Jasper Casper Brochmann

Jesper Brochmann

Link:

• https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I78485&tree=2

  ---

Hans fader var kommet hertil fra Sachsen 1478 i dronning Kirstines suite. Under kong Hans var han ansat i kancelliet, derefter 3 år ved pavehoffet, derefter igen sekretær ved Christian den 2.'s kancelli.

Sad efter sigende en kort tid i fængsel, på mor Sigbrits foranledning. Efter Københavns overgivelse, trådte han i Frederik den 1.'s tjeneste, senere, da Christian den 3. blev konge, fortsatte han i dennes tjeneste. Fra 1537 havde han fast stade i København, hvor han modtog provenuet af skatterne, og havde overopsyn med møntmesteren.

Der findes et stik af hans forsvundne gravsten.

Jesper Brochmann havde været gift med enken Appolone. Han havde Gundsøgård i forlening til sin død.

Biografi for: Jesper Brochmann

Jesper Brochmann født omkr. 1488, København, (søn af Brochmann #76466) boede København, stilling Kancelli Sekretær, gift antaglig 1509, Apollone, født omkr. 1480, boede København, stilling Bovnsgård. Jesper døde 11-Nov-1562, København, begravet Frue Kirke.

Man har ikke navnet på hans Fader men det siges og skrives at han er 38 år født ca. 1440,Caren, Sachsen, Tyskland døde 1536 i København, efter at havde været svagelig i mange år. Han blev begravet i Frue Kirke i København. Der findes et stik af hans forsvunden Gravsten. Fader kom hertil i år 1478 som medlem af Dronning Kirstines af Sachenssuite, da hun skulde giftes med Kong Hans. (J.P.Skou skriver Slægten Brochmanns ankomst til Danmark og de første led derefter. Det begynder helt tilbage i 1478, da Kong Christian I og Dronning Doretheas søn Hans, den senere Konge endelig skulle til at gifte sig. Der havde været strandede forsøg, men nu havde man fundet frem til Christine , datter af kurfyrst Ernst i Sachsen og bestemt at brylluppet skulle stå i København. Det var en større sag, for hun kunne jo ikke bare rejse alene eller tage nattoget. Hun havde en suite et større følge med. Heriblandt var den ca 30 årige Brochmann fra Sachsen .Hans fornanm kendes ikke, med det vides, at han blev i Danmark, hvor han angiveligt døde i 1526. I følje Danske Magazin var to eller tre af hans søstre med ifølge, dette er så en ny forklaring) : Kilde til dette er Dansk Biografisk Leksikon, Tredje Udgave, Andet Bind, fra Gyldendals Forlag.

Jesper studerede i sin ungdom i Tyskland og ansattes allerede i Kong Hans´tid i Kancelliet. Efter dennes død opholdte han sig tre år ved Pavehoffet og fik derefter ansættelse som sekretær i Christian den IIs kacelli. Habil og pålidelig indtog han snart en temmelig gremtrædende stilling. Efter kansler Ove Billes afgang 1520 fungerede han endda en kort tid som Kansler, samme år ledsagede han Christian den II til Stockholm og skal ved sin åndsnærværelse have reddet en af Munkene i Nydala Kloster idet han udgav ham for en af sine skriver. Jesper B´s forhold til alle de nye folk der i disse år kom i Christian den II´s tjeneste har næppe været alt for godt. Således skal han have tilråbt Didrik Slagheck da han mødte ham på hans gang til bålet at det var "løn som Forskyldt" Heller ikke til fru Sigbrit skal hans forhold havde været godt. Det fortælles at han en overgang på hendes anstiftelse har siddet i fængsel. Det ugunstige indtryk af stemningen i landet. Jesper B. fik på en rejse til Fyn i foråret 1523, skal have været medbestemmende til , at Christian den II besluttede sig til at forlade landet. Jesper fulgte ikke Kongen i hans udlændighed, men trådte efter Københavns overgivelse i Frederiks den I´s tjeneste. Blandt dennes fåtallige danske kancellipersonale kom Brochmann næst Claus Gjordsen og Johan Friis til at indtage en fremtrædende plads. 1530 var han som sekretær med til det store Varbergmøde, og 1532 var han med det kgl. segl i sin varetægt med i Oslo til forhandlingerne med Christian den II. Da Brochmann tidligt havde sluttet sig til reformationen ser vi ham også i Christian den iii´s tjeneste så snart denne begynder at optræde som dansk Konge: han deltog således i forhandlingerne i Hamburg 1536. I de følgende år benyttedes han stærkt. Fra 1537 havde han fast stade i København hvor han med møntmesteren etc. 1539 og 1540 var han med til forhandlinger med Svenskerne. Ligeledes var han med ved afslutningen af Brömsebrotraktaten 1541 ; men et par år senere begyndte hans helbred at vakle (muligt en benskade) Oktober 1543 skriver Eske Bille til Kongen at Gud har lagt sin hånd på Brochmann og han ligger i sengen. De følgende par år findes dog endnu spor af at han har været i virksomhed , sudste gang da han i foråret 1545 befales sammen med Anders og Eske Bille at være til stede når rentemesteren skal høre lensmændenes regnskaber. Han levede dog endnu sytten år i sit Hus i København, og som løn for sit lange og trofaste arbejde vedblev han til sin død at oppebære indtægterne af ærkedegnedømmet i Århus. Liggeledes beholdt han Gundsøgård i forlening til sin død.

