Caspar Wilhelm Smith

Is your surname Smith?

Connect to 569,913 Smith profiles on Geni

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Caspar Wilhelm Smith

Birthdate:
Birthplace: Copenhagen, Denmark
Death: September 04, 1881 (70)
Udenbys Klædebo, Copenhagen, Denmark
Place of Burial: Copenhagen, Denmark
Immediate Family:

Son of Caspar Wilhelm Smith and Cathrina Jacobine Tauber
Husband of Anna Marie Sophie Frederikke Johanne Louise Christiane Smith
Father of Carl Vilhelm Daniel Rohl-Smith and Anna Jacobine Dorothea Smith
Half brother of Christian Emanuel August Fibiger; Johannes Henrik Tauber Fibiger and Christine Augusta Fibiger

Occupation: Dr.phil,professor i slavisk sprog og literatur
Managed by: Private User
Last Updated:

About Caspar Wilhelm Smith

Caspar Wilhelm Smith (1811-1881) Adjunkt i Roskilde, Sprogforsker, Professor ved Universitetet i København og Ridder af Dannebrog.

Gift 18 aug 1847 i Berlin med Anna Maria Sophie Frederikke Johanne Louise Røhl (1816-1892)

Børn

  1. Carl Vilhelm Daniel Rohl-Smith - 3 Apr 1848 - Roskilde
  2. Anna Jacobine Dorothea Smith - 5 August 1850 - Roskilde

Smith fødtes i Kjøbenhavn, 2 Maaneder efter Faderens Død, 16. Juni 1811. Moderen flyttede snart efter til Roskilde til sin Fader, Rektor Johannes Henrichus Tauber. 1818 giftede hun sig imidlertid igjen med Peder Grib Fibiger (V, 145), da Overlærer i Nykjøbing. Her gik Smith da i Skole, indtil han, da Stiffaderen 1822 blev Rektor i Kolding, overførtes til Skolen der, hvorfra han 1829 dimitteredes til Universitetet. Han led i denne Periode jævnlig af en Art epileptiske Anfald, som hemmede hans Fremskridt en Del; men efterhaanden fortoge de sig helt. Hans Interesser delte sig paa denne Tid mellem Filosofien og Filologien; den sidste valgte han til sit Fagstudium og tog 1840 filologisk Embedsexamen. Da han ikke følte Lyst til strax at søge Embede, besluttede han at rejse udenlands, hvad han da gjorde, først paa egen Bekostning ved Hjælp af en lille Fædrenearv, senere med nogen offentlig Understøttelse. Hans Tanke var at forbinde filosofiske Studier med muligst omfattende Sprogstudier. I Overensstemmelse med denne Plan studerede han først i Berlin en Del af Aarene 1841 og 42; men han indsaa efterhaanden, at han maatte begrænse sig, og besluttede da at indskrænke sig til de slaviske Sprog, af hvilke han allerede i Berlin havde sat sig grundig ind i Polsk. Disse Studier fortsatte han derefter i Krakov, Wien, Pest og Prag og endelig atter et Aar i Berlin, hvor han 1845 udgav sit første Arbejde, «Grammatik der polnischen Sprache» (2. Udg. 1864), og hvorfra han samme Efteraar vendte tilbage til Kjøbenhavn. Hans Ønske var nu ogsaa at besøge Rusland, men det blev hverken da eller senere til Virkelighed; han opnaaede ikke den dertil fornødne Understøttelse, kun saa meget, at han i 1846 kunde opholde sig nogle Maaneder i Kønigsberg for at studere Litauisk. Da Fremtidsudsigterne ad den Vej, han hidtil havde fulgt, vare saa usikre, og da han tilmed i Berlin havde forlovet sig, bestemte han sig til at søge en ledig Adjunktplads ved Roskilde Kathedralskole og fik den i 1847. Hans Hovedfag her blev Dansk. 18. Aug. s. A. holdt han i Berlin Bryllup med sin forlovede, Anna Maria Sophie Frederikke Johanne Louise Christiane Røhl (f. i Neu-Brandenburg, Meklenborg-Strelitz, 25. Dec. 1816, d. i Kjøbenhavn 22. Okt. 1892).

Endelig viste der sig en Udsigt for ham til en Virksomhed ved Universitetet i hans gamle Yndlingsfag, som det blev mere og mere ønskeligt at faa repræsenteret der. Efter en Del Betænkning bestemte han sig til at gribe Lejligheden. Der hengik dog endnu 2-3 Aar, hvilke S., til Dels med Fritagelse for sin Skolegjerning, benyttede til at udarbejde og udgive 3 Afhandlinger med Fællestitelen «De locis qvibusdam grammaticæ lingvarum Balticarum et Slavonicarum» (1857-59). Ved den tredje af disse Afhandlinger erhvervede han 1859 den filosofiske Doktorgrad, hvilket var stillet som Betingelse for hans Ansættelse. Da der ikke den Gang fandtes nogen her hjemme, der kunde bedømme den, nøjedes man med, at han fra Fagmænd i Udlandet tilvejebragte Vidnesbyrd om dette og hans øvrige Arbejders videnskabelige Værdi, hvorhos han fritoges for det mundtlige Forsvar. 31. Okt. 1859 udnævntes han derefter til Docent i slavisk Sprog og Litteratur ved Kjøbenhavns Universitet. I 1865 blev der tillagt ham Titel af Professor; men hans Sky for alle tomme Titler gjorde, at han, saa snart det lod sig gjøre, frasagde sig den, og han vedblev derefter bestandig kun at være Docent. 1876 optoges han i Videnskabernes Selskab.

