Jens Olufsen

kilde: Kenneth Konrad Knudsen http://anetavler.kilokilokilo.dk/getperson.php?personID=I2990&tree=...

Jens Olufsen[1, 2] 1570 - 1646

Beskæftigelse Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark [1] borgmester, tolder Fødsel Ca. 1570 [1, 2] Død 29 Nov. 1646 Ribe, Ribe Herred, Ribe Amt, Danmark [1, 2] Person-ID I894 anetavler | Agnes Henningsen, Poul Martin Møller, Fr. Paludan-Müller, P.H.

Familie Vibeke Madsdatter, f. Ca. 1580, d. Ja, dato ukendt Børn

	1. Maren Jensdatter,   f. Ca. 1610,   d. Eft. 1691, Varde, Vester Horne Herred, Ribe Amt, Danmark 

	2. Karen Jensdatter,   f. Ca. 1600-1605,   d. 11 Sep. 1672, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark 

gert thiele.

Jens Olufsen, købmand, tolder og borgmester i Ringkøbing, f. omk. 1560 i Ringkøbing?, d. 29/11 1646 i Ribe hos svigersønnen rådmand Laurids Baggesen, hans lig overført til Ringkøbing kirke, hvor biskoppen fra Ribe Erik Monrad foretog begravelsen og prædikede over ham

G. 5/8 1604 m. Vibeke Madsdatter, f. omk. 1575 formentlig i Ringkøbing.

Jens Olufsen var en hovedrig mand, der i stor stil handlede med Norge, Tyskland og Holland både med import og eksport. Endvidere investerede han penge i bøndergods og lånte penge ud til adelsmænd. En del personalhistorisk stof om ham og hans familie kan findes i Landsarkivet i Viborg, Ringkøbing rådstuearkiv og by ens regnskaber. Han var borgmester i den bevægede tid under både Kejserkrigen 1625-29 og Torstenssonkrigen 1644-45.

Flere gange måtte han på byens vegne forhandle med de fjendtlige styrker og betale for den såkaldte “salvegarde” en beskyttelsesvagt, som fjenden stillede til rådighed for at forhindre yderligere plyndringer og voldshandlinger. Byens regnskaber fortæller om disse forhold.

Nederlaget ved Lutter am Barenberg 17/8 1626 og tilbagetoget til Elben bragte truslen så nær, at stænderne i februar 1627 vedtog en vældig krigsskat. Jens Olufsen måtte da rejse til Odense og underskrive på Ringkøbings og Lemvigs vegne. Borgerne blev også opfordret til at låne Christian IV deres penge, guld og sølv. Den 13/9 1627 indsamlede borgerne i Ringkøbing 488 lod sølv. Fra småfolkenes 2 lod over rådmand Jens Nielsens 50 lod var der et spring op til borgmester Jens Olufsen med 200 lod.

Under Torstenssonkrigen i juli 1644 havde oberstløjtnant Schlebusch pint så store beløb ud af byen, at borgmester Jens Olufsen og Oluf Tuesen efter borgernes begæring måtte forgribe sig på toldkassen for at kunne udrede 273 speciedaler til oberstløjtnanten. Til gengæld måtte 15 ansete borgere dagen efter på byens vegne love at holde de to mænd skadesløse. Den største skat var brandskatten i januar 1644. Af hver skatteskilling (en form for skatteansættelse) skulle der betales 1 rigsdaler. Rådmand Gregers Nielsen måtte betale omk. 12 rigsdaler, rådmand Johan Wetzeling 22, borgmester Mogens Olufsen 25½ (der var to borgmestre i byen) og Borgmester Jens Olufsen 80 rigsdaler. (En rigsdaler dengang svarede vel til 1000 kr. i dag).

1644-45 betalte Ringkøbing i alt 2817 rigsdaler i brandskat. Efter synsforretninger i slutningen af 1645 blev den totaleskade som Ringkøbing havde lidt under denne krig opgjort til 19.480 rigsdaler.

