Kresten Rasmussen

CHRISTEN RASMUSSEN JENSEN 1869 - 1947 | Viborg, Lihme sogn, Anno 1869, pagina 6, no. 8) Født - den 15. Oktober : Christen Rasmussen Jensen : Døbt i Kirke den 24de Oktober, Moderen døde kort efter - Avlsbestyrer Rasmus Jensen i Aalbæk og Hustru Karen Sørensen hos Forældrene (Søren Kjeldsen) - 31 gl. Fadderne var - Pigen Mariane Christensen i Aalbæk Mølle; Gaardmand Peder Sørensen Hedes Hustru Birte Katrine; Mads Christensen i Haasum, Husmand Søren Pedersen i Aalbæk og Ole Nielsen; Reg: 197-21. NB - Mads Christen af Haasum udeblev som Fadder.
Source: Arkivalieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124848#166139...

Folketælling 1870 | Viborg, Rødding, Lem sogn. Gaard;
Niels Jensen, M, 42, gift, Huusfader;
Mette Kirstine Larsen, K, 35, gift, huusmoder;
Jens Nielsen, M, 4, barn;
Dorthea Nielsen, K, 2, barn;
Ane Nielsen, K,, 1, barn;
Jens Rasmussen, M, 79, gift, Romsing sogn, Aftægtsfader;
Ane Andersen, K, 68, gift, Lime Sogn, Aftægtsmoder;
Karen Jensen, K, 36, ugift, Lem sogn, Barn;
Christen Rasmussen, M, under 1 Aar, ugift, Lime Sogn, Pleiebarn;
Source: Arkivalieronlione - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=52606#52606,117...

Folketælling 1880 | Viborg, Rødding, Lem, Vester Lem, hus, 5
Rasmus Jensen 57 Enke husfader og husmand Lihme sogn, Viborg amt
Jens Rasmusen Jensen 13 Ugift hans børn Lihme sogn, Viborg amt
Christen Rasmusen Jensen 10 Ugift hans børn Lihme sogn, Viborg amt

 Karen Jensen 47  Ugift hans husholderske og søster  Lem sogn, Viborg amt 

Bøvling sogn, Anno 1892, pagina 139, no. 8.) Ægteviede - Ungkarl, Mejerist Kristen Rasmussen af Lem Sogn ved Skive, født 115. Oktober 1869, Søn af ..bestyrer Rasmus Jensen og Hustru Karen Sørensen af Lem sogn (23 aar). Pige Maren Jespersen Nederby af Bøvlingbjerg, Datter af afdøde Boelsmand Jesper Jespersen og efterlevende Hustru Kristine Zilstorff i Sønder Nederby i Trans født i Trans Sogn 25 September 1864. Opholdende sig hos sin Moder paa Bøvlingbjerg. 28 Aar. Forloverne var Rasmus Jensen - Gaardmand i Lem; Kristian Nederby, Uddeler i Lejerskov Brugsforening - begge ved .. ; viet den 28. November 1892 i Bøvling sogn af Sognepræsten Provst Blume i Kirken.
Source: Arkivalieronlione - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122024#160790...