Som den første Repræsentant for sit Fag ved Universitetet virkede han nu indtil sin Død med stor Samvittighedsfuldhed, selv om han navnlig i de første Aar havde mange Vanskeligheder at kæmpe med, inden Bibliothekerne efterhaanden bleve forsynede med den nødvendigste Litteratur, og selv om hans Tilhørerkreds efter Sagens Natur altid kun var meget begrænset. Men ved Siden deraf arbejdede han flittig som Forfatter. Ved en Række mere eller mindre populære Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter stræbte han at udbrede Kjendskab til slaviske Forhold, saaledes «Serbisk Folkepoesi» (1857), «Russisk Folkepoesi» (1869), «Om de i den første Del af dette Aarhundrede fundne Levninger af gammel bøhmisk Poesi og deres Kritik » (1862-63), «Den bøhmiske Nationalitets Kamp og Sejer gjennem Hussitismen» (1867), «Om Moskoviternes eller Storrussernes Nationalitet» (1870) o. fl. a. Af strængt videnskabelige Arbejder maa nævnes «Kortfattet Lære om de russiske Verber» (1871) og «De verbis imperfectivis et perfectivis in lingvis Slavonicis» (1875). Et Hovedværk af stor Fortjeneste og Betydning ogsaa for den nordiske Historie er hans fortræffelige, af udførlige Anmærkninger ledsagede Oversættelse af Nestors russiske Krønnike (1869), der behandler den russiske Historie fra de ældste Tider til Aar mo. Efter hans Død udkom hans «Russisk Litteraturhistorie fra Peter den stores Tid til Begyndelsen af dette Aarhundrede» (1882, udgivet af hans Svoger S. B. Thrige), et Arbejde, som han med stor Kjærlighed havde syslet med i sine sidste Leveaar og ogsaa benyttet til Forelæsninger. Des værre fik han det ikke helt afsluttet efter sin oprindelige Plan, men til den i Titelen angivne større Del deraf forelaa Manuskriptet dog fuldt færdigt.

Smiths litterære Virksomhed var imidlertid ikke indskrænket til det slaviske Omraade. Særlig maa han tillige mindes som den fine Kjender af Holberg. Om sit indgaaende Kjendskab og sin varme Kjærlighed til dennes Værker har han aflagt Vidnesbyrd i sin smukke Bog «Om Holbergs Levned og populære Skrifter» (1857). Endelig maa nævnes, at hans gamle Kjærlighed til Filosofien heller aldrig forlod ham, og endnu i sin ældre Alder optraadte han med et polemisk Indlæg i Striden om Tro og Viden («Credo qvia absurdum», 1870).

Efter omtrent et Aars tiltagende Sygelighed, hvorfor han forgjæves søgte Bedring ved en Rejse til Carlsbad, døde han 4. Sept. 1881. S. var en ikke almindelig Personlighed, der aldrig gik paa Akkord med sin Overbevisning, og hvis hele Færd var præget af Retsindighed, Samvittighedsfuldhed og Sandhedskærlighed, parret med stor Beskedenhed og en ejendommelig Humor.

  • Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1859.
  • Illustr. Tid. Nr. 1147 (18. Sept. 1881).
  • Smith, Russ. Litteraturhist., Fortale.
  • J. Fibiger, Mit Liv og Levned.

Vilh. Thomsen.

Kilder

Kirkebøgerne

  • Født: Wilhelm Smith - født: 16 jun 1811 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København; døbt: 30 jun 1811 i Den Kgl. Fødselsstiftelse sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Fødte (1803-1813) Opslag 426

Søg Kirkebøgerne

København - Sokkelund

Døde - 4 sep 1881

  • Skt Johannes - (1861-1884) - Opslag 260 (not found)
  • Vor Frue - (1878-1891) - Opslag 27 (not found)
view all

Caspar Wilhelm Smith's Timeline

1811
June 16, 1811
Copenhagen, Denmark
June 30, 1811
Den Kgl. Fødselsstiftelse, Copenhagen, Denmark
1848
April 3, 1848
1841-1848(KM)opslag57, Roskilde Domsogn, Sømme herred, Roskilde amt, Danmark (Denmark)
1850
August 5, 1850
1849-1854(KM)(k)oppslag14, Roskilde Domsogn, Sømme herred, Roskilde amt, Danmark (Denmark)
1881
September 4, 1881
Age 70
Udenbys Klædebo, Copenhagen, Denmark
September 9, 1881
Age 70
Sankt Johannes Kirke, Copenhagen, Denmark