Jens Nielsen Foged

Jens Nielsen, også kaldet Jens Foged er født ca. 1575 på Hvorslevgård og døde i 1653 på gården Karmark i Skjern sogn.

Han blev gift med Maren Petersdatter, om hvem intet vides.

Jens Nielsen var ridefoged på Skjern slot i årene 1610 til 1644 og boede samtidig på den store gård Karmarch, som han var fæster af. Desuden var han ejer af Hvorslevgård, som han dels havde arvet efter sin far og købt af broderen Albert Nielsen.

I Viborg landstings dombog ses indført en sag mellem de to brødre i forbindelse med købet, hvor der skulle være foretaget en tilføjelse uden godkendelse af broderen der afstod sin arveandel.

Jens Nielsen blev stamfader til den udbredte Karmark slægt.

Mellem Viborg og Randers løber Nørreåen, som støder til Gudenåen og løber videre ud i Randers Fjord. Midtvejs mellem de 2 byer var et vadested, som havde stor betydning, og i hvis nærhed et af egnens ældste herresæder Karmark findes. Den første ejer af Karmark var Peder Nielsen, der sluttede sig til kronen mod herremændene. Karmark lå imidlertid på et fladt og tørt terræn og egnede sig ikke til fæstning, hvorfor man på en banke lidt nord for Nørreå opførte Skjern slot, og med Karmark som en slags ladegård under Skjern.

• 1623 Jens Nielsen stævnet af sin broder Albert Nielsen i Bjerring vedrørende arven efter deres fader Niels Sørensen.

https://www.ronlev.dk/webtrees/individual.php?pid=I4871&ged=anetavler

Albert Nielsen var gårdmand i Bjerring, og er nævnt i 1623 og 1649.

I Viborg Landstings Dombog 1623 B side 174, findes en sag, hvori Albert Nielsen i Bjerring er den ene part, og hans bror Jens Nielsen Karmark den anden, og hedder deri bl.a.:

Var skikket Albert Nielsen i Bjerring og hans vise bud, ærlig og velforstandige Hans Jensen i Odsgaard og Per Christensen i Tyverskov med en fuldmagt på den ene og havde i rette stævnet Jens Nielsen i Karmark på den anden side for et købebrev i rettelagt på Middelsom Herredsting den 12. juni sist forleden dateret i Bjerring d 9 februar 1623 bemeldende at han haver solgt fra sig og sine arvinger og til Jens Nielsen og hans arvinger al hans arvelod og part udi Hvorslevgaard efter hans salig fader Niels Sørensen, saa arvelod han kunne tilfalde efter hans moder, Elle Thomisdatter, som endnu lever, hvad mere samme brev indeholder, hvilket Albert Nielsen haaderlig ikke at være underhandlet i Bjerring efter samme brefs bemeldiens om det køb ej heller skal befindis de tvende personer som haver underskrevet efter, at han er kommet til Bjerring derom underhandlende.

Hvad sagen endte med, har ikke været muligt at finde.

https://www.myheritage.dk/person-1004922_164320311_164320311/albert...

28/8 1630. (146) Otte Marsvin til Dybæk havde stævnet efterskrevne i Karmark for et vildigt vidne, de til Skern birketing 13/1 sidst forleden vidnet har anlangende 18 svin, som skulle være bortstjålet og en dør, som skulle have stået åben, hvilket vidne han mener ikke så nøjagtigt at være, så det bør at komme Jens Nielsen i Karmark, hvor svinene blev stjålet, til nogen befrielse. nu blev afsagt, så efterdi førnævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, at samme svin om nattetide imellem 22/10 og 23/10 er af huset bortstjålet og døren 2.dagen stod åben og opbrudt, hvilket af syn bekræftes og intet derimod fremlægges, da vidste dommerne ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

28/8 1630. (148) Frands Lykke til Overgård med en opsættelse af landstinget 17/7 sidst forleden havde stævnet efterskrevne for et vidne, de til Skern birketing 23/12 vidnet har, anlangende at de skulle have hos været hos Jens Nielsen i Karmark og han for dem havde bekendt, at han havde i forvaring taget af skovvogteren 18 svin, som skulle være ulovligt indkommet på KM skov i olden i Skern birk, uanseet skovene og birkets rettighed skal tilhøre Frands Lykke og de andre lodsejere, som en del deraf tilkommer KM, hvilke vidne han hårdeligt benægter aldrig sådanne ord at have haft, men havde lånt skovvogteren hus til samme svin efter delefogdens begæring. derefter blev afsagt, så efterdi efterskrevnes vidne med Jens Nielsens ord bekræftes, da vidste dommerne ikke imod samme vidner at sige, men efterdi Frands Lykke er lodsejer til skoven, som samme svin skal være ulovligt indbrændt på, så han til samme svin også kan være berettiget, og fogden dog alene efter Anders Bremses angivelse på hans husbonds vegne har tildømt Jens Nielsen samme svin at tilstede skaffe, da vidste dommerne ikke den hans dom at følge, og efterdi Christen Nielsens vidne ikke er fremlagt, bør det ingen magt at have

https://ole-munk.dk/webtrees/individual.php?pid=I28572&ged=Mikkel

• Viborg Dombog under den 9. november 1633: "Søren Pedersen i Hvorslevgård havde stævnet Jens Sørensen i Vester Velling Foged til Skern birketing for en dom, han 16/7 sidst forleden dømt har, og fradømt ham forbud anlangende hans søster Maren Pedersdatter i Karmark, salig Jens Nielsens efterladte hustru og børns gods, uanseet han er morbror til samme børn og ingen nærmere vederhæftig som med de umyndiges gods bør at have indseende, og birkefogden alligevel har fradømt ham forbud og gjort sin dom på et tingsvidne, at farbrødrene Tomas Nielsen i Amstrup og Albret Nielsen i Bjerring er vederhæftig gjort. Derefter blev afsagt, så efterdi brevene in originali ikke i Birkefogdens dom er indført, hvorefter han sin dom kan fundere. Da fandt dommerne den hans dom at være som udømt, og sagen til Birketing igen at komme."

Yderligere i Viborg Dombog under 9 november 1633: "Maren Pedersdatter salig Jens Nielsens Enke i Karmark, havde stævnet Anders Sejersen Herredsfoged i Hovlbjerg herred for en dom, han 26/9 sidst forleden dømt har imellem Maren Pedersdatter og Søren Pedersen i Hvorslevgård, og ikke har villet dømme på, hvis forsætter som for ham har været i rette lagt, men ikke vidste andet end Søren Pedersen burde sin forpligt at efterkomme. derefter blev afsagt, Så efterdi samme Herredstingsdom ikke er endelig, fandt dommerne den som udømt, og sagen til herreds ting igen at komme."

http://www.kirsten-andersen.dk/22814450