Folketælling 1901 | Thisted, Morsø Nørre, Øster Jølby, Øster Jølby, 3e, 11,
Kristen Rasmussen Jensen 18691015 G tilflyttet 1893, Husfader Mejeribestyrer, Andelsmejeriet, Lem Sogn, Viborg Amt, gift 1892, sidste opholdssted: Langestrup ved Skive
Maren Jespersen Nederby 18640925 G Husmoder Trans, Ringkjøbing Amt
Harald Nederby Jensen 18930930 U Jølby, Thisted Amt
Agnes Nederby Jensen 18950602 U Jølby, Thisted Amt
Ejner Nederby Jensen 18961214 U Jølby, Thisted Amt
Karen Nederby Jensen 19000806 U Jølby, Thisted Amt
Nikolaj Markussen Nikolajsen 18791122 U Tjeneste...?? Mejerifaget = Undermejerist Hilligsø?? Thisted Amt
Kristen Andersen Brogaard 18820128 U Tjeneste...?? Melkekudsk ??...slev, Thisted Amt
Hans Kryger Kristensen 18810802 U Tjeneste...?? Mejerifaget = Undermejerist Thosø, Thisted Amt
Svend Peter Melgaard 18840925 U Tjeneste...?? Mejerielev Thi...?? ,Viborg A
Alfrid Johannes Peder Jørgensen 18770711 U Tjeneste...?? Mejerifaget = Undermejerist Petersborg, Sorø
Nielsine Kristensen Vorm 18741002 U Tjeneste...?? Thorup, Thisted A
Anna Hedevig Dissing 18840608 U Tjeneste...?? Bjergby, Thisted Amt
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=22733#22733,264...

Folketælling 1906 | Øster Jølby sogn, Andelsmejeri matr. 3e;
Kristen Rasmussen, M, 15/10 1869, gift Husfasder, Mejeribestyrer, Øster Jølby, Nykøbing Jyll.;
Maren Nederby Rasmussen, K, 25/9 1864, Gift, husmoder;
Harald Nederby Rasmusssen, M, 30/9 1893, Barn;
Agnes Nederby Rasmussen, M, 2/6 1895, Barn;
Ejnar Nederby Rasmussen, M, 14/12 1897, Barn;
Karen Nederby Rasmussen, K, 6/8 1900, Barn;
Kristian Nederby Rasmusssen, M, 17/11 1902, Barn;
Alfred Sørensen, M, 6/5 1885, ugift, Tyende, Undermejerist;
Kristjan Støjbjerg, M, 7/9 1886, ugift, Tyende, Undermejerist;
Henny Ussing, M, 26/1 1888, ugift, Tyende, Undermejerist;
Sørine Jensen, K, 29/11 1885, ugift, Kejerske;
Johanne Møller, K, 27/12 1886, Tyende, Mejerske;
Kirstine Møller, K, 27/4 1889, ugift, Kokkepige, Tyende;
Johanne Baarstrøm, K, 22/6 1890, ugift, Barnepige, Tyende;
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=12328#12328,392284

Folketælling 1911 | Øster Jølby, matr. 3e
Kristen Rasmussen Jensen, M, 15/10 1869, gift, Lime sogn, Viborg Amt, ankom 1893 fra Saustrup, Viborg Amt., husfader, Mejeribestyrer, Mejeri Jølby;
Harald Nederby Jensen, M, 29/9 1893, ugift, Øster Jølby, Søn, Maskinarbejder Lærling;
Agnes Nedervy Jensen, K, 2/6 1895, ugift, Øster Jølby, Barn;
Ejnar Nederby Jensen, M, 17/12 1897, ugift, Øster Jølby, Barn;
Karen Nederby, K, 6.8.1900, ugift, Øster Jølby, Barn;
Kristjan Nederby Jensen, M, 15/10 1903, ugift, Øster Jølbvy, Barn;
.. flere er nævnt
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=64739#64739,125...

Folketælling 1916 | Øster Jølby;
Kristen Rasmussen, M, 15/10 1869, gift, Husfader, Mejeribestyrer;
Maren Rasmussen, K, 25/9 1864, gift, Husmoder;
Agnes Rasmussen, K, 2/6 1895, Barn;
Ejnar Rasmussen, M, 15/12 1897, ugift, Barn, Lærling i Maskinfaget;
Karen Rasmussen, ; K, 6/8 1900, Barn;
Kristian Rasmussen, M, 17/11 1902, Barn;
Svend Terkildsen, M, 27/2 1897, Øster Jølby Mejeri;
Søren Kristensen, M, 20/3 1896, Undermerjerist, Andelsmejeriet;
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=71779#71779,130...

Folketælling 1921 | Øster Jølby;
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=79807#79807,136...

