Laurids Nielsen Munk, (Vinranke) til Brejninge

Laurids Nielsen Munk (Vinranke)[1]

- 1702

Køn Mand

Død 2 mar. 1702 København (Copenhagen)

Begravet 11 jun. 1702 Brejninge kgd. (Bølling H.)

Sidst ændret 25 sep. 2010

Far Niels Pedersen Munk (Vinranke), d. før 21 jul. 1650

Mor Sidsel Mortensdatter Skinkel (med Lillien), d. før 24 nov. 1642

Familie Barbara Henriksdatter von Drachstedt, f. 1644, d. 1 aug. 1709, København (Copenhagen)

Gift ca. 1661

Børn

1. Christian Lauridsen Munk (Vinranke), f. eft. 1661, d. 1700

	2. Anne Dorthea Munk (Vinranke),   f. 1664,   d. 22 aug. 1698, København (Copenhagen) 

3. Christiane Elisabeth Munk (Vinranke), f. 27 feb. 1667, Sønderborg Købstad , d. 13 feb. 1699, Moss, Østfold, Norge

	4. Kirsten Lauridsdatter Munk (Vinranke)

Sidst ændret 03 sep. 2010

Død - 2 mar. 1702 - København (Copenhagen)

Begravet - 11 jun. 1702 - Brejninge kgd. (Bølling H.)

Billeder

Coat of arms - Munk (Vinranke)

Notater

til Bregninge (Bølling H.), var 1655 Fyrverper ved Skibsfolket, 1657 Stykfænrik ved jydske Artilleri, kommanderede et Batteri ved Angrebet paa Bremervörde, fangen i Frederiksodde, frigivet 1658, afskediget, men paany antaget ved Krigens Fornyelse, tjener under Eberstein i Ditmarsken og paa Sønderborg, 1661 Stykløjtnant i Korsør, tog Afsked 1666, skrev sig 1662 til Rosborg, 1670—93 Kongens Kjøgemester, 1673 Kaptain ved Artilleriet i Kjøbenhavn, deltog 1675 i Wismars Belejring og 1676 i Angrebet paa Landskrone, 1677 Oberstløjtnant, s. A. Oberst, oprettede 1678 Merløsegaard (Merløse H.), 1692—96 Medlem af Kommissionen i Raadstuen, 1693 Generalmajor, 1699 hvid Ridder, 1700 Medlem af Slotsloven, død 2 Marts 1702 i Kjøbenhavn, begr. 11 Juni s. A. paa Bregninge Kirkegaard, urigtigt angives, at han var Slægtens sidste Mand(KJM men ingen mandlige arvinger da søn dør før ham).

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:312.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I41935&tree=2

Laurids Munk[1, 2]

- 1702

Profession Generalmajor af Infanteriet, 1699 Danebrogsridder

Possessions Til Brejninge i Bølling H.

Died 02 Mar 1702 København / Copenhagen Denmark

Buried Brejninge Kirke

Father Niels Munk, d. Abt 1652

Mother Sidsel Mortensdatter Skinkel, d. 24 Nov 1642

Family Barbara Hedewig von Drachstädt, b. 1644, d. 01 Aug 1709, København / Copenhagen Denmark

