Knud Nielsen Hopp

Knud Nielsen Hopp er født 1724 i Hjerk sogn.

Han blev gift d. 27. juli 1754 i Selde med Anne Nielsdatter, husholderske på Kjeldgaard i Selde sogn. (Hun var født omkr. 1724, som datter af degnen Niels Pedersen i Junget-Thorum. Hun døde 31 aug. 1784 i Oddense degnebolig.)

Knud Nielsen Hopp var degn i Oddense-Otting i Salling fra 1749 til sin død den 31. juli 1781.

Han var kaldet til embedet af kirkens ejer Hr. Olevon Lassen til Bustrup. Han var ustuderet, men havde været skoleholder i 8 år.

Den samlede degneindtægt angiver degnen selv til 30-31 rdl årligt, hvoraf skal betales en medhjælper ved undervisningen af ungdommen. (Kilde: Ejnar Poulsen: Viborg amts skole- og degnehistorie, 1956.)

Den 1. august 1751 fik han fæste fra Peder Espersen i Haurtoft på halvdelenaf lidt jord på Oddense mark af hartkorn 0-5-3-1 tdr. I landgilde skulle han de første 2 år betale 2 mk, der efter4 mk årligt. (Kilde: Astrup godsarkiv, fæsteprotokol G 184-2. Fæstebrev af 2/8 1751.)

Ud over degne- og skolegerningen var degnene ofte skrivere og skifteforvaltere for godsejere m.fl. 1767 forretter Knud Hopp, degn i Oddense, således mindst 2 gange skifteforretninget for sit herskab, Hr. Axel Rosenkrantz de Lasson til Astrup. (Kilde: Astrup godsarkiv, skifteprotokol 1766-1834 10/2 og 29/12 1767.)

Fra præsteindberetningen 1771 hører vi fra pastor Holst i Oddense-Otting mere om degnens arbejds- og leveforhold:

”Degnen har en ringe Bolig. Han har selv opbygt den største Del deraf, ligesom den holdes i nogen skikkelig Stand efter Landets Bygning ifølge Lovens 1´Bogs 15. Cap. 9. Ark. Han har ingen Jord til Degneboligen uden en Kaalhauge, og altsaa kan han intet saa. Han nyder ingen Korn-Trave eller anden Indkomst. At Loven ej opfyldes, dertil vides ej anden Aarsag end, at hans fattige Omstændigheder ej tillader ham det ved Proces at inddrive, og Vedkommende ifølge Forordningen af 23. januar 1739 ej dertil har hjulpet ham.

- Skolehuset er for begge Sognes Ungdom bygt ved Øster-Enden af Degneboligen 1740 og foranstaltet af Sognets daværende største Lodsejer, Hr. Major Høeg til Dalsgaard, og siden er ved Repartion over Sognets Hartkorn Bygningen betalt af Bønderne.

- Hvad der er henlagt til Skolepenge, nemlig Lysepenge af begge Kirker cirka 6 Rdl. 4 M 6 Skl., som skal indkræves til Paaske og Mikkelsdag af Husmænd og Tjenestefolk, faar han for sin Umage, saaledes ogsaa til Kosttt og Løn for en Medhjælper, og han nyder ingen Skilling mere end bemeldte.

- Da ingen Bonde, ihvor formuende han end er, formaaes dertil at give en Skilling, ihvor mange Børn han end har, der søger Skolen, ja end om de lærer at regne og skrive, dog gives intet derfor til Skoleløn. Men hvorfor og efter hvilken Anordning ved eller forstaar jeg ej” (Kilde: Skivebogen 1929: Ejnar Poulsen: Lidt degnehistorie fra Oddense-Otting.)

To gange derefter, i 1773 og 1776, var biskop Rotbøll på visitats i Oddense, hvor han fik det indtryk, at ungdommen var vel oplyst i de saliggørende sandheder. (Kilde: Skivebogen 1929: Ejnar Poulsen: Lidt degnehistorie fra Oddense-Otting.)

Degnen døde 31. juli 1781, men enken fik lov at sidde i uskiftet bo. Hun døde få år efter sin mand 31. aug. 1784.

Da boets udgifter overgik dets indtægter, blev der intet til arvingerne.

Konens bror, forvalter Thorum på Kjølbygaard i Thy påtog sig af kærlighed til sin søster boets forpligtigelser.

Kilde: "Jordemoder i Viborg Anne Cathrine Nicolajsdatter Hjardemaal og hendes slægt" ved Jens Aaberg, Dronninglund 2008.