Kaptein Jonas Olufssøn Bude, Kommandant på Stavern

https://no.qaz.wiki/wiki/Jonas_Budde :

Jonas Budde eller Jonas Olufsen Bude , (23. januar 1644 - 1710) tjente en fremtredende karriere i den norske hæren , inkludert tjeneste ved forskjellige norske festninger i den lengre perioden av fiendtlighet mellom Sverige og Danmark-Norge. Han tjenestegjorde som offiser for Fredrikstad festningsgarnison fra 1676 til 1681 (inkludert Gyldenløve-krigen ), var kommandør for Christiansfjeld festning fra 24. oktober 1684 til 2. februar 1688 og var oberstløytnant ( Oberstløjtnant ) og kommanderende offiser av Stavern festning fra 3. november 1689 til han døde i 1710 ved seksti seks år. "

«Stavern forts og Fredriksvern verfts historie», Schiøtz, Johannes, 1919 :

"Jonas Bude, kaptein, kommandant I4/9 1689—1708.

Bude blev født i Snaasen 23/1, 1644. Student 16/2 1662.

Reiste 1664 til Holland. 23/1 1665 lot han sig hverve som pikener ved et fransk schweizerkompani i Dünkirchen. Efter et par aars utenlandsk krigstjeneste reiste han 18/11 1666 hjem igjen til Norge.

Han blev i 1669 ansat som sekondløitnant ved det Fyenske nationale regiment. Premierløitnant 5/3 1670 og kaptein 9/8 1675.

Bude blev i 1676 chef for et reservekompani i Norge og kom 12/4 d. a. til Fredrikstad. Her opholdt han sig det meste av tiden indtil 1679, da han efter freden i Lund fik avsked 30/9 1679.

Efter at ha været ansat ved drabantgarden i Kjøbenhavn et aars tid (20/6 1681—31/3 1682) blev han paany — 6/4 1682 — chef for et reservekompani i Norge, dennegang ved det Akerhusiske regiment.

Han fungerte 24/10 1684—2/2 1688 som kommandant paa Kristiansfjeld og efter at ha nydt pension i 1 1/2 aar blev han, som nævnt, 14/9 1689 utnævnt til kommandant paa Stavern. Han forblev her til han tok avsked i 1708. Han døde i 1710 og ligger sandsynligvis begravet ved Tanum kirke. Her findes ialfald endnu den gravsten, som blev reist over hans hustru Allied Nilsdatter Viborg, som døde den 19. april 1701."

Jonas Olufsson, Bude

• Born 23 Januari 1644
• Allegiance Danmark-Norge
• Rank Överstelöjtnant
• Kommandon höll Christiansfjell Fortress
• Stavern Fortress

--------------------------------------------------

(fra https://archive.org/stream/personalhistori02juligoog/personalhistor... ):

Capitain Jonas Budes egenhændige Optegnelser om sig selv, sin Hustru og sin Mødreneslægt.

Efter Original, tilhørende Stud. jur. O. C. Budde. (tekst rensket av Odd-W.Rahlff, Mars 2015)

Cum bono Deo.

Jeg Jonas Bude (er) fød paa Snasen i Trondhiemslehn i Norge d. 23 Januarii 1644. ved fire Slet Formiddag, min S. Fader vaar hæderlig og vellærde Mand, Herr Oluf Jonsen Bude, Sognepræst til Snasens Præstegiæld,

Udi min Ungdom, informerede min S: Fader mig udi Latinen, partim selv og partim ved andre, og det til Anno 1660 udi hvilket Aar min S: Fader hendøde; siden kom jeg til Trondhjems Trivial-Schole, og continuerede der til 1662 hvor i fra udi Februario, jeg rejste til Kiøbenhafh, igiennem Christiania. TJdj Kiøbenhafn deponerede jeg same Aar, ex privata institutione Mag: Søren Hofinan, som siden blef Rector Scholæ udi Slangerup. Paa Accademiet vaar min Præceptor, Magist. Bartholus Bartholinus, Eloquentiæ Professor, hvorved jeg continuerede in til 64:

Den 23 Novembris, som vaar den 1 Søndag udi Advent, reyste jeg fra Kiøbenhafni og til Helsingør, og ofver til Helsingborg, steg omsider paa et Skib som satte sin Cours til Holland: Den 2 Advent Søndag kom jeg til Staveren ndj Priessland, der i fra reyste jeg til Amsterdam, siden til Harlem, Leiden, og til den Hag: hvor jeg tengte Condition, under Printzens Guarde at ville antage, men som alle Compagniene vaare complete og ingen Lejlighed gafe, blef jeg ved at reyse, først til Delph, Rotterdam, demest ofver til Brabant, Antwerpen, Mechel, Leuven, hvor et catholiske Accademie var, og til Bruxelle, hvor den Spanske Vice-Roy residerer. Siden kom jeg til Flanderen og passerede igiennem Hølst, Gent, Brug, Neuport, Føren, Dunkerchen, Grevling, og Calais; Udi Duncherchen laag en megtig Guarnison af de Fransøske, hvor jeg og tog Tieneste, under et Sveitzer-Compagnie, og vaar der under for Pickenerer fra d. 23 Januarij 1665. intil den 22 Februarij 66 ; reyste saa den same Vey tilbage igien til Holland, og kom den 4 Martij til den Hag. Den 9 Martij tog jeg Tieneste under Printzens Lif-Guarde, Collonel Steenbergs Regiment, min Capitain vaar Oberster Lieutenant Beaumont, Oberster Lieut. ofver Regimentet, Capitain, og Commendant udi Brill. Den 18 Novembris ejusdem Anni tog jeg Afskiæn, og reyste til Amsterdam, og med et Skib ofverfoer til Norge, kom udi Trondhjem d. 16 Decembris 1666, Anno 68 den 1 August reyste jeg fra min K: Moder, og fra Trondhjem til Bergen, og fremdeles ankom til Kiøbenhafn d. 9 Septemb:

