Just Rosenmeyer

Jost Rosenmejer. Lidt om Alrøboernes "Stamfader". Af N. P. Østergaard.

I Aaret 1697 gik en Mand i Land paa Alrø, som skulde faa Betydning for Øen og dens Befolkning langt frem i Tiden. Det var 'Seigneur og fornemme Mand' Jost Rosenmejer. Han kom fra Landsbyen Bred i Vissenbjerg Sogn paa Fyn, hvor han ejede nogle Gaarde og første Gang nævnes i 1690, da han underskriver til Vitterlighed paa et Dokument. Han var gift med Cahtrine Jakobsdatter Bruun, en Datter af Christen Jacobsen Bruun, der ejede en Del Jordegods paa Fyn, som han havde arvet efter sin Fader, den rige Borgmester Jacob Madsen paa Christianshavn.

Denne Borgmester var en fremragende Forretningsmand. Som ungt Menneske kom han til København fra Visby paa Gotland, der jo var dansk indtil 1645, svang sig op til Storkøbmand og havde egne Skibe i Søen, en Tid endog en hel lille Krigsflaade. Han havde store Leverancer til Staten, og til Dækning af en Del af Gælden overdrog Kongen ham Børsbygningen i København for 50.000 Rigsdaler. Jacob Madsen døde 1653 som en hovedrig Mand, efterladende sig 3 Sønner og 1 Datter. Hvor meget 50.000 Rigsdaler dengang var værd, ses af den Omstændighed, at da Kong Frederik III i 1669 købte Børsen tilbage for samme Sum, Betaltes den med Jordegods paa ialt 1003 Tønder Hartkorn. Blandt dette Gods, som Kronen tilskødede Jacob Madsens Enke og Arvinger, var ogsaa 19 Gaarde og 2 Gadehuse paa Alrø, d.v.s. alle Øens Gaarde med Undtagelse af Præstegaarden. Endnu i Aaret 1688 var Alrø i denne Slægts Eje. Rosenmejers Svigerfader - Christian Jacobsen Bruun - ejede 9 af Gaardene, hans Broder Ivers Enke 1 Gaard, medens de øvrige 9 Gaarde ejedes af Søren Basse i København, der var gift med en Datter af Christian Bruuns Broder Ejler. Kort efter døde Søren Basse, og hans Gaarde kom paa andre Hænder.

Jost Roseninejer boede nogle Aar i Bred sammen med Svigerfaderen, der vel ikke var Herremand, men ejede Jorder forskellige Steder i Landet. I 1670'erne nævnes han som Indvaaner i Assens. Beviset for, at Rosenmejer var gift med hans Datter - skønt hun stadig kaldes Cathrine Jacobsdatter Bruun, medens hun efter Tidens Navneskik skulde hedde Christiansdatter - forekommer i et Skøde af 15. September 1691. Jost Rosenmejer I Bred tilskøder nemlig denne Dag Henrik Borneman, Stiftsbefalingsmand over Aalborg Stift, et Boel i Hillerslev Herred og By og "Dette sker med min Svigerfader Christian Jacobsen Bruun og min Hustrus Vidende og Vilje". Alrø maa have tiltalt Jost Rosenmejer, for hans Bestræbelser gaar ud Paa at samle Øens Gaarde under sine Hænder. 1693 bytter han og Svigerfaderen noget Gods i Voldtofte og Dreslette samt en Del af Ørsted Kongetiende bort med 5 Gaarde og Gaardsparter paa Alrø, og Aaret efter pantsætter "de Husarme" i København to Bøndergaarde paa Alrø til dem. Faktisk er de nu i Besiddelse af 16 af Øens 19 Gaarde, og i 1697 sælger de saa Den Gaard de bebor i Bred til Christen Andersen Holm i Vigerslev. Rosenmejer og hans Hustru og Børn bryder derefter op fra Bred og bosætter sig paa Alrø. For første Gang i Historien har Alrøboerne Øens Ejer bosiddende i deres Midte. Det varede jo ikke længe, inden han kom i Besiddelse af de øvrige Gaarde med Undtagelse af en enkelt.

Jost Rosenmejer og hans Familie.

