Anne Pedersdatter Lykke, Til Demstrup

Is your surname Lykke?

Connect to 904 Lykke profiles on Geni

Anne Pedersdatter Lykke, Til Demstrup's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

About Anne Pedersdatter Lykke, Til Demstrup

Anne Lykke (? -1575), Datter af Peder L. og Kirstine Høg, blev 14. Okt. 1537 gift med den bekjendte Hr. Anders Bille til Søholm (II, 200), der 4 Aar før havde mistet sin første Hustru. I Medgift bragte hun Nørlund og Part i Demstrup og Hverringe. Hr. Anders solgte den første til Svogeren Christoffer Urne, men udkjøbte til Gjengjæld Medarvingerne af de 2 andre Gaarde; alligevel gave disse Transaktioner Anledning til Proces mellem A. L. og hendes Stifbørn efter Hr. Anders' Død 23. Okt. 1555. Hendes Enkestand blev kun kort, thi 1557 ægtede hun den ikke mindre bekjendte Hr. Otte Krumpen (IX, 552), der i 2 Aar havde været Enkemand efter sin første Hustru, men for øvrigt alt den Gang selv havde passeret de 70 Aar. Han havde store Forleninger, bl. a. Hald Slot, hvis Forvaltning nu i hans høje Alderdom kom i A. L.s Hænder, der ikke synes at have været ganske rene. En ærgerlig Proces 1568 med Skriveren paa Hald, der beskyldte hende for at have besveget Kongen for Afgifter af Lenet, kom hun vel ved sine formaaende Frænders Hjælp helskindet fra, men Kongen, der kort forinden havde forlenet hende personlig med Afgiften af Aasted Bro, blev hende herefter en unaadig Herre. Efter anden Gang at være bleven Enke 1569 beholdt hun vel af sin sidste Mands Forleninger Middelsom og Sønderlyng Herreder med Spøttrup, dog maatte hun skjænke Kongen 1000 Dlr. for at beholde sidstnævnte Gaard, som desuagtet bagefter blev hende frataget mod Pant i Ørslev Kloster, men da nogle Bønder 1573 for Kongen anklagede hende for at drive ulovligt Fiskeri i Limfjorden, traadte Kongens Sindelag skarpt frem. Lensmanden paa Hald førte Sagen imod hende og fik gjentagen Paamindelse om at forfølge den til det yderste; og da A. L. ved Landstinget tabte sin Sag og dømtes i Kongens Naade og Unaade, maatte hun afstaa til Kongen sine Pantebreve paa Ørslev Kloster m. m., i alt til den betydelige Sum 9000 Dlr., for at Kongen skulde lade sin Tiltale falde. Men den stolte Frue overlevede ikke længe denne Modgang. 1575 døde hun.

Ekstern Lenke

Skeel & Kannegaard Genealogy

[http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] djoef:

Nr. 1088 • København 14.04.1556 Dombog 6, Fol. 390V-392R Anne Lykke (adel) mod Lauge Brock Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, hovedgård) • Kongen fraværende; 20 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Retsgrundlag: Rettertingsdom af 1549 Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. Vemmetofte Hovedgård.