Folketælling 1925 | Øster Jølby;
Source: Arkivlieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=92714#92714,153...

Folketælling 1930 | Øster Jølby;
Source: Arkivlaieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=103169#103169,1...

Folketælling 1940 | Øster Jølby;
Source: Arkivlaieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=227008#227008,4...

Øster Jølby sogn, Anno 1947, pagina 167, no. 2) Døde - 1947 - 7. Maj, Øster Jølby By og Sogn, Morsø Nørreherred, Thisted Amt. Begravet på Ansgarkirkens Kirkegaard. Øster Jølby sogn, Morsø Herred - 1947 - 11. Maj : Christen Rasmussen Jensen : Forhenværende Mejerisbestyrer i Øster Jølby, født i Linn Sogn Rødding Herred, Viborg Amt 1869 - 15. Oktober. Søn af Avlsbestyrer Rasmus Jensen og Hustru Karen Sørensen. Sidste fælles Bopæl med afdøde Ægtefælle var Øster Jølby. 78 ar. Begravet af Frimenighedspræst Sv. Krøigaard.
Source: Arkivalieronline - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128796#174093...

Kristen Rasmussen
Nekrolog i Morsø Folkeblad 9. maj 1947
Fhv. Mejeribestyrer Kr. Rasmussen, Øster Jølby er afgaaet ved Døden 77 år gammel.
Der bliver en tom Plads efter denne Mand i Øster Jølby. I over 50 år har han boet i denne By og været med til at præge Livet på denne Egn.
Kr. Rasmussen var Sallingbo og Ungdomsven med Esper Andersen i Jebjerg, i hvis Hjem han ogsaa fik Jeppe Aakjær til Ven. I 1893 kom han til Mors som den første Leder af Jølby Mejeri, hvis gode Udvikling fra den ringe Begyndelse havde hans store interesserede Indsats som Baggrund. Kr. Rasmussen var en meget dygtig Mejerimand, der ledede Jølby Mejeri i 48 år, indtil han i 1941 tog sin Afsked og blev efterfulgt af sin Søn Kr. Nederby. Kr. Rasmussen fik mange Præmier og Diplomer for sit faglige Virke.
I over 25 år var Mejeribestyrer Kr. Rasmussen Medlem af Sogneraadet og lagde også der et stort og uegennyttigt Arbejde. Han var tillige Regnskabsfører i Brugsforeningen og gjorde paa mange andre Omraader en indsats for sin Egn.
Efter sin Afsked og efter at han havde mistet sin gode Hustru, fik han sin Alderdomsbolig skraa over for Mejeriet hos sin Datter og Svigersøn, Tømrermester Rasmus L. Søndergaard. Rasmussen har fem Børn: En Søn er Centralbestyrer og Mejerist i Øster Jølby, en anden Brofoged ved Vildsund. En Datter driver Forretning i Snedsted.
Kr. Rasmussen var lige til de sidste Aar præget af en ungdommelig, umiddelbar Frækhed og rask Beslutsomhed. Han var en Mand, hvis Interesser var meget vidtspændende. Hans Dygtighed og hele redelige Færd skabte Anseelse og Respekt om hans Indsats og Virke, og hans redebonne Hjælpsomhed gjorde, at han gik mellem Venner her på denne Egn, hvor man længe vil bevare Mindet om den ranke Personlighed.

