Knud Erikssøn Rud

Rud, Knud (Eriksen), 1556-1611, til Sandholt og Rudbjærggaard, Søn af ovfr. nævnte Erik R. til Fuglsang, fødtes i Vestervig Kloster 11. Marts 1556. Til Adskillelse fra sine Fættere af samme Navn, Knud (Ottesen) R. til Sæbygaard (d. 1589) og Knud (Jørgensen) R. til Vedbygaard (f. 1554 d. o. 1619), kaldtes han «den store», men hans Ungdomshistorie er ikke let at rede ud fra deres. Det maa dog være ham, som 1571 immatrikuleredes ved Universitetet i Rostock. Han var Hofjunker her hjemme 1577-88 og var forlenet med Korsør 1588-97 og med Odensegaard (St. Hans Kloster) 1597-1611. Ved Hertug Ulriks Daab 1579 stod han Fadder. 1597 fik han en skarp Irettesættelse, fordi han egenmægtig forholdt en Præst hans Løn. Først 1607 (11. Jan.) blev han gift, nemlig med Ludvig Munks Enke, Ellen Marsvin (XI, 155), et Ægteskab, som blev barnløst, og 22. Juli 1611 døde han paa St. Hans Kloster i Odense. – K. R., som alle sine Dage var indviklet i Ejendomstrætter, skrev sig i sine yngre Dage til Fuglsang og Enggaard, hvilke begge 1604 ved det endelige Skifte gik over til Broderen Corfits (s. ovfr.), medens han selv da fik Sandholt i Fyn og Rudbjærggaard paa Laaland. I Steden for den 1590 nedbrændte Hovedbygning paa Sandholt opførte han den endnu staaende, og Rudbjærggaard forsynede han (1605) med et stort 8kantet Taarn.

Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, 1, 82 ff. Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 167 ff.

C. F. Bricka. Dansk biografisk leksikon