Jens Jensen Bloch

5. o. 1624 Hør. Aalbg. (23) Jens Jensen Bloch* af Vibg. Dk.; St. Bergen 19; St. i Rostock s. A.; Bacc. i Kbh. 24; ~ Margrethe Johansdtr., F. Johan Jørgensen Strop, apoteker i Rand.; M. Margrethe Christensdtr.; (mindst) 1S., 1 D.; † 7/11 1675; Prøveskrift for Biskop Gjødesen i Aarh. c. 1623.

KUM I, s. 38 (»Ioannes Ioannis Wiburgensis«), s. 66 (»Ioannes Ianus, scholæ Alburgensis collega«); KS 3:2 (1877-80), s. 753 (»Joannes Joannis, collab. scholæ Alburg. vocatus ad parœcias Borup et Hald«); Helk I, s. 175; Bloch, s. 28-30, 143-146; »see P. Byrgesen i S. og N. Kongerslev-K.« udgår, se HimF, s. 87-88; FWDP 137,5.

https://wiberg-net.dk/137-Borup-H.htm

HR. JENS JENSEN BLOCH (BORUP)

Om denne Dattersøn af Mag. Jens Nielsen Bl. foreligger der formentlig ikke synderligt i den trykte Litteratur, og dog sad han som Præst for Borup og Hald Menigheder ved Randers i over 50 Aar, saaledes at han — som vistnok den eneste af Bloch-Slægtens gejstlige Medlemmer — har Krav paa Betegnelsen Jubellærer.

Wiberg har i sin Præstehistorie kun faa Oplysninger om ham selv, kender ikke hans Hustru, og hvad Børn angaar, har han kun — med nogen Tvivl, der som tidligere anført er fuldt berettiget — opført den Maren Jensdatter Bl., der blev gift med Mag. Peder Byrgesen og i Virkeligheden var Datter af Herredsfoged Jens Sørensen Bl. i Arden. Hr. Jens Bl. er dog ikke gaaet sporløst gennem denne Verden, bl. a. kan vi finde hans Navn ret hyppigt i Viborg Landstings Justits- og Domprotokoller, og han har ogsaa efterladt sig Afkom, der med ret stor Sikkerhed kan følges ned til Nutiden. Da der herved dannes en Slægtslinie, der Mand efter Mand gaar lige fra det bekendte Ægtepar den tidligere Munk Thøger Jensen (Løvenbalk) og den tidligere Nonne Anne Pedersdatter, der var nogle af de første, som — officielt — brød den katolske Kirkes Cølibatsbaand, ned til en begavet og kendt Slægt i den nyere Tid, vil der her i korte Træk blive gjort Rede for de enkelte Led, uanset at det som i Forordet berørt ikke var Tanken at følge Slægtsgrenene saa langt ned i Tiden.

Vi har tidligt en Oplysning, som med ret stor Sandsynlighed kan henføres til ham, og som stemmer ganske godt med, at han senere har ikke saa lidt med Domsmyndighederne at gøre. Paa et Møde den 21/10 1620 i Konsistoriet lod en Borger i Rostock læse et Haandskrift, som en Student ved Navn Jens Bl. havde givet ham paa 64 Cur. Dir. og en Fjerding Smør1). Vi kender ikke andre Studenter Jens Bl. paa dette Tidspunkt, og det passer tidsmæssigt godt paa vor Jens Bl., idet han i 1624 blev ordineret til Præst i Borup.

Der gaar ikke mange Aar efter Hr. Jens’ Præsteindvielse, før han begynder at optræde for Landstinget, i 1627 fører han een Sag frem2) og i 1630 2 Sager, med Hensyn til hvilke man dog ikke faar noget Indtryk af de korte Protokolnotitser3).

I 1632 er han igen paa Tæerne, han indstævner da en Mand for et Tingsvidne, hvorefter Hr. Jens skulde have vist ham bort fra hemmeligt Skriftemaal i 1629 og først tilstedt ham Skriftemaal, da han havde givet ham 4 Bukkekid4). Tingsvidnet blev kendt magtesløst, fordi det omfattede uoverensstemmende og vildigeVidnesbyrd, og det ikke var taget paa fersk Fod men først efter 3 Aars Forløb.

1636 møder han i Anledning af et Tingsvidne om en Klage og en Fuldmagt, han efter Vide og Vedtægt havde skrevet over en Niels Jensen Kiffling i Randers5).

