Knud "Danaast" Gormsen

Hvordan Gorm opnåede kongemagten i Danmark, og hvor stor en del af riget hans herredømme omfattede er der kun spinkle oplysninger om. Ærkebiskop Unnis ovenfor nævnte besøg i Danmark har sandsynligvis fundet sted i tilknytning til en af tidens få kirker, Ribe eller Slesvig/Hedeby, og det tyder på at Gorm i hvert fald beherskede den sydlige del af Jylland. Om det var Gorm eller Tyre der tænkes på med tilnavnet "Danmarks bod", og hvad det indebærer er yderst omstridt. – Ifølge Saxo og norrøne sagaer havde Gorm en søn Knud der blev dræbt på viking i England. Alene Olav Trygvesons saga har navnet Knud Danaast (den danerne elsker). Dennes søn igen, Harald, er kun afhjemlet i sagaerne der kalder ham Guld-Harald på grund af det bytte han havde med fra England.

I Snorri Sturlasons Norske Kongers Krønike står der: Kong Gorm avlede to sønner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt Knud dane ast (Knud daners lyst og kiærlighed).

.

Knud (Dane-Ast), dræbt, muligvis af pileskud, under »svømmeleg« på et vikingetogt.

Ifølge sagaerne Gorm den Gamles førstefødte søn.