En anden Kilde ?? ------- Jesper begav sig Udenlands for at studere og fik Margister graden, blev i 1532 Kong Christian den andens Cancellie- Sekrætær. Desuden var Reiserlig og Navelig immatriculered Notarius, var og i Frid.II. Cancellie og Forretninger, og ligeså hos Kong Christian III.; var og betroed Forretninger i Rentekammeret; gjorde meget til det store Reformations = Værk, var Archidiaconus og Canonicus i Århus.(I Giessing Jubellærer Bd. II (1783) GENEALOGIA --BROCHMANNIANA her tillægges der Jesper to Sønner Søren og Vincents.Den sidstnævnte,der var omtrent samtidig med Jeppe, og som var Slotsskriver på Kalundborg og forlenet me Aagaard i Løveherred kunde måske være hans Broder eller snarere hans Søstersøn; der forkommer også lidt længer nede en Claus Brochmann, Præst til Munkebo, han hører ikke til i slægten(se # 374 Claus Nielsen født ca 1637 i Kerteminde)

I bogen af "Aschehaug og Gyldendals Store Norske Leksikon" fra Kunnskapsforlaget, Oslo 1984, heri kan man læse om Slægten Brochmann at Jesper skulde havde boet i Lund i Skåne. Her Følger Lidt Uddrag: Familienavnet Brochmann er gammelt i Norden, men er vel for de fleste neppe kjendt før den kongelige Secretair Jesper Brochmann (1486--1562), hvorfor det også i den ældste Række af " Danske Magazin" B.VI, hvor Oplysninger om ham første Gang findes samlede på Peder Dyrskjøts Auctoritet, at hans Fader var indkommen til Danmark med Kong Hans´s Dronning, Christina af Sachsen, altså i 1478. Dette tør dog nok være ret tvilsomt thi i Lund, hvor Jesper Brochmann i 1502 synes at have fået sin første Præbende, forekommer der allerede i 1414 en Præst ved navn WINOLD BROKMAN, der mandag efter Mortensdag (19 Novenber) kjøbte en Gård i Landskrone, og han er formentlig indentisk med den Præst Winoldus Johannis (Winold Hanssøn), der samme Dag sælger en Bod i Malmø til Kanniken i Lund Hr. Jacob i Høiby. Selv han synes efter Betegnelsen med Fadernavnet (Hanssøn) snarest at være indfødt: muligens tør "Boden" være en Arv fra Faderen, der som Handelsmand kan tænkes være indvandret fra Nordtyskland til Skåne i anledning af den betydelige Fiskehandel.

Der er en Nordmand som har forsket i den Norske gren af Brochmann Slægten og han er kommet frem til at det er Jørgen Andersen som var Lensmand på Follo som er født ca 1638 han boe på Gården Finstad i Ski, han findes nævnt som Jørgen Finstad og Jørgen Prestegården, På Hjelmen var der to Vinger og på begge sider af disse Bogstaverne: J.A.S.B. (Jørgen Andersen Brochmann). Jørgen Andersen (Finstad) døde 1682 hans Enke Maren Andersdatter levede med fire Sønner:Anders,Christian,Laurits og Michel

Der findes også i Norge en Mand Samtidig, men som tilhørende en ældre Generation, og han bruger Navnet Jørgen Andersen Brochmann. Han nævnes under Hannibalsfeiden 1644 --45 som Lieutenat ved Smålenske Regiment, men allerede i November 1655 omtales han som død.Der er ikke fundet noget slægtskabsforhold mellem dem.

