Jacob Jacobsen Wolf, II

• 2. i. 20/5 1594 [Rtr. og Canonicus i Opslo 84] Mag. Jacob Jacobsen Wolf*, f. Od. 24/8 54; F. J. W., Kobbersmed; St. Od. 77; Rtr. Ringsted 83; Mag. 94; 1 ~ Oslo 3/1 85 Anna Jensdtr., f. ss. 1/12 66, † Od. 26/1 00; F. J. Nielsen, Biskop i Opslo; M. Magdalene Frantsdtr. Berg; 2 ~ Od. 30/8 01 Maren Iversdtr. (Bartolin) af Stege, f. 79, † Od. 3/1 05; 3 ~ 24/8 06 Else Pedersdtr. af Roesk. Dk., † 23/5 16; 5 S., 1 D.; 4 ~ Anna Pedersdtr., † 27/2 45; F. P. Christensen, Kbmd. i Ribe; M. . . . . Lauritsdtr. af Espe-V.; see Jacob J. W. i Østofte; Jørgen J. W., r. Cap. i Skovlænge-G.; Mikkel Lucassen i Thoreby; B. J. Weyle i Ø. Skjerninge-H.; † 21/5 1635; Lgst. og Begr. i Od. St. Knuds K..

FS nr. 49 (»Jacobus Jacobi«); PT 12:2 (1947), s. 16-19; F-P s. 82; Hegelund I s. 370, II s. 217; DanKir bd. 9, s. 824, 901 (Od. S. Knuds kirke).

https://wiberg-net.dk/36-Aasum.htm#JacobWolf

160 Jacob Jacobsen Wolf, lektor i Odense, forrige professor. 14.12.1643, fol.91B.
E: Anne Pedersdatter. LV: Anders Nielsen Hassing i Kerteminde. B:
8) Poul Jacobsen
9) Peder Jacobsen
10) Jacob Jacobsen
11) Anne Jacobsdatter.
FM: Henrik Clausen i Odense.
Afdødes første ægteskab med Anne Jensdatter, død Odense 26.1.1600.
Afdødes andet ægteskab med Maren Iversdatter, død Odense 3.1.1605.
Afdødes tredje ægteskab med Else Pedersdatter, død Odense 23.5.1616.
Af disse tre ægteskaber B:
1) Jacob Jacobsen [Wolf], præst i Østofte
2) [Anne Jacobsdatter] g.m. Peder Alfsen, lagmand Trondhjem i Norge
3) [Else? Jacobsdatter] g.m. Mikkel Lukassen i Flintinge, præst [i Toreby]
4) [Magdalene Jacobsdatter] g.m. Egert Christensen, præst i Øster Skerninge og Hundstrup
5) Hans Jacobsen i Nakskov
6) Christoffer Jacobsen i Odense
7) Knud Jacobsen i Odense.
Arv i boet efter Jacob Jacobsen og søskendes morfar og mormor i Norge.
Litteratur: Magister Jacob Jacobsen Wolf 1554-1635, hans 4 hustruer og nærmeste efterslægt af R. Johannes Wolf i Personalhistorisk Tidsskrift 1947 side 16-21.

https://www.brejl.dk/odense.html

• 2. i. 20/5 1594 [Rtr. og Canonicus i Opslo 84] Mag. Jacob Jacobsen Wolf*, f. Od. 24/8 54; F. J. W., Kobbersmed; St. Od. 77; Rtr. Ringsted 83; Mag. 94;
• 1 ~ Oslo 3/1 85 Anna Jensdtr., f. ss. 1/12 66, † Od. 26/1 00; F. J. Nielsen, Biskop i Opslo; M. Magdalene Frantsdtr. Berg;
• 2 ~ 23/8 01 Maren Iversdtr., f. 79, † Od. 3/1 05; F. Mag. I. Berthelsen, Klosterforst. i Od.; M. Else Hansdtr. Mule;
• 3 ~ 24/8 06 Else Pedersdtr. af Roesk. Dk., † 23/5 16; 5 S., 1 D.;
• 4 ~ Anna Pedersdtr., † 27/2 45; F. P. Christensen, Kbmd. i Ribe; M. . . . . Lauritsdtr. af Espe-V.; see Jacob J. W. i Østofte; Jørgen J. W., r. Cap. i Skovlænge-G.; Mikkel Lucassen i Thoreby; B. J. Weyle i Ø. Skjerninge-H.; [%E2%80%A0 21/5 1635].

