J. C. Christensen

Also see http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

http://da.wikipedia.org/wiki/J._C._Christensen

Baggrund

I.C. Christensens oldefar og Knud Kristensens tipoldefar var selvejergårdmanden Jens Andersen, som var født i Videbæk i 1734. De to statsministres oldemor og tipoldemor var Kirsten Nielsdatter, som var født på "Midtgården" i Dal. Hendes far, Niels Madsen, hentede sin kone i Omvrå 1725. Hun hed Else Ebbesdatter og var født 1703 i Omvrå.

Else Ebbesdatters mor hed Margrethe. Hun var datter af Las i Lille Brande og var blevet gift med Peder Olufsen. De havde fået bopæl på hans fødegård i Omvrå, den store gård med de 4000 tønder land, som Peder Olufsen og hans broder Niels Olufsen drev sammen med nogle slægtninge. 1 1693 fik de en datter Maren og i 1697 en søn Las.

J.C. Christensen var født på en hedegård i Påbøl i Hoven Sogn i Vestjylland. Faderen var Mads Christian Christensen og moderen Karen født Jensdatter.

Som det var tradition på den tid, kom han allerede som 8-årig ud at tjene som hyrdedreng. Han var opvakt og videbegærlig, kom som ung på højskole og senere på seminarium og blev lærer i Stadil ved Ringkøbing.

Han blev i 1879 gift med Karen Kirstine Pedersen, der også kom fra Hoven, og med hende fik han børnene Karen, Peder og Mads Christian.

Politisk karriere

I 1890 indvalgtes han i Folketinget i Ringkøbingkredsen og bevarede sædet indtil 1924. Han tilsluttede sig Christen Bergs fløj i Venstre, og efter Bergs død var J.C. Christensen i 1891-1897 leder af den bergske gruppe, som bekæmpede de moderate venstrefolks samarbejde med Højre-regeringerne. Han blev i 1895 en magtfuld formand for Finansudvalget, som ved en konsekvent nægtelse af bevillinger til reformer bidrog til at svække regeringen. I 1897 bliver han formand for Venstrereformpartiet. Samtidigt påtager han sig en lang række mindre opgaver. Således bliver han medlem af bestyrelserne for Dansk Fredsforening, Industrimuseet og Dansk Folkemuseum. Christensen er formand for Folkemuseets bestyrelse, da dette museum bliver overtaget af Nationalmuseet i 1920.

I 1901 kom så Systemskiftet med indførelsen af folketingsparlamentarismen. J.C. Christensen blev kirke- og undervisningsminister (Kultusminister), men var i virkeligheden den stærke mand i Ministeriet Deuntzer. Han fik gennemført betydningsfulde reformer både på skole- og kirkeområdet. Udenrigspolitisk var han ansvarlig for de hemmelige og vovelige samtaler, der af Louis Carl Frederik Lütken blev ført med repræsentanter for den tyske generalstab om Danmarks position i en eventuel kommende storkrig.

Den 14. januar 1905 overtog han hvervet som konseilspræsident (det der i dag svarer til statsminister), men han måtte gå af allerede i 1908 (12. oktober) som følge af Alberti-skandalen. J.C. Christensen blev tiltalt ved Rigsretten, men blev frifundet, dog med en bebrejdelse for at have vist Alberti for megen tillid.

Han var ikke længere konseilspræsident, men bevarede en yderst stærk position i Venstre, hvor han enstemmigt valgtes til formand i 1910. Han var forsvarsminister i 1909, hvor han fik gennemført nye forsvarslove, og i 1916-1918 under Første Verdenskrig repræsenterede han som kontrolminister Venstre i det radikale ministerium Zahle. 1920-1922 var han kirkeminister i ministeriet Niels Neergaard.

http://en.wikipedia.org/wiki/J._C._Christensen

Jens Christian Christensen (21 November 1856 – 19 December 1930), most often called J. C. Christensen with the 'J' pronounced as an 'I', was a Danish politician normally considered the most important Danish political figure between circa 1900 and 1920.

Born into a West Jutland peasant family and starting as a herd boy he was educated a teacher and joined politics in an early age. He was member of the Danish Liberal Party until he founded the Venstre Reform Party in 1895. During the next years he successfully and adroitely led the opposition against the last Right cabinets which resulted in the victory of parliamentarianism 1901. In the first Left cabinet of J. H. Deuntzer Christensen was Minister of Cultus and the strong man of the government introducing reforms in the village school system.

J. C. Christensen was Council President of Denmark from 1905 to 1908 as the leader of the Cabinet of J. C. Christensen I and II. During this period he introduced female suffrage in local politics and tried to solve the problem of the defense. Besides he took the first steps towards a re-conciliation with the moderate liberals excluding the radicals.

The Alberti scandal in 1908 led to his fall and weakened his position but he continued being the leader of his party participating in the second Zahle cabinet 1916-1918. 1920-1922 he was minister for the last time and two years later he left politics. During his last years he supported the cultivation of the moor of Jutland.