Knud Lauridsen Knudsen

Knud Lausten var en dygtig og opvakt dreng, som faderen kreaturhandler og værtshusholder i Ribe Kresten Lausten Knudsen, sørgede for fik den bedste skolegang og uddannelse både i Ribe og senere i Husum, hvor han lærte både tysk sprog og kultur at kende - men blev mere dansk af det. Han havde gode evner for handel, og efter uddannelsen gik han ind i faderens forretning med at købe og sælge kreaturer. Efter at have friet til Gyde Marie 7 gange, sagde hun endelig ja, og Knud kunne bosætte sig på den store gård i Forballum, som Gyde Marie havde arvet efter sin hovedrige fader Hans Oksen. De boede her sammen i 25 år. Under indflydelse af den nye præst i Mjolden, pastor Hass, kom Knud Lausten Knudsen i forbindelse med Grundtvigs tanker og blev dybt grebet af dem, og det var også pastor Hass's påvirkning, der fik Knud og hans nabo til ansætte en huslærer til deres børn. Ved skæbnens tilskikkelse blev denne huslærer den unge Kristen Kold, som kom til at præge ikke blot de to familiers børn, men hele egnen med sine nye og revolutionerende ideer om undervisning og folkeoplysning. Da Trøjborgs ejer, kammerherre de Neergaard døde i 1849 lod hans enke godset forpagte ud til Knud Lausten Knudsen. Et par år efter kom det på tvangsauktion, og her købte Knud i 1851 Trøjborg hovedgård og gods med tilhørende 87 tønder hartkorn og bøndergods med 1040 tdr hartkorn for en pris af 170.200 rigsbankdaler. De mange fæstegårde blev solgt fra, og bønderne fik lejlighed til at købe deres fæstegårde til ejendom på særdeles lempelige vilkår, som det fremgår af de skøder, der er bevaret. Knud Lausten Knudsen havde ikke til hensigt at optræde som herremand og godsejer og efter forgæves at have forsøgt at få indenrigsministeriet i København til at overtage det gamle slot Trøjborg - gratis - og sikkert også forgæves at have forsøgt at oprette en højskole på stedet, blev slottet tømt for værdier og løsøre og derefter gik han 1854 i gang med at brække bygningen ned. Rygterne vil endda vide, at Knud Lausten Knudsen lod slottet skyde ned med kanoner; men det hører nu nok til på fantasiens overdrev. Tømmeret og andet træværk, der for en stor dels vedkommende bestod af solidt egetræ, blev solgt. Læs efter læs af mursten blev kørt bort over voldgraven i en stadig strøm ud til de omliggende landsbyer, hvor man hentede de byggematerialer, man havde brug for. Indtil broen over voldgraven en dag brast sammen og den sydlige væg kunne blive stående. Et kæmpe mindesmærke for eftertiden var pludselig væk. Sine sidste 15 år boede Knud Lausten Knudsen på Visby Hedegaard. Han ofrede meget tid på at drive denne til en god avlsgård. Han anlagde også et brændevinsbrænderi - men det var mest for at få Spøl [Affaldsproduktet, der bliver tilbage efter brændingen] til kreaturfoder. Hans studestand gik der gode rygter om. Krigen i 1864 gjorde et stærkt indtryk på Knud Knudsen. Det tungsind, han til tider var hjemsøgt af, var kommet mere til udtryk de senere år. Efter krigen nedbrød det hans livsmod helt. Han døde i 1866, mens han var på besøg hos en datter. Samtilige sogne, hvor igennem hans lig måtte passere viste ham den sidste ære med klokkeringning. Fra hele Sønderjylland strømmede folk til for at vise ham deres sidste ære.

Fremtr. bonde og na-

tIonal og relig. leder.

Folketingsmedlem.

Købte i 1851/52

Trøjborg Slot og Gods.

Nedrev slottet i 1854!

Ejer af Trøjborg Gods