En frisk Mand
Morsø Folkeblad 27. maj 1947.
P. Krogh Damgaard har skrevet en Mindeartikel om afdøde Mejeribestyrer Kr. Rasmussen, Øster Jølby. - Det var som et friskt Vindpust, da Maren og Kren Rasmussen kom til Jølby Mejeri. Som 12-aarig Dreng traf jeg ham en Gang, han var på Jagttur, og jeg mindes Mødet med ham, som var det i Gaar. - Nogen Tid senere fik vi i mit Hjem Besøg af Mejeristen og hans to første Medhjælpere, Niels Nørgaard og Morten Mortensen til et Spil Kroket; men bedst som Spillet var i Gang kom der Bud om, at hans Kone havde Storkebesøg. – Det kom øjensynlig lidt bag paa Kren, thi uden at sige farvel greb han sin Cykle og kørte med en Fart ad de krogede Markveje, jeg ikke siden har set Mage til – en Fart, der vist kunde sammenlignes med Kong Valdemars vilde Ridt, da Dronning Dagmar var i Barselsnød. – Fart var der over ham dengang, og det blev der ved med lige til han døde.
Da Maren og Kren Rasmussen kom til Jølby Mejeri, gik der rygter om, at han var Fritænker, og hun tilhørte Indre Mission – det var utroligt at tænke sig i en Kreds, hvor alt var i den bedste Orden. I Kommodeskufferne var alt tilrettelagt – i øverste Skuffe med Recept for dagligdags Ting, dernæst en med Skolesager og Politik og en med Religion. Og saa tænke sig, at der kom et par Mennesker, der maaske vilde endevende det saa sødelig tilrettelagte. Hvordan vilde det gaa?
Saa fik jeg den Glæde i mine unge Aar, om ikke daglig, da saa tit det lod sig gøre, at komme i Hjemmet i Jølby Mejeri, og jeg har den tid til frisk Minde, hvor det bestandig stod på Diskussion om alle mulige Emner, som man ikke var vant til, men som blev til stor Værdi for en ung. Hvor spydig og kritisk Maren Rasmussen end kunde være, befandt man sig vel i deres Hjem og Kren Rasmussen var altid Kammerat med dem, som han var sammen med og glad for at have unge om sig i sine egne Stuer. – Og naar vi siden har talt om, at saadan sker det ingen Steder mere, har han gerne sagt, at det er de Ældre selv, der er Skyld i det, man kalder afsporet Ungdom. - Vi maa vise dem Interesse og ikke gå hver sin Vej.
Hvor husker jeg, naar Kren Rasmussen kom farende og spurgte: Har I læst Skjoldborgs »En Stridsmand« eller Aakjærs »Bondens Søn« o.s.v. – Nej vi kendte hverken den ene eller den anden. – Ja, saa skal i knageme ogsaa have dem læst! sagde han. Det var Oplevelse paa Oplevelse, der gav Anledning til, at den Del gammel Skrammel blev feje overbord. - Det var nemlig det lunkne og forlorne, Maren og Kren Rasmussen vilde have fjernet, og ikke selve sagen. - Bølgerne gik tit højt, det var ikke saadan at rokke ved en Hjemmefødning med velordnede Kommodeskuffer, men Mejeristen og Mejeristerne var dengang Kulturspredere mere end andre – og til sidste trak vi det gamle Møbel fra væggen – og jo Ormestøvet dryssede lumsk fra dens Bagbeklædning, og vi maatte indrømme, at Lys, Sol og Havsalt var nødvendig i enhver Sag. – Og jo ældre man bliver, jo mere taknemmelig er man for det godt Selskab i Ungdomsaarene.
Engang havde Kren Rasmussen Besøg af maleren Achton Friis, og jeg blev strakt inviteret til at se hans Arbejder, som jeg fik stor Glæde og Udbytte af, jeg fik siden min første Haandsrækning i Tegning af Achton Friis. De skønne Jenlefester kan baade jeg og mange andre takke Kren Rasmussen for, at vi kom med til og saadan fremdeles frisk var hans Goddag- eller Godmorgenhilsen og han skulde ikke først undersøge hvormeget vedkommende var værd. Jævn og ligetil var han og han vigtede sig aldrig med, at han sad i Sogneraad, og hvad der ellers var ham betroet – han skiltede ikke med noget. Sjovt var det ogsaa, at se Glimtet i hans Øjne, naar nogen var brovtet eller brugte store Ord. – Rammende og humørfyldt kunde han svare. - Da Frimenigheden i sin Tid antog en ny Præst, gik der Rygter om, at han kun vilde besøge Smaafolk. Det var faldet en mindre Gaardmand for Brystet, der spydigt bemærkede overfor Kren Rasmussen, at man blev vel nødt til at sælge en del af sine Kreaturer for at faa Præstens Besøg: - Det behøver du søreme ikke, svarede Kr. R. Du kan bare vise ham din Aarsstatus. – Og saadan kunne man blive ved.
Kort før Aakjær døde var jeg en Tur på Jenle, og det varede ikke længe før Aakjær spurgte til Kr. R. Jeg fortalte da Aakjær, at vi var mange, der kunde takke Kr. R. for at vi havde faaet Interesse for Hjemstavnsdigtning. Det glædede Aakjær meget, og han tilføjede at Kren Rasmussen var skam en frisk Fyr. Men jeg opdagede, at der desværre var et Brud på deres Venskab. – Kren Rasmussen havde engang ubehersket, som han godt kunde være, bebrejdet Aakjær, at han havde været for fedtet overfor en fælles Ven, der maatte gaa fra Hus og Hjem, og det kunde Aakjær ikke godt glemme; men ingen af dem var tilpas med Bruddet og talte kun lidt derom. – Aakjær var jo fraset de sidste Aarrækker ingen velhavende Mand og fra Barndommen opvokset i nøjsomme Kaar; ellers var han af Naturen ikke smaalig.
Da Aakjær oversatte Robert Burns dejlige Digt: »Skul’ gammel Venskab rejn forgo« er det ikke umuligt, at Kren Rasmussen var i Minde, da han formede de sidste fire Linier:

