Laurits Bertelsen Hørby, til Vesterriis

• 1568

Det er bl.a. fra Hornum og herred: Stokkenævn af 1568, at Bertel Hørby i Vesterris og andre dannemænd vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrands) til Lundbæk havde optaget, stod i sejlrenden til skade for sejlads og fiskens opgang.

Stokkenævn af 1568, at Lars Thamesen i Snorup og andre dannemænd vidnede, at der aldrig havde været bundgarn mellem Nibe, Halkær og Kyø før i år.

Stokkenævn af Nibe birketing 1568, at Niels Nøvling og flere dannemænd vidnede, at de i 30-60 år tilbage i tiden ikke mindedes, at der havde været bundgarn i Sebberlåe, før Laurids Bertelsen (Hørby) i Vesterris nu dette år havde et garn der.

Tingsvidne 1568, at Anders Pedersen, Jens Godsmed, Christen Lauritsen og Jens Willumsen i Valsted havde lovet Christoffer Michelsen til Lundbæk, at de ville komme på tinget og forpligte sig til aldrig mere at fiske i hans fiskevand uden at have fået lov af Jørgen Navl.

Synsvidne 1582, som salig Bjørn Andersen (Bjørn, Lensmand på Aalborghus) ved sin foged Hans Jensen havde fået, at Niels Andersen i Klæstruplund på Bjørn Andersens vegne i 3 ting og Hans Jensen i 1 ting havde klaget over, at tjenere under Sebberkloster satte deres garn for nær sejldybet til gene for sejladsen og fiskens opgang og sådan, at kronens tjenere i Bislev og Djørup fik fiskeriet ødelagt og ikke kunne betale sildeskyld.

Christen Tyboes åbne brev af 27.4.1582, at da han var fisker under Christen Fris til Sebberkloster, lå bundgarnstadet til Sebberkloster, og der har aldrig været trætte herom før Laurids Bertelsen (Hørby i Vesterris) nu ville bemægtige sig det. Dommen lyder at bundgarnet er sat ulovligt. ,,,,,,

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

3. april 1582

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, Albert Friis til Sebberklosters fisker, at bundgarnsstadet lå til Sebberkloster al den tid Albert Friis havde klosteret, og at der ingen trætter har været om det, før Laurids Bertelsen (Hørby, til Vesterris) nu vil forsøge at tilvende sig det.

Thisligste wdj rette laugde It Christen tybuos Obne beseglit brefff, wnder sin Datum Mdlxxxij denn iij dag aprilis wdgiffuit, som thenn tid war Albrett frisis fiskers, Lyden wdj same meninge, att forne stade Laae och war brugit tiill Siber Kloster med Andre bundgarnsstade wdj Siberlaae, alle den stund forne albret fris haffde Siber Kloster, och icke hand haffde fornomit nogin att føre noginn Klauge eller trætte før inden Laurits Bertilssen wille sig nu tillholle medt miere samme breff medt før.

21. juni 1582

Kongens forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden (med henvisning til kgl. brev af 1543 om samme sag) med pulsvåd og bundgarn “den menige Mand paa Sejlads og Fiskeri til Hinder”.

Påtegnet af fru Anne Skade, enke efter Laurids Bertelsen Hørby, søn af Bertel Andersen Hørby i Vesterris.

Hun blev efter Laurids Bertelsen Hørbys død gift med Peder Munk.

NLA, perg. saml. 2/16. Udtg. af Lundbæk gods, G139. Talrige påtegninger på bagside: Felt 1: fiskerij i Limfiorden.

Kon. Mats. breff om wloglig fiiskerij wdj Limfiordtt 1582. No 90. X. 21.6.1582. Felt 2:

Lest paa Skofting thend 18 dag aprillis anno 1583. Lest paa ..obiirkis tiingh then 20 dag aprilis anno 1583.

Lest thill Nibe Bierche thing løffdagen som er then 20 aprilis 1583.

Lest wdj Biislefff kircke wdj frue Anne til Westerriis oc menige Sogne folck paa høre efther Søndagen som er then 21. Aprilis Ao. 1583.

