Karen Jørgensdatter Kotte

Dansk Kvindebiografisk Leksikon Karen Kotte ( - ca. 1591) Kotte, Karen

†ca. 1591, købmand.

†før 6.7.1591.

Forældre: købmand, borgmester Jørgen Nielsen K. (†1584) og Kirsten Peder Christophersdatter (†1583).

~med købmand Claus Mikkelsen, †før 20.7.1572, s. af købmand Mikkel Clausen.

Børn: Kirstine, Anne.

Slægten Kotte dukker op i kilderne i 1400-tallet på Fyn, således KKs oldefader væbner Laurids Nielsen K. til Dalby. Den blev siden en af Odenses fremtrædende med store interesser i handel med kvæg. Både KKs fader og farbrødre var betydende købmænd i Odense, og slægten ejede adskillige ejendomme her, bl.a. på Overgade, et af byens mondæne strøg. Der var tradition for, at også slægtens kvinder gjorde sig gældende i købmandsfaget, og KK var ingen undtagelse.

I modsætning til sin fader synes KK at være kommet igennem Syvårskrigen 1563-70 uden likviditetsproblemer, idet hun på linie med kbh.ske storkøbmænd og Odensekøbmændene ◊Oluf Bager og Hans Mule var i stand til at skaffe den danske krone krigsvigtige varer på kredit eller mod betaling i korn og kvæg fra kronens godser. Hun havde desuden lensbrev på kirkens part af korntiender fra fynske kirkesogne på livstid. Som Bager og Mule lagde KK også gård til, når fyrstelige personer var på gennemrejse til vigtige begivenheder. I 1572 husede hun således hertug Ulrik af Mecklenburg med følge på vej til datteren ◊•Sophies bryllup med ◊Frederik 2. i Kbh. Af regnskabet fra denne begivenhed fremgår det, at KK fik langt den største kompensation, medens den næste på listen, hendes fader, modtog godt halvt så mange penge for at lægge hus til 40 personer og ni heste. Hertug ◊Hans den Ældre og hans følge tog ind til hende flere gange, bl.a. i forbindelse med lenshyldningen i Odense i 1580, hvor konge og rigsråd overdrog ham og hertug ◊Adolf dele af Slesvig samt Femern, og hertugerne aflagde lensed. Men KK havde også andre logerende, idet hendes gård fungerede som gældsfængsel, kaldet indlager, for låntagere, der skulle opholde sig der på egen bekostning, til gælden var betalt.

Efter KKs død opstod der strid om arven mellem svigersønnen, stiftsskriver og købmand ◊Christoffer Bang, og medarvingerne. Bang påstod, at KK havde beholdt hans hustru Kirstines fædrene arv. Desuden havde andre arvinger lånt rede penge af KK, som ikke var tilbagebetalt. Kongen måtte gentagne gange, bl.a. i 1593, pålægge magistraten i Odense at indstævne arvingerne og enten forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem.

E. Ladewig Petersen: De fede år, 1984. Svend Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17de århundrede, 1965.

Anemette S. Christensen

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/519/origin/170/