Efter Indskriften paa Gravstenen paa Alrø Kirkegaard synes der ikke at være Tvivl om, at Just Rosenmejer er barnefødt i Westphalen. Det vides ikke, hvornaar han er indvandret til Danmark. Det, at han efterlader sig en tysk Bibel, kunde maaske pege paa, at han har haft sin Skolegang i Tyskland, eller ogsaa at hans Forældre er indvandret hertil i hans tidlige Barndom. Om der bestaar nogen Forbindelse mellem ham og De Rosenmejere, der nedstammer fra Den Henrik Rosenmejer, som var Krudtmøller i København og maaske indkaldtes omkring Aar 1600 of Kong Christian Den Fjerde, vides ikke. Disse Rosenmejere havde Forbindelse med en Slægt af samme Navn i Skaane. I det vestlige Tyskland forekommer Navnet Rosenmeier (Præst) og Rosenmeyer (Rektor) i det 17. Aarhundrede. Jost Rosenmejer ægtede 1682 den unge, 17 aarige Cathrine Bruun, og deres første Barn kom til Verden den 29. September 1684, en Dreng, Der fik Navnet Wilhelm Friderik. Hans Løbebane blev lang og bevæget. I 16-Aars Alderen stak han til Søs og fo'r til lsland og oplevede allehaande Eventyr. Det hedder i Gravskriften over ham, at Havets-Tumlebølge "væltede ham frem og tillbage de fleste Dage", men "Angest, Forliis og Fængsel gjorde ham ej forsagt". Hans Dyd, Redelighed og Fortjeneste gjorde ham til Islandsk Overkøbmand, d.v.s. Direktør for det Islandske Kompagni. I Aaret 1742 vendte han hjem som Pensionist, og paa sine gamle Dage blev han Revisor ved det Kongelige octroierede Handels-Compagni ved de Islandske Affaires. Han døde 1766 i "den velsignede Alder" af 82 Aar og efter "48 Aars fornøjeligt Ægteskab", der velsignedes med 10 Børn. Hans Søn siger, at han var "den Ømmeste Fader, den fornuftigste Raadfører og den fuldkomneste Ven". En af hans Efterkommere bosatte sig 1756 paa Nøttrupgaard i Bjerre Herred.

Jost og Cathrine havde ialt 13 Børn - 6 Sønner og 7 Døtre, men kun 3 af Sønnerne overlevede Forældrene. Den næstældste Søn, Liborius, døde paa Alrø 1716. Sønnen Julius Adolph blev kun 6 Aar og døde 1706. Den ældste af Døtrene - Barbara - blev gift med Jesper Sørensen, Borger og Indvaaaner i København, Datteren Filisita med Kongens Skipper (Søofficer) Mads Pedersen Møller i København, og en tredje Datter med Niels von Baden, som ejede Vestergaard i Bisholt i Bjerre Herred. Vist alle de øvrige Børn indgiftedes i Alrø-Familier, og endnu i vore Dage har mange Alrøboere Rosenmejersk Blod i Aarene, selv om Navnet Rosenmejer er forsvundet fra Øen. Den sidste Bærer af Navnet paa Alrø flyttede til Endelave for ca. 60 Aar siden. Gamle Jost har jo ogsaa æren af visse mærkelige Navne i Slægten, saasom Liborius, Gjødert, Elzabe o.s.v., hvoraf flere lever paa Alrø endnu og i Tidens Løb har givet Naboerne noget at forundre sig over.

Nogle Maaneder efter Familiens Anomst til Alrø fødtes Datteren Clara Elzabe. Alrø Kirkebog begynder først 1698, og hendes Daab, der faldt den 23. Oktober d. Aar., er den første Indførsel. Hun blev 1717 gift med Gaardmand Jørgen Povlsen paa Alrø. I deres Efterslægt forekommer Navnet Liborius i hvert Slægtled lige op mod vor Tid, og af deres nulevende Efterkommere kan nævnes fhv. Gaardejer Mikkel Gjødertsen.

Anna Sophie, f. 1702, blev 1724 gift med Gaardmand Søren Jensen paa Alrø. Han blev senere i daglig Tale kaldt Rosenmejer. Jost boede i denne Gaard og døde der. Anna Sophie blev 87 Aar gl., og som Enke var hun 1737 i Besiddelse af 9 Gaarde paa Øen; hun har uden Tvivl været den mest Velhavende af Jost og Cathrines Døtre og Øens fornemste Dame.

Sønnen Gjødert Christian, f. 1705, blev ved Daaben baaret af Præstekonen, og blandt Fadderne var den rige Søren Sørensen af Vads Mølle og hans Hustru. I den unge Alder af 16 1/2 Aar blev han - 26. Oktober 1721 gift med den unge Gaardmandsenke Anna Jensdatter paa Alrø; hun var saa forelsket i ham, at hun klædte ham op fra Top til Taa, da han skulde staa Brudgom. Fra deres førstefødte, en Datter, der kom til Verden 1723, nedstammer en endnu levende Gjødert-Slægt, og i Gaarden Gjødertsminde paa Alrø opbevares to Sølvskeer med Inskriptionen: G. C. R. - A. J. D. 1721. Gjødert Christian blev kun 33 Aar gl.