Fra 1638 eksisterer en fortegnelse over, hvor mange penge borgere og bønder i Bøvling len havde på rente ud over, hvad de skyldte til andre. Summen for hele Bøvling len var godt 13.000 slettedaler. Heraf ejede borgmester Jens Olufsen alene de 5.000.

I 1640 klagede Jens Ollückstadt. Denne havde sejlet en ladning korn til Bremen for Jens Olufsen og derefter indtaget et parti salt. Men skipperen sejlede forbi Ringkøbing og solgte ladningen i Norge. Siden for han rundt på egen hånd og ville ikke gøre regnskab. Endelig traf Jens Olufsen ham i Rømø havn. Han havde kun 40 slettedaler på sig, men sagde, at han ville rejse til Glückstadt for at hente de resterende penge for saltet og så gøre regnskab. Men han blev borte, og ved Ballum birketing fik Jens Olufsen tildømt 468 slettedaler. Skibet blev ham tilvurderet for 350 slettedaler. Han led et tab på 118 slettedaler og måtte endda ansøge kongen om at måtte beholde skibet, da måske også andre havde fordringer på skipperen. 

Som købmand leverede han importerede materialer bl.a. til genopbygning af Lundenæs slot ved Skjern så. Leverancen bestod af 62 tylt fjæl, 41.000 hollandske sten til ydermure, 21.000 hollandske tagsten og noget hollandsk kalk samt stangjern

Fra herredagsdombog nr. 49, side 626 a ff. 18. juli 1650 fås en oversigt over Jens Olufsens børn og deres ægtefæller i anledning af en behandling af en del af boet efter Jens Olufsen: “For os var skikket os elskelige, hæderlig og højlærd mester Hans Kjær sognepræst i Ringkøbing, Laurits Baggesen borger i vor købstad Ribe, Jens Nielsen rådmand i vor købstad Varde på deres hustruer Karen Jensdatters, Mette Jensdatters og Maren Jensdatters vegne, Jens Jensen toldskriver i bemeldte Ringkøbing på sine egne og sin broder Thomas Jensens vegne, Maren Baggesdatter på sin afgangne husbond Oluf Jensens vegne og Anne Jensdatter afgangne hr. Kjeld Nielsens udi Ulfborg. Alle samtlige afgangne Jens Olufsen, fordum borgmester og tolder i vor bemeldte købstad Ringkøbing hans børn, svigersønner og svigerdatter. Deres fuldmægtig, som havde med vor egen stævning, for os udi retten stævnet os elskelige Knud Sørensen til Tredie, vor mand og tjener, for en indførsel, han på deres vegne, med os elskelige Michel Hvas til Sørup, vor mand og tjener,har gjort i noget adelspantegods i Bølling herred, Haurum herred og Hjerm herred, tilforn os elskelige Gunde Rostrup til Stårupgaard, vor mand og tjener, tilhørig. Hvor udi de formener, han ikke så oprigtig at have omgået med deres som det sig burde, idet han som deres betroede mand, udi samme indførsels skriftlige forfatning, dem aldeles uvidende og uadspurgt uden begæring, befaling eller fuldmagt har ladet indføre flere personers navne, end der til samme gods har været berettiget, nemlig Mads Jensen, som også var en af bemeldte Jens Olufsens arvinger. Så er han dog ingen del i samme pantegods blevet assigneret af årsag, at samme gods med andet mere, førend der kunnet sket nogen lovlig skifte eller deling i deres afgangne faders bo, forlods er blevet udtaget og udlagt, efter recessens 15. kapitel, til den afgangne mands efterladte vidtløftige gælds forklaring. Hvilket de forberørte arvinger har måttet påtage sig med rede penge at betale, og ej kunne betros forne Mads Jensen, efterdi han selv stak i så stor en gæld, at han ikke kunne betale, medens hans patrimonium af adelsmænd og andre er tagen i arrest; og ikke nær kunne række til, og var at formode, at hvis Mads Jensen havde fået noget af det under hænder, som til hans faders gæld at klare var udlagt, det og af hans mangfoldige kreditorer kunne blive ham fravunden, og gælden så en god del kunne blive stående og uforklaret, den afgangne mand og de andre hans børn til liden resoulation og ære”.