OBS OBS OBS

Forældre: kobbersmed Jacob Jacobsen. Gift 1. gang 3.1.1585 i Oslo med Anna Jensdatter, født 1.12.1566 i Oslo, død 26.1.1600 i Odense, d. af rektor i Oslo, senere biskop sst. Jens Nielsen Hak (1538-1600) og Magdalena Berg (1546-83). Gift 2. gang 30.8.1601 med Marine Iversdatter, født ca. 1579,død 3.1.1605, d. af forstander for Sorø kloster Iver Bertelsen (død 1583) og Else Mule (død 1605). Gift 3. gang 24.8.1606 med Else Pedersdatter (gift 1. gang med vicarius ved Roskilde domkirke Christoffer Nielsen, 1590– 1602), født ca. 1569,død 23.5.1616 i Odense, d. af lektor i teologi og sognepræst ved Roskilde domkirke Peder Poulsen (død 1572) og Bodil Madsdatter. Gift 4. gang med Anna Ernstdatter, død 27.2.1645, d. af borger i Odense Ernst Elver og Ingeborg Lauridsdatter.

Hustru nr 4 , hun er fejlskrevet , Jacob Jacobsen Wulf vies Anna Ernstdatter Elver ikke hendes kusine Anna Pedersdatter ( MJ 24 /3 2017 )

PT 12:2 (1947), s. 16-19; FS nr. 49 (»Jacobus Jacobi«); F-P s. 82.

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/36-Aasum.htm#JacobWolf

Bjørn Brox:

Bruker http://nose.dk/Norge/wolf.html som hovedkilde for Wolf slekten

PLEASE NOTE: There are 6 persons named Jacob Jacobsen Wolf, - don't mix them!

Han var gift fire ganger, og fikk 13 (15?) barn.

Kilder:

http://old.genealogi.no/medlemmer/w_nsf_wolf/

http://nose.dk/Norge/wolf.html#2

http://home.online.no/~ebernts/rossfjord-o/p97.htm#i10484

http://www.ofstad.info/d0048/g0000081.html#I30439

http://www.jemtland.com/family/pub/ppl/Y/A/YA9ZF6CZXP497CZKWY.html

Wolf navnet skrives noen steder med dobbel 'f' or andre steder med 'u' istedenfor 'o'.

Nevnes ofte i Oslo Katedralskoles historie der han blant annet var rektor fra 1584 til 1594

Ble teologiprofessor i Odense i 1594.

Han hører også til blant Oslohumanisitene. Han var gift med datter til biskop Jens Nielssøn, Anna. Han skrev de to tragediene "Dido" og "Turnus" som er basert på et av Vergils epos.

Det som gjør disse skriftene interessante er at det kan tenkes at elevene oppførte dem som skuespill i forbindelse med skolegangen. Det finnes ikke noe bevis for dette, men fra Bergen katedralskole og andre katedralskoler i Europa er det kjent eleven oppførte skuespill i undervisningstiden.