Den yngste af Jost Rosenmejers og Cathrine Bruuns Døtre - Juliane Marie f. 1708 - blev 1721 gift med Jacob Jørgensen Brøndum. Den Yngste af Sønnerne, Just Philip, f. 1711, og kun en 7 Aars Dreng, da Moderen Døde viedes 1734 til Anna Pedersdatter, Alrø; han overtog en af sin Faders Gaarde.

I godt og vel tyve Aar levede Jost Rosenmejer og Cathrine Bruun sammen paa den smukke Ø. Hun blev ikke gammel. I en Alder of 56 Aar døde hun en Efteraarsdag 1718 bort fra sin Mand og sine mange Børn. Den 12. Oktober blev hun begravet paa Alrø.

Jost Rosenmejers senere Aar og Død.

Det lakker ogsaa mod Slutningen for Jost, og som den omhvggelige Administrator han er, begynder han saa smaat at tænke paa at afvikle sit jordiske Gods, Forinden faar han en vigtig Sag bragt i Orden. Da Kongen i sin tid havde afhændet Gaardene paa Alrø, havde han forbeholdt sig Tilbagekøbsret. Det lykkedes 1720 Jost Rosenmejer at erhverve denne Ret for ialt 164 Rigsdalere. Han sørgede ogsaa for, at Alrø blev fri for Soldaterhold, hvilket kostede 16 Daler.p> Den 3. April 1720 udstedtes en Skiftebrev til Jost Rosenmejers Børn "efter deres Salig Moder". Sønnerne fik hver 150 Rdl. 28 Sk., Døtrene 75 Rdl. 15 Sk. i Mødrene Arv. I sine sidste Aar følte Jost sig svagelig og træt. Efter Hustruens Død blev han plejet og passet af Datteren Anne Sophie. Den 15. Maj 1722 sælger han 17 af sine Gaarde - ansat i Hartkorn 74 tdr. - til Søren Sørensen i Vads Mølle, der var Morbroder til Søren Jensen, for 2864 Rdl. 3 Mk. 11 Sk. Disse Penge betaltes Tid efter anden. Salget var ordnet saaledes, at hvert af Børnene, efterhaanden som de blev myndige, selv maatte vælge, om de vilde have deres Mødrene arv udbetalt eller overtage en nærmere bestemt Gaard paa Alrø. De valgte vistnok alle Gaarden. Den "ærlige, gamle" Mand Jost Rosenmejer fik desuden Ret til paa Godset at forsyne sig med Husværelser i Udhusene i sin Levetid, saa mange han for sig og sin Datter til Sømmelighed kan behøve og aarlig Tid efter Tid eller ogsaa paa en Gang, om forlanges, 3 Tdr. Rug, 4 Tdr. Malt, 2 Tdr. Byg, 6 Rigsdaler, 4 mark Curant, 1 Ko og 6 Faar som Vinter og Sommer skal fodres og græsses forsvarlig, samt nødtørftig ildebrændsel af Tørv og til at hente Træ fra de nærmeste Skove, om han det til Købs kan faa, skal laanes ham Vogn, ligesaa naar han har fornøden Rejse.

Jost Rosenmejer sad ikke paa Aftægt i ret lang Tid. Ved Nytaarstid 1725 føler han, at Kræfterne er ved at svigte, men medens han endnu kan føre en Pen, foretager han en Registrering af sit Indbo "for at forekomme al Tvivl og Misforstaaelse mellem mine Børn, baade de som er nærvaerende og de som er fraværende." Optegnelsen slutter saaledes: Desforuden skal min Søn Just Phillip Rosenmejer nyde efter min Død: Min gammel graa Klæde Kioel med Sølvknapper udi ogsaa min Skind Trøje og Skindbukser med Sølvknapper udi, i ligemaade alle mine andre Klæder, ogsaa mine affarvede Hoser. Gjødert Christian Rosenmejer skal nyde min sorte Klædes Kioel, den gammel Trøje og en gammel Hvergarns Trøje og de sorte Hoser, saasom han ikke nød det ringeste Klæder fra den Tid, han skulde giftes hverken for hans Løn eller nogen Ting, mens hans Kone klædte ham opfra Hoved til Fod, da han skulle staae for Brudgom. De 4 Piger Cathrine, Marie, Barbara og Juliane skal nyde det givne Tin som de andre haver nydt Tinfade og 1/2 Dusin Tintallerkener. I ligemaade af de Sengeklæder som er tilovers nyde nogen til en Seng, saavel af hvad Lagen og af al det som findes. Dette skal holdes af mine Børn, det er min Begæring.