Sagen fortsætter over de næste 4 sider i herredagsdom bogen. Enden på sagen bliver følgende kendelse: “Da, efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og efterdi unde Rostrups brev på det gods, som indførsel er sket udi, er udtaget på skiftet, fælles gæld at betale, som Mads Jensen derfor ingen part kunne der udi tilkomme, er derpå for retten afsagt, at den indførsel, som Knud Sørensen, der udi har ladet gøre, ingen magt bør at have. Og der udi Knud Sørensen intet andet gjort, end udi indførslen specificeret. Arvinger, som i landsdommens dom var indført, bør ham for disse i stævningen grove indførte beskyldninger fri at være. Og de som denne stævning har taget, for sådan ubetænksomhed at give til de fattige i Ringkøbing 100 rigsdaler”.

En del af borgmester Jens Olufsens besiddelser og transaktioner fremgår af følgende uddrag af Viborg Landstings skøde- og pantebøger vedrørende ham og hans arvinger:

25/1 1624 (Viborg). Brev fra fru Marin Jul til Christopher van Gierstorp for løfte, han er i for hende til Jens Ollufsen i Ringkøbing for 2600 dl. in specie. Hun skal til førstkommende Mauritij forskaffe ham hans segl igen, eller han skal straks annamme Handbjerg hgd. m. tilliggende gods i Ginding herred og Hjerm herred. --- Sig.: Knud Gyldenstjerne til Tim, Hans Schram.

7/6 1646 (Ringkøbing). Opdragelsesbrev fra Hans Krabbe til Søgaard til Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing. Han har af Jens Olufsen annammet sin fulde betaling for Gunde Rostrups og Hartvig Rostrups pantebrev, dateret Viborg 1. feb. og læst på landstinget 11. feb. 1646, på 2273 rdl. at betale med sin rente de 4 næstfølgende snapsting. Derfor skal pantebrevet hermed følge og tilhøre Jens Olufsen.

5/2 1647 (Viborg). Brev fra Gunde Lange til Gregers Krabbe, der har hægtet til hans bror Peder Lange for 750 rdl. med deres rente, som hans bror havde godsagt for til Jens Olufsens arvinger i Ringkøbing, og som skal betales til førstkommende pinsedag nærværende år. Derfor sat flg. gods til forvedspant: I Hillerslev herred,Hundstrup sogn, Kløffs by 1 gd. (Helleborig Lauridzdatter), 1 gd.(Peder Schiøtt), 1 gd. (Jens Michelsen), 1 boel (Ludvig Lauridsen), 1 td. htk. for 40 rdl., al havren, som er gæsteri, uberegnet. Bliver samme penge ikke betalt med deres rente til for:ne tid, skal Gregers Krabbe have fuldmagt til uden rettergang at lade for:ne gods annamme og beholdedet til evindelig eje. - Sig.: Erick Juell; Kield Lange 9/2 1647 (Viborg). Brev fra Gunde Lange til hans bror Peder Lange, som har godsagt for ham til salig borgmester Jens Olufsens arvinger for 1500 rdl. at betale med deres rente til førstkommende pinsedag (6/6), idet hans svoger Gregers Krabbe har hægtet for Peder Lange for de 750 rdl. Derfor sat følgende gods til forvedspant: I Thy i Hyllerslev herred i Østerildt sogn 1 gd. (Anders Pedersen Bolle), nok af et gadehus 2 mark kurant, Thomas Svendsen 1 boel, Jens Smid 1 boel, i Hundstrup sogn Kløffs by Stephen Lauridsen 1 gd., 1 td. htk. for 40 rdl. gæsteri og gadehuse ubetegnet. Bekommer hans bror nogen skade, må han uden rettergang lade godset annamme ved sig selv eller andre og beholde det til evindelig ejendom. - Sig.; Erich Juell; Kield Lange. 7/6 1648 (Ringkøbing).

