Johannes Wolfgangsen Rhumann

Rhuman, Hans, 1622-76, Præst, Søn af ndfr. anførte Professor Wolfgang R. (d. 1637) og dennes 2. Hustru, Bodil Hansdatter, fødtes i Kjøbenhavn 3. Marts 1622. Efter Skolegang i Odense og Sorø deponerede han 1642 ved Universitetet, hvor han 1644 tog Bakkalavr- og 1649 Magistergraden. Siden 1647 var han Hovmester for Kansler Christian Thomesen Sehesteds Søn Erik, hvorpaa han 1653 af Kapitlet i Aarhus blev kaldet til Sognepræst ved Domkirken sammesteds, hvorhos han tillige blev Kannik og Provst i Hasle Herred. Som Repræsentant for Kapitlet deltog han i den store Rigsdag i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660 og førte ved denne Lejlighed en Dagbog, der er en af Kilderne til Oplysning om Rigsdagens Begivenheder (Danske Saml. 2. R. II, 112 ff.). Det maa vistnok betragtes som en Belønning for hans Virksomhed her, at Kongen paa hans Forestilling om, hvorledes hans Embedsindtægter vare blevne formindskede under Krigen, i Nov. 1660 tilstod ham, at Viby og Thiset Sognekald ved Tjenstledighed maatte annekteres til Præsteembedet ved Domkirken, en Bevilling, som R. dog næppe har faaet videre Gavn af. Han døde 27. Sept. 1676. Den Tale, Biskop Erik Grave havde holdt ved R.s Jordefærd, blev mange Aar efter (1703) udgivet af hans Svoger M. Frederik Monrad, Præst i Øjer og Provst i Gudbrandsdalen. I Haandskrift findes en Samling af Indskrifter og andre Optegnelser vedrørende Aarhus, som R. 1666 har nedskrevet (Kirkehist. Saml. 3. R. II, 458). 13. Dec.1659 havde han ægtet Anne, Datter af Biskop Erik Monrad i Ribe (XI, 461); hun overlevede ham (d. 2. Juni 1710 i Aarhus).

Poulson, Catal. past. dioec. Aarhus. S. 16.

Hertel, Beskriv. ov. Aarhuus Dom- og Cathedralkirke II, 405 ff.

Giessing, Jubel-Lærere III, 223.

Wiberg, Alm. Præstehist. I, 42. /H. F. Rørdam.

Hans Rhuman, der var født i Kjøbenhavn 1622, hvor Faderen Wolfgang Rhuman var Professor, blev Sognepræst ved Domkirken (Århus?) 1653 og døde 1676. Han havde megen historisk Interesse og samlede en Del

Rhumann (Johann) ein Sohn des nächstes henden, war zu Coppenhagen 1612 denz Mertz gebohren. Nachdem er zu Othensee und Sora den Grund zu seinem Studiren aeleget, so gieng er 164: auf die Universität nach Coppenhagen, da, selbst wurde er 1644 Baccalaureus, und 1649. Magister der Mellweißheit. Nach diesem wur, de er von Christian Thomas Sehested), Reichs, Cancellario,zum Jnformatore seines Sohnes und endlich zum Hoffmeifler des Hn. von Lvckesholm bestellet, woselbst er in die z Jahre ausgehalt«,, bis ...