»Der er mi Haand, do gamle Svend!
Ræk øver og gi mæ din.
Hvor er ed skjøn aa find en Ven,
En haaj mist for læng, læng sind!«

Digtet har Bud til alle og ingen vilde tabe noget ved at give hinanden en saadan Haandsrækning. – Alt for hurtigt gik den Eftermiddag på Jenle og der maatte tages Afsked; det sidste Aakjær sagde inden Hjemturen var: Hils Kren Rasmussen, den friske Fyr og hans Kone, Fruen fra Havet.

• Peder Krog Damgaard 1881-1970. Begyndte som almindelig maler. Da fotografiapparatet kom frem, blev han fascineret heraf og knipsede alt på sin vej. Senere lavede han atelier med fotografering i hjemmet. Senere i livet begyndte han på billedmaleriet (Hyldig).
  

P. Krogh Damgaard skrev i Morsø Folkeblad om sin egen barndom og talrige lokalhistoriske artikler (August F. Schmidt). Han boede i huset der hed Ydun, som er renoveret og stadigvæk ses (HN).

Kr. Rasmussen og Jeppe Aakjær
Morsø Folkeblad 30. Maj 1947 af August F. Schmidt. I Tilslutning til P. Krogh Damgaards prægtige Artikel i Morsø Folkeblad for 27. maj om Mejeribestyrer Kr. Rasmussen i Øster Jølby maa det være mig tilladt at fremkomme med et Par supplerende bemærkninger.

Kr. Rasmussen og Jeppe Aakjær blev kendt med hinanden på Jebjerg Mejeri i 1880’erne og de foretog bl.a. en Rejse sammen til København i det store Udstillingsaar 1888. I Aakjærs Erindringsbog: »Før det dages« (1929) Side 33 findes et billede af de to Ungersvende fra deres Hovedstadsrejse.

