Jonas Trellund

http://lepo.it.da.ut.ee/~jbeyer/chaos.pdf

Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_in.... Jonas Jensen Trellund, 24.7.1631-.1681, købmand. Født i Ribe, død i Fredrikstad. Udgået fra et velstående hjem drog T. til Amsterdam hvor han som købmand der handlede på Danmark og Portugal tjente en betydelig formue. I juli 1660 fik han ved den hollandske gesandts mellemkomst bevilling på i tyve år at drive hvalfangst, rognhandel og fiskeri ved Island, og samtidig drev han for Christoffer Gabel den færøske handel. T.s Islandshandel havde en tid et betydeligt omfang idet han gennem sin hustrus velstillede familie kunne skaffe sig kapital, og han havde en snes større og mindre fartøjer i søen, dels til fiskeriet, dels til at bringe varer til Island som det islandske kompagni i Kbh. ikke kunne besejle i krigsårene. Efter krigen klagede kompagniet over at dets rettigheder blev krænket af T. En kongelig kommission undersøgte sagen, og resultatet blev at såvel T.s priviligium som det islandske kompagni blev ophævet og et nyt islandsk kompagni oprettedes 1662. T. blev den ledende mand, men måtte forpligte sig til at bo i Kbh. således at det hollandske forsøg på at få indpas på Island mislykkedes. T. følte sig som hollænder, og han og hans folk fik 1663 ret til at bygge og klæde sig på hollandsk maner. 1663 fik han en grund på Christianshavn og privilegium på et skibsbyggeri, en corduanlæderfabrik m.m. på meget gunstige vilkår. 1665 blev han en af lederne af det med monopol udrustede saltkompagni, men det kunne ikke opfylde sine forpligtelser, og i det hele havde T. ikke kapital nok til sine foretagender, gik fallit 1669 og flygtede. I dec. 1680 dukkede han op i Husum hvor han helbredte syge ved bøn og håndspålæggelse og fik et stort klientel. Allerede i Amsterdam havde han lidt af religiøse anfægtelser og synes nu at være blevet en from, noget overspændt mand. Han vakte betydelig opsigt, men døde allerede 1681.

Familie: Forældre: rådmand Jens Jonsen T. (1589–1655) og Maren Madsdatter Roed (1602–59). -13.9.1654 i Amsterdam med Sara Giessenbier, født 1638 i Amsterdam, d. af Coenraad G. (født 1603) og Catharina Pelt (1606–73).

http://www.academia.edu/5730697/Kaptajn_k%C3%B8bmand_og_helligmand.

Kilde: http://www.mfs.dk/en/node/326 Efter Belfours død blev området ved Grønnegårds Havn overtaget af det københavnske skipperlav, der ifølge deres vedtægter brugte det til reparationsværft. I 1650-60’erne blev havnen brugt af Købmanden Johan Trellund, der anvendte den som udskibningshavn for sejlads på de danske besiddelser i det nordlige Atlanterhav.[ Trellund byggede tilsyneladende ingen skibe, men brugte mest nederlandsk tonnage, hvilket sandsynligvis har været almindeligt på denne tid.

Blandt de nederlandske købmænd med aktiviteter på og ved Island i 1659 var Jonas Jensen Trellund, eller Trellont som han blev kaldt i Nederlandene. Jonas var dansker, født i Ribe i 1631, og i hans slægt var der både lærde og købmænd, hvoraf flere havde forbindelser til Nederlandene.

Jonas Trellund var en lykkens pamfilius, i hvert fald til tider. Som ganske ung havde han sejlet til Amsterdam. Her blev han gift ung ind i den velhavende købmandsfamilie Pelt. De var protestanter, som stammede fra Antwerpen, hvorfra stamfaderen, Abraham Pelt, flygtede og bosatte sig i Hamburg og senere i Amsterdam. Familien Pelt drev handel i Spanien, foruden de Kanariske Øer, Portugal og Frankrig, og drev et af de første sukkerraffinaderier i Amsterdam. Blandt mange andre aktiviteter drev de også en fabrik, der fremstillede corduanlæder , dvs. blankt læder af gede- eller hestehuder, som havde sit navn fra byen Cordoba i Spanien.

Jonas Trellund blev i 1654 gift med Sara Giessenbier, datter af Catharina Pelt, som var datter af Abraham Pelt

Andre af Trellunds slægtninge i Ribe var blevet gift ind i andre grene af Pelt-familien.

Den hovedrige Pelt-familie finansierede Jonas Trellunds handelseventyr på Island, blandt andet hans rognhandel og fiskeri, som til gengæld gav et rigeligt afkast. Hans svigermor og dennes bror, silkehandler Paulus Pelt, lånte Trellund penge til de syv skibe, som årligt besejlede Island og forsynede dele af øen med fornødenheder.

Trellunds danske baggrund hjalp ham også til at skaffe hollænderne handelsmuligheder i det monopolramte Island. Næste gang, Trellund optræder i kilderne, er da den maritime notar i Amsterdam 31. december 1658 registrerede en kontrakt mellem flådemyndighederne i Amsterdam og blandt andre skibsejer Jonas Trellund og ....

http://www.academia.edu/5730697/Kaptajn_k%C3%B8bmand_og_helligmand

Zijn Deense (Cort Adlaer) biograaf Holck neemt aan, dat dit aanbod te danken was aan de roem, die hij te Venetië had verworden. Mejuffrouw Dr. M. Simon Thomas, die in haar proefschrift ‘Onze Ijslandvaarders in de 17de en 18de eeuw’ veel over de familie Pelt vertelt, veronderstelt, dat de Deense admiraliteitsraad Jonas Trellund, die enige jaren in Amsterdam had gewoond en daar in 1654 met Sara Giessenbier, wier moeder een Pelt was, in het huwelijk was getreden, de aandacht op zijn aangetrouwde neef had gevestigd. Uiteraard sluit het een het ander niet uit.