettede mod gejstligt Gods, og fordi han derved indvikledes i Stridigheder med adskillige Præster, Stridigheder, som i øvrigt ikke altid endte til hans Fordel, er Benævnelsen «Præstehader», som man har tillagt ham, næppe berettiget. Man har Exempel paa, at han med stor Omhu har taget sig af en fattig Præst.

Energisk og myndig, men tillige hensynsløs og hidsig, pragtlysten og gavmild, men tillige forfængelig og havesyg, alt i alt dog sikkert en Dygtighed, saaledes tegner Billedet af J. L. sig. Af Frederik II synes han at have været yndet. Med ham sad Kongen gjærne ved Spillebordet, og store Summer drejede det sig da om, thi den Lyst, som en Gang beredte den unge danske Herremand saa alvorlige Ubehageligheder i Frankrigs Hovedstad, havde ikke forladt den graanende Rigsraad. Trods sin høje Stilling har han derimod næppe altid været vel anskreven i Regeringskredsene. Fra Kancelliet udgik 1563 et skarpt Kongebrev, hvori han beskyldes for at have tilegnet sig en Del Kronen tilkommende Fiskeri i Mariager Fjord, og 1581 maatte han give Afkald paa en Fordring paa over 5000 Dlr. for at slippe for Tiltale for andre ulovlige Overgreb som Lensmand. – Han døde 26. Dec. 1583.

Danske Herregaarde VII: Overgaard. Jurid. Tidsskr. XVII (1831) S. 317 ff Theol. Tidsskr,, udg. af Scharling og Engelstoft, VI, 2, 130 f. Kolderup-Rosenvinge, Gl. danske Domme III, Forord S. xi ff. Danske Mag. 3. R. III, 173. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I, 360 ff.

C. F. Bricka.

http://runeberg.org/dbl/10/0518.html

discussion: [http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF:

Nr. 416 • Ribe 02.05.1542 Dombog 4, Fol. 20V-21R Jørgen Lykke (adel) mod Knud Gyldenstierne (adel • Estrup, Fausing S., Sønderhald H., Randers A.) Umyndighed, børn m.v. - værgemål • Kongen fraværende; 17 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Retsgrundlag: JL I-28; JL I-29 Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. værgemålet for Niels Brocks børn.

Nr. 445 • Viborg 20.05.1542 Dombog 4, Fol. 30V-31V Jørgen Lykke (adel) mod Knud Gyldenstierne (adel) Arv og skifte - skifte (henskydelse, kommission; skifte, værgemål) • Kongen til stede; 21 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Andet: til kommission Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for et skifte mellem den tidligere værge for Niels Brocks børn og børnenes stedfader, Knud Gyldenstierne.

Nr. 806 • Viborg 25.04.1552 Dombog 6, Fol. 67V-68V Jørgen Lykke (adel) mod Ellen Mourids Olufsens (adel) Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, arv) • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne med urette havde arvet noget gods efter Mogens Gøye, skønt godset tilhørte de fattige i Mariager.

Nr. 808 • Viborg 25.04.1552 Dombog 6, Fol. 72R-72V Jørgen Lykke (adel) mod Eskild Gøye (adel • Gunderslev, Gunderslev S., Ø. Flakkebjerg H., Sorø A.) Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gårde, arv) • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde arvet en gård efter Mogens Gøye, skønt den retteligt tilhørte de fattige i Mariager.

Nr. 874 • København 01.07.1552 Dombog 6, Fol. 151R-152V Kronen (adel) mod Jørgen Lykke (adel) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, kongelig anklager; ejendom, kirkegods) • Kongen til stede; 15 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Anklager: Ja: Jørgen Brahe Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne afviste Nr. Broby Kirkes ejendomsret til to gårde i Vittinge.

Nr. 918 • Nyborg 06.01.1553 Dombog 6, Fol. 182V-184R Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) mod Iver Juel (adel • Stubbergård, Sevel S., Ginding H., Ringkøbing A.) Kirkelige forhold (ejendom, kirkegods, mageskifte, privilegier, herligheder) • Kongen til stede; 26 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne afviste, at Staby Kirke var blevet mageskiftet til Mariager Kloster, hvorfor sagsøgte stadig krævede rettighederne og herligheden af kirken. • Trykt: DD1, nr. 185

Nr. 1076 • København 08.02.1556 Dombog 6, Fol. 373V-374R Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) mod Christoffer Rosenkrantz (adel • Skjern, Skjern S., Middelsom H., Viborg A.) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, fundats; fæsteforhold, afgifter) • Kongen til stede; 19 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde oppebåret afgifterne af nogle gårde, Erik Ottesen havde givet de fattige i Mariager, imod fundatsen.

Nr. 1078 • København 08.02.1556 Dombog 6, Fol. 374V-375R Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) mod Christoffer Rosenkrantz (adel • Skjern, Skjern S., Middelsom H., Viborg A.) Skov m.v. - skove (appel; ejendom, kirkegods) • Kongen til stede; 19 fraværende fra rådet • 3. instans. Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. Viborg Landsting med tidligere dom v. Middelsom Herredsting Retsgrundlag: Recessen Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville udlevere Mariager Kloster de to tredjedele af Astrup Skov, der hørte til klostret.

Nr. 1218 • Ålborg 03.09.1558 Dombog 7, Fol. 63R-63V Jens Winther; Lars Bodelsen (bonde • Egense, Mou S., Fleskum H., Ålborg A.; Egense, Mou S., Fleskum H., Ålborg A.) mod Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) Enkelte kontraktsforhold - kaution (retspleje, kaution, forlig; opsætsighed) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Forlig Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne krævede, at de skaffede Søren Gundersen, der var dømt for oprørsk tale, og som de havde kautioneret for, til stede.

Nr. 1223 • Randers 15.09.1558 Dombog 7, Fol. 68V-68V Jens Pedersen (bonde • Årup, Ørsted S., Rougsø H., Randers A.) mod Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, edsaflæggelse; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 20 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde aflagt ed på, at en mark tilhørte Mariager Kloster.

Nr. 1230 • Dronningborg 20.09.1558 Dombog 7, Fol. 71V-72V Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjerlev H., Randers A.) mod Erik Banners arvinger (adel) Fredsbrud - hærværk (henskydelse, ny behandling; møller, fredsbrud, hærværk, græsning) • Kongen til stede; 20 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Andet: stævnes igen Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for det hærværk, Erik Banner havde begået ved at bryde en mølle ned og ved at lade sit kvæg græsse i en af Peder Lykkes bønders mark.