Brev fra salig Hans Krabbe til Søgaard. Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing , har til sin fulde betaling annammet et pantebrev, som Gunde Rostrup og Hartvig Rostrup havde udgivet til Hans Krabbe. Brevet der var dateret Viborg 1. feb. 1646 var på 2273 rdl. som skulle betales med sin rente til Viborg snapsting de 4 næstefter følgende år. Pantet skal følge og tilhøre ham og hans arvinger, som må indfordre pengene som hans eller deres egen gæld. Pantebrevet, som tilforn var læst og påskrevet til landstinget med for:ne opdragelse, blev fremvist.

14/1 1648 (Ringkøbing). Tingsvidne af Ringkøbing byting, ifølge hvilket rådmand i Ringkøbing Oluf Jensen på egne og efter skriftlig fuldmagt på de andre arvinger efter salig borgmester Jens Olufsen deres vegne har tilskødet Henrik Lange det adelsgods, som er udlagt deres salige fader efter Otte Kaas til Nandrup og salig Mogens Juel til Vosborg, nemlig af Otte Kaases gods 1 gd. på Mors i Nør herred i Bierbye sogn og by (Søren Jensen og Anders Madsen), hvoraf 2 ½ td. 1 skp. ½ fjk. 3 6/10 d. htk. var udlagt til deres fader. Af salig Mogens Juels gods 1 gd. i Ulfborg sogn, som kaldes Ebensgaard, (2 ørte rug, 3 ørte byg, 4. tdr. havre, 2 pd. smør, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 skovvogn, 1 får, 1 gås, 2 høns, 3 rdl. gæsteri, 1 td. tærskehavre, 3 rdl. arbejdspenge). Ligeledes af salig Mogens Juels gods 1 boel i Ulfborg sogn, som kaldes Dystrup, (3 ørte byg) og 1 gadehus (1rmk. 2 sk. da., 2½ skp. tærskehavre). 29/1 1650, stedet ikke anført. Opbydelsesseddel fra arvingerne efter salig Jens Olufsen ved Jens Jensen i Ringkøbing til den adelsperson, der vil købe følgende gods, som var pantsat til salig Hans Krabbe af Gunde Rostrup og siden opdraget til Jens Olufsen, og hvortil de var berettiget efter indførsel i Hammerum herred Skarildt sogn Segelstrup by 1 gd. (Anders Pedersen), 1 gd. ibd. (Christen Christensen), 1. gd. (Søren Nielsen og N. R.), i Neyerbye i Felding sogn 1. gd., Søren Nielsen i Lildbrou, i Lilddøffling (1.gd.) (Christen Andersen og N. N.), nok i Hierum herred, Fausing sogn, Peder Svendsen og Bertil Jørgensen, item i Bøvling herred i Siding sogn Jacob Jacobsen i Klaesager, i Boridz sogn Store Gaasdal, Peder Nielsen 1 gd. 30/1 1650 (Viborg). Opbydelse fra fordum borgmester i Ringkøbing salig Jens Olufsens arvinger ThomasJensen, Karen, Anne, Maren og Mette Jensdatter og Maren Baggesdatter til den adelsperson, som vil købe det af Gunde Rostrups gods, hvori de er indført af gode mænd.

Indførslen blev forkyndt sammen med opbudssedlen. 1/8 1651 (Ringkøbing). Skøde fra Sognepræst i Ringkøbing hr. Hans Hansen Kjær til Jacob Ulfeldt til Karstoft på 1. gd. i Skarild sogn i Hammerum herred, Grenne (Ib Pedersen og Christen Ibsen). Gården som han har til fælles med en del af sine medarvinger (tillige med gods) i Lille Brou og Døfling i for:ne Skarild sogn er tilfaldet ham på hans hustrus vegne på lod efter hans svigerfar salig Jens Olufsen i Ringkøbing. - Sig.: Jens Jensen.