Children

1. Christian Munk, d. 1700

	2. Anne Dorthea Munk,   b. 1664,   d. 1698

3. Christiane Elisabeth Munk, b. 27 Feb 1667, Sønderborg , d. 13 Feb 1699, Moss i Norge
Coats of Arms

Munk (vinranke) coat of arms

Vinranke Slægten

Munk, Laurids, -1702, Officer, af de gamle Vinranke-Munkers Slægt, var en Søn af Niels M. til Allesvraa og Rosborg og Sidsel Skinkel. 1655 lønnedes han som Fyrverper under Skibsfolkene. 1657 blev han Stykfændrik ved det jyske Artilleri, rykkede ud med det og kommanderede et Batteri ved Angrebet paa Bremer-vørde; senere var han i Frederiksodde, blev fanget og frigaves i 1658, kom til Kjøbenhavn, men tog kort efter Afsked. Da Carl Gustav 1658 overfaldt Danmark, tog han igjen Tjeneste og var under Feltmarskal Eberstein først i Ditmarsken og siden paa Sønderborg. Her blev han 1661 Styklieutenant, men forsattes s. A. til Korsør, hvor han saa var til 1666, da han tog Afsked for at forsøge sig paa anden Maade. 1670 blev han Køgemester [ dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning KJM 25.9. 2010], hvilket han vedblev at være til Udgangen af 1693. 1673 indtraadte han tillige igjen i Artilleriet som Kapitajn i Kjøbenhavn. Ved Krigens Udbrud 1675 blev han ej strax udkommanderet, men kaldtes senere over til Belejringen af Wismar, hvor han kommanderede Artilleriet ved Attaken under General Schack. 1676 fik han i Kjøbenhavn Kompagni ved Volden, men synes en kort Tid at være kaldet til Deltagelse i Angrebet paa Landskrone Slot. I Begyndelsen af 1677 blev han Oberstlieutenant af Artilleriet og fik Inspektion over Landartilleriets Materiel. Uagtet han synes at have været vel anskrevet ved Hoffet, maa Christian V have anset det for farligt at betro ham, som hørte til en af de gamle Adelsslægter, for stort et Kommando, thi først lidt efter lidt fik han hele Tilsynet med Artilleriet, i det han, efter at være bleven Oberst, i Avg. fik Inspektion over Søetatens Materiel og først i Dec. ogsaa over Personellet ved Artilleriet. I 1679 beordredes han til Holsten for at deltage i Felttoget. Inspektionen over Artilleriets hele Personel og Materiel, undtagen det norske, havde han til 1679, i det han ved den nye Ordning af Hæren kun beholdt Inspektionen over det danske Land- og Søartilleri, imedens det holstenske lagdes under Oberstlieutenant A. Harboe. Ved Omordningen 1685 blev han virkelig Chef for det danske Artilleri. 1693 blev han Generalmajor af Infanteriet og 1699 Danebrogsridder. 1700 var han Medlem af Slotsloven. Han døde 2. Marts 1702. M. skrev sig 1662 til Rosborg, 1678 fik han Tilladelse til at oprette 2 Gaarde og i Bol til en adelig Sædegaard: Merløsegaard. 1682 ejede han Brejningegaard og skrives til den til sin Død. 1687 byggede han sin egen Gaard i Stormgaden ud til Kanalen. Som praktisk Feltartillerist udmærkede M. sig flere Gange, som administrativ Chef synes han noget at have manglet Energi og Initiativ. Han var en paaholdende Mand, hans Klager over den trykkede Stilling maa derfor vist optages med Forsigtighed. -- Omkring 1661 blev han gift med Barbara Hedewig v. Drachstädt, Datter af Heinrich v. D. og Elisabeth Mandelsloh. Hun var 1698 Hofmesterinde hos Prins Christian og blev i denne Stilling til sin Død, 1. Avg. 1709.

P. C. Bang.

Sources

[S2] Dansk Biografisk Leksikon.

[S4] Danmarks Adels Aarbog.