Fra Norge har jeg modtaget en kopi af en side fra " Norske Rigs-Registranter" første bind 1523-1571:

Kongens Magtebrev for Hr. Knut Gyldenstjerne, Electur til Odense, Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hr. Nils Lykke, Ridder og Reynhold van Heydersdorf, oberst over Landsknegtene, til Norge. Kongen har afsendt disse(undtagen Hr.Mogens, Embedsmand på Agershuus,som forhen var der) med Orlogsskibe og Krigsfolk ind i Norge, der at gjøre sin yderste Flid, for ved Minde, Dagthingen eller Magt at bringe dets Indvånere under Kongens Hånd og Vold igjen, som Rigens åbenbare, Fiende Kong Christiern nu med Magt og Vold har trængt fra os. Thi gives dem ved dette Brev Fuldmagt at handle, og i alle måder at gjøre og lade på Kongens Vegne, hvad dem tykkes gavnligst, og hvad de på denne Reise og i dette Ærinde gjøre, handle, skrive, besegle, dagthinge og beslutte, skal være ligeså gyldigt, som om Kongen i egen Person var tilstede og gjorde det.Han har derhos tilskikket os elsk. MESTER. JESPER BROCHMANN, Kngens Secretair, at ledsage dem og at medtage Kongens Segl, for at skrive og besegle under Kongens Navn og Titel, hvad disse capitale Høvedsmænd på Kongens Vegne befale, det være sig Forhandlinger, Dagthingninger, Contracter eller andet, som de ansee nyttigt og nødvendigt, og dette skal stå ubrødeligt fra Kongens side, "ved vore kongelige Love" Under Kongens Segl.Hafniæ Søndagen Cantate (28 April) 1532. (Denne Fuldmagt er fuldstændig protokolleret, og indtages i Diplomatarium Norvegicum)

Axel Møller Hansen skriver følgene: Jesper Studerede i sin ungdom i Tyskland Magister og Cancellisekretær under Kong Hans var han ansat i Kancelliet , efter dennes død opholdt han sig 3 år ved Pavehoffet, fra 1511 Christian d.II´s Cancelis-sekretær. Kejserlig og Paveligimmatrikuleret Notarius. Efter Kansler Ove Billes afgang i 1520, fungerede han en kort tid som Kansler, som så ledsagede han Christian d. II til Stockholm og skal ved sin Åndsnærværelse have redder en af Munkene i Nydala Kolster idet han udgav ham som en af sine skrivere. Brochmanns forhold til alle de nye Folk der i disse år kom i Christian d II´s tjeneste har næppe været alt for godt. Således skal han havde tilråbt Didrik Slagheck, da han mødte ham på hans gang til Bålet at det var "LØN SOM FORSKYLDT" sad efter sigende en kort tid i Fængsel , på Mor Sigbrits foranledning. Det ugunstige indtryk af stemningen i Landet Brochmann fik på en Rejse til Fyn i Foråret 1523 skal have været medbestemmende til at Christian d.II besluttede sig til at forlade Landet. Brochmann fulgte ikke Kongen i Hans Udlændighed . Men trådte efter Københavns overgivelse, i Frederik d I´s tjeneste som Cancellisekretær. Blandt dennes få tallige Danske Kancellipersonale kom Brochmann næst efter Claus Gjorsen og Johan Friis til at indtage en fremtrædende plads. I 1530 var han som sekretær med til det store Varberg møde og i 1532 var han med det Kgl. Segl. i sin varetægt i Oslo til forhandlingerne med Christian d. II. Da Brochmann tidligt havde slutte sig til Reformationen ser vi ham også hos Kong Christian d. III´s så snart denne begynde at optræde som dansk Konge. Han deltog således i Forhandlingerne i Hamburg 1536. I de følgende år benyttedes han stærkt - Betroede i Forretninger og Rentekammeret Arbejdede på det store Reformationsværk. Fra 1537 fast stade i København, modtog Provenu af skatter og havde overopsyn med Møntmesteren. I 1541 var han med ved afslutningen af Brømsebro- Traktaten. 50 årigt forbund-indgået 1541 mellem Gustav Vasa og Christian den III "BRØMSEBRO" Bro over Brømsebæk mellem Blekinge og Småland, der til 1658 dannede Grænse mellem Sverige og Danmark. Men et par år efter begyndte hans helbreb ag vakle (muligt en Benskade) Oktober 1543 skriver Eske Bille til Kongen at Gud har lagt sin Hånd på Brochmann, og han ligger i sengen. De følgende par år findes dog endnu spor af at han har været i virksomhed, sidste gang da han i foråret 1545 befales sammen med anders og Eske Bille at være til stede når Rentemesteren skal høre Lensmændenes Regnskaber. Han levede dog endnu i sytten år i sit Hus i København og som løn for sit lange og trofaste arbejde vedblev han til sin død at oppebære indtægterne af Ærkedegnedømmet i Århus. Ligeledes beholdt han Gundsøgård i forlening til sin Død.