http://home.chello.no/~alangang/kattahistorie1.htm

http://www.home.no/langangen/katedralskolenshistorie.htm

Efter å ha frekventert Odense skole kom den unge Jacob Wolf i 1572 i Ribe Kathedralskole, lot sig herfra, ikke usannsynlig gjennem sin farbror [Jacob i Slesvig by], engagere først som domesticus og ganske kort efter som anamuensis hos general-superintendenten dr. Paul Eitzen i Slesvig by. Denne tjeneste har neppe strukket sig over et års tid, idet han vel har tatt en siste avpusning på sine studier innen han i den gjengse alder av 20 til 21 år blev dimittert fra Ribe skole til Universitetet i København. Her kom han i høi gunst hos universitetets patron, den mektige kansler Nils Kaas, som i 1577 tok ham i sitt hus og siden ikke tapte ham av syne. Wolf har formentlig gjort skoletjeneste i Odense innen han i 1581 tok den laveste akademiske grad, baccalaurgraden, og i 1583 overraskedes han ved uten ansøkning å se sig bestallet som rektor i Ringsted. Det var kansleren som stod bak. I febr. 1584 befordredes han til rektor ved Kathedralskolen i Oslo, overtok dette embede på sin trolovelsesdag 27. aug. s.å., og 4. oktbr. næstefter fikk han geistlig innvielse av sin tilkommende værfar, biskop Jens Nilssen. For å hjelpe på levemåten fikk han ved kongebrev av 29. febr. 1584 tilsagn om det første ledige kannikedømme i Oslo Domkirke, men opnådde først 31. aug. 1587 brev på en beskjeden præbende i Viken, Thingvolds præbende av Domkirkens gods, og efter kongeskiftet blev 14. juni 1589 det tidligere kongebrev av 1584 fornyet, hvorefter han tillike fikk Hofs præbende av Mariakirkens gods.2

    I Oslo tilhørte Wolf humanistkretsen, som samledes om biskop Jens Nilssen, og han må såvel i denne som i sin lærervirksomhet ha vunnet anseelse, siden biskopen tilegnet ham sitt i 1586 utgitte dikt Idyllion de cordis hvmani pressvra et anxietate etc. og der kaller ham «humanissimus vir, doctrina pariter et virtutibus eximie decoratus, scholæ Asloensis in Noruegia rector fidelissimus, suus gener et amicus charissimus».4

Midt i mars 1594 reiste Wolf til København, hvor han tok magistergraden 7. mai og nok har besøkt sin velynder kansler Nils Kaas [d%C3%B8d 29. juni 1594], for 20. mai næstefter blev han på dennes forestilling befordret til lector theologiæ ved gymnasiet i Odense og prest i det lektoratet annekterte Aasum pastorat. Sin senere levetid tilbragte mag. Wolf i denne sin fødeby, blev i 1602 prost i Odense by og herred, og fikk ved oprettelsen av det nye gymnasium i 1623 bestalling som professor i theologi og hebraisk. Fra et ophold i København reiste han syk hjem og døde 31. mars 1635 på veien mellem Slagelse og Korsør, 81½ gammel.3
Da mag. Wolf 8. juli 1594 forlot Oslo for å tiltre rektoratet i Odense og det dermed forbundne sogneprestembede i Aasum hadde han ifl. biskop Jens Nilssøns Visitatsberetninger s. 566 sin familie med, og den bestod da av hustru og 3 barn, Jacob, Magdalene og Anna, som alle ankom til Odense den følgende 27. juli. Der må således i Odense være født ennu en datter.5
I St. Knuds kirke i Odense blev der efter hans død i 1635 lagt en gravsten med inskripsjon over hans hvilested. Stenen blev sammen med en mengde lignende fjernet fra kirken allerede i 1740'årene og er forsvunnet, men heldigvis blev itide en tegning tatt ved professor Jacob Bircherods foranstaltning og stukket i kobber. Stenen har billeder av mag. Wolf og hans 2 første hustruer, Anna Jensdatter og Maren Iversdatter, alle med dødsdatum, aldersår samt hustruenes foreldres navn. Det er således en meget verdifull inskripsjon. Men den byr på en besynderlighet. Da mag. Wolf døde i 1635, efterlot han nemlig sin 4. hustru som enke; følgelig var ikke bare 2, men 3 hustruer døde før ham, og denne 3. hustru er ikke medtatt på stenen. Forklaringen ligger vel likefrem deri at hun har hatt sin gravplass andetsteds i kirken. Da det i mag. Wolfs dødsbo registrertes et kontrafei av ham, har dette formentlig ligget til grunn for hans billede på gravstenen.6

Jacob Jacobsen Wolf (født 24. august 1554 i Odense, død 31. mars 1635 i Danmark) var en dansk skoleleder og rektor ved Oslo katedralskole, den gang kalt Oslo latinskole, fra 1584 til 1594.[1] Han var medlem av Oslohumanistene. Wolf leste i 1588 opp kong Frederik II av Danmark og Norges nekrolog ved dennes død. Nekrologen hadde Wolf selv forfattet.