Laurids Munk  d. 02 Mar 1702 

Barbara Hedewig von Drachstädt b. 1644 d. 01 Aug 1709
2 Christian Munk d. 1700

 Birgitte Henriksdatter Holck  

3 Charlotte Louise Munk b. 1698 d. 1744

 Holger Vind Holck  b. 1682 d. 1730

4 Barbara Juliane Holck b. 1718 d. 19 Nov 1768

+ Jens Erik Hauch b. 1 Mar 1717 d. 30 Jun 1782

2 Anne Dorthea Munk b. 1664 d. 1698

+ Wolf Henrik von Kalnein d. 1692

2 Christiane Elisabeth Munk b. 27 Feb 1667 d. 13 Feb 1699

 Ambrosius Charisius  b. 1644 d. 21 Sep 1700

3 Christian Charisius b. 1688 d. 24 Aug 1724

 Dorthea Cathrine Rosenlund  b. 1689 d. 1725

4 Constantin August Charisius b. 24 Nov 1712 d. 03 Dec 1776

 Kirsten Gyldenkrone  b. 21 Mar 1709 d. 17 Apr 1770

5 Margrethe Dorothea Charisius b. 31 Oct 1734 d. 13 Feb 1760

 Georg Christopher Krabbe, af Damsgaard  b. 18 Aug 1707 d. 23 Jan 1787

6 Ole Krabbe, af Damsgaard b. 1756 d. 1773

5 Charlotte Amalie Charisius b. 10 Mar 1737 d. 26 Jun 1788

+ Anders Holgersen Skeel, (Andreas) b. 26 Jan 1731 d. 11 Nov 1776

5 Christiane Charlotte Charisius b. 28 Jun 1738 d. 08 Dec 1771

 Frederik Michael Krabbe  b. 28 May 1725 d. 26 Oct 1796

6 Regitze Sophie Krabbe b. 01 Sep 1769 d. 22 Jul 1830 [ =>]

6 Hans Krabbe-Charisius b. 1771 d. 1845

5 Anne Charisius b. 05 May 1741 d. 28 Apr 1798

+ Ulrich Adolph de Trappaud b. 24 Feb 1727 d. 1783

5 Sophie Elisabeth Charisius b. 25 Jan 1743 d. 09 Sep 1769

 Frederik Christian Kaas, af Mur  b. 01 Dec 1727 d. 28 Mar 1804

6 Kirsten Kaas, af Mur b. 03 Jan 1766 d. 29 Mar 1842 [ =>]

6 Regitze Sophie Kaas, af Mur b. 05 Jan 1769 d. 03 Sep 1841 [ =>]

5 Frederikke Amalie Charisius b. 23 Dec 1749 d. 18 Mar 1828

 Ulrik Christian Kaas, af Mur  b. 21 Apr 1729 d. 22 Feb 1808

6 Kirsten Gyldenkrone Kaas, af Mur b. 05 Jan 1769 d. 30 Dec 1841

6 Augusta Mathilde Andrea Kaas, af Mur b. 24 Oct 1777 d. 10 Dec 1865 [ =>]

+ Else Mariane Falkenskiold b. 1737 d. 18 Nov 1801

4 Ambrosius Charisius b. 1721 d. 13 Jul 1787

 Anna Rodenborg  b. 1716 d. 1780

5 Anne Marie Dorothea Charisius b. 1747 d. 25 Jun 1794

 Jens Jørgen de Fædder  b. 21 Apr 1735 d. 18 Jan 1798

6 Hans Frederik Fædder-Charisius b. 14 Aug 1769 d. 03 Jul 1829

6 Jens Jørgen Ambrosius Fædder-Charisius b. 23 Apr 1770 d. 30 Dec 1845

6 Peter Christian Fædder-Charisius b. 11 Nov 1775 d. 18 May 1809 [ =>]

6 Anna Dorothea Fædder-Charisius b. 14 Aug 1777 d. 10 Mar 1858

3 Anna Barbara Sophie Charisius b. 29 Jul 1689 d. 04 Apr 1745

+ August von Kaphengst d. 17 Aug 1711

3 Marie Dorthea Charisius d. 02 Jan 1722

 Vilhelm Christian Stockfleth  b. 22 Dec 1671 d. 15 Mar 1725

4 Anna Christine Stockfleth b. 1690 d. 1730

+ Ove Ramel Sehested b. 13 Jul 1687 d. 30 May 1774

4 Christian Stockfleth b. 22 Dec 1715 d. 25 Nov 1750

+ Adolphine Christine Rostgaard b. 17 Jan 1706 d. 16 Jul 1740

 Margrethe von Heinen  b. 26 Jun 1730 d. 14 Feb 1805

5 Christiane Stockfleth b. 07 May 1751

+ Frederik Vilhelm Conrad Holck b. 28 Sep 1745 d. 07 Dec 1800

http://skeel.info/getperson.php?personID=I13437&tree=ks

FORBINDELSE TIL BILLESBØLLE OG BRAHESHOLM PÅ FYN

Laurids Munk har med Barbara Hedewig von Drachsted, fire børn, som han alle overlever.

1. Christian Munk , b. ? d 1700)

2. Anne Dorthea Munk, b. 1664, d. 1698

3. Christiane Elisabeth Lauritsdatter Munk b. 1667, d. 1699)

4. Kirsten Lauridsdatter Munk

Morten Skinkel (1628-1691) af Søholm og Bahesholm er hans brodersøn. Han er gift med Anna Cathrine Charisius, der efter mandes død bliver ejer af Søholm og Bahesholm. Hun er søster til Ambrosius Charisius (1644-1700) gift med Laurids Munks datter Christiane Elisabeth (1667-1699).

Der er på grund af disse famileforbindelser grund til at tro at Laurids Munk, der efter Ida Skinkels død 1684 overtager Brejninge i Vestjylland i beyndelsen af 1690erne har opholdt sig i kortere eller længere tid på Billebølle, der ligger i Hardrup ca 6 km Kærbyholm, og på Brahesholm der ligger ca 25 km fra Kærbyholm.