Her er skrevet så meget om denne slægt jeg har bl.a. også fundet dette som er fra en bog jeg har lånt på Biblioteket, men hvad den hedder husker jeg ikke, og jeg kan heller ikke få det til at stemme helt med mit da jeg ike ved hvad det er for en Mester Jesper der tales op på side 98.

Familienavnet Brochmann er gammelt i Norden, men er vel for de fleste neppe kjendt før den kongelige Secretair Jesper Brochmann (1486 -- 1562 ), hvorfor det også i den ældste Række af "Danske Magazin" B. VI, hvor Oplysninger om ham første Gang findes samlede, hedder på Peder Dyrskjøts Auctoritet, at hans Fader var indkommen til Danmark med Kong Hans´s Dronning, Christina af Sachsen , altså i 1478. Dette tør dog nok være ret tvivlsomt, thi i Lund , hvor Jesper Brochmann 1502 synes at have fået sin første Præbende, forekommer der allerede 1414 en Præst ved Navn Winold Brokman , der Mandag efter Mortensdag ( 19 Novbr.) kjøbte en Gård i Landskrone, og han er formentlig identisk med den Præst Winoldus Johannis (Winold Hanssøn), der samme Dag sælger en Bod i Malmø til Kanniken i Lund, Hr. Jacob i Høiby. ( fodnote: Ifølge to Diplomer i Svenske Rigsarchiv, trykte i Svenskt Dipl. fra 1401 ved C. Silfverstolpe II side 863 .

Detsværre er Seglet ikke bevaret.) Selv han synes efter Betegnelsen med Fadersnavnet (Hanssøn) snarest at være indfødt ; muligens tør "Boden" være en Arv fra Faderen, der som Handelsmand kan tænkes indvandret fra Nordtydskland til Skåne i Anlrdning af den betydelige Fiskehandel, der her i Middelalderen dreves som følge af de store Sildefiskerier, der dengang fandt Sted ved Skånes Kyster. Det er vel derfor sansynligt at Mester Jesper Brochmann, der selv var født i København agnatisk eller cognatisk står i forbindelse med denne Skånske Slægt ; men når det i ovennævnte Efterretninger om Familien omtales, at Biskop Jens Bircherod kalder den en gammel adelig Slægt, er dette aldeles urigtigt, thi netop det Segl, som Secretair Jesper Brochmann brugte, og som gjengives sammesteds, viser, at han, skjønt Slægtens mest fremtrædende Mand, ikk selv prætenderer Adelskab, ligeså lidt som han nogensinde benævnes ved den adelige Titulatur "ærlig og velbyrdig". Heller ikke kjendes noget Exempel på, at de Kongelige Secretairer, hvad A. Thuset har påvist med Hensyn til Kantslerne, efterhånden umærkelig kunde glide over i Adelstand. Uagtet det i den tidtnævnte Meddelelse om Slægten er påvist, at han ikke har efterladt Børn, har Giessing (Jubellærere II. 2 side 28 ) leveret en Stamtavle, der, som så mange andre i samme Ver , formodentlig er ham meddelt af høist ukritiske Medarbeidere, og hvor der tillægges ham ikke mindre end to Sønner Søren og Vincents.

Den sidstnævnte, der var omtrent samtidig med Secretair Jesper, var Vincents som var Slotsskriver på Kallundborg og forlenet med Aagaard i Løveherred , kunde måske være hans Broder eller snarere hans Søstersøn; hans Segl hedtil ikke kjendt.