Wolf var gift fire ganger, blant annet med datteren til biskop i Oslo Jens Nilssøn, og fikk minst 13 barn.

Fra Jens Nilsson liv og virke, Dr Yngvar Nielsen, Kra. 1884.: Han gikk først i Odense skole, senere, fra 1572, i Ribe skole og var siden en tid i Slesvig, forinden han drog til Kjøbehavn og der blev innskreven som student. i 1585 ble ahn rektor i Ringsted og forflyttedes i 1584 til Oslo til samme stilling. I 1594 tok han magstergraden ved Kjøbenhavns universitet og ble samme år forlfyttet til Odense som "Lector Theologiæ".

Da Frederik II. var død paa Antvorskov 4de April 1588, kom Oslo skoles rektor, Jakob Jakobssøn Volf, paa den tanke, at han i den anledning kunde give sine disciple en fremstilling af kongens levnet pro exercitationis styli argumento. Da biskopen blev underrettet derom, opfordrede han rektor til at udarbeide den paatænkte fremstilling til en formelig festtale, og det ikke alene for disciplene, men saaledes at ogsaa andre kunde faa høre den; biskopen foreslog ham at holde talen paa Oslo skole i en forsamling paa den samme dag, da den afdøde konges lig skulde føres til sit sidste hvilested i Roskilde domkirke. Dette gav anledning til, at der virkelig blev holdt en festlighed paa den nævnte dag, og da rektorens tale gjorde lykke, besluttede han sig til at udgive den i trykken.

Talen blev derefter trykt i Rostock samme aar hos Stephan Möllmann med titelen: Cenotaphivm Illustrissimo Principi ac Domino, Domino Frederico II. Danorum et Norvegianorum Regi &c. scriptum & die 5. Junij, Anno 88. quo tempore eius funeri Roschildiæ iusta fiebant, in Gymnasio Asloensi recitatum à Jacobo Jacobæo Volfio. Talen er dediceret til Reuerendo et clarissimo viro eruditione, virtute et dignitate præstanti M. Ioanni Nicolai diœcesium Asloensis et Hammarensis Superintendenti vigilantissimo, socero obseruandissimo, og indledes med et forord, der indeholder oplysninger om, hvad der har foranlediget dens tilblivelse saavelsom dens udgivelse i trykken. Indholdet er hovedsagelig en kort fremstilling af Frederik II.s liv, hvorunder bl. a. nævnes hans norske hylding i 1548, og en skildring af hans personlighed. Taleren dvæler med tilfredshed ved Norges lykkelige stilling under Frederik II., og skjønt han selv var født dansk, have dog disse hans ord sin betydning derved, at de holdtes for en forsamling af Nordmænd.

Ogsaa Jakob Jakobssøn Volf, der var rektor i Oslo i aarene 1584—1594, var en af sin tids latinske digtere. Han har, foruden den ovenfor nævnte tale over Frederik II, skrevet et bryllupsvers til kong Jakobs og dronning Annas formæling[9] og to tragedier. Men han levede dog kun for en kortere tid i Oslo. http://no.wikisource.org/wiki/Biskop_Jens_Nilss%C3%B8ns_liv_og_virk...