17/4 1652 (København). Brev fra Kongelig Majestæt til Otte Krag til Voldborg. Eftersom Hans Majestæts fader er blevet kongen af Polen 500 rdl. skyldig for en del af den forstrækning, han har gjort riget i forleden fejde, har han udlagt hans fuldmægtig Samuel von Sorchen, som havde obligationen på hele den forstrakte sum i hænde og har afskrevet forbemeldte sum på fordringens hovedafregning, noget gods. Dette gods har Samuel von Sorchen overdraget til Otte Krag, som ifølge transporten har kontenteret ham. Hans Majestæt pantsætter derfor Otte Krag for:negods, nemlig i Bøvling len Hing herred 4½ ørte rug og 4½ ørte byg af Ringkøbing by, Dorette Christophersdatter i Ringkøbing giver årligt 1 pd. smør af en ejendom i Nysogn, hver td. htk. anslået til 40 rdl., Maren Baggesdatter i Ringkøbing giver årlig t 1 mk. vognpenge, 10 sk. 2 alb.kopenge, 2 pd. smør, 1 svin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 10 heste af den ejendom i Rødklit, som afgangne Jens Olufsen tilforn havde i brug, hver td. htk. sat til 45 rdl. Det pantsatte gods beløber sig til 659 rdl., 1½ ort, 4½ sk., men er forundt Samuel von Sorchen for ovenbemeldte 500 rdl. Otte Krag og den, som har godset med hans tilladelse, må bortset fra jagt i vildtbanen nyde det som brugeligt pant, indtil det afløses ham af Hans Majestæt for de 500 rdl., for hvilke det nu er pantsat til Samuel von Sorchen. Gunde Rostrup til Stårupgaard, vor mand og tjener, tilhørig. Hvor udi de formener, han ikke så oprigtig at have omgået med deres som det sig burde, idet han som deres betroede mand, udi samme indførsels skriftlige forfatning, dem aldeles uvidende og uadspurgt uden begæring, befaling eller fuldmagt har ladet indføre flere personers navne, end der til samme gods har været berettiget, nemlig Mads Jensen, som også var en af bemeldte Jens Olufsens arvinger. Så er han dog ingen del i samme pantegods blevet assigneret af årsag, at samme gods med andet mere, førend der kunnet sket nogen lovlig skifte eller deling i deres afgangne faders bo, forlods er blevet udtaget og udlagt, efter recessens 15. kapitel, til den afgangne mands efterladte vidtløftige gælds forklaring. Hvilket de forberørte arvinger har måttet påtage sig med rede penge at betale, og ej kunne betros forne Mads Jensen, efterdi han selv stak i så stor en gæld, at han ikke kunne betale, medens hans patrimonium af adelsmænd og andre er tagen i arrest; og ikke nær kunne række til, og var at formode, at hvis Mads Jensen havde fået noget af det under hænder, som til hans faders gæld at klare var udlagt, det og af hans mangfoldige kreditorer kunne blive ham fravunden, og gælden så en god del kunne blive stående og uforklaret, den afgangne mand og de andre hans børn til liden resoulation og ære”.

Sagen fortsætter over de næste 4 sider i herredagsdom bogen. Enden på sagen bliver følgende kendelse: “Da, efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og efterdi unde Rostrups brev på det gods, som indførsel er sket udi, er udtaget på skiftet, fælles gæld at betale, som Mads Jensen derfor ingen part kunne der udi tilkomme, er derpå for retten afsagt, at den indførsel, som Knud Sørensen, der udi har ladet gøre, ingen magt bør at have. Og der udi Knud Sørensen intet andet gjort, end udi indførslen specificeret. Arvinger, som i landsdommens dom var indført, bør ham for disse i stævningen grove indførte beskyldninger fri at være. Og de som denne stævning har taget, for sådan ubetænksomhed at give til de fattige i Ringkøbing 100 rigsdaler”.

En del af borgmester Jens Olufsens besiddelser og transaktioner fremgår af følgende uddrag af Viborg Landstings skøde- og pantebøger vedrørende ham og hans arvinger:

25/1 1624 (Viborg). Brev fra fru Marin Jul til Christopher van Gierstorp for løfte, han er i for hende til Jens Ollufsen i Ringkøbing for 2600 dl. in specie. Hun skal til førstkommende Mauritij forskaffe ham hans segl igen, eller han skal straks annamme Handbjerg hgd. m. tilliggende gods i Ginding herred og Hjerm herred. --- Sig.: Knud Gyldenstjerne til Tim, Hans Schram.

