Johannes Rasmussen Werket

See Leif Biberg Kristensen's notes & sources at WikiTree:

https://www.wikitree.com/wiki/Rasmussen-5794

d. 14/4-1812. Johannes Rasmussen Wrk., 81 Aar 1 Mnd. 29 Dage.

https://www.gamleholla.no/Kilder/DodeHolla1779_1814.htm

GEDCOM Note

Døpt i Holla 1731: Barn: Johanes Foreldre: Rasmus Jensen Anne Johannesdtr Faddere: Peder Johannesen, Tyge Alfsen, Ole Tvara, Maria Brun, Inger Bomhof Kilde: Døpte i Holla 1718-1779, Digitalarkivet

Konfirmerte i Holla 1736-1777 1748 Johannes Rasmusen W

Barn: (kilde kirkeboka for Holla) 13.05.1755: Rasmus 1757 Tollef 1761 Anna Maria

• 1763 Maren 1765 Hans 1767 Jens 1770 Johannes 1772 Peder 1775 Anna Lisbeth Barneflokken stemmer godt overens med formyndere i skiftet på Strømodden i 1804 Titelen Marsmester betyr arbeidsformann ved en masovn. I en masovn fremstilles det råjern.

Ekstraskatten for Holla i Telemark, 1762-1764 Holden Jernverck Johannes Rasmussen ektemann 'Masmæster' Ingebor Tollefsdatter hustru

Instruks for forvalteren ved Ulefos Jernværk 1759 Avskrift ved Arne Johan Gjermundsen etter original i Landsarkivet for Sjælland, København, under Norske Sager.