 Efter å ha frekventert Odense skole kom den unge Jacob Wolf i 1572 i Ribe Kathedralskole, lot sig herfra, ikke usannsynlig gjennem sin farbror [Jacob i Slesvig by], engagere først som domesticus og ganske kort efter som anamuensis hos general-superintendenten dr. Paul Eitzen i Slesvig by. Denne tjeneste har neppe strukket sig over et års tid, idet han vel har tatt en siste avpusning på sine studier innen han i den gjengse alder av 20 til 21 år blev dimittert fra Ribe skole til Universitetet i København. Her kom han i høi gunst hos universitetets patron, den mektige kansler Nils Kaas, som i 1577 tok ham i sitt hus og siden ikke tapte ham av syne. Wolf har formentlig gjort skoletjeneste i Odense innen han i 1581 tok den laveste akademiske grad, baccalaurgraden, og i 1583 overraskedes han ved uten ansøkning å se sig bestallet som rektor i Ringsted. Det var kansleren som stod bak. I febr. 1584 befordredes han til rektor ved Kathedralskolen i Oslo, overtok dette embede på sin trolovelsesdag 27. aug. s.å., og 4. oktbr. næstefter fikk han geistlig innvielse av sin tilkommende værfar, biskop Jens Nilssen. For å hjelpe på levemåten fikk han ved kongebrev av 29. febr. 1584 tilsagn om det første ledige kannikedømme i Oslo Domkirke, men opnådde først 31. aug. 1587 brev på en beskjeden præbende i Viken, Thingvolds præbende av Domkirkens gods, og efter kongeskiftet blev 14. juni 1589 det tidligere kongebrev av 1584 fornyet, hvorefter han tillike fikk Hofs præbende av Mariakirkens gods.2

    I Oslo tilhørte Wolf humanistkretsen, som samledes om biskop Jens Nilssen, og han må såvel i denne som i sin lærervirksomhet ha vunnet anseelse, siden biskopen tilegnet ham sitt i 1586 utgitte dikt Idyllion de cordis hvmani pressvra et anxietate etc. og der kaller ham «humanissimus vir, doctrina pariter et virtutibus eximie decoratus, scholæ Asloensis in Noruegia rector fidelissimus, suus gener et amicus charissimus».4

    Midt i mars 1594 reiste Wolf til København, hvor han tok magistergraden 7. mai og nok har besøkt sin velynder kansler Nils Kaas [d%C3%B8d 29. juni 1594], for 20. mai næstefter blev han på dennes forestilling befordret til lector theologiæ ved gymnasiet i Odense og prest i det lektoratet annekterte Aasum pastorat. Sin senere levetid tilbragte mag. Wolf i denne sin fødeby, blev i 1602 prost i Odense by og herred, og fikk ved oprettelsen av det nye gymnasium i 1623 bestalling som professor i theologi og hebraisk. Fra et ophold i København reiste han syk hjem og døde 31. mars 1635 på veien mellem Slagelse og Korsør, 81½ gammel.3

    Da mag. Wolf 8. juli 1594 forlot Oslo for å tiltre rektoratet i Odense og det dermed forbundne sogneprestembede i Aasum hadde han ifl. biskop Jens Nilssøns Visitatsberetninger s. 566 sin familie med, og den bestod da av hustru og 3 barn, Jacob, Magdalene og Anna, som alle ankom til Odense den følgende 27. juli. Der må således i Odense være født ennu en datter.5

    I St. Knuds kirke i Odense blev der efter hans død i 1635 lagt en gravsten med inskripsjon over hans hvilested. Stenen blev sammen med en mengde lignende fjernet fra kirken allerede i 1740'årene og er forsvunnet, men heldigvis blev itide en tegning tatt ved professor Jacob Bircherods foranstaltning og stukket i kobber. Stenen har billeder av mag. Wolf og hans 2 første hustruer, Anna Jensdatter og Maren Iversdatter, alle med dødsdatum, aldersår samt hustruenes foreldres navn. Det er således en meget verdifull inskripsjon. Men den byr på en besynderlighet. Da mag. Wolf døde i 1635, efterlot han nemlig sin 4. hustru som enke; følgelig var ikke bare 2, men 3 hustruer døde før ham, og denne 3. hustru er ikke medtatt på stenen. Forklaringen ligger vel likefrem deri at hun har hatt sin gravplass andetsteds i kirken. Da det i mag. Wolfs dødsbo registrertes et kontrafei av ham, har dette formentlig ligget til grunn for hans billede på gravstenen.6