Om Søren er det vist, at han er Stamfader til den lærde Slægten Brochmann i det 17de Århundrede, om hvem allerede Beretningen i Danske Magazin rigtigen havde oplyst, at den blot kunde være cognatisk Beslægtet med Mag. Jesper, idet dens Våben er tre af Jorden opvoxende Blomster foran en Hund, der gjør ad Månen. Efter de seneste fremkomne Oplysninger om denne Slægt. (se Personalhistoriske Tidsskr. 1 R. II, . side 310.)

Da boede Stamfaderen Søren i Bogensegård (Gjern Herred , Skanderborg Len), og hans Søn Rasmus, der døde 1599 som Borgmester i Kjøge, ses at være født 1537 i Bogensegård, hvorfor Faderen allerede efter Tiden ikke kan være en søn af Mester Jesper men må være hans Svoger (eller muligens Søstersøn). At Rasmus Sørensens berømte Søn, Biskop Jesper Brochmann, der er født i Kjøge 1585, er opkaldt efter sin Faders bekjendte Slægtning (det var Oldefaderen) Secretair Jesper, der dengang hun var død for et Snes År siden, er imiskjendeligt, og det nære Slægtskab fremgår end yderligere af den Omstændighed, at Secretair Jespers Gravsted i frue Kirke i Kjøbenhavn arveligen tilfaldt den yngre Slægt.

Til Norge kom i det 17de Århundrede flere Grene af Slægten Brochmann; deraf vare to Militaire, som efterlod Afkom , og hvis Descendenter leve den Dag idag ( år 2001 ), dog neppe nogen i Mandslinien. I begges Efterslægt har der i det sidste Århundrede bestået en Tradition om Nedstammelse fra en Broder af Biskop Jesper Brochmann (han var Oldebarn til den første Secretair Jesper) For den Grens Vedkommende, der boede på Frederikshald, er den nedtegnet af Fru Dunker #36175 født Conradine Birgitte Hansteen 25-8-1780 i Christiania og er tip 6 oldebarn til Secretair Jesper, hun skrev Gamle Dage se side 4 og 179, (men pas på de passer ikke helt efter bogen.)og hun støtter sig til ved i slægten bevaret Sølvske, som skal have tilhørt Biskoppen, medens det måske netop er Skeen, som har affødt Traditionen. Det ser af Fru Dunkers Optegnelser ud , som om der i Slutningen ag forrige Århundrede har været en Fornemmelse af Slægtskab mellem hendes mødrene Slægt og den dalevende Familie Brochmann Med hensyn til denne anden Linie, skriver Fru Dunker af dem der længe boede på Follo, er det berettet min Moder af hendes Fader, Jørgen Brochmann som er Lieutenant på Kirkerud, af hans yngre Broder Paul ( jeg har ikke kunde finde disse to men jeg har da fra Norge lånt en meget flot håndskrevet Stamtavle, denne har jef dov retuneret til Statsarkivet i Bergen ), der studeede i København , havde fået godtgjort sin Nedstammelse fra en Broder af Biskop Brochmann og derfor erholdt det af ham stiftede Stipendiun til en Udenlandsreise, men døde før dennes Iverksættelse. ( Biskop Jesper døde Barnløs og ved sin død oprette han flerer betydelige legater, deri blandt et rejsestupendium for unge teologer,.)

Sagen er vel kun den , at Slægtskabet har været anset givet med Navnligheden. Skulde det i disse Familieberetninger angivne Slægtskab virkelig have fundet Sted, måtte det søges gjennem en Broder af Biskop Jesper Brochmann ved navn Søren., der virkelig var bosat i Norge og døde ca. 1634 i Bergen ,hvor han tidligere havde været Byfoged; men ingen ældre Genealogi over Familien kjender flere Børn af ham end to Døtr, der blev Gift med Præsten i Danmark, og, hvad der er endnu mere afgjørende, den norske Slægt Brochmann kjendes så langt tilbage, at den ikke vel kan nedstamme fra ham

Der er jo også en anden mulighed for Biskop Jesper her slulde de være 9 Brødre og 2 søstere ,men vi har da hele tiden fra de forskellige kilder, men dette hav der aldriig været,så måske er der noget om snakken.