Anno 1669 d. 13 Maij angaf jeg mig hofi vores allenaadigste Herre og Konning, Konning Fredericus 3, og talte med hannem paa Hallantzaas, eller Kongens Torf, hvor hand som en from Herre, lovede Promotion, og befallede d. 9. Junij af Cancelliet, til Felherren Herr Hans Sckach mig til den første vaccerende Lieutenants Charge at avancere; og blef af hannem expedieret d. 3 Decembris at være Lieutenant udi Laalland, under Capitain Hans Nielsen, hvor jeg og vaar intil d. 5 Martij 1670 (under) Oberster von Hattens*) Regimente; Siden blef jeg fortusket under et andet Compagnie udi Fyen, under Capitain Huberts Compagnie, dog same Regimente, Imidlertid indlod jeg mig udi det hellige Eckteskab med min Kiereste, Alheed Nielsdatter Viborg, og blefe af Feltpræsten udi Fridericia, Herr Johannes Spaltholtz, tilsamen copulerede Anno 1670:

Den 27 Aprilis 1671 aftachede vores H: Oberster von Hatten, og blef Commendant udi Bergen i Norge, som tikome vaar Commendant udi Nyborg,

Den 9 Februarii 1670 døde vores allernaadigste Herre og Konning, Konning Fridericus :3: høylovflig Ihukommelse,

Den 30 May 1671, om Morgenen imellem 2, og 3, blef min lille Søn, Olaus fød til Verden, og blef christnet udi Othensee i Fyen af Herr Niels, Cappellan til Sti. Knuds Kircke — Fadderne vaar Niels Lassen — Forvalter ofver Dalum Kloster — Stych lieutenant Jacob Paaske, Fendrich Jørgen Stadman, min Capitainske Margrete-Selome-), Maria Basmus Andersens, Berete Rickartsd: Stud, og Agnete Hansdatter,

D. 5 Julij 1671 fick vi en anden Oberster J: C: von Ci- cignon — Dito aftackede min Capitain Hans Conrad Hubert, og foresteltes mig igien Benedix von Buchwaldt, for Capitain,

D. 5 Septembr. 1672 imellem Klocken 3 og 4 om Morgenen, blef min Søn Mathias fød til Verden, og blef christnet af Sogne- præsten M: Rudolph Muth, udi Othensee, den allerhøyeste opliuse og fremdrage dem udi all christelige, og dydlyge, Gierninger, Ri- gens Admirals Frue, Frue Edelle Ulfeld, holte hannem ofver Daaben, og Oberster lieut: Hans Ditlof Stensen til Hest, vaar Fadder der til, med andre Officerer af vores Regimente,

1676, d. 2 Junij kom jeg fra Buchwalds Compagni og under Just Ebbell Capitain ofver de Møenske, og blef Lieutenant, som tilkome.

D. 9 Augustj 1676 som vi marcherede af Nyborg, hvor vi laage udi Guarnison, blef jeg forestillet Ebblls Compagnie for Capitain, og marcherede dermed fort til Tønningen udi Holsteenen, hvor vi og d. 18 der ankome, og hafde der til Commendant Johan Vogt, Obrister.

Udi Tønningen blef jeg til den 17 Januarij Ao 76.

D. 12 Martij fich jeg Ordre af Erigs Collegio at skulle hafue et Compagnie udi Norge, og kom udi Norge i Fridrichstad med andre af Erigs Collegio udskikede Officerer, d. 12 Aprilis 1676.

(anm: Her synes den oprindelige Optegnelse at slutte, Resten er skrevet med forskelligt Blæk til forskjellige Tider.)

D. 27 Maij 1676 blef jeg beordret af hans Høy Excell. H: Uldrich Fridrich Guldenløw, General udi Norge og Stadtholder, at schulle antage et Reserve Compagnie adj Fridrichstad Guarnison hafde der til Commendant Peder Brun ^), Obrister Lieut: men fich der siden adschillige Commendanter, som Oberstl: Wind: Obri- ster Boghlinge, Guverneuren Cicignon, Oberstl: de Gardes: etc : vaar oeh commanderet udi Feltet med Oberster Roghling, hvor om hand og gav sin Attest til Commissariatet i Christiania.