Alrø 5. Januar 1725. Jost Rosenmejer

Fire Dage senere sælger han sine 5 Køer til sin Svigersøn Søren Jensen for 3 Slettedaler Stykket og sine 6 Faar for 3 Mark Stykket. Efter saaledes at have beskikket Hus indgik Jost Rosenmejer den 5. Februar 1725 til den evige Hvile, og den 12. Februar blev han under megen Højtidelighed stedt til Hvile i Alrø Kirke ved Siden af sin forudgangne Hustru. Saa saare Jost Rosenmejer havde draget sit sidste Suk, gik der Ilbud til Vads Mølle i Hads Herred, og samme Dag indfinder Søren Sørensen sig efter Amtmandens Ordre til ham af 27. Januar samme Aar for at holde Registrering og Forsegling i Boet. Han havde ogsaa været Kurator for de umyndige i Skiftet 1720 efter Rosenmejers Hustrus Død. Registreringen begynder med, at Rosenmejers Datter Anna Sophie leverede ham Nøglen til et lille Skab, hvori befandtes en stor Hob Breve og Kvitteringer samt 5 Bøger og nogle Regnskabsbøger, og mere som igen i Skabet blev indsat og forseglet. I en Pung fandtes i rede Penge 140 Slettedaler, som Monsieur Gjødert Rosenmejer havde givet sin Fader (maaske til Opbevaring). Desuden var der 20 Slettedaler Curant. I en anden Pung befandtes 86 Rigsdaler i 12-Skillinger og i en tredje 24 Rigsdaler 4 Mk. i bemeldte Skab fandtes ogsaa nogle Obligationer, deriblandt en fra Provst Søren Glud, Kattrup, paa 400 Rigsdaler Curant, og en fra Svigersønnen Søren Jensen paa 283 Rigsdaler. Søren Jensen var nemlig Ejer af 4 Gaarde paa Alrø foruden 2 Gaarde, som han havde pantsat til Jost Rosenmejer for 263 Rigsdaler. Han skulde svare 5 pCt. i Rente. Gaardene maa han altsaa have købt af Morbroderen Søren Sørensen i Vads Mølle. Gjødert Rosenmejer havde paa samme Maade købt sin Gaard. I en anden Stue stod en Kiste, hvortil Nøglen laa I Skabet, her fandtes i rede Penge 72 Rigsdaler i 12-skillinger. Desuden fandtes nogle Sedler, hvorpaa var noteret mindre Beløb, som Naboer havde laant, en Liste over hvad Fæsterne stod i Restance med og nogle Regnskabsbøger. Forskellige Aargange af Kvitteringer var sirligt ordnede I Pakker. I det hele taget havde Jost Rosenmejer haft en fortrinlig Orden i sine Sager, og det blev en nem Registreringsforretning, for den afdøde havde jo selv 1 maaned i Forvejen foretaget Registrering over Indboet.

Efter Døtrene havde udtaget, hvad de ønskede, blev der 7. August 1725 holdt Auktion i Dødsboet i "Rosenmejers i Live Paaboede Gaard paa Alrø nu Søren Jensens iboende Gaard)." Sølvtøjet tilfaldt Honoratiores alene. 6 gamle Sølvskeer, Vægt 17 Lod, gik til Fuldmægtigen, der forestod Autionen, for 9 Daler 1 Mk., han fik ogsaa et Par Sølv-Skospænder og en Sølvbeslagen Salmebog, hvilken sidste kom til at staa ham i 4 Daler 2 Mk. Svigersønnen Niels von Baden fik 2 Sølvskeer og Søren Sørensen, Vads Mølle, 1 Lerkrus med Sølvlaag og en liden forgyldt Balsambøsse. Mere Sølvtøj var der ikke.

Af Tin solgtes 18 tunge Tallerkener, 2 store Fade af Vægt 17 1/2 Pund, 6 Fade og et Par Lysestager. I Kobber og Messing fandtes forskellige Kedler, og endelig var der en Jernovn, som Vadsmølleren maatte give 10 Daler 4 Mk. for.

Af Møbler var der en gammel gul Kiste med laag, "et Sengested, som den salig Mand selv havde lagt udi, af Fyr med Egestolper uden Himmel". Det erhvervedes af Svigersønnen i Bisholt. Et Egebord til at trække ud solgtes til Søren Jensen, saa det blev i Gaarden; det samme var Tilfældet med en sort jernbeslagen Egekiste med en god Laas.

Af Duge var der en Damaskes Dug og en gammel Drejldug, og af Lagener 1 Par Hørgarns og 7 store graa Blaagarns. Det er kendeligt, at Døtrene har forsynet sig i Forvejen, ogsaa med Hensyn til Sengetøj, det mest var Puder og stribede Underdyner, der blev afhændet.

Det endelige Skifte fandt Sted i Niels Brokners Hus i Skanderborg den 20. December 1725.