Laurids Ebbesen Udsen, til Tulstrup

Laurids Ebbesen Udsen

http://www.gravstenogepitafier.dk/aarhus8.htm

http://www.jososoft.dk/aner/udsen/laurits_ebbesen_udsen_1.htm

http://www.jososoft.dk/aner/udsen/laurits_ebbesen_udsen_3.htm

• I 1640 købte Laurids Ebbesen fra slægten Udsen Refstrup. Dermed var gården atter ejet af en mand fra en gammel dansk adelsslægt. Ebbesen gjorde i mange år tjeneste hos kongen, men mest kendt er han for den store formue, han samlede gennem flere ægteskaber. Takket være sit første ægteskab med Ellen Gøye gik Ebbesen fra at være herremand til at bestride lensmandsposter på bl.a. Københavns Slot, Skanderborg og Aakjær. I 1620'erne var han blandt landets største godsbesiddere. I 1626 døde Ellen Gøye, hvorefter Ebbesen, der selv var tæt på de 70, giftede sig med den 19-årige Lisbet Arenfeldt. Hun døde dog 5 år efter, hvormed Ebbesen fik tildelt en del af arven. Han nåede at blive gift endnu engang, inden han i 1646 døde barnløs.

Laurids Ebbesens enke, Sofie Staverskov, overtog herefter Refstrup, men gav den videre til sin egen datter, Magdalene Kruse, som drev den sammen med sin mand Herman Kaas. Han døde i 1658 og nåede derfor lige præcis ikke at opleve de rædsler, som Refstrup og store dele af Jylland blev udsat for under Karl Gustav krigene i 1658-60.

http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/r/refstrup/ejerhistorie...

http://koievanston.com/mobile/bing.html?id=8582&keyword=tax attorney

http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Laurids_Ebbesen_Udsen

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_04...

http://www.bistrupby.dk/13448864

http://da.wikipedia.org/wiki/Salt%C3%B8

http://da.wikipedia.org/wiki/Karreb%C3%A6k_Sogn

11) (Afbildet i afsnit om kapellet). O. 1639. Af sandsten med poleret namurstenstavle, over Laurits Ebbesen Udsen, død 1646101, og hans tre hustruer, Ellen Goye, død 1626, Lisbeth Arenfeldt, død 1632, og Sophie Staverskov102, død efter 1668 (jfr. gravkapel med kisteplader).

Laurids Ebbesen Udsen (1559, Tulstrup – 13.3.1646, Saltø) var lensmand 1608-1646.

Udsen var søn af Ebbe Lauridsen og Kirsten Pedersdatter Kruse, og af en fin slægt, men på det tidspunkt han blev født, var familien nedsunket i fattigdom, og levede på bondevilkår. Der vides ikke noget om hans ungdomsår, før han i 1587 ægtede han den 19 år ældre Ellen Andersdatter Gøje, som var lige så fattig som han selv, men af den fornemme Gøje slægt (også stavet Gøye/Gøie/Gjøe). Dette ægteskab bragte ham et rigt og velanset svorgerskab, der banede vej for hans karriere og rigdom. 1602-1608 var han lensmand på Københavns Slot, og fra 1608 fik han Skanderborg Slot, Åkær og Ålegård i forlening, i 1637 tillige Saltø. Derudover ejede han Tulstrup, Ristrup, Lyngballegård, Perstrup, Tåstrup og Øls. Denne rigdom blev dog dyrkøbt, idet hans hustru døde i 1626 som 86-årig, uden at have skænket ham arvinger. Året efter giftede han sig med den 19-årige Lisbeth Hansdatter Arenfeldt, som døde allerede 1632 uden at have fået børn, og ægteskabet med den tredje hustru Sophie Fatisdatter Staverskov endte ligeledes barnløst. Inden sin døde i 1646 havde han måttet frasælge størstedelen af sit jordegods som konsekvens af Danmarks indblanding i Trediveårskrigen, hvorunder han bl.a. måtte betale 7000 rigsdaler for at løskøbe sig af fangenskab.

