Lauritz Bønnelycke

Ældste søn af tobaksfabrikant Mads Pagh Bønnelycke. Født 23.oktober 1801, kl. 9 morgen. Bestyrede fabrikken i Horsens efter faderens død i maj 1823 og frem til 1834, hvor han etablerede sig i Fredericia.. Fabrikken i Horsens "M. Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik" ejedes af moderen til begyndelsen af 1840'erne.. Af sønnen Hans Gram Bønnelyckes (HGB)dagbøger fornemmer man en vis spænding mellem mor og søn af den grund.

Justitsråd Bertel Bruun i Fredericia var død i 1827 og justitsrådinden i 1831. Bertel Bruun havde i byen haft købmandshandel, fabriksdrift (tobak, klæde og chokolade), skibe og landbrug. Desuden havde han ved Viborg anlagt klædefabrikken Bruunshåb. Ingen af Bruuns mange sønner fortsatte familiens virksomhed i Fredericia. Lauritz Bønnelycke kunne derfor i 1834 købe Bruuns tobaksfabrik, som var anlagt i 1779. I perioden fra folketællingen 18. februar til indflytningen 14.juli 1834 [borgerskab 27.juli] havde Lauritz Bønnelycke taget ophold i Fredericia hos købmand Thøger Brøchner, en nevø til justitsrådinden, mens Louise Bechmann og børnene boede hos morfaderen consistorialråd Hans Gram Bechmann i Rårup Præstegård.

”Vi havde på vor fabrik mange folk, som havde gået på Bruun, ikke alene nogle ældre, som fulgte med ved overtagelsen, men de fleste af de voksne (de nedlagte klædefabrikker, havde dog også leveret deres kontingent) i min tid havde som børn gået på Bruuns fabrik, og det var ikke så underligt, at samtalen mellem dem ofte drejede sig om det ansete Bruunske hus, der jo i sin tid havde spillet så stor en rolle i Fredericia” (HGB i Årbog Vejle Amt).

Bønnelyckes gård lå i Vendersgades østlige side, syd for Jyllandsgade og strakte sig i dybden over til Danmarksstræde (nuværende matr.nr. 89a,89b, og 90b). I Eduard Nissen ”Fredericia. By og Borger” (1965) findes et gammelt foto af ”Vendersgade ved Rådhuspladsen”, som viser nr. 33 (delvist) og nr. 35 med rundbuet gavl. Begge ejendomme tilhørte i 1858 tobakfabrikant Bønnelyckes enke.

Lauritz Bønnelycke klarede sig godt og opdrev sin fabrik til i en periode at være Jyllands største. Hans tobaksvarer nød stor anseelse og den senere Frederik VII, der opholdt sig i Fredericia 1834-39, fik resten af livet sin pibetobak fra Bønnelycke. ”Det var også som kronprins han engang sammen med sin fader, kong Chr. VIII beså vores fabrik, fra hvilket besøg der endnu længe efter blandt folkene mindedes en ytring af ham. Prinsen havde åbnet døren til skråtobakstørrekammeret, hvor der altid var en umådelig stærk varme, og råbte til faderen: Kom Fa’er og stik næsen herind!” (HGB Årbog Vejle amt).

Imidlertid havde Lauritz Bønnelycke allerede i perioden 1828-34 flere anfald af sindssygdom, med ophold på Anstalten i Slesvig og på "Amager". Måske også et alvorligt anfald i sommeren 1843, mens de to ældste børn opholder sig i København, og i. foråret 1847 må han indlægges på Anstalten i Slesvig. Anstalten ved Slesvig by blev bygget i 1820 og blev dermed den første nyanlagte anstalt i Det Danske Monarki. Den var en moderne udtænkt anstalt bygget af C. F. Hansen (arkitekten bag bl.a. Københavns domkirke) efter den franske psykiater Esquirols principper. Anstalten betjente de sydlige dele af Helstaten: Sønderjylland og Holsten men havde også en del patienter af de højere samfundslag fra Kongeriget (nord for Kongeåen).

Den 20.april 1848 indlægges han på Bistrupgaard [Skt. Hans hospital] ved Roskilde, hvor sønnen ledsager ham. Der opholder han sig også ved FT1850 og indtil sin død i 1854 er han kun hjemme på kortvarige besøg. Han bliver aldrig skilt fra ægtefællen, selv om det flere gange er på tale. Umyndiggjort i 1851. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16506771#31016,... Helbredelsesanstalten for Sindssyge i Nørrejylland, kaldet Jydske Asyl [Risskov], blev taget i brug i 1852 - i generalregistret findes L.B. "tobaksfabrikør af Fredericia" som nr. 125, anført som udskrevet.https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411773#308174...

Mandag 16. oktober [1854] I aften kl. 8 ¾ kom Valeur med budskabet om Faders død. Han var i lørdags gået en spadseretur som sædvanlig og (formodentlig på hjemvejen) i den tåge gået fejl af vejen, således at ulykken skete, at han styrtede hovedkulds ned i havnen i Horsens. Det kom så pludseligt, at jeg ikke ret kan tænke mig det. Men han har fred! Provst Boisen var herhenne hos Moder. [HGB's dagbog]. Af protokollen på Risskov anført "druknede sig". Kan ikke findes i selvmordsstatikken for 1854.

Onsdag 18.oktober 1854: Da amtets resolution om begravelsen måtte finde sted som sædvanlig, fordi Fader var forulykket, ikke var kommen, måtte vi blive dagen over i Horsens. Vi spiste frokost hos Kjeldsen og blev derfra fulgt op til Madam Kierkegaard, hvor Fader havde logeret. En politibetjent Bielenberg fulgte os over i den gamle kirke, hvor vi for sidste gang så ansigtet af ham, som dog har elsket os, og som ville have gjort meget for os, hvis han havde beholdt sine udmærkede evner usvækkede. En blid fred og en sand ro hvilede over ham og udtalte sig med en sådan sandhed, at jeg aldrig har set ham så smuk i levende live. [HGB's dagbog].