P. Krogh Damgaard nævner til sidst i sin Artikel, at der skete et Brud i Venskabet mellem Aakjær og Mejeribestyreren i Øster Jølby. Dette er rigtig nok og det forholder sig saaledes hermed:

I 1919 blev Jeppe Aakjær Eneejer af Gaarden Jenle. Han havde faaet sine »Samlede Værker« ud hos Gyldendal. I sin glæde over den for danske Digtere store Sum: 80.000 kr., som Forlaget da havde betalt ham, gav Aakjær sine tre Venner: Esper Andersen, K. Tovborg Jensen og. P. Chr. Normann hver 5000 kr. kontant som Tak for den materielle Tjeneste, de havde vist ham, da han i 1907 købte Jenle. De 15.000 kr. havde han slet ikke haft Behov at forære væk. Han skyldte ikke sine Venner direkte Penge. Men Jeppe Aakjær var taknemlig af Sind og ikke smaatskaaret, Esper Andersen, som han i sin Ungdom havde lånt Penge af, havde Aakjær betalt hver Øre, han skyldte omkring 1904. Beløbet var samlet paa en Veksel, som Aakjær, der var en Ordensmand ogsaa i Pengesager, fik betalt ud af Verden til nævnte Aar.

Ikke saa længe efter 1919, da Aakjær havde skænket Esper Andersen 5000 kr., krackede Cykelfabriken Jyden i Aalestrup, hvor Esper Andersen var Medleder. Han stod nu uden Indtægter, hvorfor hans mange Venner hjalp ham til en Cigarforretning i Skive, som han drev til sin Død i Begyndelsen af 1930’erne.

Man henvendte sig ogsaa til Aakjær om Støtte, men han svarede - med fuld Ret – at han syntes ikke, han vel kunde være med her, da det ikke var længe siden, han havde foræret Esper Andersen 5000 kr.
Dette Afslag kom ud og fik Ben at gaa paa. Snakken svulmede over alle Bredder, og Mejeribestyreren i Øster Jølby, der nok kunde blive noget hastig i det, skrev et ubehersket Brev til Aakjær, uden at kende Sagens rette Sammenhæng. Aakjær var vant til lidt af hvert, saa han svarede – mig bekendt – ikke paa Kr. Rasmussens Brev. Men paa Mors og andre Steder hørte man ogsaa i denne Anledning ond Tale om Aakjær

Jeppe Aakjær omtalte gentagne gange Kr. Rasmussen til mig, men altid i de venligste Ord og nævnte aldrig noget om det uvelkomne Brev, han i sin Tid havde modtaget fra sin Ungdomskammerat. Det er først efter Aakjærs Død, jeg har faaet rede på Sagens Sammenhæng, og det er mig kært, at P. Krogh Damgaard – uden at tænke over det – har foraarsaget, at jeg kan faa Lejlighed til at give de interne Oplysninger om den. Mellem Jeppe Aakjær og Esper Andersen var Venskabet nært og uforanderligt til Aakjærs Bortgang. Esper vidste jo ogsaa Besked, saa han havde saa sandelig ikke Grund til at nære Uvilje mod Aakjær. Han vidnede da ogsaa ved Digterens død om, at Venskabet med Aakjær var en af de skønneste og dyrebareste Gaver, Livet havde skænket ham. – Og vi er mange andre der af Hjertet kan sige det samme.

Kr. Rasmussens Hustru var fra Havsognene Vest for Lemvig. Derfor omtalte Aakjær hende gerne spøgefuldt som »Fruen fra Havet«, en Titulatur, han havde laant fra Henrik Ibsens Skuespil: ”Fruen fra Havet”, som den norske Digter skrev under sit ophold i Sæby 1887. Det morede mig derfor at se, at ogsaa P. Krogh har husket denne Betegnelse fra Aakjærs Mund og slutter sin værdifulde Mindeartikel med den Ibsenske Titel på Øster Jølbys gamle Mejeribestyrerfrue.

• August F. Schmidt var lærer på Galtrup Højskole 1926-30. Han var et meget lokalhistorieinteresset menneske, hvilket resulterede i adskillige bøger og skrifter fra hans hånd, eksempelvis ”Morsingboer i gamle dage 1- 3 (Hyldig). Han boede i huset mellem Agerholm og ”Ydun” (HN)