Udsen stolede ikke på, at de nærmeste slægtninge ville kunne tage sig af begravelsen, når den dag oprandt, så han fik selv opsat et flot epitaf i Århus Domkirke. Efter hans død havde slægtningene dog ikke engang råd til indskriften, så epitafets sorte skifertavle fik aldrig en indskrift. Dette gav grobund for et rygte om, at Christian 4. eller Frederik 4. havde fået slettet den indskrift, der engang stod på epitafet, men der er ingen grund til at tro, at Udsen var faldet i unåde hos kongen, da han beholdte alle sin forleninger indtil sin død i en alder af 87 år.

Udsen var enebarn, og da det ikke lykkedes ham at få en arving, uddøde slægten med ham. Hans efterfølger i Skanderborg blev Oluf Parsberg.

 Kilder 

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18895&tree=2

Profilfoto: Laurids Ebbesen Udsen og hans 3 hustruers gravkapel i Århus Domkirke.

• I Øls har ligget en adelig Sædegaard, der 1553 ejedes af Fru Anne Albretsdatter, Malte Lauridsen Vifferts Enke, 1554 af hendes Søn Albret Maltesen og Datter Dorte, g. m. Peder Kruse, 1590 af sidstnævntes Svigersøn Godske Friis og 1625 af Laurids Ebbesen Udsøn, der sagtens havde arvet den efter sine i Øls Kirke begravne Forældre Ebbe Lauridsen og Kirsten Kruse. 1731 var den endnu Hovedgaard og blev da af Fr. v. Muderspach pantsat til Amtmand Etatsr. F. L. Woyda.

http://runeberg.org/trap/3-4/0532.html

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Udsen/Udsen.htm

• 360 - fol.92 - stolestader

Alexander Grubbe til Donneruplund ved fuldmægtig Niels Thomsen i Øster Sejrup stævner Johan Liebreich til Søndersthoved angående adelens stolestader i Give kirke.

I Tingsvidne af Nørvang herredsting af 1572 bevidnes, at Anne Borchersdatter til Donneruplund brugte det øverste stolestade i kvindesiden lige neden for Vor Frue alter, og da Peder Skriver boede på Søndersthoved, stod hans hustru i et stolestade oppe på altergulvet i 19 år.

Der fremlægges brev fra Sofie Staverskov, der kan mindes 50 år, underskrevet Øllufgård 15.6.1667:

I hendes egen tid og i den tid hendes mor Christence Krag holdt hus på Donneruplund var den øverste mandstol til Donneruplund.

Den anden mandstol var til Søndersthoved som Terkild Krabbe, senere min afdøde mands far Mogens Kruse og min afdøde mand Otte Kruse har stået i.

I den tredje mandsstol stod Søndersthoveds karle og tjenere.

I den fjerde mandsstol stod Donneruplunds karle og tjenere.

Den øverste kvindestol brugtes af Søndersthoved.

Den anden kvindestol stod Donneruplunds piger i.

Pigerne på Søndersthoved og sognets kvinder stod i en stol på altergulvet indtil forandringen af kirken, hvor jeg og min mand Laurids Ebbesen bestemte, at vores piger på Søndersthoved og på Donneruplund stod i samme stol, lige som vi selv stod i den stol vi lystede, da vi ejede begge gårde, men da Ellen Skram havde købt Donneruplund blev der igen indrettet stolestade på altergulvet til Søndersthoveds piger.

I øvrigt tvistedes man ikke på den tid, men fandt ud af det med hinanden.

Tingsvidne af Grundet birketing af 26.6.1667, hvor flere vidner, der mindes indtil 50 år, beretter, at ingen adelsmand stod i den forreste stol under prædikestolen før end Alexander Grubbe til Donneruplund og de har kendt:

Terkild Krabbe og hustru Dorthe Kruse

Otte Kruse og hans to hustruer Magdalene og Sofie Staverskov

Mogens Kruse

Laurids Ebbesen

Jørgen Lykke g.m. Sidsel Hundrup, som alle søgte den stol, som Johan Liebreich nu står i og fruerne på Søndersthoved havde altid deres stole stående i det øverste kvindestolestade.

Hvad offer angår, da lod adelen på Søndersthoved altid deres folk gå først og derefter Donneruplunds folk.

Sagen overgives til landsdommer.

(Sml. lbnr.314, 317, 395).

https://www.brejl.dk/norvangting.html