Instrux Hvorefter Søren Bowman, som Forvalter ved mit Holden Jernværk sig haver at forholde. 1.Maae Forvalteren have en idelig og alvorlig Tilsyn med Masmæsteren, at hand med Fliid, Flittighed og Ædruelighed forrætter sit Arbeyde uden nogen slags Forsømmelse, som og tilholdes, at have nøye tilsyn med Hytte Knægten, og i sær med Opgiv eren og Kulleharkeren, som med Utroeskab kand forderve heele Arbeydet, at de tilsammen med Troeskab forretter deris Arbeyde, og i rette Tiid. 2. At afmaale Marsovn Kurvene med Kulletønden uden Topmaal, 4 Kurver til Læsten, og Læsten til Opsættet, vel renset, og de løsse Kul blandet med de stærke til en lige Smeltning for Malmen. 3.Det til Malmens Paasættning brugende Trug, hvilket maa maales, hvormange der gaar i Tønden for Bereigningens Skyld og siden observeris, hvormange kand bruges til Opsættet, som af Marsmesteren ordineris, synes best at strygemaales, at icke m eere Malm, engang mere end en anden, bliver paasætt, endskiønt Malmene ere icke alle, eller altid lige gode, saa maae Trugtallet derefter indrættes, ligesom Marsovnen kand taale, som af Opgiveren paa Tavlen rigtig anfører. 4. Rujernet afveyes fra Marsovnen til Holden Hammer af Hammersmeden, som modtager det, og er ansvarlig derfor efter Avbrændsels Bereigning. 5.Forvalteren eller Kulleskriveren paa hans Veigne avveyer og tæller Rujernet, som til Hørte Hamre bliver avlagt og ved Tall af Støcker bliver ved Transporten leveret og tællet til Pram Roerne, som samme igien til Kulleskriveren ved Hørte overleverer, der maae møde, hvor det bliver avlagt for samme at annamme, efterdi det icke altid kand komme directe Elven op, for mangel af Vand; og siden besørge det til Hamrene, hvor det da bliver opveyet til Hammersmedene, for at svare derti l ved Avsmidningen. 6. Kullene til Marsovnen annammer Kulleskriveren ved Verket, dog haves Tilsyn dermed iblant af Forvalteren, at alting maae gaae rigtig til og uden Klagemaal. 7. Kullene ved alle 3 Hamrene annammer Hammer Smedene selv og derfor bliver ansvarlig. Dog maae Forvalteren aarlig eftersee Beholdningen, naar den er ringest, om den er saa stoer, som den bør at være. 8.Hvad Jern, som bliver ordineret at smeltes, tager Forvalteren nøye i agt, at det accurat afsmedes, hvert Slags efter sit Maal, og seer vel til at ingen Ru Ender er paa Stængerne, ligesom det iblant prøves om sin forsvarlige Godhed, hvorom h an og giver Kulleskriveren ved Hørte fuldkommen Ordre. 9.Ved Spigerhammeren vilde jeg gierne, at Smedene der tog Kull og Jern for sin egen Reigning, og derimod fick en viss Priis for hver Sort Spiger, saa at jeg Kunde have nogen Interesse av min Capital og den dermed følgende Herlighed; Eller og om smedes af mit Jern og Kull, da en viss Avbrændsel til hver Sort Spiger maatte observeris og derefter bereignes ved Afreigningen paa Smedens Ansvar, thi der gaaer ellers urigtig til. 10.Haver Forvalteren hver Maanet at giøre at giøre Avreigning med Maanets Arbeyderne, Pramroerne og Daglønnerne, ligesom og 3 Gange om Aaret neml. Pintze, Michaeli og Juul med Holden Smedene og 2 Gange om Aaret med Hørte Smedene, at de første i Særdelished og de andre ligesaa, icke skall indløbe i for megen Giæld, som omsider maatte blive uvist til min Skade. 11. Huusene paa Verket mig tilhørende, som Verksfolkene beboer, haver hand Tilsyn med, at Beboerne holde dem vedlige paa deris egen Bekostning med Tag og Tæcke, saa de ey i dessen Mangel forraadner. 12.Hand maae Maanedlig nedsende til mig sine Extracter af baade Marsovnens og Hamrenes Drift og Arbeyde, saavelsom av Casse og Klædevahrers Reigninger og strax efter Aarets Udgang sin General Extract, og inden 3 Maaneder overlevere Reignskaber ne til Revision. 13.Hand maae have en nøye tilsyn med Dag-Arbeyderne, og hvad Kiørsel som falder paa Verket, at enhver giør, hvad ham bør, og faaer, hvad dem bør med rette, og icke antager fleere, end fornøden giøres, for ey at drive Dagen bort uden Nytte. I s ær maae haves god Tilsyn med Roste-Arbeydet, at Malmen bliver vel brændt og Prammene lider ingen Ophold, medens Sommeren varer. 14.Bønderne tilholdes at være flittige ved Kullebruget, og icke maae opholdes enten med Reigning at faae afgiort, eller naar de i andre Maader haver noget at forrætte hos ham, men strax expederes, at ey formeget crediteres, som Kunde giøre for store og uvisse Restancer, efterdi der er vel mange Bedragere iblant, som man maae tage sig vare for, det meste mueligt er. 15. Hand maae altid see sig forsynet med et par Sætt Stillesteen og Bondsteener, som naar de behøves, ey altiid er at faae, ligesaa Pibesteen, nogle Hiulstocktræer, Bælge-Planker etc. som til Verkets Drift behøves. 16.Om om nu alt, som Kand indfalde, icke er i denne Instrux observeret overlades Resten til hans egen fornuftige Conduite efter Tidernes Omstændighed og Aarsagernes Beskaffenhed, til beste Behandling, hans egen Ære og min Nytte. I øvrigt maae hand flittig correspondere med mig, om alt hvad som forefalder og paa hans Demonstration ervarte min Resolution og Ordre, hvor Sagen ey kand lide Skade ved Ophold. Birkholm den 3. August 1759. S v Løvenskiold.At ovenstaaende er rigtig Copie og Ordlydende med den originale Instrux af Høyædle og Velbaarne Hr. Conferentz Raad Løvenskiold mig under ovenmældte Dato tilsendt og hvilken jeg paa det nøyeste, mueligt være kand; skall efterleve, tilstaaer jeg under min Haand. Holden Jern Verk den 21de Augusti 1759. Søren Bowman

GEDCOM Note

GEDCOM Source

Ole Bjørn Darrud

GEDCOM Source

GEDCOM Source

Folketelling 1801

GEDCOM Source