Saa er der Fred i nogen Tid — i hvert Fald for Landstinget — men i 1652 er han atter paa Krigsstien og optræder for sin Svigerfader Johannes Jørgensen Apoteker i Randers6), der hævdede en Ret til en Bondegaard Hammergaard i Gjerlev, hvori Hr. Limbert (eller Limbach) havde tilforhandlet sig Anparter, som hans Arving havde afhændet til Apotekeren7). Et Par Pigebørn skulde efter bl. a. en »død Mands Mundheld« muligvis have nogen Ret i Gaarden, men der opnaaedes efter længere Forhandlinger et Forlig, saaledes at Tvisten skulde afgøres af Samfrænder i Lensmandens Nærværelse.

I 1666 optræder igen en Hr. Jens freds med en Dom, som skulde være gjort »Borgmester Christen Jensen (i Aarhus) til Vilje«, og som skulde være imod en Højesteretsdom1). Der var vist egentlig ikke Tvivl om, at Hr. Jens skulde have en Sum Penge, jo Rdl. nævnes flere Gange, men blot om, hvilke Papirer han til Gengæld skulde levere fra sig.

Endelig maa det ogsaa være ham, der i 1669 og 1671 er indblandet i en Sag, hvorunder han hæftigt protesterer imod at skulle have overtaget Værgemaalet for en Peder Iversen, Søn af Hr. Iver Pedersen i Kristrup og maaske Sønnesøn af den Hr. Peder Iversen i Viborg, der 2. Gang var gift med Hr. Jens Bl.’s Moder Inger Jensdatter Bl., og han hævder, at Modparten selv maa »siøbe af ligesom de haffr i brockett efter gamle Ord«2). ,

Hr. Jens tænker dog ikke alene paa sine egne Affærer, men varetager ogsaa Kirkens Interesser, han ansøger saaledes i 1635 om, at 4 af Kirkens Engstykker maa blive udlejet til højere Fæsteafgift; Lensmanden og Bispen faar Besked om at undersøge Sagen, træffe den bedste Afgørelse og give Indberetning til Kancelliet3).

Han var ogsaa ude for Ulykker og Skader i Krigsaarene 1658—60, og det gaar selvfølgelig ikke stille hen, men et Syn han den 1/8 1660 lader afhjemle over sin Præstegaard, giver ogsaa et trist Billede af Situationen. Taget og Gavlene var tildels borte, Stolper og Løsholter borte eller spolerede, Vinduer ituslagne, Væggene udstødte o. s. v., hvorfor Skylden lægges paa Ritmestrene Polach og Sommerfeldt med deres Folk.

Og den 17/12 1660 indgiver han sammen med 3 andre Præster i Støvring Herred en Henvendelse til Biskoppen om den Skade, de havde lidt ved haard og umild Indkvartering, hvorledes de var udjaget med deres smaa Børn til Udhusene i Kulde og Frost af de katolske Ritmestre, der havde fortæret al Kornavl og Tiende, som Landets Fjender, Svenskerne, end ikke vilde tage fra dem. Særligt gik det ud over Borup Sogn, der ligger ved Landevejen, og hvad de kejserlige levnede, det ødede og tog General Schacks Regiment (altsaa vore egne Tropper)

Hr. Jens Bl. maa sikkert ved Arv efter Svigerfaderen være kommet i Besiddelse af den omtalte omtvistede Gaard i Gjerlev;

1 1700 solgte i hvert Fald hans Søn Johan Jensen Bl. og en Datter Margrethe Jensdatter deres Arveparter i Hammergaard med 2 Huse og »et Mølledamb apart«, idet det anførtes, at ingen af deres Søskende var »saa Fisant« (suffisant), at de kunde udløse dem af Arvegodset.

Under Handelen var indbefattet de 2 andre Sønner Jens Jensen Bl.’s og Peder Jensen Bl.’s Arvelodder, som Johan Bl. havde overtaget ved Skøder af henholdsvis 28/5 1677 (udstedt i Borup) og 17/7 1686 (udstedt i København)1).

Om de 3 af Hr. Jens Bl.’s Børn, Jens Jensen Bl., Peder Jensen Bl. samt Margrethe Jensdatter Bloch har jeg ikke nærmere Oplysninger.

Da Johan Jensen Bl. i 1700 optraadte paa sin Søsters Vegne, og der ikke opgives nogen Ægtemand for hende, har hun sandsynligvis været ugift.

https://dis-danmark.dk/bibliotek/909246.pdf