Re. 1: Sønnen Christian Munk bliver ejer af hovedgården Billesbølle ved ægteskab med Birgitte komtesse Holck, enke efter schoutbynact (kontreadmiral) Gabriel Bille til Holsegård (d. 1689). (Efter hendes død 1702 solgtes Billesbølle ved auktion til assessor Broder Landorph (d. 1711)).

Christian har en datter Charlotte Louise Munk, men ingen mandlige arvinger

Re 2. Christiane har med Ambrosius Charisius (1644-1700) børnene

- Christian Charisius (1688 - 1724)

- Anna Barbara Sofie (Charisius) (1689 - 1745), til Søholm

- Marie Dorothea (Charisius) (1690 - 1722), til Brahesholm

(Søstrene Anna Barbara Sofie (Charisius) (1689 - 1745) og Marie Dorothea (Charisius) (1690 - 1722) er mæcener for digteren Ambrosius Stub (1705 – 1758) opkaldt efter faderen).

Ambrosius søster Anna Cathrine (gift med Morten Skinkel ) er barnløs, men adopterer Laurids Munks børnebørn Anna Barbara Sofie og Marie Dorothea, der ved forældrenes død i henholdsvis 1699 og 1700 er mindreårige.

Det sandsyneligt at Laurids Munk efter nevøen Morten Skinkels død i 1691 har assisteret sin nevøs kone og datterens svigerinde Anna Cathrine (1647 - 1705), og har foranlediget at barnebarnet Marie Dorothea Charisius (1690 - 1722) efter forældrenes død kommer til Brahesholm (og som hun i 1705 som 15årig bliver ejer af).

Laurids Munk kan således under et ophold på Brahesholm eller Billesbølle i 1690erne haft et uægteskabelit forhold, og dermed være far til Niels Lauridsen Munk).

Det kan også tænkes at Niels Lauridsen Munk er opvokset på Brahesholm i forpagteren Lars Hviids og faderens nevøs kone, og faderens datters svigerindes varetægt.

Laurids Munk har ved sin død i 1702 ingen levende legitime arvinger på sværsiden og det kan tænkes, at det er en arv fra faderen, der gør det muligt for Niels Lauritsen Munk at betale over 1000 rbld i forbindelse med erhvervelsen af gården i Kærbyholm i 1726.

KJM 25.9. 2010

VEDR. NIELS LAURIDSEN MUNK

Niels LauridsEen Munk bliver i 1726 ejer en stor gård i i Skovshøjdrup, Bramminge, Vends Herred, Odense Amt

(på Vestfyn ca. 25 km fra Brahesholm). Han betaler i denne forbindelse en sum på mere end 1000 rbdl, dvs. et meget stort beløb.

Ifølge slægtsforskeren Fred. Kr. Rasmussen "Min Slægtbog" (1) er Niels Lauridsen Munk (1692-1761) søn af Laurids Nielsen Munk (Vinranke) (1640-1702).Han skriver på side 29:

"Den 3. datter [af Peder Jensen og Anne Christiansdatter,] hed Anne. Hun var 22.år. Hun giftede sig sidst på året [1726] med Niels Lauridsen Munk, søn af kongens [Christian V] køgemester [ dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning KJM 25.9. 2010] Oberst Laurids Munk, og overtog med ham sin fødegård."

Af skrifteprotokollen efter Maren Madsens (død 21.2. 1728) (3) er Niels Lauridsen imidlertid søn af Maren Madsen og Lars Madsen Hviid, rytterbonde i Munkhus, Vigerslev sogn, der igen er søn af Mads Lauritsen Hviid. Niels Lauridsen Munk modtager i arv efter moderen 40 rbd og en skæppe byg.

Af skifteprotokollen efter Peder Jensens bo (2) fremgår bl.a.

1) at Lars Madsen Hviid er forpagter på Brahesholm

2) at Lars Madsen Hviid og Niels Lauridsen Munk sammen deltager i en auktion 25-27.9 1726, hvor Niels Lauridsen Munk erhverver løsøre for ca 500 rbdl og Lars Madsen Hviid kun en enkelt ting.

3) at Niels Lauridsen Munk indfrier gæld på 600 rbld i forbindelse med overtaelsen af gården sammen med sin kone Anne Jensdatter, der indskyder sin arv 1000 rbld.

4) at Niels Lauritsen Munk betegnes 'Monsieur'.