Man siger at den første sikre Stamfader for denne Slægt i Norge hedder Jørgen Andersen som var Lensmand på Follo og Landcapitain over Bønderne sammesteds under Krigen i 1670- Årene (Gyldenløvefeiden) .Han havde på sin Hjelmen to Vinger og på begge sider af disse bogstaverne : J.A.S.B (deraf Jørgen Andersen Brochmann)se om han under 34189.

Der er også en Jørgen Andersen Brochmann, Han nævnes under Hannibalsfeiden 1644 -1645 ,se om ham under 34188. Brochmann

Fra Kancelliets Brevbøger uddrag hvori navnet Brochman forekommer. Den 7 - 11 Febr. 1551 Breve om Jordebøger blev sendt til følgen , en masse bl.a. M. Jesper Brockmand

Den 7 Marts 1551 (Lørd. eller Sønd. Oculi) Til Hr. Eske Biilde. I Anledning af dennes og Kansleren Johan Friis´s Skrivelse om, at det Kabelgarn og Boldavit, som behøves til Skibene, må kjøbes i Dansken (Danzig), skriver Kongen, at Jørgen Skriver, som fik M. Jesper Brochmann´s Stifdatter (Måske Marine Tønnesdatter, jvfr. Ny kirkehist. Saml. IV side 51 og 62), har ladet begjære at måtte blive Tolder på Falsterboe og at Anders Skriver, som tilforn var Skriver på Køpenhafns Slot, har søgt om det samme; men Kongen frygter for, at den føstnævnte "ikke skal have den Love hos de Dansker", hvorfor Eske Biil skal opfordre den sidstnævnte til at drage til Dansken og der indkjøbe det nævnte Kabelgarn og Boldavit , idet han må love ham, at han siden skal få Enbedet. "Og ville vi sætte i eders Behag, hvilken eder tykkes beds at være til samme Befaling". Da Hans Dringelbjerg, som var "vor" Foged på Bragisbierge (Bratsbjerg) Gård i Ske Syssel , agter at give sig af Landet, skal Eske Biilde tage nøjagtige Loven og Vissen af Ham, at han først gjør Regnskab for sine Indtægter og Udgifter på Kongens Vegne i al den Tid, han havde nævnte Gård.

Den 14 Marts 1551 (Lørd. post lætare) Befaling til Stye Pors at levere Borgerne i Landzkrone 2 Læster Byg og 2 Læster Rug på 2 Breve , som de fik på nogle Penge , det ene af Kongen, det andet af M. Jesper Brochmand, da Lejren var for Københafn, hvilke Breve han nu skal tage til sig.

Den 26 Febr. 1554 (Kolding, Mand. Efter Søndag . oculi) Livsbrev for Dr. Cornelis Hamfort, Kongens Livartz, på Kannikedømme og Præbende i Århus Domkirke og et Vikarie til S.Karine Alter i Kolling Bykirke, at tiltræde, når Indehaveren M.Jesper Brockmandt, Ærkedegn i Århus Domkirke, er død. Når han får dem, skal han "afkvitte" den Pension og Besoldning, som årlig er tilsagt ham, og levere Kongens Brev derpå ind i Kancelliet. Han skal vedligeholde Residensen og være Kirkeordinansen lydig. Med de sædvanlige Bestemmelser ang. Bønder og Skov.

Den 18 Maj 1556 Kbhvn: Befalinger til efterskrevne Lensmænd i Skone og Sieland at lade gjøre Jordebøger over deres Lens Indkomster med Nøjagtig Fortegnelse over alle Bønderne og hver enkelts Afgift, samt over, hvad Ager, Eng, Skov, Mark, Fiskevand og anden Herlighed der ligger til Slottet og over, hvad Skov og Fiskeri der ligger til Godset. Jordebøgerne skulle indsendes til Rentemesteren Eskild Oxe inden Sønd. Efter S. Hans Dag Midsommer (28 Juni). Så følger der en masse navne bl. a. også M. Jesper Brockmand for Gudensø,( Gundsøgaard)

Den 3 Juli 1556 (Kbhvn. Fredag efter vor Frue Da visitationis) Livsbrev for Antonius Hannisk. kongl. Sekretær, på Gunsøe i Sielland med de Gårde og Gårdsæder, som M. Jesper Brochmandt nu har dertil, uden Afgift, at tiltræde efter M.Jespers Død. Med de sædvanlige Bestemmelser ang. Gård, Bønder og vornede Sønner.