7/6 1646 (Ringkøbing). Opdragelsesb rev fra Hans Krabbe til Søgaard til Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing. Han har af Jens Olufsen annammet sin fulde betaling for Gunde Rostrups og Hartvig Rostrups pantebrev, dateret Viborg 1. feb. og læst på landstinget 11. feb. 1646, på 2273 rdl. at betale med sin rente de 4 næstfølgende snapsting. Derfor skal pantebrevet hermed følge og tilhøre Jens Olufsen.

5/2 1647 (Viborg). Brev fra Gunde Lange til Gregers Krabbe, der har hægtet til hans bror Peder Lange for 750 rdl. med deres rente, som hans bror havde godsagt for til Jens Olufsens arvinger i Ringkøbing, og som skal betales til førstkommende pinsedag nærværende år. Derfor sat flg. gods til forvedspant: I Hillerslev Herred,Hundstrup sogn, Kløffs by 1 gd. (Helleborig Lauridzdatter), 1 gd.(Peder Schiøtt), 1 gd. (Jens Michelsen), 1 boel (Ludvig Lauridsen), 1 td. htk. for 40 rdl., al havren, som er gæsteri, uberegnet. Bliver samme penge ikke betalt med deres rente til for:ne tid, skal Gregers Krabbe have fuldmagt til uden rettergang at lade for:ne gods annamme og beholdedet til evindelig eje. - Sig.: Erick Juell; Kield Lange 9/2 1647 (Viborg). Brev fra Gunde Lange til hans bror Peder Lange, som har godsagt for ham til salig borgmester Jens Olufsens arvinger for 1500 rdl. at betale med deres rente til førstkommende pinsedag (6/6), idet hans svoger Gregers Krabbe har hægtet for Peder Lange for de 750 rdl. Derfor sat følgende gods til forvedspant: I Thy i Hyllerslev herred i Østerildt sogn 1 gd. (Anders Pedersen Bolle), nok af et gadehus 2 mark kurant, Thomas Svendsen 1 boel, Jens Smid 1 boel, i Hundstrup sogn Kløffs by Stephen Lauridsen 1 gd., 1 td. htk. for 40 rdl. gæsteri og gadehuse ubetegnet. Bekommer hans bror nogen skade, må han uden rettergang lade godset annamme ved sig selv eller andre og beholde det til evindelig ejendom. - Sig.; Erich Juell; Kield Lange. 7/6 1648 (Ringkøbing).

Brev fra salig Hans Krabbe til Søgaard. Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing , har til sin fulde betaling annammet et pantebrev, som Gunde Rostrup og Hartvig Rostrup havde udgivet til Hans Krabbe. Brevet der var dateret Viborg 1. feb. 1646 var på 2273 rdl. som skulle betales med sin rente til Viborg snapsting de 4 næstefter følgende år. Pantet skal følge og tilhøre ham og hans arvinger, som må indfordre pengene som hans eller deres egen gæld. Pantebrevet, som tilforn var læst og påskrevet til landstinget med for:ne opdragelse, blev fremvist.

