Johannes Henrik Tauber Fibiger

Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...:

Johannes Fibiger, Johannes Henrik Tauber Fibiger, 27.1.1821-13.11.1897, præst, forfatter. Født i Nykøbing F, død på Frbg., begravet sst. F. tilbragte sine barndomsår i Kolding, hvor faderen blev rektor 1822; efter hans død flyttede familien 1834 til Roskilde, hvor F. blev student 1837. Han valgte teologien, men under studieårene i hovedstaden gennemgik han (1841-43) en nervøs krise, der fik afgørende betydning for hans senere liv. 1845 tog han teologisk embedseksamen og levede nogle år af undervisning mens han samtidig dyrkede videnskab og digtning.

1850 blev han lærer ved Haderslev lærde skole og præst ved det derværende Hertug Hans hospital. 1859 forflyttedes han til Kbh. som residerende kapellan ved Garnisonskirken, og 1874 blev han sognepræst i Vallensved, 1881 i Ønslev og Eskilstrup hvorfra han tog sin afsked 1895. -Videnskabelige og poetiske sysler optog F. gennem hele hans liv.

Allerede i studenterårene kastede han sig over religionshistorien og studiet af det gamle testamente, og senere uddybede han sine studier ved at søge til oldtidens kildeskrifter.

Han var ikke blot kyndig i hebraisk og græsk, men dyrkede de persiske og indiske religionsskrifter på grundsprogene, satte sig ind i oldnordisk og ægyptisk, blev fortrolig med hieroglyffer som med runer – altsammen for at kunne "indaande den oprindelige Duft af Oldtidens Livstræer".

Den videnskabelige frugt af disse åndshistoriske studier kom, når enkelte tidsskriftsartikler undtages, ikke offentligheden til gode; den poetiske derimod så dagens lys gennem en række tunge, vanskeligt tilgængelige, men fantasirige og tankedybe bøger. F. debuterede 1849 med Jephtas Datter, et sørgespil med klagesange i det "gamle testamentes stil". N.å. fulgte Jeremija, et historisk sørgespil, også med emne fra det gamle testamente, og 1857 Johannes den Døber, en Christelig Tragedie.

Bøgerne røber påvirkning fra Søren Kierkegaard.

Skuffet over læseverdenens kølige holdning over for disse første litterære forsøg søgte F. "gennem Folkevisens mere hjemlige Toner at tolke Middelalderens og Katolicismens Uret" i Kors og Kjærlighed, en Familie-Tragedie, 1858, men heller ikke dette værk fik mange læsere. Bortset fra Nogle Sagn, 1865, syv versificerede fortællinger, og et par prædikensamlinger, Juletiden og Paasketiden, 1875, udgav F. intet i tyve år, og da han 1878 samlede forskellige gamle ting (to heksameterdigte, henholdsvis om Sisyfos som udtryk for den helleniske ånd og om Høgne og Hedin som udtryk for den nordiske ånd, samt en tragedie i græsk stil Helenas Død) under fællestitlen Den evige Strid udsendte han bogen under pseudonymet Diodoros (en græsk oversættelse af den hebraiske form for hans fornavn). Under samme forfatternavn udkom endnu to bøger, Graabroderen, 1880, en fortælling i seksten sange der skildrer reformationstiden, og hvori hovedpersonen er udstyret med adskillige af forfatterens egne karaktertræk, og Mine Søstre, 1881, der ikke er tynget af åndshistorisk stof men skildrer ungdomshjemmet i Roskilde.

Under eget navn udsendte F. endelig 1884 en samling tungsindige digte, Sorgens Genier. Efter hans død udkom 1898 Mit Liv og Levned, som jeg selv har forstaaet det, udgivet af hans plejesøn Karl Gjellerup, en levende og interessant skildring der trods den stærkt forkortede form hvori den er udgivet meddeler mangfoldige træk til belysning af tiden, slægten, omgangskredsen såvel som af forfatteren selv og hans ideer.

• http://wiberg-net.dk/656-61-Kbh.Garn.htm#K-JohannesFibiger