Kilder

1. Min Slægtbog af Fred. Kr, Rasmussen, Skyttehave, Middelfart Venstreblads bogtrykkeri, 1933

2. Assens-Hindsgavls Amters Skifteprotokol 1: Skifte efter Peder Jensen, Skovshøjrup, fol. 128-170

3. Det fynske ryttergods arkiv, Skifteprotokol VIII, fol. 331b

KJM 25.9. 2010

Slægten Munk med bjælken

Slægten Munk med bjælken førte enten en guld bjælke i rødt felt eller en med en grøn vinranke belagt sølv bjælke i blåt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert belagt med en guld bjælke, eller to jernklædte arme, holdende et guldrammet spejl.

Trugils Palnesen nævnes 1318. Han var vistnok farbroder til kong Valdemar Atterdags marsk, hr. Palne Jensen Munk.

Hr. Peder Munk til Holbækgård, der endnu levede 1367, var fader til rigsråden hr. Mogens Pedersen Munk til Boller, der var en af dronning Margrethes betroede mænd, og som 1410 faldt i det uheldige slag ved Eggebæk, og til hr. Stig Munk til Nørgård, hvis efterslægt også kaldte sig Mus og Due. Sidstnævntes sønnesøns søn, Svend Munk til Torp, som 1525 takseredes blandt adelen i Vendsyssel, var vistnok sidste mand af denne linje, der førte bjælken uden vinranke.

Til "Vinranke" Munk'ernes ældre linje hørte Valdemar Atterdags kansler Niels Jensen Munk til "Keldebæk", muligvis broder til den ovennævnte marsk og måske farfader til hr. Erik Jensen af Stadsgård, som var stamfader til slægten Lykke, der også førte den vinrankebelagte bjælke.

Til den yngre linje hørte "unge" Christen Nielsen Munk til Gjessinggård (død 1612), der kommanderede en eskadre til England i egenskab af admiral.

Sidstnævnte linjes nyere slægt deltes atter i en ældre og yngre linje.

Til den ældre hørte kaptajn Niels Munk til Serridslevgård, der henimod midten af det 17. århundrede blev berygtet for processer, som han anlagde mod folk, hvem han beskyldte for trolddomssager og skaffede på bålet. Hans søn, chef for artilleriet, generalmajor og hvid ridder Laurids Munk til Bregninge (død 1702), deltog bl.a. i Wismars belejring 1675.

Kaptajn Søren Munk (død 1727), af den nyere slægts yngre linje, var med i Tordenskjolds kamp i Dynekilen. Hans søn, søløjtnant Laurids Munk (død 1747), var sidste mand af slægten .

Krig med Sverige hvori Laurids Munk deltager

1657 kastede Frederik 3. Danmark ud i den nok mest skæbnesvangre af alle danske krige. Han erklærede Sverige krig – men i løbet af et halvt år fiksvenskerne erobret det meste af Danmark. Da vinteren dette år var usædvanlig kold, lykkedes det den svenske hær at gå over isen fra Fyn via Lolland til Sjælland og mod København.

  Frederik 3. gik i panik og indgik en ydmygende fred, der betød at Danmark (i 1658) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt den midterste del af Norge (Trondhjems len).

På dette tidspunkt stod Sverige på højden af sin magt; foruden erobringerne fra Danmark-Norge havde det kontrol med hele Finland, store områder omkring det nuværende St. Petersborg, hele Estland og Letland samt forskellige mindre områder i Nordtyskland, bl.a. omkring Stralsund og Bremen. Denne krig kaldes for Den første Karl Gustav-krig.
Allerede samme år genoptog den svenske konge Karl 10. Gustav imidlertid krigen og var kort efter ved helt at udslette det danske rige. Kun København formåede at holdt stand mod den svenske hær. Imidlertid udbrød der oprør mod svenskerne i Trondhjems len og på Bornholm. Og samtidig blandede Frankrig, Holland og England sig for at undgå, at Sverige fik kontrol med hele Norden og Østersøen.

  Det endte med en svensk kapitulation og en ny fred, som gav Trondhjems len og Bornholm tilbage til Danmark-Norge, men som ellers ikke ændrede noget særligt. Denne krig kaldes for Den anden Karl Gustav-krig.

Siden forsøgte Danmark to gange at erobre Skåne tilbage, men begge gange forgæves. Første gang – den meget blodige Skånske krig fra 1675 til 1679 – endte nogenlunde uafgjort, men dog med en mindre militær sejr til Danmark. Ved fredsslutningen lykkedes det imidlertid ikke at få Skåne tilbage, og bagefter blev Skåne udsat for en brutal forsvenskning.