14/1 1648 (Ringkøbing). Tingsvidne af Ringkøbing byting, ifølge hvilket rådmand i Ringkøbing Oluf Jensen på egne og efter skriftlig fuldmagt på de andre arvinger efter salig borgmester Jens Olufsen deres vegne har tilskødet Henrik Lange det adelsgods, som er udlagt deres salige fader efter Otte Kaas til Nandrup og salig Mogens Juel til Vosborg, nemlig af Otte Kaases gods 1 gd. på Mors i Nør herred i Bierbye sogn og by (Søren Jensen og Anders Madsen), hvoraf 2 ½ td. 1 skp. ½ fjk. 3 6/10 d. htk. var udlagt til deres fader. Af salig Mogens Juels gods 1 gd. i Ulfborg sogn, som kaldes Ebensgaard, (2 ørte rug, 3 ørte byg, 4. tdr. havre, 2 pd. smør, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 skovvogn, 1 får, 1 gås, 2 høns, 3 rdl. gæsteri, 1 td. tærskehavre, 3 rdl. arbejdspenge). Ligeledes af salig Mogens Juels gods 1 boel i Ulfborg sogn, som kaldes Dystrup, (3 ørte byg) og 1 gadehus (1rmk. 2 sk. da., 2½ skp. tærskehavre). 29/1 1650, stedet ikke anført. Opbydelsesseddel fra arvingerne efter salig Jens Olufsen ved Jens Jensen i Ringkøbing til den adelsperson, der vil købe følgende gods, som var pantsat til salig Hans Krabbe af Gunde Rostrup og siden opdraget til Jens Olufsen, og hvortil de var berettiget efter indførsel i Hammerum herred Skarildt sogn Segelstrup by 1 gd. (Anders Pedersen), 1 gd. ibd. (Christen Christensen), 1. gd. (Søren Nielsen og N. R.), i Neyerbye i Felding sogn 1. gd., Søren Nielsen i Lildbrou, i Lilddøffling (1.gd.) (Christen Andersen og N. N.), nok i Hierum herred, Fausing sogn, Peder Svendsen og Bertil Jørgensen, item i Bøvling herred i Siding sogn Jacob Jacobsen i Klaesager, i Boridz sogn Store Gaasdal, Peder Nielsen 1 gd. 30/1 1650 (Viborg). Opbydelse fra fordum borgmester i Ringkøbing salig Jens Olufsens arvinger ThomasJensen, Karen, Anne, Maren og Mette Jensdatter og Maren Baggesdatter til den adelsperson, som vil købe det af Gunde Rostrups gods, hvori de er indført af gode mænd.

Indførslen blev forkyndt sammen med opbudssedlen. 1/8 1651 (Ringkøbing). Skøde fra Sognepræst i Ringkøbing hr. Hans Hansen Kjær til Jacob Ulfeldt til Karstoft på 1. gd. i Skarild sogn i Hammerum herred, Grenne (Ib Pedersen og Christen Ibsen). Gården som han har til fælles med en del af sine medarvinger (tillige med gods) i Lille Brou og Døfling i for:ne Skarild sogn er tilfaldet ham på hans hustrus vegne på lod efter hans svigerfar salig Jens Olufsen i Ringkøbing. - Sig.: Jens Jensen.

17/4 1652 (København). Brev fra Kongelig Majestæt til Otte Krag til Voldborg. Eftersom Hans Majestæts fader er blevet kongen af Polen 500 rdl. skyldig for en del af den forstrækning, han har gjort riget i forleden fejde, har han udlagt hans fuldmægtig Samuel von Sorchen, som havde obligationen på hele den forstrakte sum i hænde og har afskrevet forbemeldte sum på fordringens hovedafregning, noget gods. Dette gods har Samuel von Sorchen overdraget til Otte Krag, som ifølge transporten har kontenteret ham. Hans Majestæt pantsætter derfor Otte Krag for:ne gods, nemlig i Bøvling len Hing herred 4½ ørte rug og 4½ ørte byg af Ringkøbing by, Dorette Christophersdatter i Ringkøbing giver årligt 1 pd. smør af en ejendom i Nysogn, hver td. htk. anslået til 40 rdl., Maren Baggesdatter i Ringkøbing giver årligt 1 mk. vognpenge, 10 sk. 2 alb.kopenge, 2 pd. smør, 1 svin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 10 heste af den ejendom i Rødklit, som afgangne Jens Olufsen tilforn havde i brug, hver td. htk. sat til 45 rdl. Det pantsatte gods beløber sig til 659 rdl., 1½ ort, 4½ sk., men er forundt Samuel von Sorchen for ovenbemeldte 500 rdl.

Otte Krag og den, som har godset med hans tilladelse, må bortset fra jagt i vildtbanen nyde det som brugeligt pant, indtil det afløses ham af Hans Majestæt for de 500 rdl., for hvilke det nu er pantsat til Samuel von Sorchen.

Fra dette anepar nedstammer forfatteren Agnes Henningsen og naturligvis også hendes søn arkitekten og forfatteren Poul Henningsen.

Kilde: http://docplayer.dk/3755545-Anetavle-for-jens-pertou-haahr-nielsen-...