Johannes Bugislaus Johansen Brandt

• 7. o. Nordborg K. 7/10 1680. F. S. Johannes Bugislaus Johansen Brandt*, f. 31/10 58; St. i Leipzig 76, i Kbh. 78, Kiel 79; C. Kbh. 80; Pr. 94 – c. 27; fyrstelig Conf.; 1 ~ 17/6 84 Anna Maria Hansdtr. Poulsen, f. 19/7 66, b. 2/12 34; F. H. P., kgl. Huusfoged i Tønder, Diggreve, siden Pensionarius p. Gammelgd.; M. Anna Maria Steuermann; 10 S., 6 D.; 2 ~ Regine . . . , f. Nordbg. c. 77, † 26/6 57; see Etm.; Nicolai J. B., r. Cap. her; J. Pedersen i Notmark; J. C. Riisbrich og B. N. Preen i Oxbøl; Johannes J. B., r. Cap i Hagenbjerg; [%E2%80%A0 10/11 1743; blind i 7–8 Aar; havde allerede 9 Trin. 1679 faaet Expectancebrev paa kaldet af Hertug August].

Achelis I, nr. 3286; KUM II, s. 81 (»Iohannes Bugislaus Brant Synderburgo-Holsatus, academiæ Chiloniensis et Lipsiensis«).

https://wiberg-net.dk/558-59-Igen.htm#NicolausBrandt

Ifølge Arends: Brandt, Johannes Bugislaus. Igen 31/10 1658 - 10/11 1743 28/11.

Studerede i Leipzig (ikke fundet immatrikuleret), i København 1678 21/6, i Kiel 1679 15/4 (inscriberet 1669). Exam. (Nordborg) 1680. - Sognepræst i Igen 1680-1743. Provst 1694 - ca. 1727. . . .. Søn af Johs. Nicolaisen Brandt († 1679). - ~ 17/6 1684 Anna Maria (19/7 1668 2/8 - 2/12 1734 14/12), Datter af Pensionær paa Gammelgaard, tidligere kgl. Husfoged i Tønder Hans Paulsen og Anna Maria Steuermann. - Fader til Johannes Brandt († 1752), til Peter Brandt († 1763) og til Nicol. Brandt († 1760). - Svigerfader til Joh. Chr. Riisbrich († 1730), til Bernh. N. Preen († 1764) og til Jørgen Pedersen († 1749).

W. II. 28. 722. J. 1635. 1638. C. lit. I. 65. Tresch. 223 ff. B.-D. 1028. D.-S. l R. VI. 52. 60. 160. V. f. K. 2 R. IV. 433 (Stamt.). Patr. Sl. I. 249.

Johannes Bugislaus blev gift den 17. juni 1684 i Egen kirke med Anne Paulsen. Han blev begravet den 28. november 1743 fra Egen kirke.

Gerhard Treschouw skriver: "Om hr. Johannes Brandt, sognepræst til Egen, provst over Nørrehered på Alsøe og højfyrstelig confessionarius. Han er født 31 okt 1658. Den nyfødte Johannes Brandt, havde den lykke, at den da regerende hertug Johannes Bugislaus selv holdt ham over dåben, og derfor blev han efter højstbemeldte hertug kaldet Johannes. Men med al denne lykke var dog den tid, i hvilken han blev født, ulykkelig og helt kummerlig, thi de polske og brandenborgske auxiliairtropper, som røvede alle vegne plyndrede også Johannes Brandts moder på hjemvejen, da hun holdt sin kirkegang efter ham, ja de skånede ikke barnet selv, men da de kom hjem i huset, svøbte de ham op og tog tillige med andet hans svøbelsesklæder bort med sig.

Efter at han havde nyt privat information hjemme i nogle år, gik han i skole i to år udi Flensborg under rektor Mag. Schröder og conrektor Eberhard Vette, siden sendte hans fader ham til Odense, hvor han blev undervist af rektor mag. Niels Andersen Hals og conrektor mag. Jørgen Hahn, begge professorer ved gymnasium. Der var han i 2 år, og gik derfra til akademiet i Leipzig, hvor han blev indskrevet i studenternes tal, og med nytte hørte de berømmelige mænd doct. Carptzow, doct. Scherzer, doct. Rappolt og licentiat Alberti. Efter halvandet års forløb rejste han hjem, og nød i nogen tid sin faders information.

År 1678 rejste han til København for at besøge dels akademiet, dels hans søster, som der boede. Året derefter sendte hans fader ham til det nyanlagte akademi i Kiel. Men næppe havde han været der en måned, før han fik den sørgelige tidende, at hans fader var dødssyg, og at han derfor straks måtte hjem. Han mistede også samme gang sin fader, og endskønt han var ikkun 21 år gammel, så var dog hertug August så nådig, at han ikke alene gav ham kaldet, og veniam ætatis, men tillod ham også at rejse igen til Kiel, og at forblive der i et år for at absolvere sine studia og især at profitere af de lærde mænd doct. Kortholt, doct. Franck og Morhof.

Da dette år var til ende kom han hjem igen og ved slutningen af år 1680 blev han af det nordborgske ministerio examineret og fik testimonium laudabile. Derpå blev han, da han næppe var 22 år i Nordborg kirke ordineret, og nød den nåde, at hertugen selv bivånede denne forretning.

Anno 1694 blev han senior eller provst og højfyrstelig confessionarius. Medens han forestod dette embede har han ordineret og introduceret adskillige præster, og iblandt dem 2 af hans egne sønner.

I de sidste 7-8 år kunne han fast ingen forretning gøre. Men måtte overlade alting til sin adjunctum. Tvende år førend han døde mistede han ganske sit syn, hvorover han meget beklagede sig, efterdi han ikke kunne bedrive tiden med at læse. Omsider døde han den 10. november 1743 efter at han havde levet over 85 år, været præst i 63 år, provst og senior på det 50 år og levet i ægteskab med sin hustru i 50 år og 5 måneder. Hans hustru var Anne Paulsen, en datter af Hans Paulsen, som var kongelig husfoged, digegreve og pensionarius, med hende avlede han 16 børn. 10 sønner og 6 døtre. Jeg har kun fundet de 14 børn. Nordborg kirkebog: 17. august 1679 var fyrstelig nåde i vores kirke og Hans Brandt prædikede og lod sig høre, og erlangede exspetance på Egen i sin salig faders sted. 7. oktober 1680 blev han ordineret i Nordborg kirke af provsten i Svenstrup hr. Lauritz Harboe.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)