Den 12 Marts 1558. Kbhvn. Til Århus Kapitel. M. Jesper Brockmand, Ærkedegn i Århus Domkirke, har berettet, at han har fået Kapitlets Skrivelse om i Henhold til kgl. Befaling om Resideren ved Domkirkerne at begive sig til Århus Domkirke for at residere der og begjærer at måtte blive boende i Kiøpnehafn som hidtil, da han er meget skrøbelig og bestandig må bruge Doktor og Apothek. I Betragtning heraf og af hans lange Tjeneste skal dette tillades ham ; han er villig til at gjøre Kapitlets Tynge mod at nyde Friheder som de, der residere ved Domkirken .

Den 21 Oktober 1560 (Em. Kloster ) Til Kapitlet i Århus. M. Jesper Brochmand har berettet, at det efter Kongens Befaling har indstævnet ham, fordi han ikke residerer ved Domkirken, og vil fradømme ham hans gejstlige Forleninger der ved Domkirken; da han imidlertid har beklaget, at han for Alderdoms og Svagheds Skyld ikke kan rejse derover, og har begjæret at måtte blive boende i Kiøbnehafn, men alligevel i sin Levetid beholde sin gejslige Rente i Århus Domkirke, har Kongen tilladt dette.

Den 28 Aug. 1561 Åbent Brev, at Guenssøegård med tilliggende 9 Gårdsæder, som M. Jesper Brockmand nu har i værge, efter dennes Død skulle henlægges til Kongens Kapel i Roschilde Domkirke, som Henrich Holck nu er forlenet med, dog mod at der udlægges Kronen lige så meget igen af Kapelles Gods.

Den 24 April 1562 Til Jochim Beck. Da Kongen har lagt en Gård i Frede jagten, som M. Jesper Brockmand, Ærkedegn i Århus Domkirke, havde i Forlening, ind under Kronen, skal Jochin Beck udlægge ham en lige så god Gård på Sletten i Stedet.

Den 13 Nov. 1562 Forleningsbrev for M. Jacob Nielssen, Sognepræst til S.Nicolai Kirke i Kiøhnehafn, på det Kannikedømme i Lunde Domkirke, som er ledigt efter M. Jesper Brochmand. Når han ikke længere er Sognepræst, skal han residere ved Domkirken.

Den 6 Dec. 1562 Befaling til Jens Pedersen i Brudgård, Peder Hierichssen i Bredstrup, Peder Nerrop smstds., Søffren Kirial i Dolmer, Thomes Smed i Villesøø og de andre Bønder, som for nogen Tid siden henlagdes til Hospitalet i Grindov, og som M. Jesper Brochmand sidst havde i Værge, herefter at svare Forstenderen for Hospitalet i Århus, da Hospitalet i rindov er ødelagt og Kongen har bevilget, at dettes Gods stadig skal forblive Hospitalsgods.

Den 19 Dec. 1562 Forleningsbrev for Otto Brochenhus, Sekretær, på Ærkedegnedømmet i Århus Domkirke, som er ledig efter M. Jesper Brochmand. Når han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste i Kancelliet, skal han residere ved Domkirken og gøre Tjeneste som Ærkedegn.

Den 22 Juni 1564 (Kbhvn.) Åbent Brev, at Dr. Carnelius Hamfort må beholde det gejstlige Gods til Århus Domkirke, som han har fået efter M. Jesper Brockmand, med de samme Rettigheder og Friheder som denne.

Slægtstavle MF.1 Er på Slangerup og Køge Lokalarkiv Maj 2001 Her under ligger der noget om slægten, jeg har fået fra Jylland, en der havde været på Arkivet i Viborg sendte det til Axel, jeg har oversat dette og det ligger i Ringbind nr. 11 (Der er ikke fundet nogle søkene ??) Apollone: Ane til BJ Hun er gift 2den gang, da der i Kancellies Brevbøger den 7 marts 1551 nævnes Margister Jesper Brochmanns Stifdatter Marine Tønnesdatter gift med Jørgen Skriver. Der henvises til Ny Kirkehist.Saml. IV 2 række sider 58 og 62 Da hun blev gift 2den gang, kan hun jo godt havde haft Bovnsgård, og som følge deraf fik Jesper gården, det er jo før sket at unge mænd gifter sig til en gård.