Jørgen Mød

Jørgen Møet

Notater

• Kammertjener hos Kong Frederik II., hertugelig gottorpsk råd og staller i Strand, * Jørgen Møet til Gravgaard og Vandlinggaard.

http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I69339&tree=2

• II. Vandlinggård (Grågård, Gramgård).

Omtrent en fjerdingvej sydøst for Haderslev ligger Vandlinggård, lidt nord for Vandling by.

Dens første bekendte ejer er adelsmanden Klavs Mød, i reformationstiden.

Slægten er ikke meget bekendt og det er vel et spørgsmål, om den er oprindelig dansk eller tysk (Moth). Dens våben er tre knive eller spyd, der render spidsen indad imod skjoldets midte.

Navnet Mød kan enten være det samme som mjød, eller betyde lille og spæd. De fornavne, Klavs, Schak og Otto, der forekommer i slægten, er tyske.

Klavs Mød efterlod en enke, som senere ægtede Hans Reichenbach, der 1543 opføres i landregistret med Vandlinggård; der hørte hertil 14 fæstebønder, som var spredte over omegnen og helt ned ad Flensborg til.

Da sønnen af første ægteskab Jørgen Mød blev myndig, tiltrådte han sin fædrenearv og opføres fra nu af som ejer af Vandlinggård.

Han var hofsinde hos hertug Hans på Haderslevhus eller Hansborg og blev hans kæmrér. 15. Maj 1550 gav hertugen ham til tak for god tjeneste løfte på forskellige forleninger: efter fru Drude, Klavs Ahlefelds enke, skulde han have de to gårde og enemærket i Langkær, vest for Vandring; efter husfogden i Haderlev Johan Johansens død skulde han have tre gårde i Vandling; efter herredsfogden i Haderslev herred Jens Jensen skoven Store Rævskær.

Jørgen Mød nævnes derfor senere med ialt 18 gårde, som han dog efterhånden for det meste atter skilte sig ved.

Han var 1560—62 hertugens Staller i Ejdersted og, som det synes, en ret anselig mand.

Han oprettede en større sædegård, rimeligvis ved at lægge en eller et par bøndergårdes jorder til Vandlinggård og byggede derpå et anseligere sædehus, som han kaldte Grågård.

1577 udgik der således brev fra hertug Hans til Jørgen Mød „to Grawgard“. Denne fortyskede form omdannedes yderligere til Grawngard og Gramgård og blev mærkeligt nok stående således og atter fordansket til Gramgård, åbenbart ved ligheden med det bekendte Gram og Gramherred.

Jørgen Mød var to gange gift, først med Doroté Blome, der alt nævnes 1556 ved en barnedåb på Rønhave (som Dorte Moth fra Vandling), derpå med Emerentse Powisch.

Den første var vistnok en datter af Jørgen Blome til Schønhorst, en tid amtmand i Haderslev, og søster til Hans Blome, der ejede Melsgård på Als og var fader til de to urolige brødre Hans og Jørgen, henholdsvis til Ornum i Varnes og Melsgård (ovfr. s. 430 ff.).

Der fandtes i Starup kirke et gravmæle over Hans Blome Jørgensen, fra 1565.

Den anden kone var en datter af Wulf Powisch af Elersdorf i Holsten.

Da kong Fredrik II efter Hertug Hans’s død begyndte sine store godskøb i Haderslev amt, sad Jørgen Mød på Grågård som en gammel mand uden synderlige hjælpekilder; han synes dengang at have bortsolgt alt sit bøndergods.

Da han derfor hørte, at kongen også ønskede at købe Grågård, skrev han derom til dronning Sofie og forestillede hende, at han gerne vilde sælge for rede penge, da hans søn som bekendt ikke opførte sig godt og han derfor frygtede sin hustrus skæbne efter hans død, da hun var sønnens stifmoder.

Den unge mand har således vel slægtet sin moders brodersønner på.

Handelen kom istand den 12. December 1586, idet Jørgen Mød tilskødede kongen sin gård „Gramgård“, med en særmark Pugholm i Stendit Østerskov, for en købesum af 3260 daler (13000 kroner).

Han døde vistnok kort efter, thi et gravmæle i Starup kirke over ham og hans to hustruer var opsat 1590.

I Haderslev lens jordebog for 1602 nævnes „Gramsgård“ som beboet af Fredrik Frese, der gav 30 daler afgift af den.

Der siges her, at Pugholm er lagt til slottet i Haderslev, medens en anden eng, Humlegården, er lagt til Vandling. Det ses endvidere, at de to gårde Langkær, som Jørgen Mød havde i forlening, endnu nævnes sammen med hans gård og er fæstede til to bønder, Lave Lassen og Jes Severinsen (Sørensen), der hver giver en halv tønde honning, et svin og ti læs ved.

http://runeberg.org/adjorgen/4/0450.html