Anno 1679 ophørte Krigen, og blef betalt til ultimum Setembris 1679, og findes mit Pasbord for all min Norsk-Tjeneste af General Major Duncam udstedet, paa Guldenløwes Vegne.

D. 15 Aprilis 1681 reyste jeg fra Norge med Kiereste og Børn til Kiøbenhafh.

D. 27 Aprilis kom jeg til Kiøbenhafn.

D. 25 Junij 1681, tog jeg Tieneste under Drabant-Guarden i Kiøbenhavni, og tiente der under til d. 31 Martij 1682: hvor i fra jeg tog en schrifftlig Attest af Oberstl: Palle Krag udi Gener: Major Baron von Schullenborgs Absentz, som vaar Obrister der ofver.

D. 6 Aprilis 1682 blef jeg af Majesteten med 8te af Guarden commanderet til Norge ved Reserven at blive: og bestallet af Guldenløw til det Agershuske Regiment for Capitain, som Bestallingen udviser.

Den 20 Dito kom vi i Norge.

Den 27 Novembris : 82 : blef jeg anvist at hafue Reserven af Capit: Sippems Schløssers og Møstings 1^3 Mand.

D. 8 Januarij 1683 obiit filius charissimus (proh dolor) Olaus.

D. 24 ogtobris 1684 fich jeg Ordre at vere Commendant paa Hammersberg ved Elleverum.

D. 6 Decembris kom jeg derop og antog same Commendantschab.

D. 7 Octobris 1685 døde min kiere sal: Moder Lisebeth Christophersdatter: og var 80 Aar gammel: Gud giftie hende en glædelig Opstandelse:

Den 2 Februarij 1688 fich jeg Ordre at quittere Christiansfield og Commendantschabet(!), som til&me kaltes Hammersberg: og hafde min tillagde Pension at lefve af, intil noget blef vacant.

Den 28 Septembr: 1689 fich jeg Ordre saa vel af Mayst: som Hans Høy Excell: Guldenlew: at schulle vere Commendant paa Stawern.

Den 3 Novembr; 89: antog jeg same Commendantschab:

Den 28 Aprilis 1692 døde vores kiere Datter Karen Kløcherings, effterlod en Søn.

Den 25 Augustj Anno 1699 døde vores allernaadigste Herre og Konning, Kong Christian den femte, høyloflig Ihukommelse, Gud gifue allermegtigst ham 1000 gode Dage i det Evige, for hver Dag udi dette syndige Lif.

D. 8 Septembr: 1699 annammede Æhd af samtlig Guarnison Hr: General Major Trisler og Krigs Commiss: Mercher og af mig specialiter schrifftlig for Kong Friderich d. 4de Kongl: Bestalling af Kong Fridrich d. 4de af Dato Kiøbenhafn d

Anno 1701 døde min allerkierste Hustru Alhed Wiborg d. 19 Aprilis, 3 Qorter til nij Formiddag: Gud forleehne en glædelig Opstandelse.

D. 18 Junij 1704 var vores allernaadigste Konge Fridericus 4: her, med sit høye Commitat paa Stawern Fort.

-------------------------------------------

Desuden findes i Bogen med Jonas Buddes Haand en Opskrift paa Tygebrahesdagene, (paa nogle Afvigelser nær som i “Hofmans Efterretn. om Danske Adelsmænd” HI S. 30), samt om 3 særlig ulykkelige og 3 lykkelige Dage om Aaret

Bagefter tilføies: Atqvj — Astra regunt homines eaque dirigit Jehova. (Eller:) Astra regunt homines, sed regit astra Deus.

(OWR: Dette betyr "Stjernene styrer Menneskene, men Gud styrer Stjernene".)

Derefter følge nogle I Forskrifter at iagttage ved Skydning.

----------------------------------------------------

Familj

Jonas Bude gifte sig 1670 i Fredericia , Danmark med Alhed Wiborg, född 29 September 1633 i Malmø , Danmark, dotter till borgmästare Niels Wiborg och Karen Hendrichsdatter Franche. Hon dog 19 April 1701 i Stavern med inga överlevande barn.

Profilbilde henger i Tanum kirke, Larvik

http://en.wikipedia.org/wiki/Jonas_Budde

Jonas Olufssøn Bude døde 1710

From Wikipedia, the free encyclopedia:

Jonas Budde or Jonas Olufsen Bude, (23 January 1644 – 1710) served a distinguished career in the Norwegian Army, including service at various Norwegian fortresses during the extended period of hostility between Sweden and Denmark-Norway. He served as an officer of Fredrikstad Fortress garrison from 1676 through 1681 (including the period of the Gyldenløve War), was the commanding officer of Christiansfjeld fortress from October 24, 1684 to February 2, 1688 and was lieutenant colonel (Oberstløjtnant) and commanding officer of Stavern Fortress from November 3, 1689 until his death in 1710 at sixty six years of age.