Lest paa hornum herits tiing mandag som er then xxj Aprilij 1583.

Lest paa Nibe bircket. løffuerdaen som war thend j? Aar 15.. Lest paa Nibe bytings ij ?wlogste Løfferdagen som er thend ?j decembris 1594.

Lest Paa nibe Birchting den 9 Augusti 1606.

Lest paa Nibe birck thing løverdag thend 28 Martj Ao. 1612.

Omtalt i Ark. på Lundbæk, H&K 1912-14 s. 313.

Wij Frederich thend Anden med Gudts naade Danmarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug wdj Slesuig, Holsten, Stormaren och Dijtmarsken, Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst Giøre alle witterligt Att Efftersom Oss Eskl. Biørn Andersen wor Mand och Embitsmand paa wort Slot Olborghus haffuer for Oss et Høgboren Førstis, wor Kiere herrefaders Salig och Hoglofflige Ihukommelse breff wdgiffuit wdj thet Aar Mdxliij formellendis at were bleffuen boret, Huorledis ther mange fordrister thenom thill at sette Bundgarn och Pulsuode wdj Limfiord, thend menige Mand thill skade och emod Breffuens luidelse. Therfor strengligen Paabudit fouggither Embismend och alle andre ther med att skulle haffue flitig thilsiun Och ther som nogen befandis, som brugte eller satte Bundgarn eller Pulsuoder wdj Limfiord skulle the straffis effter Recessen, Och huilcke aff Lounsmendene sligt thilstode skulle ther med haffue forbrott theris Loue. Och ther som nogen Riddermendtsmend befand nogen som brugthe ther bundgarn eller Pulsuoder, skulle hand fuldmagt haffue att thage fran thenom garn, skiib och hues the haffuer med att have som samme Hogbemelte wor Kier herrefaders breff ther om formelder. Och wij komme wdj forfaringe, Att ther offuer icke saa Alffuorligen holdis, som sig burde Men enden skall findes en part, som sig wnderstaa forne Limfiord att brugge och sette Bundgarn Ochsaa wlovlige hindre att brugge pulsuoder thend Menige Mand bode paa Siegladts och fiskerij thill hinder och skade emod Recessen. Tha bude wij och strengligen biude alle wore fougither Embitsmend och alle andre, Att the effther thenne dag her med haffue flitig indseende Och ther som nogen sig fordrister, som for er rørdt, att sette bundgarn wdj Limfiord menige Mand thil skade emod Recessen, Eller och paa wloulige och forbundenn hinder at brugge pulsuoder Att the straffis ther for som med bør.

Saa frambt the med nogen for for ugivennom fingre och sligt tilstuder the tha icke theris Louer ther offuer wille haffue forbrudt.

Ther som och nogen Riddermendsmend befinder nogen wdj Saa maade och brugge Bundgarn eller Pulsuoder skulle the her effter som thilforn wdj Hogbemelthe wor herrefaders thid haffue fuldmagt at thage fran thennom garn, skiib och huess the haffuer med at fare, her med skeer wor Alffuorlige wilge och befalling.

Giffuit paa worit Slot Kiøpenhaffen thend xxj dag Juni Anno Mdlxxxij. Wnder wort Signet. Frederich.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...

Laurids Bertelsen Hørby

- 1593

Død før 14 sep. 1593

Familie Anne Madsdatter Skade II.

Børn

1. Karen Lauridsdatter Hørby, d. før 23 sep. 1656

Notater

til Vesterriis, nævnes 1568, var i fire Aar Slotsfoged paa Aalborghus, skiftede 1574 med Poul Vognsen (Bonderup), der fik udlagt Skovbo, nævnes ved Hyldingen 1580, var død 14 Sept. 1593, da Ove Lunge blev beskikket til Værge for hans Børn, siden var Laurids Ebbesen (Udsøn) og Mads Nielsen (Skade) beskikket til deres Værge.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1898:248.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I41835&tree=